I medfør af lov nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i Musikterapi.
Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til karakterbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen.
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Kunst, Sundhed og Teknologi
Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Musikterapi
Adgangsbetingelserne til kandidatuddannelsen i Musikterapi er en gennemført bacheloruddannelse i Musikterapi. Er bacheloruddannelsen mere end 5 år gammel skal Studienævnet for Musikterapi tage stilling til, om den pågældende bacheloruddannelse giver ansøgeren de fornødne faglige kvalifikationer til optag på kandidatuddannelsen. I modsat fald skal ansøgeren supplere sin bacheloruddannelse med nytilkomne fag / nyt fagindhold inden optag på kandidatuddannelsen kan finde sted. Studienævnet udarbejder en oversigt over påkrævet opkvalificering.
Ansøgere som ikke opfylder de anførte optagelseskrav kan optages, såfremt Studienævnet for Musikterapi efter en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, som kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i den forbindelse indkalde ansøgeren til en samtale og optagelsesprøve.
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.mag. i Musikterapi. Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in Music Therapy..
Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Uddannelsen foregår på dansk, men størstedelen af uddannelsens pensum er engelsksproget, hvorfor det forudsættes at den studerende er i stand til at læse fagspecifikke tekster på engelsk.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.
Kandidatuddannelsen i Musikterapi er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på ph.d.uddannelse.
Det overordnede formål med kandidatuddannelsen i Musikterapi er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt med klientmålgrupper i musikterapi på et niveau, der lever op til danske standarder i sundhedssektoren og er baseret på den nyeste internationale forskning.
Viden
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse i Musikterapi på erfarings-, forståelses- og refleksionsniveau har viden om:
Færdigheder
De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse i Musikterapi skal kunne:
Kompetencer
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse i Musikterapi skal kunne:
Kandidatuddannelsen løber over fire semestre (7.-10. semester). Undervejs har den studerende mulighed for at påvirke sin uddannelse, dels ved hjælp af valgmoduler på 7. og 8. semester, dels gennem valg af praktiksted og klientmålgruppe i 9. semesters 16 ugers lange fuldtidspraktik. Praktikken kan foregå i udlandet forudsat at Studienævnet kan godkende praktikplads og supervisionsforhold. På 10. semester skrives kandidatspeciale inden for et fagrelateret emne, der fx kan være knyttet til praktikken på 9. semester.
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Studieaktiviteterne omfatter kurser og projektenheder inden for hhv. obligatoriske og valgfrie moduler samt praktik på 9. semester. De obligatoriske moduler omfatter i alt 110 ECTS-point, mens de valgfrie moduler omfatter i alt 10 ECTS-point. Modulerne giver tilsammen den studerende mulighed for at nå de i § 16 formulerede mål.
OBLIGATORISKE MODULER
Videregående musikterapiteori samt terapiteori | 7. semester | 10 ECTS-point |
Klinisk improvisation 1 | 7. semester | 5 ECTS-point |
Læreterapi: Individuel terapi | 7. semester | 5 ECTS-point |
Musikterapeutisk, psykodynamisk orienteret gruppeledelse | 7. semester | 5 ECTS-point |
Videregående musikterapiteori og –forskning | 8. semester | 15 ECTS-point |
Klinisk improvisation 2 | 8. semester | 5 ECTS-point |
Interterapi | 8. semester | 5 ECTS-point |
Klinisk supervision individuelt og i gruppe | 9. semester | 15 ECTS-point |
Formidling af musikterapiudøvelse | 9. semester | 15 ECTS-point |
Kandidatspeciale | 10. semester | 30 ECTS-point |
VALGFRIE MODULER, HVORAF DEN STUDERENDE SKAL VÆLGE TO*
Musikterapeutisk assessment | 7. semester | 5 ECTS-point |
Guided Imagery and Music | 8. semester | 5 ECTS-point |
* Den studerende kan søge studienævnet om tilladelse til at erstatte et af eller begge valgfrie moduler fra ovenstående liste med valgfag udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter. Valgfag/valgfrie moduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point. De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
På uddannelsens 7. semester afsluttes følgende obligatoriske kursusmoduler: Videregående musikterapiteori samt terapiteori, Klinisk improvisation 1, Læreterapi: Individuel terapi, samt Musikterapeutisk, psykodynamisk orienteret gruppeledelse. Studienævnet for Musikterapi udbyder endvidere følgende valgfrie modul på dette eller det følgende semester: Musikterapeutisk assessment.
På uddannelsens 8. semester afsluttes følgende obligatoriske kursusmoduler: Videregående musikterapiteori og -forskning, Klinisk improvisation 2, og endelig Interterapi. Studienævnet for Musikterapi udbyder endvidere følgende valgfrie modul på dette semester: Guided Imagery and Music.
På uddannelsens 9. semester er den studerende i en 16 ugers fuldtidspraktik og semestret afsluttes med prøve i følgende obligatoriske kursusmoduler: Klinisk supervision individuelt og i gruppe samt Formidling af musikterapiudøvelse.
På uddannelsens 10. semester udarbejder den studerende et kandidatspeciale inden for uddannelsens faglige område.
Kandidatuddannelsen i musikterapi består af obligatoriske moduler og valgfag. Nedenstående er uddannelsesoversigt over kandidatuddannelsen i musik.
Udbydes som:
1-faglig | |||||
Linje: Obligatoriske moduler | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
7. Semester
| |||||
Videregående musikterapiteori samt terapiteori | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig og mundtlig |
Klinisk improvisation 1 | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Praktisk |
Læreterapi: Individuel terapi | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
Musikterapeutisk psykodynamisk orienteret gruppeledelse | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
Valgfrie moduler | |||||
8. Semester
| |||||
Videregående musikterapiteori og -forskning | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
Klinisk improvisation 2 | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Praktisk |
Interterapi | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
Valgfrie moduler | |||||
9. Semester
| |||||
Klinisk supervision individuelt og i gruppe | Kursus | 15 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
Formidling af musikterapiudøvelse | Kursus | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig |
10. Semester
| |||||
Kandidatspeciale | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
Den studerende skal vælge valgfrie moduler som tilsammen udgøre 10 ECTS-point. Den studerende kan søge studienævnet om tilladelse til at erstatte et af eller begge valgfrie moduler fra ovenstående liste med valgfag udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter.
Valgfrie moduler | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
7. Semester
| |||||
Musikterapeutisk assessment | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig og mundtlig |
8. Semester
| |||||
Guided Imagery and Music | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig |
Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. Du kan læse mere om uddannelsen på www.musikterapi.aau.dk/
Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Musikterapi og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2014 og gælder for alle studerende, der påbegynder kandidatstudiet på denne dato eller senere.
Studerende, der har påbegyndt kandidatstudiet inden den 1. september 2014, forbliver på ældre studieordninger. Sidste gang der afholdes prøve efter ældre studieordninger er den 1. september 2016.
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.