Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2016

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi).

2: Bekendtgørelsesafsnit

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Erhvervsøkonomi

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Erhvervsøkonomi

7: Adgangskrav

Optagelse på Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) forudsætter en bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi (HA-almen linje) eller anden uddannelse, hvor tilsvarende forudsætninger er erhvervet.

Stk. 2. Der kan optages ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, under forudsætning af, at de efter optagelse på kandidatuddannelsen gennemfører en supplerende uddannelsesaktivitet ved universitetet svarende til højst 15 ECTS-point. Den supplerende uddannelsesaktivitet skal være bestået senest 12 måneder efter studiestart.

Stk. 3. Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå den eller de prøver, der indgår i den supplerende uddannelsesaktivitet.

Stk. 4. Den supplerende uddannelsesaktivitet består efter Studienævnets bestemmelse i gennemførelse af en eller flere prøver fastlagt i ”Studieordning for Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA), 2.del, Aalborg Universitet, september 2013” (eller nyere). Reglerne for prøverne, læringsmål mv. følger bestemmelserne i bachelorstudieordningen.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi, cand.merc.. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Economics and Business Administration.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens formål og profil
Kandidatuddannelsen i organisation og strategi er en specialiseret, problembaseret uddannelse. Den har til formål at kvalificere til at kunne identificere, analysere, bearbejde, og løse problemstillinger inden for det organisatoriske og strategiske område i virksomheder og institutioner og mellem organisationen og omgivelser. Særligt lægges vægt på at opbygge kompetencer til at forstå og handle i dynamiske og delvist uklare omgivelser og at kunne bidrage til at yde støtte til udvikling og ledelse og til selv at udvikle kompetence i ledelse.

Kandidatuddannelsens læringsudbytte

Kandidaten

Viden

Den studerende skal gennem at arbejde problembaseret opbygge viden til at opfylde de under formålet definerede krav. Det gælder såvel teoretisk som praktisk viden, samt at opbygge forståelse, der gør det muligt at koble teori og praksis sammen. Særligt lægges der vægt på viden inden for følgende områder:

  • Processer, der skaber, forandrer og udvikler organisationer, dele af organisationer og arbejdsgrupper.
  • Strategiske relationer mellem forandringer i markeder og eksterne interessenter og forandringer internt i organisationen.
  • Relationer og strukturer, som internt i organisationen kan skabe udvikling og innovation, men som tillige kan skabe hindringer for udvikling og for realisering af strategiske visioner.
  • Kommunikation i organisationer – strategisk og i hverdagen.
  • Udvikling af menneskelige ressourcer og individers og gruppers interaktion i organisationen.
  • Konkurrenceforhold, indflydelse og magtforhold mellem og i organisationer.
  • Ledelse, forskellige tilgange til ledelse og udvikling af ledelse og samspil i organisationer.
  • Ontologier, epistemologier og metodikker inden for teori om organisering og strategi.

Færdigheder

Den studerende vil med afsæt i en problembaseret tilgang til læring i samspil med undervisere, medstuderende og aktører fra praksis under studiet opøve færdigheder i at:

  • Analysere af organisatoriske strukturer og processer inden for forskellige sæt af normer og forestillingsrammer.
  • Analysere af relationer mellem forskellige typer af omgivelser og organisationen.
  • Indgå i arbejdet med strategier og udvikling af organisatoriske strukturer, processer og kulturer og herunder opbygge færdigheder i at avende problembaserede arbejdsmetoder.
  • Organisere arbejds- og udviklingsgrupper i og uden for organisationen.
  • Kommunikere gennem forskellige medier, herunder færdigheder i at udforme og fremlægge komplekse organisatoriske og strategiske problemstillinger for forskellige typer af tilhørere.
  • Styre organisatoriske udviklingsprocesser.
  • Kritisk, konstruktiv vurdere og vælge mellem ideer, modeller, teorier og ontologier inden for organisation og strategi.
  • Refleksivt forstå, hvilke muligheder og konsekvenser forskellige tilgange til forståelse og løsning af organisatoriske og strategiske udfordringer fører med sig.

Kompetencer

Den studerende vil ydermere opnår kompetencer til at:

  • Kunne definere og udvikle organisatorisk og strategiske processer samt strukturer.
  • Arbejde i og bidrage systematisk til udvikling af projekt- og udviklingsgrupper.
  • Indgå i samtaler og anden kommunikation med medarbejdere og ledere i organisationen og med eksterne interessenter med henblik på at understøtte organisationens udvikling.
  • Selvstændigt og i samarbejde med andre at gennemføre undersøgelser af konkrete organisatoriske og strategiske problemstillinger ved hjælp af undersøgelsesmetoder, der er tilegnet under uddannelsen.
  • Udarbejde løsningsforslag til forbedring af organisationens interne processer.
  • Udvikle en organisatorisk og strategisk faglig forståelse til brug i samarbejde med medarbejdere med andre faglige kompetencer.
  • Kritisk at vurdere kvalitet og hensigtsmæssighed af organisatoriske og strategiske forslag, metoder, teorier og paradigmatiske tilgange til forandring af organisationen

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) har følgende opbygning:

  1. semester: Analyse af organisering, strategi, processer, relationer, strukturer, epistemologier og ontologier.
  2. semester: Forandring og udvikling i organisering, strategier, processer, relationer, strukturer epistemologier og ontologier.
  3. semester: Valgfrit.
  4. semester: Kandidatspecialet.

Hvert semester indeholder et projektarbejde og uddannelsen er bygget op omkring i alt 6 moduler. Oversigten kan ses i §18.

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som: 1-faglig
Linje: Oversigt
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Analyse: Organisering, strategi, processer, relationer, epistemologier og ontologier Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Analyse: Organisering, strategi, processer, relationer, strukturer, epistemologier og ontologier Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
2. Semester
Forandring og udvikling: Organisering, strategi, processer, relationer, strukturer, epistemologier og ontologier Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Forandring og udvikling: Organisering, strategi, processer, relationer, strukturer, epistemologier og ontologier Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
3. Semester
1. version
Praksisorienteret forløb i virksomhed/institution Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
3. Semester
2. version
Udarbejdelse af skriftligt projekt Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
4. Semester
Kandidatspeciale Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt

Den studerende kan udover de to ovenstående muligheder på uddannelsens 3. semester vælge et studieophold på en kandidatuddannelse ved et udenlandsk universitet, eller at gennemføre et semester ved et dansk universitet evt. Aalborg Universitet. Sådanne studieaktiviteter skal være relevante for modulets formål og skal forhåndsgodkendes af studienævnet på cand. merc. studiet i organisation og strategi og skal i omfang svare til 30 ECTS. Læringsmål, der skal indfries på dette semester afgøres af det studium, hvor den studerende opholder sig.

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: http://www.aau.dk/uddannelser/kandidat/erhvervsoekonomi/specialiseringer/organisation-strategi/ mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2016.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2008, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2019, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

21: Ændringer til studieordningen

Other versions