1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 51 af 14. januar 2024 (universitetsadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Politik og Samfund.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Statskundskab/Samfundsfag.

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelsen i statskundskab, Aalborg Universitet.

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelsen i politik og administration, Aalborg Universitet 
• Bacheloruddannelsen i samfundsfag, Aalborg Universitet
• Bacheloruddannelsen i statskundskab, Syddansk Universitet
• Bacheloruddannelsen i statskundskab, Aarhus Universitet
• Bacheloruddannelsen i statskundskab, Københavns Universitet

Krav til den adgangsgivende bacheloruddannelse

Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, hvor uddannelsens centrale fag og/eller fagområder som minimum indeholder:

• 60 ECTS inden for politologiske kernefag (komparativ politik, politiske institutioner, politisk adfærd, offentlig politik, offentlig forvaltning, politisk teori og international politik)
• Yderligere 60 ECTS inden for politologiske kernefag og/eller generel samfundsvidenskab (fx økonomi, sociologi eller jura)
• 20 ECTS inden for samfundsvidenskabelig metode, heraf mindst 10 ECTS i kvantitativ metode

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til følgende betegnelser:

Specialisering i ledelse og forvaltning

Specialiseringen i ledelse og forvaltning giver ret til betegnelsen Cand.scient.pol. med specialisering i ledelse og forvaltning. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Political Science (Management and Governance).

Specialisering i politiske processer og interessevaretagelse

Specialiseringen i politiske processer og interessevaretagelse giver ret til betegnelsen Cand.scient.pol. med specialisering i politiske processer og interessevaretagelse. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Political Science (Politics and Interest Representation).

Specialisering i Social Data Science

Specialiseringen i Social Data Science giver ret til betegnelsen Cand.scient.pol. med specialisering i Social Data Science. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Political Science (Social Data Science).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en to-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

Derudover forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk og svensk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidatuddannelsen i statskundskab bygger videre på kernekompetencer fra bacheloruddannelsen i statskundskab, og sikrer metodisk og faglig progression på kandidatniveau i et sammenhængende forløb. Kandidatuddannelsen indeholder tre faglige muligheder for specialisering, som de studerende skal vælge sig ind på, og er gennemgående på uddannelsens 1. og 2. semester. Specialiseringerne er rodfæstet i det politologiske fagområde. Herigennem og i kombination med valg af projektemner og valgfag, er det muligt for de studerende at tilrettelægge en del af uddannelsen med en individuel faglig og / eller metodisk profil.

Uddannelsens formål

Kandidatuddannelsen i statskundskab har til formål at kvalificere de studerende til selvstændigt og kritisk at kunne identificere og analysere problemstillinger indenfor det politologiske og nært beslægtede fagområder. Det er centralt for uddannelsen, at den bibringer de studerende viden på højt niveau om videnskabeligt og samfundsmæssigt relevante problemstillinger tilegnet gennem undervisning på højeste akademiske niveau og højeste internationale forskning. Efter uddannelsen kan kandidaterne gennemføre selvstændige, kritiske og metodisk sikre analyser af politologiske og samfundsvidenskabelige problemstillinger på højt niveau. Kandidatuddannelsen kvalificerer derved til at varetage akademiske jobfunktioner indenfor uddannelsens faglige område i den offentlige og private sektor – nationalt og internationalt. Derudover kvalificerer uddannelsen til deltagelse i videnskabeligt arbejde og forskeruddannelse.

Fælles kompetenceprofil

Kandidatuddannelsens overordnede kompetenceprofil konstitueres af en række videregående moduler indenfor det politologiske fagområde.

Den studerende opnår gennem uddannelsen viden, færdigheder og kompetencer, der kvalificerer til varetagelse af akademiske funktioner som forudsætter faglige og metodiske kompetencer til at skabe og analysere samfundsvidenskabelig viden, kritisk vurdere grundlaget for videnskabelige analyser, præsentere denne viden mundtligt og skriftligt, samt omsætte analytiske arbejder i handling og handlingsalternativer.

Kandidaten har

Viden

• Om det politologiske fagområde samt subdiscipliner herindenfor opnået på baggrund af forskningsbaseret undervisning på højeste akademiske niveau
• Om sammenhængen mellem egne opnåede faglige kompetencer og disses relation til beslægtede fagområder samt anvendelighed i arbejdet med relevante videnskabelige og samfundsmæssige problemstillinger

Færdigheder

• Kan på højt niveau selvstændigt og i samarbejde med andre tilrettelægge og gennemføre videnskabelige analyser af politologiske og samfundsvidenskabelige problemstillinger, bl.a. ved hjælp af digitale værktøjer, samt kritisk anvende og forholde sig til anvendt teori og metode.
• Kan på højt niveau anvende samfundsvidenskabelige teorier og metoder analytisk og overføre viden og indsigt om politologiske problemstillinger fra et område til et andet.
• Kan udvælge og anvende relevante teorier og metoder fra uddannelsen i analyser på højt videnskabeligt niveau med relevans for den offentlige og private sektor – nationalt og internationalt.
• Kan professionelt og kompetent formidle samfundsvidenskabelige analyser i skriftlig og mundtlig form.

Kompetencer

• Kan på højt niveau arbejde problemorienteret og indgå i projektorganiserede læringsmiljøer.
• Kan på en professionel ansvarlig måde forestå og lede samarbejder om drift og udviklingsprocesser i den offentlige og private sektor – nationalt og internationalt
• Kan anvende og formidle opnået viden i faglige og tværfaglige samarbejder om drifts- og udviklingsopgaver i den offentlige og private sektor.
• Kan løbende tilegne sig ny viden, omstille og forny sig under indtryk af skiftende betingelser og behov for nye faglige kompetencer.
• Kan påtage sig ledende roller i avancerede akademiske analyseopgaver og inddrage nyeste viden i sådanne sammenhænge

Kompetenceprofil: Politiske processer og interessevaretagelse

Viden

• Om politiske processer, interessevaretagelse, kommunikation og forhandlinger
• Om årsager til politisk adfærd og konsekvenserne heraf
• Om nationale og internationale institutioners betydning for samspil og interaktion mellem politiske aktører
• Om det videnskabelige grundlag for analyser i og af politiske processer, interessevaretagelse og institutionelle forandringer, samt behov for at generere ny viden og etablering af videnskabeligt funderede problemstillinger indenfor det politologiske fagområde

Færdigheder

• Kan på højt niveau opstille undersøgelsesdesign og gennemføre videnskabeligt avancerede analyser bl.a. ved brug af digitale værktøjer - selvstændigt og i samarbejde med andre.
• Kan på højt niveau begrunde og kritisk reflektere over valgte undersøgelsesdesign – herunder valg af teori, metode og analysestrategi
• Kan formidle resultaterne af egne og andres analyser og på baggrund af dette tilrettelægge politiske beslutningsprocesser samt kritisk vurdere analysers styrker og svagheder

Kompetencer

• Kan selvstændigt og i samarbejde med andre gennemføre avancerede videnskabelige analyser, som kan lægges til grund for politisk rådgivning og politiske beslutninger 
• Kan identificere behov for ny viden og argumentere klart og præcist for sådanne mundtligt og skriftligt
• Kan kompetent og professionelt initiere og lede analytiske arbejder og omsætte disse til relevante handlinger og handlingsalternativer

Kompetenceprofil: Ledelse og forvaltning

Viden

• Om vilkår for styring og ledelse i den offentlige forvaltning,om samspillet mellem politikere og embedsmænd og forvaltningens organisationer på både nationalt og internationalt niveau.
• Om implementering og styring af offentlig politik, beslutningsprocesser i den offentlige forvaltning og anvendelse af moderne teknologier som kunstig intelligens i politiske og administrative beslutningsprocesser 
• Om hvilken rolle folkevalgte, embedsværket, de fagprofessionelle og det civile samfund spiller i forandrings- og reformprocesser i den offentlige forvaltning   

Færdigheder

• Kan på højt niveau opstille undersøgelsesdesign og gennemføre videnskabeligt avancerede analyser - selvstændigt og i samarbejde med andre
• Kan på højt niveau begrunde og kritisk reflektere over valgte undersøgelsesdesign – herunder valg af teori, metode og analysestrategi
• Kan formidle resultaterne af egne og andres analyser og på baggrund af dette tilrettelægge politiske beslutningsprocesser samt kritisk vurdere analysers styrker og svagheder

Kompetencer

• Kan selvstændigt og i samarbejde med andre gennemføre avancerede videnskabelige analyser, som kan lægges til grund for politisk rådgivning og politiske beslutninger  
• Kan identificere behov for ny viden og argumentere klart og præcist for dette mundtligt og skriftligt
• Kan kompetent og professionelt initiere og lede analytiske arbejder og omsætte disse til relevante handlinger og handlingsalternativer

Kompetenceprofil: Social Data Science

Viden

• Om hvordan computationelle metoder på digitale data kan anvendes til at undersøge politologiske problemstillinger
• Om metoder til at analysere og visualisere strukturerede og ustrukturerede datatyper på samfundsvidenskabelige data
• Om hvordan computationelle metoder kan anvendes på konkrete politologiske problemstillinger og i forbindelse med analyseopgaver

Færdigheder

• Kan på højt niveau opstille undersøgelsesdesign og gennemføre videnskabelige analyser ved hjælp af computationelle forskningsmetoder -- selvstændigt og i samarbejde med andre
• Kan på højt niveau begrunde og reflektere kritisk over valgte undersøgelsesdesign – herunder valg af teori, metode og analysestrategi
• Kan formidle resultaterne af egne og andres analyser og på baggrund af dette tilrettelægge politiske beslutningsprocesser samt kritisk vurdere analysers styrker og svagheder

Kompetencer

• Kan selvstændigt og i samarbejde med andre gennemføre avancerede videnskabelige analyser, som kan lægges til grund for beslutninger og rådgivning 
• Kan identificere behov for ny viden og argumentere klart og præcist for dette mundtligt og skriftligt
• Kan kompetent og professionelt initiere og lede analyser af digitale data og omsætte disse i relevante handlinger og handlingsalternativer

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige og problemorienterede tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• Forelæsninger
• Holdundervisning
• Projektarbejde
• Workshops
• Opgaveløsning -- individuelt og i grupper
• Underviserfeedback
• Faglig refleksion
• Porteføljearbejde

De 120 ECTS-point fordeler sig således:

Obligatoriske moduler (1., 2. og 4. semester)

• Specialiseret modul: 20 ECTS
• Fagmoduler: 20 ECTS
• Projektarbejde: 20 ECTS
• Speciale: 30 ECTS

Valgfrie moduler (3. semester)

• Projektorienteret forløb eller valgfag: 30 ECTS

Kandidatuddannelsens 3. semester er defineret som et praksis- og valgfagssemester. Det samlede omfang af valgfag er 30 ECTS. Der er følgende ligeværdige og valgfrie muligheder, som eventuelt også kan kombineres:

• Projektorienterede forløb i private og offentlige organisationer og virksomheder i ind- eller udland (10, 20 eller 30 ECTS)
• Valgfag udbudt af kandidatuddannelsen i statskundskab eller i samarbejde med andre studienævn på Aalborg Universitet

Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

Supplerende prøvebestemmelser
Det normerede omfang af projekter og opgaver fremgår af ”formalia vedr. eksamen” på studiets intranet, Moodle  og "Eksamensordning for prøver ved Aalborg Universitet". 

En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum mv. udgør alle et anslag).

Ved beregning af omfang af projekter indgår noter, mens titelblad, indholdsfortegnelse, litteraturliste og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang.

Ved beregning af omfang af skriftlige opgave, se eksamensforsiden på den pågældende eksamen.

Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang afvises opgaven/projektet.

Projektgrupper defineres som min. 3 og max. 6 studerende.

Projektprøven afholdes samtidig for de studerende, som i fællesskab har udarbejdet projektet. Til grund ligger et fælles skriftligt projekt, hvor den enkelte deltagers bidrag ikke skal markeres. Under prøven skal det sikres, at der gives en individuel bedømmelse af den enkelte studerende.

18: Uddannelsesoversigt

19: Henvisninger til uddybende information

Information om tilrettelæggelsen af de enkelte moduler, eksamensformer, etc. fremgår af Moodle. På studienævnets hjemmeside vil du kunne finde oplysninger om kvalitetssikring af uddannelserne, studienævnets sammensætning, møder, etc. 

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2025.

21: Ændringer til studieordningen