Studieordning for bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering, 2024

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 69 af 26. januar 2023 (universitetsadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Medicin.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Lægeuddannelsen.

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A

Samt ét af følgende sæt krav:

• Fysik B og Kemi B, eller
• Fysik B og Bioteknologi A, eller
• Geovidenskab A og Kemi B, eller
• Kemi B, Biologi A og Fysik C

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i medicin med industriel specialisering. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Medicine with Industrial Specialisation.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Viden

• Forklare almene farmakologiske principper og redegøre for lægemidlers anvendelse og virkningsmekanismer samt bivirkninger
• Redegøre for immunsystemets opbygning og reaktion på patologiske forandringer og immunologiske behandlingsprincipper
• Beskrive de mikroorganismer, der giver infektioner hos mennesker: Deres patogenese, epidemiologi, forebyggelse og behandling
• Forklare almene patologiske processer ved sygdom: Makroskopisk, mikroskopisk og molekylærbiologisk
• Forklare grundlæggende om menneskets adfærd og reaktionsmønstre
• Forklare vigtigheden af et folkesundhedsperspektiv inden for lægevidenskab
• Redegøre for epidemiologien af de væsentligste somatiske sygdomme i Danmark og deres mulige forebyggelse
• Redegøre for de væsentligste psykiske lidelser i Danmark og deres betydning for folkesundheden
• Redegøre for rationalet bag evidens-baseret lægemiddeludvikling
• Forklare den grundlæggende organisation af sundhedssystemet
• Redegøre for lovgivning af betydning for det danske sundhedssystem
• Redegøre for forskellige etiske teorier og vise forståelse for etisk refleksion i et medicinsk perspektiv
• Redegøre for lovgivning af betydning for det danske sundhedssystem samt godkendelse af lægemidler og medicinsk udstyr
• Redegøre for statistisk analyse af eksperimentelle data og sundhedsdata
• Redegøre for væsentlige aspekter ved implementering og anvendelse af ny teknologi i behandling af medicinske sygdomme
• Forklare humanistiske samt klima- og samfundsmæssige perspektivers betydning for medicinfaget
• Redegøre for princippet fra klinisk problemstilling til lægemiddeludvikling - herunder marketing og økonomi

Færdigheder

• Forklare sammenhænge mellem forandringer i cellens normale biokemiske processer og patofysiologiske forandringer
• Fortolke kvalitativ og kvantitativ sundhedsvidenskabelig forskning
• Planlægge, udvælge statistiske metoder, analysere og fortolke komplekse medicinske problemstillinger i kliniske forsøg
• Fortolke almindelige parakliniske resultater og kvalitets-kontrollere laboratorieresultater
• Optage anamnese og lave farmakologisk medicingennemgang
• Analysere farmakologiske interaktioner, bivirkninger samt forebyggelse af utilsigtede hændelser ved patientbehandling

Kompetencer

• Kombinere viden om kroppens forskellige organsystemer til at forklare fysiologiske og patofysiologiske mekanismer
• Kombinere viden og færdigheder i humanbiologi/medicin med behov og udfordringer i forhold til medicinudvikling og marketing
• Søge, vurdere, prioritere og anvende viden i situationer med på forhånd ukendt medicinsk problemstilling
• Kommunikere med patienter og forstå en lægelig journal samt valg af medicinsk behandling
• Tage ansvar for fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
• Analysere komplekse problemstillinger, identificere væsentligste problemer og foreslå tilgange til løsning af disse
• Formidle faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister
• Vurdere, diskutere og kritisk gennemgå medicinsk litteratur/artikler
• Selvstændigt tage ansvar for egen livslang faglig udvikling

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bacheloruddannelsen er inspireret af de syv lægeroller, defineret af Sundhedsstyrelsen. Disse temaer løber parallelt gennem hele bachelordelen:

• Medicinsk ekspert/lægefaglig
• Kommunikator
• Samarbejder
• Leder/administrator/organisator
• Sundhedsfremmer
• Akademiker/forsker og underviser
• Professionel

Samtidig er uddannelsen delt i 3-4 kurser pr. semester, hvor organsystemerne gennemgås. Hvert kursus består af elementer fra de forskellige temaer og afsluttes med eksamen.

Progression i studiet opnås ved, at organsystemerne først behandles med henblik på kroppens normale tilstand og derefter de patologiske forandringer, der ses ved sygdom. Første undervisningsdel i de medicinsk-naturvidenskabelige emner omhandler grundliggende anatomi, fysiologi og biokemi. I anden undervisningsdel undersøges forskellen på den normale tilstand og sygdomstilstanden således, at en dybere forståelse opnås

Undervisningen på uddannelsen er tilrettelagt med udgangspunkt i Aalborg Universitets principper for problembaseret læring (PBL). Således er undervisningen organiseret med udgangspunkt i problembaserede case- og projektforløb.

Kursusundervisningen består af forelæsninger, studiesale, workshops, kliniske øvelser og klinikophold i tæt kombination med caseundervisning. Projektforløbenes emner udbydes i relation til de forudgående kurser. En forudsætning for at kunne opfylde studiets læringsmål er aktiv deltagelse i de problembaserede elementer i uddannelsen.

Den problembaserede caseundervisning er central og kan struktureres med patientcases og teoretiske cases til at opnå det ønskede læringsniveau. Casebaseret læring accelereres henover bachelortuddannelsen med henblik på at udfordre og tilskynde de  studerende til anvendelse af tilgængelig viden og færdigheder. Der lægges vægt på studentercentreret og studenterdrevet læring.

I læringssituationer skal de studerende være aktive og vejlederen faciliterende således, at det studentercentrerede arbejde prioriteres.

Den kliniske undervisning er delt op i to dele, der understøtter hinanden: Klinisk færdighedstræning og kliniske ophold. I klinisk færdighedstræning øves praktiske færdigheder som kommunikation, objektiv undersøgelse og parakliniske undersøgelsesteknikker. Ved kliniske ophold praktiseres kliniske færdigheder ved optagelse af sygehistorie og undersøgelse af patienter. Dette foregår på lokale hospitaler. Patienter deltager frivilligt i undersøgelserne. Som afslutning på patientundersøgelsen gennemgås patienten i plenum med en læge, hvilket sikrer, at den studerende får umiddelbar feedback. For at kunne analysere rationel anvendelse af lægemidler, giver den kliniske undervisning den studerende forståelse af sammenhæng mellem sygdom, symptomer og medicinsk behandling.

Der undervises i IT-færdigheder fra starten af bacheloruddannelsen, med henblik på anvendelse af IT-systemer inden for forskning og sundhedssystemer: Litteratursøgning, DNA- og proteindatabaser, epidemiologisk overvågning, medicinbivirkninger og interaktioner. Undervisningen skal sikre, at den studerende, kan indhente og kombinere data fra mange kilder i sundhedsvæsenet, med henblik på at analysere komplekse datasæt.

Der undervises i kommunikative færdigheder fra 1. semester og kommunikation praktiseres ved ophold på kliniske afdelinger på alle semestre.

Uddannelsen giver færdigheder indenfor lægemiddeludvikling, medicinsk diagnostik, økonomi og marketing. Disse færdigheder videreudvikles i løbet af kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering inden for de tre grene: ”Biomedicine”, ”Medical Market Access” eller ”Translational Medicine”.

Det er muligt at udarbejde bachelorprojektet i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere så som virksomheder, hospitaler eller forskningsinstitutioner.

Uddannelsens tilrettelæggelse følger studienævnets overordnede politik for pædagogik, herunder organiseringen af PBL

Afslutning af bacheloruddannelsen
Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den er påbegyndt.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen
For at kunne fortsætte på sin bacheloruddannelse, skal den studerende have deltaget i alle prøver på første og andet semester inden udgangen af første studieår og derudover skal første studieår være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart.

Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres for ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder.

18: Uddannelsesoversigt

Studiestartsprøve

Omfang
0 ECTS-point

Formål
Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Hvis ikke den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen bestås, bliver de studerende udmeldt af studiet den 1. oktober.

Indhold
Studiestartsprøven er en skriftlig prøve baseret på introduktionsforløbet og de studerendes forventninger til og motivation for studiet.

På baggrund af de studerendes svar er det muligt at bedømme, hvorvidt de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.

De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret. 

Reeksamen
Hvis de studerende ikke deltager i eller består studiestartsprøven, skal de studerende deltage i og bestå reeksamen, som også er en skriftlig prøve. De studerende skal deltage i og bestå reeksamen for at kunne fortsætte studiet.

Hvis de studerende ikke deltager i eller består reeksamen, og de studerende ikke har særlige omstændigheder, der kan medføre dispensation, vil de studerende blive udmeldt fra deres studie uden yderligere varsel d. 1. oktober.

Tidspunkt for studiestartsprøven
Studiestartsprøven vil blive afholdt i de første uger af semesteret. Reeksamen vil blive afholdt umiddelbart herefter.

Klageadgang
De studerende kan påklage resultatet af studiestartsprøven til Universitetet. Klagen fremsendes til sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

Videnskabsteori og videnskabelig metode:

Nedenstående fag indeholder videnskabsteori og videnskabelig metode:

• Problembaseret læring og faglig identitet, 1. semester
• Sundhed i samfundet, 2. semester
• Valgfrit eksperimentelt projekt, 4. semester
• Medicinsk statistik, 5. semester

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2024.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2022 efter sommereksamen 2026.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen