Studieordning for kandidatuddannelseni læring og forandringsprocesser, 2017 København

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Læring, IT og Organisation (LIO)

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Uddannelsesvidenskab, Gymnasiepædagogik og Læring

7: Adgangskrav

Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en relevant akademisk bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse. En relevant bacheloruddannelse defineres som en bacheloruddannelse, hvis centrale fagområder, ud over videnskabsteori og metode, giver kompetencer inden for mindst to af kandidatuddannelsens følgende centrale områder:

1. Pædagogik og læringsteori
2. Didaktik og evaluering
3. Kultur og multikulturelle kontekster
4. Organisatorisk læring

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

• En bacheloruddannelse i organisatorisk læring fra Aalborg Universitet giver ret til optag på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser.

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

Eksempler på uddannelser fra AAU, der kan give adgang til optagelse er bacheloruddannelse i anvendtfilosofi, sociologi, psykologi, kommunikation og digitale medier, international virksomhedskommunikation, sprog og internationale studier og samfundsfag.

Eksempler på bacheloruddannelser fra andre universiteter, som kan give adgang til optagelse på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser: Uddannelsesvidenskab, pædagogik og sociologi.

Eksempler på professionsbacheloruddannelser som kan give adgang til optagelse på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser: Professionsbacheloruddannelsen som lærer, professionsbacheloruddannelsen som pædagog, professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed, professionsbachelor som sygeplejerske, professionsbachelor som socialrådgiver, professionsbachelor i offentlig forvaltning - valgfag HR eller uddannelses- og erhvervsvejledning. For professionsuddannelserne gælder, at det afsluttende BA-projekt skal ligge inden for (mindst) et af adgangskravets 4 fagområder samt omfatte tydelig brug af humanistisk/samfundsvidenskabelig metode.

For yderligere oplysninger om adgangsgivende uddannelser se www.uddannelsestjekker.aau.dk

Ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 3 anførte betingelser, kan optages, såfremt studienævnet ud fra en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i forbindelse med vurderingen indkalde ansøgeren til en samtale.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.mag. i læring og forandringsprocesser. Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in Learning and Innovative Change.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse.

Stk. 2
Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af sin forudgående bacheloruddannelse. Formålet med kandidatuddannelsen er, at den studerende skal opnå kompetence til at formidle, vejlede og lede læring- og forandringsprocesser samt undervise i private og offentlige virksomheder, idet kandidaten skal være i stand til at anlægge et videnskabeligt forankret og nuanceret analytisk-konstruktivt perspektiv på lære- og forandringsprocesser i en række forskellige praksissammenhænge i uddannelse og erhverv. I løbet af uddannelsen skal den studerende oparbejde identitet, bevidsthed og erfaring som praksisorienteret forandringsagent og formidler. Kandidaten vil kunne fungere som fx underviser, uddannelsesmedarbejder, personale-(udviklings)medarbejder, uddannelseskonsulent, læremiddelproducent, projektleder, proceskonsulent, og evalueringskonsulent i såvel nationale som internationale sammenhænge.

Stk. 3
De overordnede mål for den studerendes udvikling af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse har tilegnet sig viden om nedenstående centrale fagområder samt inden for videnskabsteori, metode og formidling:

• Problembaseret læring
• Læringsteori
• Pædagogik og didaktik
• Organisatorisk læring
• Evaluering og forandringsarbejde
• Kultur og multikulturelle kontekster for læring og organisatoriske forandringsprocesser

Stk. 4
De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne:

• mestre fagområdets teorier og videnskabelige metoder til at undervise i og formidle uddannelsens centrale fagområder og til at rådgive om læring og forandringsprocesser i uddannelse og erhverv
• reflektere over og forstå uddannelsens fagområders viden på et videnskabeligt grundlag, samt identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for videnskabelig behandling
• foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt fagområdernes teorier, metoder og redskaber samt designe videnskabeligt underbyggede analyse- og løsningsmodeller
• formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og andre målgrupper.

Stk. 5
De overordnede mål for den studerendes udvikling af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne:

• styre arbejds- og udviklingsprocesser i situationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter analytiske og praktiske tilgange og tillige forudsætter, at man kan iværksætte analytiske og praktiske tilgange, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces og samtidig overholder gængse videnskabelige principper.
• igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar på en selvstændig måde
• tage selvstændigt ansvar for egen faglig kompetenceudvikling og specialisering.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

17.1: UDDANNELSENS INDHOLD

Kandidatuddannelsen løber over fire semestre (7. - 10. semester). På 8. semester har den studerende mulighed for at tone uddannelsen ved hjælp af valgmoduler med særlig fokus på følgende områder:

• læring og forandring i uddannelseskontekster (valgmodulet ”Pædagogik og pædagogisk innovation”, følges fra Campus Aalborg)
• læring og forandring i organisationskontekster (valgmodulet ”Organisatorisk læring”)
• læring og forandring i internationale institutioner og organisation (valgmodulet ”Uddannelse og Kompetenceudvikling i internationale organisationskontekster”)
• læring og forandring i relation til sundhed (Modulet ”Sundhed og læring”, følges fra Campus København)

På 10. semester skrives kandidatspeciale.

Stk. 2
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret, projektorganiseret studium. På 8. semester skal den studerende vælge mellem fire moduler à hver 20 ECTS-point, jf. stk. 3.

Nedenstående moduler er obligatoriske:

*Studerende har på 9. semester to valgmuligheder:
1. at gennemføre modulet ’Læring og forandring i praksis’ med en vægtning svarende til 20 ECTS-points som et projektorienteret forløb i Danmark eller udlandet.
2. at udarbejde en skriftlig besvarelse af en stillet opgave, samt deltage i en mundtlig eksamen med en vægtning svarende til 10 ECTS-points i kombination med et meritgivende modul svarende til 10 ECTS- points, som skal læses på et universitet i udlandet.

Nedenstående moduler er valgmoduler, idet den studerende vælger et af de anførte moduler:

*Udbydes kun på campus AAU-CPH
**Udbydes kun på campus AAU

De angivne valgfrie moduler oprettes efter studienævnets beslutning. Det betyder, at ikke alle valgfagsmoduler oprettes hvert år.

Stk. 3
I tilfælde af ønske om at erstatte et af uddannelsens valgfrie moduler på 8. semester med valgfag fra en anden kandidatuddannelse, skal dette ske via skriftlig ansøgning herom til Studienævnet for Læring, IT og Organisation.

Stk.4
De formulerede mål opnås gennem aktiv deltagelse i undervisning, projektarbejde og øvrige studieaktiviteter, herunder løbende studieintern vidensdeling og vidensformidling til målgrupper uden for universitetet, refleksion over egen læreproces gennem læringsportfolio samt obligatorisk deltagelse i studenterudviklingssamtaler (SUS).

Stk. 5
Uddannelsens 7. semester er centreret omkring temaet ’Viden om læring og forandringsprocesser’ og omfatter læringsteori, didaktik, organisationsteori og evalueringsteori samt videnskabsteori og metoder i lærings- og uddannelsesforskning. Der er prøve i modulet ” Viden om læring og forandringsprocesser” i forbindelse med hvilken der skrives projekt inden for semesterets tema med afsæt i studier af allerede gennemførte og dokumenterede lærings- og forandringsforløb, og der udarbejdes en 3-5 siders refleksion over projekt- og gruppesamarbejde, herunder hvordan IT har understøttet processerne.

Stk. 6
Uddannelsens 8. semester er centreret omkring temaet ’Design af lærings-og forandringsforløb’ og omfatter modulet ’Læring i multikulturelle kontekster’ samt valgmodulerne

• valgmodulet ’Pædagogik og pædagogisk innovation’, der omfatter pædagogisk teori og didaktik, pædagogisk innovation og pædagogisk ledelse
• valgmodulet ’Organisatorisk læring’, der omfatter organisationsudvikling og forandringsledelse samt læreprocesser i organisationer
• valgmodulet ’ Uddannelse og Kompetenceudvikling i internationale organisationskontekster’, der omfatter læring og forandringsprocesser i forbindelse med internationale organisationskontekster, herunder et særligt fokus på globale betingelser og muligheder for voksnes kompetenceudvikling
• valgmodulet ”Sundhed og læring”, der omfatter læring og forandringsprocesser i relation til sundhed, herunder sundhedsprofessioner og brugergrupper, sundhedsorganisationer, teknologier og styringsformer, velfærdsstat, sundhed og livsstil (kun i afdelingen i København).

Der er prøve i det obligatoriske modul ”Læring i Multikulturelle kontekster”, hvor der skrives en artikel efter videnskabelige standarder, der kan rettes mod Institut for Læring og Filosofis nettidsskrift, og endvidere en prøve i valgmodulet, hvor der skrives et projekt inden for valgmodulets område samt en artikel efter videnskabelige standarder, der formidler projektets vidensproduktion eller behandler en tilstødende relevant problemstilling, som ikke er behandlet i projektet.

Stk. 7
Uddannelsens 9. semester er centreret omkring temaet ’Læring og forandring i praksis’. Den studerende gennemfører et projektorienteret forløb på baggrund af hvilket, der udarbejdes et projekt, hvori indgår empirisk arbejde med læring og forandring i praksiskontekster i ind- eller udland samt en formidlingsartikel om forløbets fund, der rettes mod værtsvirksomhedens- eller organisationens kontekst.

Minimumskrav for varigheden af praksisforløbet er, hvad der svarer til 4 ugers fuldtidspraksis. Forløbet må gerne deles over flere måneder, men må ikke strække sig ud over semesterets afslutning.

Stk. 8
Uddannelsens 10. semester er centreret omkring udarbejdelse af en specialeafhandling inden for et selvvalgt emne inden for uddannelsens område.

17.2: øvrige generelle prøvebestemmelser

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Hvert modul afsluttes med en eksamen, der afprøver den studerendes kompetencer inden for det pågældende moduls læringsmål.

Stk. 2
Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern bedømmer eller en ekstern censor.

Stk. 3
Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver.

Stk. 4
Projektet på 7. semester og valgmodulet på 8. semester udarbejdes i fællesskab af 2-6 studerende. Der kan gives dispensation i særlige tilfælde til at udarbejdelsen forgår individuelt. Hvis udarbejdelsen forgår individuelt vil vejledning som udgangspunkt foregå som klyngevejledning. Ved øvrige opgaver og projekter kan gruppestørrelsen frit vælges inden for modulets ramme, med mindre det fremgår af modulbeskrivelsen, at opgaven skal udarbejdes individuelt. Kandidatspecialet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder, hvor intet andet er bestemt, følgende prøveformer:

En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig projektprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen (bek.nr. 670 af 19. juni 2014 § 4 stk. 2).

Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. I givet fald dette ønskes meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse.

Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i et mundtligt oplæg og projektrapporten.

Prøvetiden er, hvor intet andet er bestemt normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højest i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusive tid til votering og karaktergivning.

Stk. 5
Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Opgaver som ikke holder sig indenfor det angivne sidetal i studieordningen er ikke afleveringsberettigede. Opgaven vil blive registreret som ”ikke afleveret”, og den studerende har brugt et eksamensforsøg. Den studerende har i sådanne tilfælde ikke ret til reeksamen, men kan først eksamineres ved næste ordinære eksamen.

Stk. 6
De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Stk. 7
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Stk. 8
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.
Kandidatspecialet skal indeholde et resume på engelsk. Resuméet skal være på mindst én og må højst være på to sider (indgår ikke i de for specialet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resuméet indgår i helhedsvurderingen af specialet.

Stk. 9
Ved omprøve henvises til bestemmelser i gældende eksamensordning ved Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet.

Stk. 10
Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i kandidatspecialet, at samtlige forudgående prøver, inkl. prøver i valgfrie moduler i det foreskrevne omfang, er bestået.

Stk. 11
De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

Stk. 12
For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Stk. 13
Studieordningens prøvebestemmelser, herunder bestemmelser vedr. kandidatspecialet, er underordnet den enhver tid gældende eksamensordning og de til enhver tid gældende kandidatspecialeregler ved Det Humanistiske Fakultet, AAU.

Retningslinjer for opsplitning af grupper
Såfremt der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder i en projektgruppe, kontakter gruppen projektvejlederen med henblik på en afklarende samtale. Det er dernæst op til semesterkoordinatoren eller studienævnet at vurdere, om der er grund til ændringer. Såfremt gruppen ender med en opsplitning fordeles de resterende af gruppens vejledningstimer forholdsmæssigt. Som hovedregel gælder desuden, at alle medlemmer af gruppen har ret til det materiale, der indtil bruddet er indsamlet, medmindre der er tale om omfattende fravær.

18: Uddannelsesoversigt

*Studerende har på 9. semester to valgmuligheder:

1. at gennemføre modulet ’Læring og forandring i praksis’ med en vægtning svarende til 20 ECTS-points som et projektorienteret forløb i Danmark ellerudlandet.
2. at udarbejde en skriftlig besvarelse af en stillet opgave, samt deltage i en mundtlig eksamen med en vægtning svarende til 10 ECTS-points i kombination med et meritgivende modul svarende til 10 ECTS- points, som skal læses på et universitet iudlandet.

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet formidler løbende mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2017

Kandidatuddannelsen skal for studerende, der går på ældre studieordninger, være afsluttet senest tre år efter påbegyndelse af uddannelsen (orlov medregnes ikke i de tre år).

21: Ændringer til studieordningen

 Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.