I medfør af bekendtgørelse om lov om universiteter nr. 261 af 18. marts 2015 (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i historie ved Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Politik og Samfund
Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Historie
Optagelse på kandidatuddannelsen med historie som centralt fag forudsætter en 2-faglig bacheloruddannelse med historie som centralt fag og et andet fag som sidefag.
Optagelse på kandidatuddannelsen med historie som sidefag forudsætter en 2-faglig bacheloruddannelse med historie som sidefag og et andet fag som centralt fag.
Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart.
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.mag. i historie. Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in History.
Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.
Uddannelsens formål
Formålet med kandidatuddannelsen i historie er:
Uddannelsens fag
Kandidatuddannelsen med historie som centralt fag består af det centrale fag på 75 ECTS og et sidefag på 45 ECTS. For at opnå kompetence til at undervise i de gymnasiale uddannelser skal sidefaget ligge inden for disse uddannelsers fagrække. Det er muligt at vælge andre sidefag, hvis den studerende sigter mod undervisning uden for de gymnasiale uddannelser.
Det centrale fag i historie består af en række konstituerende fagelementer, i alt 75 ECTS inklusive kandidatspeciale på 30 ECTS.
Kandidatuddannelsen med historie som sidefag består af sidefaget på 45 ECTS og et centralt fag på 75 ECTS. Hvis det centrale fag ligger på et andet hovedområde end humaniora eller samfundsvidenskab, forlænges sidefaget i historie med 30 ECTS til i alt 75 ECTS.
Stk. 3 De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse Formålet med kandidatuddannelsen i historie er, at den studerende efter endt uddannelse:
Kandidatuddannelsen i historie ved Aalborg Universitet giver herudover den enkelte studerende særlige muligheder for en individuel kompetenceprofil. For studerende med historie som centralt fag således kompetencer inden for gymnasiedidaktik og undervisning.
Regler om moduler, fagelementer og valgfag
Kandidatuddannelsen er et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen.
Kandidatuddannelsen i historie er opbygget af moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng.
Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium – 1 ECTS-point til ca. 27 timers arbejde.
Spredningskrav
Den studerende skal i løbet af uddannelsen arbejde med projekter inden for forskellige historiske perioder og geografiske områder:
Mindst ét projekt skal have hovedvægt på før-moderne historie (før 1648).
Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden ca. 1648-1914.
indst ét projekt skal have hovedvægt på perioden efter 1914.
Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på dansk/nordisk historie.
Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på europæisk/global historie.
Studerende med historie som centralt fag eller sidefag skal opfylde spredningskravene på den samlede bachelor- og kandidatuddannelse.
Semester | Historie som centralt fag | ECTS | ECTS | |
7. | Sidefag (V) | 30 | Modul 8: Oversigtsforløb: Danmark og Europa 1648-1914 (K). Modul 9: Moderne periode 1648-1914 (K). Modul 14: Politologi, økonomi og sociologi (K) Modul 15: Supplerende metodefag (V) | 5 15 5 5 |
8. | Sidefag (V) Modul 15: Supplerende metodefag (V) Modul 18: Formidling af historien Modul 19: Specialeforberedende modul | 15 | Modul 10: Oversigtsforløb: Danmark og Europa før 1648 (K) Centralt fag | 5 5 |
9. | Modul 14: Politologi, økonomi og sociologi (K) Modul 21: Flerfagligt projekt (K) Modul 22: Introduktion til gymnasieundervisning (K) | 5 15 10 | Centralt fag | 30 |
10. | Modul L: Kandidatspeciale (K) | 30 | Centralt fag | 30 |
K= Konstituerende fag V= Valgfag
Sidefagssupplering Hvis den studerendes centrale fag ligger på et andet hovedområde end humaniora eller samfundsvidenskab, forlænges sidefaget i historie på kandidatdelen med 30 ECTS til i alt 75 ECTS. De 30 ECTS placeres som hovedregel på kandidatuddannelsens 8.-9. semester og omfatter følgende moduler:
8. semester:
Enten Modul 16: Temakursus - 15 ECTS
Eller både
Modul 17: Introduktion til brug af arkiver og materiel kulturarv samt forskningsøvelse
og Modul 18: Formidling af historien.
(Modul 16, 17 og 18 findes i bacheloruddannelsens studieordning).
9. semester: Modul 21: Flerfagligt projekt - 15 ECTS.
Udbydes som:
2-faglig | |||||
Linje: Historie som centralt fag | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
7. Semester
| |||||
8. Semester
| |||||
Supplerende metodefag | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave |
Formidling af historien | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave |
Specialeforberedende modul | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig og mundtlig |
9. Semester
| |||||
Politologi, økonomi og sociologi | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Flerfagligt projekt, der skal inddragen enten 1)politologi, sociologi eller økonomi eller 2)en kombination af historie og sidefag | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig og mundtlig |
Introduktion til gymnasieundervisning | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
10. Semester
| |||||
Kandidatspeciale | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
Udbydes som:
Sidefag | |||||
Linje: Historie som sidefag | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
7. Semester
| |||||
Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie 1648 - 1914 | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
Moderne periode 1648 - 1914 | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig og mundtlig |
Politologi, økonomi og sociologi | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Supplerende metodefag | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave |
8. Semester
| |||||
Oversigtsforløb i før-moderne historie før 1648 | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
Før-moderne periode (før 1648) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
9. Semester
| |||||
10. Semester
|
Studienævnet offentliggør på Moodle mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2017.
Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2015, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2019, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.