Studieordning for Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring, 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Læring, IT og Organisation (LIO)

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Læring.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Historie B eller Idéhistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
  • Matematik B

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i organisatorisk læring. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in Organizational Learning.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som sigter mod at give de studerende en indføring i samfundsvidenskabelige fag og metoder, der giver grundlag for at forstå, analysere, understøtte og styre læring og vidensbaseret udvikling i private og offentlige organisationer. Typiske erhvervsfunktioner vil være udviklingskonsulent, projekt- og kvalitetsmedarbejder, innovationsmedarbejder, arbejdsmiljøkonsulent, jobkonsulent og HR-konsulent. Uddannelsen tilrettelægges tværfagligt, problembaseret og praksisorienteret med udgangspunkt i organisatorisk læringsteori, organisationsteori, læringsteori, videnssociologi, innovationsteori og tilgrænsende fagområder samt videnskabsteori, metode og evaluering.

Uddannelsens formål
Bacheloruddannelsen i organisatorisk læring har til formål at give bachelorerne en række samfundsvidenskabelige og tværfaglige kompetencer, som kvalificerer til at arbejde med organisatorisk læring, organisationsudvikling og kompetenceudvikling i private og offentlige virksomheder samt til videreuddannelse på kandidatniveau. 

Uddannelsens fag
Bacheloruddannelsen i organisatorisk læring består af en række fag samt valgfag. Fagene er organiseret i moduler. Bacheloruddannelsens konstituerende fag udgør 165 ECTS og valgfag udgør 15 ECTS.

Bacheloruddannelsens fag omfatter:

  • Organisationsteori
  • Læringsteori
  • Videnssociologi
  • Samfundsteori
  • Organisatorisk læring
  • Samfundsvidenskabelig metode
  • Organisatorisk interventionsmetode
  • Evaluering af læreprocesser
  • Organisationspsykologi

Den studerende opnår efter afsluttet uddannelse følgende faglige og erhvervsrelevante kompetencer: 

Viden om og forståelse af

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende skal:

  • Opnå forskningsbaseret viden om teori og praksis inden for organisatorisk læring, herunder faglige bidrag fra organisationsteori, læringsteori, videnssociologi og innovationsteori
  • Opnå viden om videnskabsteori, samfundsvidenskabelige undersøgelses- og analysemetoder og evaluering samt om problembaseret projektarbejde som videnskabelig undersøgelsesmetode, arbejds- og samarbejdsform
  • Opnå viden om felter af og former for organisatorisk læring, herunder uddannelse og oplæring, dialogiske og eksperimentelle læringsformer, tilrettelæggelse af læringsrum, projekt og forandringsledelse, samspil mellem deltagerinvolvering og innovation
  • Opnå en forståelse af, hvordan teoretisk viden om organisatorisk læring danner grundlag for hensigtsmæssige forandringer i organisationer.

Færdigheder i

De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne:

  • Identificere og fremanalysere en afgrænset organisatorisk problemstilling
  • Vælge og anvende samfundsvidenskabelige undersøgelses- og analysemetoder til at undersøge, dokumentere og evaluere behov for og resultater af læring i forbindelse med konkrete problemstillinger i private og offentlige organisationer
  • Vurdere, kritisere og formidle faglig viden om problemstillinger og løsningsmodeller vedrørende organisatorisk læring til fagfæller og ikke-fagfæller.

Kompetencer

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne:

  • Identificere, afgrænse og planlægge undersøgelsesprocesser omhandlende organisatoriske problemstillinger
  • Håndtere og styre komplekse og udviklingsorienterede projektforløb og opgaver inden for organisatorisk læring
  • Vælge og anvende analytiske og praktiske tilgange til organisatorisk læring, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces, der samtidig overholder gængse videnskabelige principper
  • Indgå i og kvalificere samarbejde om læring og vidensbaseret udvikling i en organisatorisk kontekst på tværs af organisatoriske grænser, professioner, discipliner og fag
  • Identificere og dokumentere egne læringsbehov samt strukturere og dokumentere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring er opbygget af 16 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng.

ModulSemesterECTSInternEkstern
Modul 1: Problembaseret Læring i Teori og Praksis1. sem.10 ECTS B/EB 
Modul 2: Organisation og samfund1. sem.20 ECTS7-trinsskala  
Modul 3: Videnskabsteori & Kvalitativ Metode2. sem.10 ECTS7-trinsskala 
Modul 4: Læringsteori & Organisatorisk Læring2. sem.20 ECTS 7-trinsskala 
Modul 5: Videnskabsteori & Kvantitativ Metode3. sem10 ECTS7-trinsskala 
Modul 6: Evaluering af Læreprocesser3. sem10 ECTSB/EB 
Modul 7: Organisatorisk Læring og Samarbejde i og blandt Organisationer3. sem10 ECTS7-trinsskala 
Modul 8: Organisatorisk Læring: Et Fokus på Strategisk Fornyelse og Innovation4. sem10 ECTSB/EB 
Modul 9: Organisationspsykologi & Intervention4. sem15 ECTS 7-trinsskala
Modul 10a: Digitale Metoder (valgfag)4. sem5 ECTS7-trinsskal 
Modul 10b: Strategiimplementering og Forandringsledelse (valgfag)4. sem.5 ECTS7-trisskala 
Modul 11: Digitalisering & Teknologiledelse5. sem.10 ECTS7-trinsskala 
Modul 12: Human Ressource Management5. sem.5 ECTSB/EB 
Modul 13: Organisatorisk Læring i Praksis5. sem.15 ECTS 7-trinsskala
Modul 14a: Virksomhedskommunikation (valgfag)6. sem.10 ECTS7-trinsskala 
Modul 14b: Psykosocialt Arbejdsmiljø (valgfag)6. sem.10 ECTS7-trinsskala 
Modul 15: Bachelorprojekt6. sem.20 ECTS 7-trinsskala

De valgfrie moduler oprettes efter studienævnets beslutning.

I tilfælde af ønske om at erstatte et af uddannelsens valgfrie moduler med valgfag fra en anden uddannelse, skal dette ske via skriftlig ansøgning herom til Studienævnet for Læring, IT og Organisation.

 

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første  studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.

 

ØVRIGE GENERELLE PRØVEBESTEMMELSER:

Stk. 1
Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Hvert modul afsluttes med en eksamen, der afprøver den studerendes kompetencer inden for det pågældende moduls læringsmål. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

Stk. 2
Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern bedømmer eller en ekstern censor.

Stk. 3
Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver.

Stk. 4

Projekter udarbejdes i fællesskab af 4-6 studerende. Ved øvrige opgaver og projekter kan gruppestørrelsen frit vælges inden for modulets ramme, med mindre det fremgår af modulbeskrivelsen, at opgaven skal udarbejdes individuelt. Bacelorprojektet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende.

Ved mundtlige prøver med baggrund i projekter, emnestudier mv. gælder , hvor intet andet er bestemt, følgende prøveformer:

En projektprøve tager udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar.

Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig projektprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen (bek.nr. 670 af 19. juni 2014 § 4 stk. 2).

Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. I givet fald dette ønskes meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse.

Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i et mundtligt oplæg og projektrapporten.

Prøvetiden er, hvor intet andet er bestemt, normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højest i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusive tid til votering og karaktergivning.

Stk. 5
Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Opgaver som ikke holder sig inden for det angivne sidetal i modulbeskrivelsen er ikke afleveringsberettigede. Opgaven vil blive registreret som ”Ej bedømt”, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.

Stk.6
De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Stk.7
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Stk. 8
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

Bachelsorprojektet skal indeholde et resume på engelsk. Resuméet skal være på mindst én og må højst være på to sider (indgår ikke i de for specialet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resuméet indgår i helhedsvurderingen af opgaven.

Stk. 9
Ved omprøve henvises til bestemmelser i gældende eksamensordning.

Stk. 10
De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

Stk. 11
For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Stk. 12
Såfremt der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder i en projektgruppe, kontakter gruppen projektvejlederen med henblik på en afklarende samtale. Det er dernæst op til semesterkoordinatoren eller studienævnet at vurdere, om der er grund til ændringer. Såfremt gruppen ender med en opsplitning fordeles de resterende af gruppens vejledningstimer forholdsmæssigt. Som hovedregel gælder desuden, at alle medlemmer af gruppen har ret til det materiale, der indtil bruddet er indsamlet. 

 

Vedr. PBL progression gennem uddannelsen:

Bachelor i Organisatorisk Læring er baseret på principperne for Problem Baseret Læring (PBL) og de fire PBL-kompetencefelter der er knyttet her til, det vil sige 1) Refleksive kompetencer 2) Problemorienterede kompetencer 3) Interpersonelle kompetencer og 4) Strukturelle kompetencer.

Hver af de fire områder indeholder en række kompetencer. I det følgende listes de mest fremtrædende kompetence-områder, der indgår i uddannelsen.

Refleksive kompetence omfatter:

  • Personlig kompetence profil
    • Samarbejde
    • Projektkompetence
  • Individuelle og kollektive læringsstrategier

Problemorienterede kompetencer:

  • Problem identifikation, metoder til problemanalyse, problemformulering samt kriterier for problemløsning
  • Kreativitet
  • Bæredygtighed

Interpersonelle kompetencer omfatter:

  • Samarbejde i gruppen
  • Kommunikationsstrategier og konflikthåndtering
  • Samarbejde med eksterne partnere

Strukturelle kompetencer omfatter:

  • Project management
  • Målsætninger
  • Videnskabelig formidling

Igennem studieordningen er der hen over semestrene eksplicit indarbejdet en progression i PBL-kompetencerne. Eksempelvis er der på 1. semester et 10 ECTS PBL modul (modul 1), hvor der arbejdes intensivt med PBL principper og metodikker. Samtidig arbejder de studerende også med en portfolio på 1. semester, hvor den enkelte studerende arbejder med at fastholde og reflektere over egen læring. På alle projektmodulerne fokuseres der systematisk på, at de studerende på et stadig højere niveau arbejder med at tilegne sig viden og forståelse af, samt færdigheder og kompetencer til at håndtere det komplekse projektarbejde i samarbejde med andre studerende. Endelig skal den studerende på bachelorprojektet på 6. semester arbejde systematisk med refleksion over egen læring   opnået gennem bacheloruddannelsen, hvilket dokumentres i portfolio eller lignende dokumentationsform. Alle fire PBL-kompetencefelter indgår således især på 1. 2. 5. og 6. semester, mens der på de øvrige semestre er fokus på udvalgte områder af PBL-kompetencerne. Af modulbeskrivelserne og de dertilhørende læringsmål fremgår det eksplicit, hvilke af PBL-kompetencerne der indgår.

18: Uddannelsesoversigt

Prøverne i uddannelsens moduler kan enten være interne eller eksterne og bedømmes enten efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået.

De enkelte modulers indhold og undervisningsformer:

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Problembaseret læring i teori og praksis Projekt 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
Organisation og Samfund Projekt 20 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
2. Semester
Videnskabsteori og Kvalitativ Metode Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Læringsteori og Organisatorisk Læring Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
3. Semester
Videnskabsteori og Kvantitativ Metode Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Evaluering af Læreprocesser Kursus 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Organisatorisk Læring og Samarbejde i og blandt Organisationer Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
4. Semester
Organisatorisk Læring: Et Fokus på Strategisk Fornyelse og Innovation Projekt 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
Organisationspsykologi og Intervention Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Valgfag 4. semester Projekt 5
5. Semester
Digitalisering og Teknologiledelse Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Human Ressource Management Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Organisatorisk Læring i Praksis Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
6. Semester
Bachelorprojekt Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt
Valgfag 6. semester Kursus 10

 
Valgfag 4. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Digitale Metoder Projekt 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt
Strategiimplementering og forandringsledelse Projekt 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt

 
Valgfag 6. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Virksomhedskommunikation Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Psykosocialt Arbejdsmiljø Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig

Videnskabsteori og metode indgår specifikt på uddannelsens 2. semester ("Videnskabsteori og kvalitativ metode") og på 3. semester ("Videnskabsteori og kvantitativ metode").

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør på Moodle mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2020

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2014 efter sommereksamen 2022.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Dispensation gældende fra efteråret 2020

Dispensation til ændring af information om prøven i modulet "Problembaseret læring i teori og praksis"

Dispensationen er godkendt af prodekan for uddannelse d. 9. november 2020