I medfør af lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.
Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
Uddannelsen udbydes i København.
Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Socialt Arbejde.
Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Kandidatuddannelsen i Socialt arbejde.
Optagelse på kandidatuddannelsen i socialt arbejde forudsætter en relevant akademisk bacheloruddannelse eller en relevant professionsbacheloruddannelse. Som relevant adgangsgivende uddannelse anses følgende:
Akademiske bacheloruddannelser:
Professionsbacheloruddannelser:
Det er en forudsætning, at der i den relevante adgangsgivende uddannelse er bestået 30 ECTS i samfundsvidenskabelige fag og 30 ECTS i fagene videnskabsteori og samfundsvidenskabelig metode.
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.soc. i socialt arbejde. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Social Sciences in Social Work.
Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.
Det overordnede formål med kandidatuddannelsen i socialt arbejde er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder.
Den studerende skal gennem uddannelsen opnå:
Viden om:
Færdigheder i:
Kompetencer til:
Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Kandidatuddannelsen giver den studerende mulighed for gennem forskellige valg at kunne skabe specifikke kompetenceprofiler.
Uddannelsen er opbygget af fire semestre som hver især indeholder forskellige faglige moduler.
Første semester indeholder de konstituerende fag: teorier om socialt arbejde, teorier om sociale problemer og social policy, som udprøves i form af en problembaseret projektrapport.
Andet semester består af yderligere tre konstituerende fag: organisationsteori, videnskabsteori og metode samt aktør perspektiver i socialt arbejde, som udprøves gennem en empirisk forankret undersøgelse og projektrapport.
Tredje semester er tilrettelagt som et fordybelsessemester, hvor de studerende gennem forskellige former for valg har mulighed for at konstruere en specifik kompetenceprofil. Semesteret giver de studerende mulighed for at vælge 1-2 valgfag, og eller et projektorienteret forløb. Endvidere er et modul i ’Socialforvaltning' obligatorisk. Valgfagene tilbydes som 10 eller 15 ECTS.
Det konkrete udbud af valgfag vælges og udbydes af studienævnet. Projektorienteret forløb udbydes ligeledes som 15 ECTS og kan kombineres med valgfag.
Semesterets samlede ECTS belastning skal udgøre 30 point.
Fjerde semester er ligeledes et fordybelsessemester, som består af udarbejdelse af et kandidatspeciale.
Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en prøve, som det angives i denne studieordning under hvert modul. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudie.
Studiets struktur opdelt i undervisningsbelastning fordelt på semestre og i moduler:
Semester | Modul | Eksamens ECTS |
1. semester | Modul 1: Socialt Arbejdes Felt (K) | 30 |
2. semester | Modul 2: Det Sociale Arbejdes aktører og organisationer (K) | 30 |
3. semester | Modul 3: Socialforvaltning - retten i teori og praksis (K) Modul 4: Valgfag (V) Modul 5: Projektorienteret forløb (V) | 5 10, 15 15 |
4. semester | Modul 6: Kandidatspeciale (K) | 30 |
K= konstituerende fag
V= valgfag
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Det Sociale Arbejdes Felt | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Det Sociale Arbejdes Aktører og Organisationer | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
3. Semester
Mulighed A
| ||||||
Retssociologi og retlig regulering | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Valgfag | 10 | |||||
Projektorienteret forløb | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
3. Semester
Mulighed B
| ||||||
Retssociologi og retlig regulering | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Valgfag | 25 | |||||
4. Semester
| ||||||
Speciale | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Det konkrete udbud af valgfag vælges og udbydes af studienævnet.
Udbuddet for semestret kan findes på uddannelsens hjemmeside.
Studienævnet kan dispensere fra forudsætningen om, at de studerende skal have bestået 1. og 2. semester for at kunne påbegynde 3. semester.
Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: www.socialkandidat.samf.aau.dk og gennem det interne kommunikationssystem mere udførlige oplysninger om uddannelsen.
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2019
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2015 med ændringer i 2017 efter sommereksamen 2020.