Studieordning for kandidatuddannelsen i kriminologi 2013 med ændringer 2014, 2015 og 2017

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesafsnit

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Kriminologi

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Sociologi

7: Adgangskrav

Optagelse på kandidatuddannelsen i kriminologi forudsætter en bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse i Politik og Administration, Psykologi, Samfundsfag, Socialvidenskab, Sociologi, Sociologi og kulturanalyse, Statskundskab, Statskundskab/samfundsfag, Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse fra Roskilde Universitet, Administration og Samfundsfag, Forvaltning, Jura, Antropologi, Filosofi, Humanistisk informatik, Uddannelsesvidenskab, Historie, Journalistik eller Socialrådgiver.

Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering af indholdet af ansøgerens bacheloruddannelse.

Ansøgere kan, efter en konkret vurdering af indholdet af deres bachelor, blive stillet over for krav om at følge samt bestå et supplerende kursus i samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori forud for studiestart.

Universitetet kan desuden fastsætte krav om aflæggelse af andre supplerende prøver forud for studiestart.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.soc. i kriminologi. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Social Sciences in Criminology.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidatuddannelsen i kriminologi bygger videre på den viden, de færdigheder og kompetencer, som den studerende har opnået teoretisk og metodisk i løbet af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Kandidatuddannelsen har til formål at give den studerende viden inden for teoretiske områder samt inden for samfundsvidenskabelige metoder i relation til det kriminologiske fagfelt. Herudover har kandidatuddannelsen til formål at kvalificere den studerende til at gennemføre samfundsvidenskabelige analyser af kriminalitetsforhold, afvigelse og normbrud i samfundet, herunder årsager til og konsekvenser af kriminalitet. På basis af den forudgående bacheloruddannelse skal kandidatuddannelsen give den studerende en individuel fagprofil inden for kriminologi.

Uddannelsens fag

Kandidatuddannelsen i kriminologi, 1.-4. semester udgør en samlet studieenhed. Denne består af følgende fagområder:

  • Straffe- og straffeprocesret
  • Kriminologiske fag, herunder moduler i kriminologiske teorier og kriminalitet og straf samt det specialiserende modul kriminologien i samfundet
  • Projektorienteret forløb ved en relevant ekstern aktør
  • Valgfag
  • Kandidatspeciale

 

De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse

Kandidatuddannelsen i kriminologi har til formål at uddanne kandidater, der er i stand til at foretage dybdegående analyser af kriminalitetsforhold og relaterede problemstillinger – så som bandeproblemer, misbrugsproblemer, afvigelse, normbrud, ungdomskultur, social kontrol mv. – i Danmark med en komparativ vinkel. Kandidaterne skal kunne bistå med udvikling af viden i relation til afdækning, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitetsforhold og relaterede problemer i samfundet, klarlægge årsager til og implementere løsninger i relation til generelle som specifikke kriminalitetsforhold, samt analysere konsekvenserne af udviklingen inden for kriminalitetsforhold og relaterede problemer. Den studerende opnår et videregående kendskab til kriminologiske teorier og metoder, som kan anvendes i forbindelse med belysning og løsning af konkrete, praktiske og relevante problemstillinger, samt en videregående kriminologisk kernefaglighed.

 

Den viden, de færdigheder og de kompetencer, den studerende efter endt uddannelse har tilegnet sig, er:

Viden

  • Juridisk viden om de generelle betingelser for at ifalde straf, viden om hvorledes udvalgte straffebestemmelser overtrædes og pådømmes ved domstolene, samt kendskab til de principper, der regulerer politiets tvangsindgreb under efterforskning.
  • På baggrund af videregående teoretisk viden om kriminalitetsforhold, afvigelse og normbrud, deres årsager, udtryksformer og virkninger, at kunne identificere relevante videnskabelige problemstillinger vedrørende kriminalitet i en dansk kontekst med en komparativ vinkel.
  • Videregående viden om og indsigt i kriminologiske teorier, såvel klassiske som nyere.
  • Demonstrere videregående viden inden for fagområderne kriminologi og samfundsvidenskabelig metode.
  • Viden om de forskellige datakilder og metoder, der anvendes til at undersøge kriminalitet i samfundet samt om kriminalitetens karakter, udbredelse, udvikling og håndtering i det danske samfund.
  • Forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over de mekanismer og processer, der er bestemmende for udviklingen af kriminalitet i en lokal, national og international kontekst.
  • Kritisk kunne vurdere og diskutere teoretiske og/eller empiriske problemstillinger og vælge relevante analysemodeller med relevans for analyse af kriminalitetsforhold, normbrud og afvigelse.

 

Færdigheder

  • Kunne analysere enkle forbrydelsessituationer juridisk og redegøre for de krav der stilles for en domfældelse, samt for principperne herfor, samt kunne redegøre for kravene til politiets anvendelse af tvangsindgreb.
  • Demonstrere færdighed i og evne til analysere forhold knyttet til kriminologi og kriminelle grupper ved hjælp af samfundsvidenskabelige metoder på videregående niveau.
  • Mestre fagområdets videnskabelige metoder og redskaber og generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for kriminalitetsanalyse, kriminalitetsforebyggelse og kriminalitetsbekæmpelse samt relaterede områder. Det vil sige mestre såvel kvantitative som kvalitative kriminologiske metoder på et videregående niveau i forbindelse med analyser, udredninger og undersøgelser af spørgsmål vedrørende kriminalitetsforhold.
  • Demonstrere færdighed i og evne til at udvælge og anvende de for en given kriminologisk problemstilling relevante teoridannelser.
  • Kunne analysere og sammenkæde kriminalitetens karakter, udvikling, udbredelse og håndtering med forandringer i samfundets overordnede strukturer.
  • Demonstrere færdighed i og evne til selvstændigt at formulere, beskrive, analysere og formidle centrale kriminologiske problemstillinger på et teoretisk grundlag og ved hjælp af kriminologiske metoder.
  • Demonstrere færdighed i kritisk at kunne vurdere teoretiske og/eller empiriske problemstillinger og vælge analysemodeller med relevans i forhold til spørgsmål om kriminalitet.
  • Demonstrere færdighed i at kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller.

 

Kompetencer

  • Nødvendig forståelse for den juridiske regulering af samfundets primære reaktion mod kriminalitet.
  • Arbejde problemorienteret og tværfagligt, samt indgå i projektorganiseringer.
  • Samarbejde, arbejde i teams og arbejde selvstændigt samt indgå i forskellige læringsmiljøer
  • Kunne tilegne sig og udvikle ny viden samt omstille og forny sig i forhold til nye omgivelser og behovet for nye faglige kompetencer.
  • Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt forsknings- og udviklings- (sam)arbejde og påtage sig et professionelt ansvar for en sådan proces.
  • Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge.
  • Formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke- specialister eller samarbejdspartnere og brugere.
  • Indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.
  • Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.
  • Indgå i samarbejde med forskellige eksterne aktører i relation til kriminalitetsanalyse, kriminalitetsforebyggelse og kriminalitetsbekæmpelse.

 

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen i kriminologi er opbygget således, at det første semester rummer en bredt funderet indføring i og gennemgang af juridiske aspekter, kriminologiske teorier, datakilder og centrale problemstillinger i relation til kriminalitet og straf. De følgende to semestre rummer mulighed for, bl.a. gennem projektarbejde, valgfag og et problemorienteret forløb hos en ekstern aktør, at specialisere sig inden for forskellige dele af kriminologien, inden den studerende på sidste semester skriver sit kandidatspeciale.

 

 

Undervisnings-ECTS

Eksamens-ECTS

1. semester

Indføring i kriminologien

 

Modul 1: Straffe- & straffeproces

 

Modul 2: Kriminologiske teorier

 

Modul 3: Kriminologiske metoder og samfundskundskab

 

 

 

5 (K)

 

15 (K)

 

10 (K)

 

 

5 (K)

 

15 (K)

 

10 (K)

2. semester

Kriminologisk specialisering

 

Modul 4: Evaluering i teori og praksis

 

Modul 5: Kriminologien i samfundet

 

 

 

10 (K)

 

20 (K)

 

 

10 (K)

 

20 (K)

3. semester

Problemorienteret forløb og valgfag

 

Modul 6: Problemorienteret forløb hos ekstern aktør

 

Modul 7: Metodevalgfag

 

 

 

 

30 eller 20 (K)

 

10 (V)

 

 

 

30 eller 20 (K)

 

10 (V)

4. semester

Modul 8: Kandidatspeciale

30 (K)

30 (K)

I alt

 

120

120

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som: 1-faglig
Linje: Obligatoriske moduler
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Straffe- og straffeprocesret Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Kriminologiske teorier Kursus 15 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
Kriminologiske metoder og samfundskundskab Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
2. Semester
Evaluering i teori og kriminologisk praksis Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Kriminologien i samfundet Projekt 20 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig og mundtlig
3. Semester
Praksisorienteret forløb hos ekstern aktør Projekt 30 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig og mundtlig
4. Semester
Kandidatspeciale Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig og mundtlig

Valgfag forhåndsgodkendes i forbindelse med fremsendt studieplan til studielederen ved udgangen af 2. semester – metodevalgfaget læses eksternt efter regler fastsat af det udbydende studienævn. Kriminologiuddannelsen forhåndsgodkender tre metodemoduler fra 7. semester på sociologiuddannelsen ved Aalborg Universitet i hhv. biografisk metode, registre og forløbsanalyse samt korrespondanceanalyse, der alle er på 10 ECTS og er placeret i efteråret. Andre metodemoduler skal forhåndsgodkendes af studienævnet.

Specifikke faglige mål fastsættes af udbydende studienævn. Det er et krav, at den studerende følger et metodevalgfag, der på et videregående metodeniveau – enten kvalitativt, kvantitativt eller begge dele – optræner den studerendes metodekompetencer med henblik på at kunne indsamle og behandle datamateriale med kriminologisk relevans. Indholdet fastsættes af udbydende studienævn. Valgfaget har et omfang på 10 ECTS (kan læses som to kurser af hver 5 ECTS).

 
Valgfag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
3. Semester
Den sundhedsfilosofiske og sundhedsteknologiske filosof i praksis (valgfrit linjemodul 18: Filosoffen i praksis) Kursus 10 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig og mundtlig
Metodevalgfag - registre og forløbsanalyse Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig og mundtlig
Metodevalgfag - korrespondanceanalyse Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig og mundtlig

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: http://www.kriminologi.samf.aau.dk/kandidatuddannelsen-i-kriminologi/ mere udførlige oplysninger om uddannelsen - herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2013.

21: Ændringer til studieordningen

 Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.

Andre versioner