Studieordning for masteruddannelsen i IKT og læring (MIL) ved Aalborg Universitet, IT-Vest samarbejdet Deltidsuddannelse, 2020

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministerietbekendtgørelse nr. 19 af 9. januar 2020 (masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 24 af 9. januar 2020(deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

Masteruddannelsen i IKT og læring udbydes i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet.  Undervisningen er tilrettelagt som web-baseret fjernundervisning med virtuelle perioder i kombination med fremmødeseminarer på de 4 uddannelsesinstitutioner.

4: Fakultetstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Studienævn for Masteruddannelsen i IKT og Læring (MIL)

6: Censorkorpstilhørsforhold

Masteruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Kommunikation og oplevelsesdesign.

7: Adgangskrav

Masteruddannelsen i ikt og læring er tilrettelagt for studerende, der har gennemført en relevant videregående uddannelse (kandidatuddannelse, bacheloruddannelse, professions- bacheloruddannelse, mellemlang videregående uddannelse eller diplomuddannelse) inden for humaniora, samfundsvidenskab, ingeniør- og naturvidenskab eller de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. For at kunne betegnes som relevant, jf. ovenfor, skal den pågældende uddannelse indeholde dels væsentlige elementer af videnskabsteori, dels grundlæggende ikt.

Adgangen til Masteruddannelsen i ikt og læring forudsætter endvidere, at ansøgeren har mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse, eksempelvis erfaring med informations- og kommunikationsteknologi; pædagogisk erfaring på forskellige niveauer i det formelle skole- og uddannelsessystem og på førskoleområdet; erfaring med udvikling af menneskelige ressourcer og videnledelse i organisationer og virksomheder; erfaring med softwaredesign og -udvikling.

Studienævnet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder de nævnte betingelser, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, eventuelt efter nærmere fastsat supplering. Der kan indgå en prøve som led i studienævnets vurdering af den enkelte ansøgers forudsætninger.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i ikt og læring. Den engelske betegnelse er Master of ICT and Learning.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Masteruddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

En master har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring.
En master kan gennem videnskabeligt grundlagte personlige og faglige kompetencer varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Formålet med Masteruddannelsen i ikt og læring er at kvalificere den studerende til gennem oparbejdelse af teoretiske, analytiske, metodiske og designmæssige kompetencer i forholdet mellem ikt og læring at kunne analysere, designe og implementere ikt-støttede læreprocesser i skiftende kontekster. Uddannelsen sigter imod at uddanne:

• undervisere, der kan integrere ikt i læreprocesser
• planlæggere, der kan tilrettelægge implementering af ikt i uddannelser
• uddannelsesledere med ansvar for implementering af ikt i forbindelse med udviklingen af menneskelige ressourcer i organisationer og virksomheder
• softwareudviklere, der kan integrere læringsaspektet i forbindelse med design og udvikling af ikt-produkter og læringsomgivelser.

Det overordnede formål med Masteruddannelsen i ikt og læring er, at den studerende skal opnå viden om, færdigheder i og kompetencer til at iværksætte, udvikle og vurdere ikt-baseret læring.

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende i henseende til vidensfelt og forståelses- og refleksionsniveau inden for feltet ikt og læring skal kunne:

• tilegne sig højeste internationale forskningsbaserede viden om teori, metode og praksis
• forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis
• identificere, analysere og vurdere videnskabelige problemstillinger forstå og forholde sig til teorier og metoder, der knytter sig til planlægning, design, udvikling og vurdering af ikt-baserede læreprocesser
• identificere og forstå ikt-baserede læreprocesser og ikt-baserede læringsartefakter på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske, organisatoriske og didaktiske teorier og metoder med udgangspunkt i problemorienteret projektpædagogik
• reflektere over og forholde sig til ikt-baserede læreprocesser og ikt-baserede læringsartefakter på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske, organisatoriske og didaktiske teorier og metoder og med udgangspunkt i problemorienteret projektpædagogik.

De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende skal kunne:

• anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for feltet ikt og læring
• vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller inden for feltet ikt og læring
• gennem udnyttelse af skiftende genrer inden for feltet ikt og læring, formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere
• anvende og forholde sig til teorier og metoder, der knytter sig til planlægning, design, udvikling og vurdering af ikt-baserede læreprocesser
• anvende og forholde sig til grundlaget for eksperimentel og brugerorienteret udvikling af ikt-baserede læringsartefakter
• anvende og forholde sig til teorier og metoder inden for ikt og organisatoriske læreprocesser
• anvende og forholde sig til ikt-baserede læreprocesser og artefakter ud fra æstetiske, interaktive, kommunikative og kollaborative perspektiver
• anvende og forholde sig til forskningsfeltet ikt og læring på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske, organisatoriske og didaktiske teorier og metoder
• gennemføre, selvstændigt styre, dokumentere og formidle forskningsbaseret viden igennem det problemorienterede projektarbejde.

De overordnede mål for den studerendes erhvervelse af kompetencer er, at den studerende skal kunne:

• håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- arbejds- eller handlingsmæssige sammenhænge
• indgå samarbejdende, ansvarligt og selvstændigt inden for feltet ikt og læring i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
• selvstændigt identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer inden for feltet ikt og læring
• arbejde problemorienteret i kollaborative processer
• selvstændigt igangsætte, gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for ikt-baserede læreprocesser og ikt og interaktionsdesign, ikt og organisatoriske læreprocesser og ikt og didaktisk design
• analysere, teste, evaluere og kritisk vurdere ikt-baseret læring på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske, organisatoriske og didaktiske perspektiver, teorier og metoder.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er opdelt på 4 fagmoduler på hvert 5 ECTS point, hertil kommer 3 valgfagsmoduler på 5 ECTS point, et projektmodul på 10 ECTS og endelig masterprojektet på 15 ECTS.

Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudium, idet der afvikles 30 ECTS point pr. år. Uddannelsen, herunder masterprojektet, kan efter studienævnets nærmere bestemmelse gennemføres som heltidsstudium.

Uddannelsens enkelte elementer, herunder masterprojektet, kan efter studienævnets nærmere bestemmelse udbydes som enkeltfag.
Det er en forudsætning for indskrivning til projektmodulet, at den studerende har gennemført modulerne ikt-baserede læreprocesser, ikt og interaktionsdesign samt et valgfag på 5 ECTS point eller tilsvarende meritgivende aktiviteter. Ligeledes er det en forudsætning for indskrivning til masterprojektet, at den studerende har gennemført samtlige uddannelsens øvrige studieelementer.

Obligatoriske moduler

Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge ét hvert af de 3 semestre*

*Studieordningen for Masteruddannelsen i ikt og læring indeholder seks valgfagsmoduler.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges på baggrund af følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• forelæsninger
• projektarbejde
• workshops
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• lærerfeedback
• faglig refleksion
• porteføljearbejde

Uddannelsen er fleksibelt organiseret som face-to-face-seminarer, virtuelt interaktivt samarbejde, virtuelle rum samt computermedieret kommunikation og læring. Undervisningen er tilrettelagt som projektpædagogik, dvs. som projektarbejde understøttet af kurser, seminarer, workshops, opgaver og øvelser mv.

Generelle prøvebestemmelser

Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Masterprojekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter gælder normalt en af følgende tre prøveformer:

a) En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det ikke angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en karakter for den mundtlige præstation. Det skriftlige arbejde indgår således kun indirekte i bedømmelsen.

b) En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det for hvert af de individuelle afsnit angives, hvem der er ansvarlig for det pågældende afsnit. De øvrige afsnit betragtes som gruppens fælles ansvar. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en samlet karakter for den mundtlige og den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil); vægtningen af de to elementer ift. hinanden anføres under den enkelte prøve.

c) En skriftlig prøve. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil).
Prøver i projetkmodulerne og masterprojektet følger altid prøveform b.

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 enheder, dvs. skrifttegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord.

De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Uddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, at den er påbegyndt.

Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i masterprojektet, at samtlige forudgående prøver inkl. prøver i valgmoduler i det foreskrevne omfang er bestået.

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Undervisning

Undervisningen er tilrettelagt som net-baseret undervisning, workshops og vejledning med online perioder i kombination med fremmødeseminarer

18: Uddannelsesoversigt

Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern medbedømmer eller en ekstern censor.

Studieordningen for Masteruddannelsen i ikt og læring indeholder seks valgfagsmoduler.

19: Henvisninger til uddybende information

Uddannelsen offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder modulbeskrivelser: www.mil.aau.dk.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.02.2020

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2010 efter vintereksamen 2021.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 9. oktober 2020 godkendt, at valgfaget "Algoritmer, data og demokrati" udbydes gældende fra foråret 2021.