Studieordning for bacheloruddannelsen i sociologi, 2022

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Sociologi og Kriminologi.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Sociologi.

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i sociologi forudsætter en gymnasial uddannelse.

Uddannelsens specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Historie B eller Idehistorie B eller  Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i sociologi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Sociology.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Formålet med bacheloruddannelsen i sociologi er at den studerende opnår en bred grundlæggende viden om fagets teorier og metoder og anvendelsesmuligheder, således at han/hun kan identificere, formulere, analysere og løse komplekse sociologiske problemstillinger.

De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse:

Sociologi:

Viden

  • En bred fagligt funderet viden om sociologiske fag- og problemområder og en viden om relaterede samfundsvidenskabelige områder
  • Viden om sociologiske teoritraditioner, videnskabsteori og samfundsviden­skabelige metoder, herunder forståelse af kvantitative og kvalitative meto­der – analoge såvel som digitale.
  • Viden om og forståelse af de dynamiske og komplekse sociale og kulturelle kræfter og processer (på globalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau), der påvirker samfundsudviklingen på makro-, meso- og mikroniveau

Færdigheder

  • Inden for uddannelsens faglige områder at anvende centrale begreber, teorier og metoder – analoge såvel som digitale –  ved analyser af konkrete sociologiske og samfunds­mæssige problemer
  • Inden for det sociologiske område selvstændigt at tilrettelægge og gen­nemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag
  • Selvstændigt og med relevante analoge og digitale hjælpemidler, at indsamle og vurdere større informationsmængder (data og litteratur)
  • Med relevante analoge og digitale hjælpemidler, at formidle sociologisk funderet viden på en velstruktureret og videnskabelig måde i skriftlig og mundtlig form

Kompetencer

  • Evne til at tilegne sig videnskabelig produceret viden og tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde
  • Evne til at arbejde selvstændigt, problemorienteret og tværfagligt
  • Evne til at samarbejde, at arbejde i teams og at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer

 

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Formålet med bacheloruddannelsen i sociologi er at den studerende opnår en bred grundlæggende viden om fagets teorier og metoder og anvendelsesmuligheder, således at han/hun kan identificere, formulere, analysere og løse komplekse sociologiske problemstillinger. Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. 

Uddannelsens fag

Bacheloruddannelsen i Sociologi består af følgende fag, der er fordelt på forskellige moduler:

  1. Sociologisk teori som omfatter modulerne: ’Introduktion til sociologi’, ’Det danske samfund i sociologisk belysning’, ’Klassisk sociologisk teori’, ’Kulturanalyse og moderne hverdagsliv’, ’Nyere sociologiske teorier’, ’Strukturel forandring og social differentiering’. I alt 60 ECTS.
  2. Sociologisk metode som omfatter modulerne: ’Introduktion til PBL, design og metode’, ’Videnskabsteori, projektdesign og metode’, ’Kvalitativ metode’, ’Introduktion til kvantitative metoder’, ’Kvantitativ metode og statistik’, ’Videregående videnskabsteori’. I alt 60 ECTS.
  3. Projekt i ’Grundlæggende sociologi’, 15 ECTS
  4. Bachelorprojekt, 20 ECTS.
  5. Valgfag. I alt 25 ECTS.

Fagene 1-4 udgør bacheloruddannelsens konstituerende fagelementer, i alt 155 ECTS.

Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

En bacheloruddannelse er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse.

Bacheloruddannelsen i sociologi er opbygget af 18 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelemen­ter, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Der gøres i undervisningen brug af relevante digitale hjælpemidler ligesom der introduceres til digitale hjælpemidler hvor dette er relevant.

Bacheloruddannelsen i sociologi kvalificerer den studerende til videreuddannelse på en relevant kandidatuddannelse og til udøvelse af erhvervsfunktioner. 

Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium.

 

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

 

Afslutning af bacheloruddannelsen

Bacheloruddannelsen i sociologi skal være afsluttet senest 5 år efter, den er påbegyndt.

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Introduktion til sociologi
(BASOC20222)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig Dansk
Det danske samfund i sociologisk belysning
(BASOC20233)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig Dansk
Grundlæggende sociologi, PBL, design og metode
(BASOC20224)
Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
2. Semester
Klassisk sociologisk teori
(BASOC20225)
Kursus 15 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig Dansk
Videnskabsteori, projektdesign og metode
(BASOC20227)
Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
3. Semester
Kulturanalyse og moderne hverdagsliv
(BASOC20228)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Kvalitativ metode
(BASOC20229)
Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Valgfag - 3. semester 5
4. Semester
Introduktion til kvantitative metoder
(BASOC202211)
Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig Dansk
Nyere sociologiske teorier
(BASOC202212)
Kursus 15 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig Dansk
Valgfag - 4. semester Kursus 10
5. Semester
Social differentiering og social handling i sociologisk analyse
(BASOC202214)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Kvantitativ metode og statistik
(BASOC202215)
Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Valgfag - 5. semester Kursus 5
6. Semester
Videregående videnskabsteori
(BASOC202217)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Bachelorprojekt
(BASOC202218)
Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk
Valgfag - 6. semester Kursus 5

 
Valgfag - 3. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Forbrug, livsstil og medier
(BASOC202210A)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Dansk
Kriminologi
(BASOC202210B)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Dansk
Uddannelse og ulighed
(BASOC202210C)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Dansk

 
Valgfag - 4. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Surveymetodik
(BASOC202213)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Demografi
(BASOC202213A)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Miljø- og klimasociologi
(BASOC202213B)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Socialpsykologi
(BASOC202213D)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Evalueringsteori
(BASOC2023_EV)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk

 
Valgfag - 5. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Organisationssociologi
(BASOC202211V)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig Dansk
Det civile samfund og sociale bevægelser
(BASOC202210V)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig Dansk
Sundheds-og sygdomssociologi
(BASOC20229V)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig Dansk
Hverdagsliv, kultur og emotioner
(BASOC20228V)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Dansk

 
Valgfag - 6. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Rummets sociologi
(BASOC20223V)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Det moderne arbejdsliv og HRM
(BASOC20221V)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Køn, migration og sociale protester
(BASOC20222V)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Samtidsdiagnoser og afvigelser
(BASOC20224V)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig Dansk

Videnskabsteori og metode er en del af hele uddannelsen men særligt i følgende moduler:

  • Grundlæggende sociologi
  • Klassisk sociologisk teori
  • Videnskabsteori, projektdesign og metode
  • Kvalitativ metode
  • Introduktion til kvantitative metoder
  • Nyere sociologiske teorier
  • Kvantitativ metode og statistik
  • Videregående videnskabsteori

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør på studiets intranet mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter sommereksamen 2024.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 30. november 2022 godkendt en revision af læringsmålene samt modultitlen for modulet ”Social differentiering og social handling i sociologisk analyse” gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 15. februar 2023 godkendt, at valgfaget "Korrespondanceanalyse" ikke længere udbydes gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 29. november 2022 godkendt en revision af prøveformen i modulet "Det danske samfund i sociologisk belysning" gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 23. august 2023 godkendt, at at prøveformen ændres fra "Skriftlig" til "Mundtlig" i valgfagene ”Organisationssociologi” , ”Det civile samfund og sociale bevægelser”, ”Sundheds-og sygdomssociologi” samt ”Hverdagsliv, kultur og emotioner”på 5. semester. Gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 23. august 2023 godkendt, at at prøveformen ændres fra "Skriftlig" til "Mundtlig" i valgfaget  ”Biografisk narrativ metode” på 5. semester. Gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 30. august 2023 godkendt, at at prøveformen ændres fra "Skriftlig" til "Mundtlig" i valgfagene ”Introduktion til sociologi”  og "Det danske samfund i sociologisk belysning" på 1. semester. Gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 15. december 2023 godkendt en ændring af prøveformen i valgfaget "Samtidsdiagnoser og afvigelser" fra "skriftlig" til "mundtlig" gældende fra foråret 24.

Prodekanen for uddannelse har den 23. januar 2024 godkendt, at prøve- og bedømmelsesformen ændres til "aktiv deltagelse/løbende evaulering" og "bestået/ikke bestået" i følgende valgfag: "Demografi", "Miljø- ogKlimasociologi", "Evalueringsteori" og "Socialpsykologi" samt, at prøveteksten i modulet "Introduktion til kvantitative metoder" slettes. Gældende fra foråret 2024.

Prodekanen for uddannelse har den 15. december 2024 godkendt, at prøve- og bedømmelsesform ændres på 4 valgfag på 6. semester fra "skritfligt" til "aktiv deltagelse/løbende evealuering" samt fra "7-trins skalaen" til "bestået/ikke bestået" gældende fra foråret 2024.

Prodekanen for uddannelse har den 12. juni 2024 godkendt, at valgfaget "Biografisk narrativ metode" på 5. semester og valgfaget "Videregående kvalitativ metode" på 6. semester fjernes. Dispensationen er gældende fra efteråret 2024.