Studieordning for Bacheloruddannelsen i Idræt 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 107 af 12. februar 2018 (bacheloradgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Idræt og Folkesundhedsvidenskab

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Idræt.

7: Adgangskrav

 Optagelse på bacheloruddannelsen i Idræt forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Fysik B eller Geovidenskab A eller Biologi A og Fysik C
  • Bestået adgangsprøve

Adgangskrav for optagelse på uddannelsen som sidefag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Fysik B eller Geovidenskab A eller Biologi A og Fysik C
  • Bestået adgangsprøve

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i idræt. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Sports Science.

Bacheloruddannelsen giver også ret til betegnelsen bachelor (BSc) i Idræt (Bachelor of Science (BSc) in Sports
Science), når Idræt læses som centralt fag i en to-fags-kombination.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

 

KompetenceprofilEt-fags-uddannelsenTo-fags-uddannelsen med idræt som centralt fagTo-fags-uddannelsen med idræt som sidefag
    
Viden

En bachelor i idræt skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og læringsteoretiske/didaktiske områder:

Grundlæggende fysiologi og anatomi samt arbejds-, træningsfysiologi og ergonomi.XXX
Idrætsbevægelsernes biomekanik og motoriske styring.XXX
Det neuro-mekaniske grundlag for motorisk læringXX 
Idræt i relation til det brede sundhedsbegrebXX 
Læringsteori og didaktikXXX
Coaching og teambuildingX  
Videnskabsteori og videnskabelig metodeX  
Idræt i et samfundsperspektivXXX
Human og socialpsykologiske perspektiver på idrætXX 
Repræsentative praktiske idrætsgrene, samt idrætten som dannelsesfagXXX
Dannelsesmæssigt potentiale i koblinger mellem idrætspraktik og idrætsteoriXXX
En bachelor i idræt kan forstå og reflektere over teori, metode og praksis indenfor vidensfeltet, og med udgangspunkt i denne refleksion, skabe mulighed for personlige perspektiver på idrætsfeltets mulighederXX 
FærdighederKan anvende fagområdets videnskabelige metoder i forhold til at identificere og analysere komplekse problemstillinger ved idrætsaktivitet. XX
Kan anvende fagområdets videnskabelige metoder i forhold til at identificere og analysere enkle  problemstillinger ved idrætsaktivitet.X  
Kan kvantificere effekter af fysisk aktivitet ved hjælp at fysiske tests i felten eller i laboratorietX  
Kan definere og designe idrætsrelevante undersøgelser eller forsøg på videnskabeligt grundlag og gennemføre disse med videnskabelige undersøgelsesmetoderXX 
Kan anvende idræt som sundhedsfremmende redskabXX

X

Kan, med udgangspunkt i læringsteoretiske og didaktiske overvejelser, tilrettelægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, træning og formidlingXXX
Kan kommunikere hensigtsmæssigt og situationsbestemt i idrætslige sammenhængeXXX
Kan demonstrere egenfærdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner (vandaktiviteter, boldspil, atletik, friluftsliv, gymnastik og dans).XXX
Kan vurdere situationsbestemte teoretiske og praktiske problemstillinger og udfordringer, samt begrunde og vælge relevante idrætsfaglige redskaber, med henblik på efterfølgende at iværksætte hensigtsmæssige idrætsrelaterede handlinger.XXX
Kan i faglig terminologi formidle faglige problemstillinger til fagfæller både mundtligt og skriftligt.XXX
Kan formidle idræt og idrætsrelevante problemstillinger i ikke- idrætsspecialiserede kontekster.XX 
KompetencerEn bachelor i idræt kan analysere, syntetisere og evaluere idrætsrelevante problemstillinger i en videnskabelig kontekst. X 
En bachelor i idræt kan, ved hjælp af idrættens redskaber, håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge.XXX
En bachelor i idræt kan implementere idrætslige aspekter i forskellige ikke-idrætslige kontekster.XXX
En bachelor i idræt kan indgå i faglige og tværfaglige relationer med relevante samarbejdspartnere i arbejdssituationer, såvel som i udviklings og forskningssituationer.XX 
En bachelor i idræt kan indgå i faglige og tværfaglige relationer med relevante samarbejdspartnere i arbejdssituationer, og i visse udviklingssituationerX X
En bachelor kan tage selvstændigt ansvar for konkrete arbejdsopgaver i forbindelse med de nævnte situationer.XX 
En bachelor i idræt kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige konkrete lærings sammenhænge.XXX

 

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af tværfaglige elementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point. Alle moduler indeholdende praksisområder er kombineret med teoriområder, med henblik på at sikre relevante koblinger mellem teori og praksis. Modulet afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra nedenstående arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • forelæsninger
  • arbejde med idrættens praksisformer i teori og praksis
  • projektarbejde
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • lærerfeedback
  • faglig refleksion

Moduler indeholdende videnskabsteori og videnskabelig metode er placeret på henholdsvis 1. semester og 5. semester. 1. semestermodulet ”Introduktion til problembaseret læring og forskningsmetode”, samt 5. semester modulet ”Videnskabelig metode og statistik”, opfylder således de lovbestemte krav på dette område. Modulerne har, som beskrevet, et omfang på 5 ECTS hver.

De studerende kan vælge mellem to projekter med to forskellige projektbeskrivelser. Dette indebærer at studieordningen indeholder 15 ECTS valgfag.

Uddannelsens konkrete undervisningsmoduler ses som redskaber i forhold til at udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Undervisningen afholdes i størst muligt omfang og på alle niveauer af aktive forskere. Endvidere er det primære projektarbejde forankret i forskningsmiljøet på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Et-fagsuddannelsen
Et-fagsuddannelsen består af bacheloruddannelsen i Idræt af 6 semestre i Idræt, i alt 180 ECTS (se Tabel 1).
Der skrives bachelorprojekt på 6. semester.

To-fagsuddannelsen med idræt som centralt fag
To-fagsuddannelsens forløb er afhængig af valg af sidefag (se Tabel 2). Studerende som ønsker sidefag, skal
vælge dette i løbet af 4. semester. Sidefagene er beskrevet i de respektive studieordninger, hvor de enkelte fag
hører til. Den studerende følger 135 ECTS på det centrale fag og 45 ECTS på sidefaget.

To-fagsuddannelsen med idræt som sidefag
To-fagsuddannelsens forløb er afhængigt af valg af centralt fag (se Tabel 3). Studerende, der følger Idræt som
sidefag, følger idrætsfag på 5. og 6. semester. De centrale fag er beskrevet i de respektive studieordninger, hvor
de enkelte fag hører til. Den studerende følger 135 ECTS på det centrale fag og 45 ECTS på sidefaget.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Idrættens mange aspekter Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Introduktion til problembaseret læring og forskningsmetode Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Idrætssociologi i teori og praksis (Friluftsliv) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
Anatomi, fysiologi og sundhed Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Læringsteori i praktisk idræt (boldspil) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
2. Semester
Valgprojekt
Vælg 1 = 15 ECTS
Projekt 15
Biomekanik i teori og praksis 1 (Vandaktiviteter) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 1 (Atletik) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
Samfundsvidenskabelig teori og praksis i idrætten (Dans og Gymnastik) Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøvePraktisk
3. Semester
Neuro-mekaniske og didaktiske perspektiver på motorisk læring Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Psykologi i teori og praksis (Vandaktiviteter) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
Biomekanik i teori og praksis 2 (Boldspil) Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøvePraktisk
Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
4. Semester
Formidling, læring og didaktik i idræt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Psykologi og coaching i teori og praksis (Boldspil) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
Læringsteori og didaktik i praktisk idræt (Atletik) Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøvePraktisk
Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 2 (Dans og gymnastik) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
5. Semester
Registrering, analyse og vurdering af relevante data ved fysisk aktivitet Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Anvendt træningsfysiologi og idrætsinformatik Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Motivation til vedvarende fysisk aktivitet Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Videnskabelig metode og statistik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
6. Semester
Bachelorprojekt Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt
Teams og teambaseret arbejde i teori og praksis Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Ergonomi Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig

Udbydes som: 2-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Idrættens mange aspekter Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Introduktion til problembaseret læring og forskningsmetode Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Idrætssociologi i teori og praksis (Friluftsliv) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
Anatomi, fysiologi og sundhed Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Læringsteori i praktisk idræt (boldspil) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
2. Semester
Valgprojekt
Vælg 1 = 15 ECTS
Projekt 15
Biomekanik i teori og praksis 1 (Vandaktiviteter) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 1 (Atletik) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
Samfundsvidenskabelig teori og praksis i idrætten (Dans og Gymnastik) Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøvePraktisk
3. Semester
Neuro-mekaniske og didaktiske perspektiver på motorisk læring Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Psykologi i teori og praksis (Vandaktiviteter) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
Biomekanik i teori og praksis 2 (Boldspil) Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøvePraktisk
Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
4. Semester
Formidling, læring og didaktik i idræt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Psykologi og coaching i teori og praksis (Boldspil) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
Læringsteori og didaktik i praktisk idræt (Atletik) Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøvePraktisk
Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 2 (Dans og gymnastik) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
5. Semester
Sidefag 15
Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt
6. Semester
Sidefag 30

Udbydes som: Sidefag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Centralt fag 30
2. Semester
Centralt fag 30
3. Semester
Centralt fag 30
4. Semester
Centralt fag 30
5. Semester
Centralt fag 15
Idrætssociologi i teori og praksis (Friluftsliv) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
Anatomi, fysiologi og sundhed Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Læringsteori i praktisk idræt (boldspil) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
6. Semester
Valgprojekt
Vælg 1 = 15 ECTS
Biomekanik i teori og praksis 1 (Vandaktiviteter) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 1 (Atletik) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøvePraktisk
Samfundsvidenskabelig teori og praksis i idrætten (Dans og Gymnastik) Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøvePraktisk

 
Valgprojekt
Vælg 1 = 15 ECTS
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Idræt og præstation Projekt 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt
Idræt og talentudvikling Projekt 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt

Studiestartsprøve

Mål:

Studiestartsprøvens formål er at undersøge, om de studerende reelt er påbegyndt uddannelsen. De studerende skal derfor deltage i et specifikt vejledermøde og dermed bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen. 

Indhold:

Studiestartsprøven er mundtlig og deltagelse i prøven er obligatorisk. Studiestartsprøven afholdes som et fysisk møde mellem projektgruppen og projektvejlederen, som alle studerende i projektgruppen har forberedt og fremsendt skriftligt oplæg til. Fokus er på status for projektarbejdet, herunder samarbejdet i projektgruppen.

Bedømmelse:

De studerende modtager individuelt bedømmelsen ”godkendt” eller ”Ikke godkendt” baseret på deltagelsen i den mundtlige prøve. Bedømmelsen ”godkendt” gives, når den studerende har deltaget i vejledermødet, alternativt deltaget eventuelt erstatningsmøde ved sygdom.

Hvis en studerende er syg på dagen for vejledermødet, skal de aflevere en lægeerklæring som dokumenterer dette, og derefter afholdes et møde med vejleder som erstatning for vejledermødet. Ved dette møde deltager også intern medbedømmer.

Hvis ikke den studerende deltager i vejledermødet eller evt. erstatningsmøde og dermed ikke  består studiestartsprøven senest den 30. september, vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedrørende studiestartsprøven, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

Klageadgang:

De studerende kan klage over studiestartsprøven til Universitetet. Klagen skal indgives til Universitetet senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2019.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2016 efter sommereksamen 2022.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen