1: Forord

I medfør af lov 172 af 27. februar 2018 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi. Uddannelsen følger endvidere Fællesbestemmelserne og tilhørende Eksamensordning ved Det TekniskNaturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendt­gørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 (kandidatadgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Sundhed og Teknologi

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Elektronik, IT og energi (elektro)

7: Adgangskrav

Optagelse på kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi forudsætter en sundhedsfaglig bacheloruddannelse som sygeplejerske, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, bioanalytiker eller tilsvarende.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.scient. i klinisk videnskab og teknologi. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Clinical Science and Technology.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Viden

• En kandidat i Klinisk videnskab og teknologi har forskningsbaseret viden indenfor:
  • Teknologier til primært diagnosticering og behandling i sundhedssektoren, herunder rehabiliteringsteknologi og telehomecare
  • Eksperimentelle studier og klinisk afprøvning
  • Biostatistik
  • Innovation og implementering af ny teknologi i sundhedssektoren
  • Videnskabelig kommunikation

Færdigheder

• Besidder informationskompetence på højt niveau
• Kan dokumentere systematisk litteraturgennemgang og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller
• Kan udarbejde beslutningsgrundlag for indførelse af ny teknologi på grundlag af analyser af viden og videnskabelige studier fra relevante fagområder
• Kan analysere, diskutere, vurdere, tilrettelægge og gennemføre projekter som relaterer til teknologianvendelse i klinisk praksis
• Kan formidle forskningsbaseret viden om klinisk videnskab og teknologi og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med såvel specialister som ikke-specialister

Kompetencer

• Kan samarbejde i faglige fællesskaber på tværs af fag og videnskabelige discipliner
• Kan vurdere et eksisterende vidensgrundlag for anvendelse af ny viden og teknologi i klinisk praksis
• Kan diskutere teknologi-implementering på et fler-videnskabeligt grundlag og vurdere resultaterne
• Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre forskellige typer forsknings- og udviklingsprojekter med henblik på at fremme relevant anvendelse af ny viden eller teknologi inden for forskellige sundhedsspecialer og samtidig forholde sig kritisk til denne anvendelse

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer.
Prøveformen er angivet i studieordningen og i henhold til bestemmelserne i Fællesbestemmelserne.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• projektarbejde (i grupper med vejledning)
• forelæsninger
• workshops
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• feedback på oplæg (skriftlige og mundtlige)
• faglig refleksion

18: Uddannelsesoversigt

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 01.09.2018.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2016, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2019, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

21: Ændringer til studieordningen

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.

Prodekanen for uddannelse har den 4. juli 2019 godkendt, at modulet "Videnskabelig metode og formidling"    ændrer prøveform fra "skriftlig og mundtlig" til "skriftlig eller mundtlig"  gældende fra efteråret 2019.