Studieordning for bacheloruddannelsen i historie ved Aalborg Universitet Omfatter bacheloruddannelsen i almen historie og bacheloruddannelsen med historie som centralt fag og sidefag (gymnasielæreruddannelsen) September 2017 med ændringer december 2017

1: Forord

I medfør af bekendtgørelse om lov om universiteter nr. 261 af 18. marts 2015 (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i historie ved Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Historie

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Historie.

7: Adgangskrav

Stk. 1 Generelt adgangskrav Optagelse på bacheloruddannelsen i historie forudsætter en gymnasial uddannelse.

Stk. 2 Specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen Specifikke adgangskrav til uddannelserne under det humanistiske hovedområde er dansk på A-niveau, engelsk på Bniveau og yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog. Specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen i historie er historie på A-niveau eller samfundsfag på B-niveau i kombination med historie på B-niveau eller idéhistorie på B-niveau eller samtidshistorie på B-niveau eller historie på Bniveau kombineret med samfundsfag på C-niveau og religion på C-niveau.

Stk. 3 Specifikke adgangskrav til sidefaget Specifikke adgangskrav til sidefaget i historie er historie på A-niveau eller samfundsfag på B-niveau i kombination med historie på B-niveau eller idéhistorie på B-niveau eller samtidshistorie på B-niveau eller historie på B-niveau kombineret med samfundsfag på C-niveau og religion på C-niveau.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i historie. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in History.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Faglig profil

Bacheloruddannelsen i historie er en selvstændig, afrundet, forskningsbaseret uddannelse, hvorigennem den studerende opnår en række alsidige analytiske kompetencer inden for studiet af kultur- og samfundsforhold.

Uddannelsens formål

Formålet med uddannelsen er, at den studerende opnår en bred grundlæggende viden om fagets teorier og metoder og om historiske kultur- og samfundsforhold, der sætter den studerende i stand til at identificere, formulere, analysere og konkludere på videnskabelige problemstillinger. Bacheloruddannelsen kvalificerer til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium og til – inden for fagområdet – at arbejde med undervisning, kulturformidling, udrednings- og udviklingsarbejde i såvel offentlige som private institutioner, organisationer og virksomheder. Bacheloruddannelsen giver den studerende mulighed for at vælge mellem kandidatuddannelserne i historie, udvikling og internationale relationer, kultur, kommunikation og globalisering mv. ved Aalborg Universitet - og giver umiddelbart erhvervskompetence.

Uddannelsens fag

En gymnasielærer-bacheloruddannelse i historie består af et centralt fag (historie) på 135 ECTS og et gymnasiesidefag på 45 ECTS. En gymnasielæreruddannelse med Historie som sidefag består på bachelordelen af 45 ECTS. Bacheloruddannelsen i almen historie består af konstituerende fagelementer på 170 ECTS og valgfag på 10 ECT

Gymnasielæreruddannelsen med historie som centralt fagHis 2His 3

Sidefagsstuderende fra natur- og sundhedsvidenskab følger et ekstra semester (halvdelen af 8. og 9. semester) på historie. Se studieordning for kandidatuddannelsen med historie som centralt fag og sidefag (gymnasielæreruddannelsen).

Stk. 4 De faglige og erhvervsrelevante kompetencer, den studerende har efter afsluttet uddannelse Formålet med bacheloruddannelsen i historie er, at den studerende efter endt uddannelse kan:

  • demonstrere grundlæggende viden om og indsigt i historiefagets teorier, metoder og genstandsfelter,
  • demonstrere forståelse for og refleksion over teorier, metoder og genstandsfelter, - anvende metoder, redskaber og færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for historiefaget,
  • vurdere og formulere historiefaglige problemstillinger, samt vælge, begrunde og anvende relevante analysemodeller,
  • formidle historiefaglige problemstillinger og forskningsresultater til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere,
  • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge,
  • indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang,
  • identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer, herunder arbejde i projektgrupper.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Regler om moduler, fagelementer og valgfag

En bacheloruddannelse er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse.

Bacheloruddannelsen i historie er opbygget af moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng.

Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium – 1 ECTS-point til ca. 27 timers arbejde.

Spredningskrav

Den studerende skal i løbet af uddannelsen arbejde med projekter inden for forskellige historiske perioder og geografiske områder:

Mindst ét projekt skal have hovedvægt på før-moderne historie (før 1648).
Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden ca. 1648-1914.
Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden efter 1914.

Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på dansk/nordisk historie.
Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på europæisk/global historie.

Studerende i almen historie skal opfylde alle spredningskrav på bacheloruddannelsen. Studerende med historie som centralt fag eller sidefag skal opfylde spredningskravene på den samlede bachelor- og kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen i almen Historie og bacheloruddannelsen med historie som centralt fag

SemesterAlmen historieECTSHistorie som centralt fagECTS
1.

Modul 1: Oversigtsforløb i globaliseringens historie1

Modul 2: Kulturmøder i historien

Modul 3: Introduktion til problemorienteret projektarbejde

Modul 4: Introduktion til historiefaget

5

15

5

5

Modul 1: Oversigtsforløb i globaliseringens historie

Modul 2: Kulturmøder i historien

Modul 3: Introduktion til problemorienteret projektarbejde

Modul 4: Introduktion til historiefaget

5

15

5

5

2. 

Modul 5: Oversigtsforløb: Danmark og Europa efter 1914

Modul 6: Moderne periode efter 1914

Modul 7, I: Historisk videnskabsteori og metode: Kildeanalyse

5

15

10
Modul 5: Oversigtsforløb: Danmark og Europa efter 1914

Modul 6: Moderne periode efter 1914

Modul 7, I: Historisk videnskabsteori og metode: Kildeanalyse

5

15

10
 

 Modul 8: Oversigtsforløb: Danmark og Europa 1648-1914

Modul 9: Moderne periode 1648- 1914

Modul 7, II: Historisk videnskabsteori og metode: Fremstillingsanalyse
5

15

10


Modul 8: Oversigtsforløb: Danmark og Europa 1648-1914

Modul 9: Moderne periode 1648- 1914

Modul 7, II: Historisk videnskabsteori og metode: Fremstillingsanalyse

5

15

10
4. Modul 10: Oversigtsforløb: Danmark og Europa før 1648

Modul 11: Før-moderne periode (før 1648)

Modul 12: Brug af historien
5

15

10

Modul 10: Oversigtsforløb: Danmark og Europa før 1648

Modul 11: Før-moderne periode (før 1648)

Modul 12: Brug af historien
 

5

15

10
 
5.Modul 13: Bachelorprojekt

Modul 14: Politologi, økonomi og sociologi

Modul 15: Supplerende metodefag (V)2
 
15

5

10
Modul 13: Bachelorprojekt

Sidefag (V)
15

15
6. Modul 16: Temakursus

Modul 17: Introduktion til brug af arkiver og materiel
kulturarv samt forskningsøvelse

Modul 18: Formidling af historien
15


10

5
Sidefag (V)30

1Hvis ikke andet er anført, er modulet konstituerende.

2V = valgfag.

Bacheloruddannelsen med historie som sidefag

Semester                                       Historie
                                   som sidefag
ECTS
1.Centralt fag30
2.Centralt fag30
3. Centralt fag30
4. Centralt fag30
5.

Centralt fag

Modul 1: Oversigtsforløb i globaliseringens historie

Modul 20: Historiefagets udvikling og metode

15

5

10

6. Modul 5: Oversigtsforløb: Danmark og Europa efter 1914

Modul 6: Moderne periode efter 1914

Modul 12: Brug af historien
5

15

10

 

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som: 1-faglig
Linje: Almen historie
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Oversigtsforløb i globaliseringens historie Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Kulturmøder i historien Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig og mundtlig
Introduktion til problemorienteret projektarbejde Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave
Introduktion til historiefaget Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave
2. Semester
Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie efter 1914 Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Moderne periode efter 1914 Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig og mundtlig
I: Historisk videnskabsteori og metode: Kildeanalyse Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
3. Semester
Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie 1648 - 1914 Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Moderne periode 1648 -1914 Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig og mundtlig
II: Historisk videnskabsteori og metode: Fremstillingsanalyse Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
4. Semester
Oversigtsforløb i før-moderne historie før 1648 Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Før-moderne periode (før 1648) Kursus 15 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig og mundtlig
Brug af historien Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
5. Semester
Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig og mundtlig
Politologi, økonomi og sociologi Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Supplerende metodefag Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave
6. Semester
Temakursus Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig og mundtlig
Introduktion til brug af arkiver og materiel kulturarv samt forskningsøvelse Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Formidling af historien Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave

Udbydes som: 2-faglig
Linje: Historie som centraltfag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Oversigtsforløb i globaliseringens historie Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Kulturmøder i historien Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig og mundtlig
Introduktion til problemorienteret projektarbejde Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave
Introduktion til historiefaget Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave
2. Semester
Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie efter 1914 Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Moderne periode efter 1914 Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig og mundtlig
I: Historisk videnskabsteori og metode: Kildeanalyse Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
3. Semester
Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie 1648 - 1914 Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Moderne periode 1648 -1914 Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig og mundtlig
II: Historisk videnskabsteori og metode: Fremstillingsanalyse Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
4. Semester
Oversigtsforløb i før-moderne historie før 1648 Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Før-moderne periode (før 1648) Kursus 15 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig og mundtlig
Brug af historien Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
5. Semester
Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig og mundtlig
6. Semester

Udbydes som: Sidefag
Linje: Historie som sidefag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
5. Semester
Oversigtsforløb i globaliseringens historie Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Historiefagets udvikling og metode Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
6. Semester
Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie efter 1914 Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Moderne periode efter 1914 Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig og mundtlig
Brug af historien Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør på Moodle mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2017.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2014, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2019, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

21: Ændringer til studieordningen

Pr. 1. december 2017 er følgende ændringer godkendt: Rettelse af det skriftlige produkts og den mundtlige evaluerings omfang for så vidt gælder modul 2, 6, 9, 11, 13 og 16. Titlen på modul 16 ændres til: ”Temakursus”.