Studieordning for kandidatuddannelsen i almen historie ved Aalborg Universitet September 2017 med ændringer december 2017

1: Forord

I medfør af bekendtgørelse om lov om universiteter nr. 261 af 18. marts 2015 (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i historie ved Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesafsnit

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Historie

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Historie

7: Adgangskrav

Optagelse på kandidatuddannelsen i almen historie forudsætter en 1- eller 2-faglig bacheloruddannelse i historie.

Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.mag. i historie. Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in History.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens formål
Formålet med kandidatuddannelsen i almen historie er:

  • at den studerende udbygger den faglige viden og kunnen om historiske kulturer og samfundsforhold, vedkommende har erhvervet under bacheloruddannelsen, og øger sine teoretiske og metodiske kvalifikationer, samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet,
  • at den studerende gennem faglig fordybelse bliver i stand til selvstændigt at formulere og analysere historiefaglige problemstillinger, at anvende videregående elementer af teori og metode og at formidle viden om historien,
  • at den studerende kvalificerer sig til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, herunder forskeruddannelse (ph.d.-uddannelse),
  • at den studerende kvalificerer sig til at arbejde selvstændigt med historiefaget, herunder informationsforvaltning, kulturarvsformidling, udrednings- og udviklingsarbejde i den offentlige og private sektor.

Uddannelsens fag
Kandidatuddannelsen i almen historie rummer følgende muligheder for specialisering:

1) anvendt historie med toning i kulturarvsformidling eller informationsforvaltning, 2) historie og 3) selvvalgt specialisering, sidstnævnte efter studienævnets godkendelse.

Studienævnet beslutter hvert år på baggrund af antallet af ansøgere, om en given specialisering oprettes. En kandidatspecialisering gennemføres kun, hvis tilstrækkeligt mange studerende søger optagelse på den.

Hver specialisering består af konstituerende fagelementer på mindst 90 ECTS, inklusive speciale på 30 ECTS, og valgfag på mindst 10 ECTS inden for de historiefaglige discipliner eller andre valgfag efter studienævnets godkendelse.

De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse (uddannelsens kompetenceprofil)
Formålet med kandidatuddannelsen i almen historie er, at den studerende efter endt uddannelse: 

  • kan demonstrere viden om historiske kulturer og samfundsforhold, der på udvalgte områder er baseret på forskning på højeste internationale niveau,
  • kan forstå og forholde sig kritisk til viden om forskellige kulturer og samfundsforhold, samt identificere videnskabelige problemstillinger,
  • kan mestre videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for kandidatuddannelsens specialiseringer,
  • kan vurdere og vælge blandt specialiseringernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder, samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller,
  • kan formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister,
  • kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller,
  • kan demonstrere kompetence til at arbejde problemorienteret og til at færdiggøre et projekt inden for en given tidsramme,
  • selvstændigt kan igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, - selvstændigt kan tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.

Kandidatuddannelsen i almen historie ved Aalborg Universitet giver herudover den enkelte studerende særlige muligheder for en individuel kompetenceprofil.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen er et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen.

Kandidatuddannelsen i almen historie er opbygget af moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Kandidatuddannelsen giver den studerende mulighed for at vælge mellem forskellige kompetenceprofiler.

Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium – 1 ECTS-point til ca. 27 timers arbejde.

Kandidatuddannelsen i almen historie: Specialisering i anvendt historie

SemesterMuseer og kulturarvsformidlingECTSArkiver og informationsforvaltningECTS
7.Modul A: Kulturarvs- og informationsforvaltningspolitikker (K)
Modul B: Skriftlig historieformidling (K)
Modul C1: Museal praksis (K)
Modul F0: Forprojekt kulturarvsformidling
10
5
10
5
Modul A: Kulturarvs- og informationsforvaltningspolitikker (K)
Modul B: Skriftlig historieformidling (K)
Modul C2: Arkivsystemer og - processer (K)
10
5
5
8.Modul D1: Museal kommunikation (K)
Modul E: Kulturhistoriske formidlingspraksisser (K)
Modul F1: Projekt i kulturarvsformidling (K)
10
10
10
Modul D2: Arkiver og informationsstrukturer (K)
Modul E: Kulturhistoriske formidlingspraksisser (K)
Modul F2: Projekt i informationsforvaltning (K)
10
10
10
9. Modul 19: Specialeforberedende modul Modul
K: Valgfrit modul – projektorienteret forløb (V)
5
25
Modul 19: Specialeforberedende modul
Modul K: Valgfrit modul – projektorienteret forløb (V)
5
25
10. Modul L: Kandidatspeciale (K)30Modul L: Kandidatspeciale (K)30

Kandidatuddannelsen i almen historie: Specialisering i historie

SemesterHistorieECTS
7.Modul B: Historieformidling (K)
Modul G: Projekt (K)
Modul H: Periode (K)
5
15
10
8.Modul I: Projekt (K)
Modul J: Kildeanalyse (K)
20
10
9.Modul K: Valgfrit modul –
projektorienteret forløb/studieophold i udlandet (V)
30
10. Modul L: Kandidatspeciale (K)30

K= Konstituerende fag V= Valgfag

SemesterSelvvalgt SpecialiseringECTS
7.Selvvalgt specialisering efter studienævnets godkendelse30
8. Selvvalgt specialisering efter studienævnets godkendelse30
9.Modul 19: Specialeforberedende modul
Modul K: Valgfrit modul (V)
30
10.Modul L: Kandidatspeciale (K)30

 

18: Uddannelsesoversigt

Kandidatuddannelsen i almen historie: Specialisering i anvendt historie 

Udbydes som:
Linje: Museer og kulturarvsformidling
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
7. Semester
Kulturarvs- og informationsforvaltningspolitikker Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Skriftlig historieformidling Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Museal praksis: strategier og praksis for registrering, indsamling og forskning Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Forprojekt i kulturarvsformidling Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
8. Semester
Museal kommunikation: Udstilling og formidling Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Kulturhistoriske formidlingspraksisser Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Projekt i kulturarvsformidling Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
9. Semester
Specialeforberedende modul Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave
Valgfrit modul – projektorienteret forløb/studieophold i udlandet Projekt 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
207-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
10. Semester
Projekt (historie) Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig og mundtlig

Udbydes som:
Linje: Arkiver og informationsforvaltning
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
7. Semester
Skriftlig historieformidling Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Kulturarvs- og informationsforvaltningspolitikker Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Arkivsystemer og -processer Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
8. Semester
Arkiver og informationsstrukturer Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Kulturhistoriske formidlingspraksisser Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Projekt i informationsforvaltning Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig
9. Semester
Specialeforberedende modul Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave
Valgfrit modul – projektorienteret forløb/studieophold i udlandet Projekt 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
207-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
10. Semester
Projekt (historie) Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig og mundtlig

Kandidatuddannelsen i almen historie: Specialisering i historie

Udbydes som:
Linje: Historie
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
7. Semester
Skriftlig historieformidling Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Projekt (historie) Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig og mundtlig
Periode (historie) Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
8. Semester
Projekt (historie) Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Kildeanalyse (historie) Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
9. Semester
Valgfrit modul – projektorienteret forløb/studieophold i udlandet Projekt 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
207-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
10. Semester
Kandidatspeciale Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt

Kandidatuddannelsen i almen historie: Selvvagt specialisering

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør på Moodle mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2017. Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2014, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2020 idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

21: Ændringer til studieordningen

Other versions