- AAU Studieordninger
- /
- Master
- /
- It og læring, Master, Aalborg
Studieordning for masteruddannelsen i it og læring, 2025
1: Forord
I medfør af lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.
Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.
2: Bekendtgørelsesgrundlag
Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriet bekendtgørelse nr. 19 af 9. januar 2020 (masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 2272 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på deltid (deltidsbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).
3: Campus
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
4: Fakultetstilhørsforhold
Masteruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
5: Studienævnstilhørsforhold
Masteruddannelsen hører under Studienævn for Masteruddannelsen i IKT og Læring (MIL)
6: Censorkorpstilhørsforhold
Masteruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Kommunikation og oplevelsesdesign.
7: Adgangskrav
Adgang til masteruddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant videregående uddannelse (kandidatuddannelse, bacheloruddannelse, professions- bacheloruddannelse, mellemlang videregående uddannelse eller diplomuddannelse) inden for humaniora, samfundsvidenskab, ingeniør-, sundheds- og naturvidenskab eller de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet.
For at kunne betegnes som relevant, jf. ovenfor, skal den pågældende uddannelse indeholde dels væsentlige elementer af videnskabsteori, dels grundlæggende ikt.
Krav om relevant erhvervserfaring
Adgang til masteruddannelsen forudsætter endvidere, at ansøgeren har mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse, eksempelvis erfaring med informations- og kommunikationsteknologi; pædagogisk erfaring på forskellige niveauer i det formelle skole- og uddannelsessystem og på førskoleområdet; erfaring med udvikling af menneskelige ressourcer og videnledelse i organisationer og virksomheder; erfaring med softwaredesign og -udvikling.
Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne ovenfor, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan ikke dispensere fra kravet om to års relevant erhvervserfaring.
8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk
Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i it og læring. Den engelske betegnelse er Master of ICT and Learning.
9: Uddannelsens normering angivet i ECTS
Masteruddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS.
10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
11: Dispensationer
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
12: Eksamensregler
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
13: Regler om skriftlige opgaver
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
15: Eksamensbevisets kompetenceprofil
En master har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring.
En master kan gennem videnskabeligt grundlagte personlige og faglige kompetencer varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.
16: Uddannelsens kompetenceprofil
Formålet med Masteruddannelsen i It og Læring er at kvalificere den studerende til at arbejde med specialiserede teorier og metoder i de forskellige, tværgående krydsfelter mellem læring, kommunikation, digitale teknologier, design og organisation. Omdrejningspunktet for uddannelsen er de udfordringer og muligheder, som teknologier og digitaliseringsprocesser bringer, og som til stadighed udvikles og ændres.
Uddannelsen har særligt fokus på at bidrage til udvikling og integration af teknologiforståelse og digital dannelse på alle niveauer i uddannelsessystemet, i fagene og i samfundet. Uddannelsen undersøger relationer mellem mennesker og digitale teknologier i specifikke kontekster. Tilgangen er kritisk og konstruktiv i et demokratiserende læringsperspektiv, og tager afsæt i signifikante problemstillinger i praksis.
Målet er at uddanne indsigtsfulde og metodisk bevidste forandringsagenter, som kan bidrage til kompetenceudvikling af samfundets medlemmer til at interagere med den stigende grad af digitalisering og krav om teknologiforståelse.
Uddannelsen sigter mod at uddanne:
- undervisere og konsulenter, der kan udvikle og integrere teknologiforståelse på alle niveauer i uddannelsessystemet, i fagene og i samfundet
- undervisere, der kan integrere ikt i læreprocesser.
- konsulenter eller projektledere, der kan tilrettelægge og implementere ikt i uddannelse og kompetenceudvikling.
- uddannelsesudviklere, der arbejder med design af online og hybride uddannelser og kursusforløb.
- uddannelsesledere med ansvar for implementering af ikt i forbindelse med udviklingen af menneskelige ressourcer i organisationer og virksomheder.
- konceptudviklere og designere i virksomheder inden for læringsteknologi, der kan integrere læringsaspektet i forbindelse med design og udvikling af ikt-produkter og læringsrum.
Viden
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende indenfor fagområdet ikt og læring skal kunne:
- tilegne sig, forstå og kritisk reflektere over teorier, metoder, læringsdesign og praksis.
- identificere og udvikle det videnskabelige grundlag gennem at undersøge relationer mellem mennesker, digitale teknologier, læringsdesign og kontekster
- planlægge, designe og evaluere udviklingen af teknologiforståelse, digitale artefakter og digital transformation i organisationer
- begrebsliggøre, kritisk reflektere og forholde sig til læring, teknologiforståelse, digitale teknologier, design og organisation med udgangspunkt i problemorienteret projektpædagogik og studier af praksis.
Færdigheder
De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder indenfor fagområdet ikt og læring er, at den studerende skal kunne:
- anvende et eller flere af fagområdets teorier, metoder og redskaber samt kunne oversætte til brug i egen eller andres praksis.
- anvende udvalgte læringsteoretiske positioner og teknologibegreber ift. udvikling af teknologiforståelse, digital læring, læringsdesign samt digital transformation i organisationer
- gennemføre, selvstændigt styre, dokumentere udvikling af teknologiforståelse, digitalt læringsdesign og digitale transformation i organisationer igennem det problemorienterede projektarbejde.
- formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere.
Kompetencer
De overordnede mål for den studerendes erhvervelse af kompetencer inden for feltet ikt og læring er, at den studerende selvstændigt skal kunne:
- arbejde forskningsbaseret og systematisk med at undersøge og designe for teknologiforståelse, digitale teknologier og læring med udgangspunkt i en praksisudfordring i samspillet og friktionen mellem digitale teknologier og læringspraksisser.
- Udarbejde strategier for, gennemføre og facilitere udvikling og integrering af teknologiforståelse, digitale designs til læringskontekster og håndtere kompleks digital transformation i organisationer.
- indgå samarbejdende, ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.
- selvstændigt identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer inden for feltet ikt og læring.
- arbejde problemorienteret i digitalt understøttede samarbejdsprocesser.
- agere indsigtsfulde og metodisk bevidste forandringsagenter, som kan bidrage til kompetenceudvikling af voksne professionelle og til den digitale transformation af samfundet.
17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse
Masteruddannelsen i It og Læring udbydes i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet. Undervisningen er tilrettelagt som webbaseret fjernundervisning med virtuelle perioder i kombination med fremmødeseminarer.
Uddannelsen er opdelt på tre kernemoduler på hver 10 ECTS-point samt tre valgfagsmoduler på hver 5 ECTS-point og et masterprojektmodul på 15 ECTS.
Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudium, idet der afvikles 30 ECTS-point pr. år. Uddannelsen, herunder masterprojektet, kan efter studienævnets nærmere bestemmelse gennemføres som heltidsstudium. Uddannelsens enkelte elementer, herunder masterprojektet, kan efter studienævnets nærmere bestemmelse udbydes som enkeltfag.
Uddannelsen er tilrettelagt sådan, at den studerende forventes at starte med kernemodulet ”Læring og digitale teknologier”, men hvorefter der ikke progressionsmæssig forskel på rækkefølgen af, hvilket af uddannelsens øvrige kernemoduler, den studerende vælger.
Den studerende kan også starte sit uddannelsesforløb med et valgmodul, men det forventes stadig, at den studerende vælger ”Læring og digitale teknologier” som det første af de tre kernemoduler.
Det er en forudsætning for indskrivning til masterprojektet, at den studerende har gennemført samtlige af uddannelsens øvrige studieelementer. Universitetet kan dispensere fra disse krav, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Obligatoriske moduler
| Kernemodul 1 | Læring og digitale teknologier | 1. sem | 10 ECTS-point |
| Kernemodul 2 | Digitalt læringsdesign | 2.-3. sem | 10 ECTS-point |
| Kernemodul 3 | Læring og digitalisering i organisationer | 2.-3. sem | 10 ECTS-point |
| Masterprojektmodul | Masterprojekt | 4. sem | 15 ECTS-point |
Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal bestå tre i alt*
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Data, demokrati og algoritmer A | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Data, demokrati og algoritmer B | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Data, demokrati og algoritmer C | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Design A | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Design B | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Design C | 1.-3.sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Digital didaktik A | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Digital didaktik B | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Digital didaktik C | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Digitale kompetencer A | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Digitale kompetencer B | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Digitale kompetencer C | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Materialitet og brugerpraksis A | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Materialitet og brugerpraksis B | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Materialitet og brugerpraksis C | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Metoder til videnudvikling i digitale praksisser A | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Metoder til videnudvikling i digitale praksisser B | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Metoder til videnudvikling i digitale praksisser C | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Organisationer, udvikling og teknologi A | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Organisationer, udvikling og teknologi B | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Organisationer, udvikling og teknologi C | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Teknologiforståelse og kritik A | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Teknologiforståelse og kritik B | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
| Valgmodul | Valgmodul i ikt og læring: Teknologiforståelse og kritik C | 1.-3. sem | 5 ECTS-point |
*Såfremt der ikke er tilstrækkelig tilslutning til et givent valgmodul, forbeholder universitetet sig retten til ikke at udbyde modulet, og i stedet tilbyde den studerende et andet modul.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges på baggrund af følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
- forelæsninger
- projektarbejde
- feltarbejde
- workshops
- samskabelse
- prototyping
- opgaveløsning (individuelt og i grupper)
- peer- og lærerfeedback
- faglig refleksion
- porteføljearbejde
Uddannelsen er fleksibelt organiseret som face-to-face-seminarer, virtuelt, interaktivt samarbejde, virtuelle rum samt computermedieret kommunikation og læring. Undervisningen er tilrettelagt som netværksbaseret læring, problem- og projektpædagogik.
Generelle prøvebestemmelser
Masterprojekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Prøven i masterprojektet afholdes som en kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en samlet karakter for den mundtlige og den skriftlige præstation, og vægtningen af de to elementer ift. hinanden anføres under den enkelte prøve.
Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 anslag, dvs. skrifttegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet f.eks. titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles (fod)noter, men ikke illustrationer. Tekststykker – såsom citater – må ikke indsættes som illustrationer, men skal indsættes som tekst.
Det samlede antal anslag anføres på opgavens forside.
Ved brug af mediemateriale (lyd og/eller video), som indhold til del af bedømmelsen i projekter, gælder følgende:
2 min. materiale svarer til en normalside på 2400 anslag.
Forbrug opdeles i 30 sekunders intervaller af 600 anslag, dvs.:
- 0-30 sekunder = 600 anslag
- 31-60 sekunder = 1.200 anslag
- 61-90 sekunder = 1.800 anslag
- 91-120 sekunder = 2.400 anslag
Masterprojektet må maksimalt indeholde mediemateriale svarende til 5% af opgavens samlede omfang.
Omfanget af den tilladte brug af mediemateriale i andre skriftlige fremstillinger angives i de respektive modulers modulbeskrivelser, og besluttes af de modulansvarlige efter godkendelse fra studienævnet.
Det afsluttende masterprojekt skal desuden indeholde et resumé på engelsk på 1800-2400 anslag. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resuméet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Regler om afslutning af uddannelsen
Uddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, den er påbegyndt. De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk svarer til 60 ECTS-point.
For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, der bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.
Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.
Undervisning
Undervisningen er tilrettelagt som net-baseret undervisning, workshops og vejledning med online perioder i kombination med fremmødeseminarer.
18: Uddannelsesoversigt
Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern medbedømmer eller en ekstern censor.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
|
Læring og digitale teknologier
(MASMIL20251) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
| Valgmoduler | Kursus | 5 | ||||
2. Semester
| ||||||
|
Digitalt læringsdesign
(MASMIL20252) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
| Valgmoduler | Kursus | 5 | ||||
3. Semester
| ||||||
|
Læring og digitalisering i organisationer
(MASMIL20253) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
| Valgmoduler | Kursus | 5 | ||||
4. Semester
| ||||||
|
Masterprojekt
(MASMIL20254) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Studieordningen for Masteruddannelsen i IKT og Læring indeholder otte valgfagsmodulområder, hvoraf alle udbydes som A, B og C således det er muligt for den studerende at tage alle tre valgmoduler inden for samme fagområde.
Valgmoduler | ||||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
|
Valgmodul i IKT og læring: Data, demokrati og algoritmer A
(MILVM20251) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Data, demokrati og algoritmer B
(MILVM20252) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Data, demokrati og algoritmer C
(MILVM20253) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Design A
(MILVM20254) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Design B
(MILVM20255) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Design C
(MILVM20256) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Digital didaktik A
(MILVM20257) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Digital didaktik B
(MILVM20258) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Digital didaktik C
(MILVM20259) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Digitale kompetencer A
(MILVM202510) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Digitale kompetencer B
(MILVM202511) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Digitale kompetencer C
(MILVM202512) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Materialitet og brugerpraksis A
(MILVM202513) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Materialitet og brugerpraksis B
(MILVM202514) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Materialitet og brugerpraksis C
(MILVM202515) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Metoder til videnudvikling i digitale praksisser A
(MILVM202516) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Metoder til videnudvikling i digitale praksisser B
(MILVM202517) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Metoder til videnudvikling i digitale praksisser C
(MILVM202518) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Organisationer, udvikling og teknologi A
(MILVM202519) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Organisationer, udvikling og teknologi B
(MILVM202520) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Organisationer, udvikling og teknologi C
(MILVM202521) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Teknologiforståelse og kritik A
(MILVM202522) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Teknologiforståelse og kritik B
(MILVM202523) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
|
Valgmodul i IKT og læring: Teknologiforståelse og kritik C
(MILVM202524) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
19: Henvisninger til uddybende information
Uddannelsen offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder modulbeskrivelser: www.mil.aau.dk.
20: Ikrafttrædelse og overgangsregler
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2025.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2024 efter sommereksamen 2026.
Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.
