I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 69 af 26. januar 2023 (universitetsadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).
For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Psykologi.
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Psykologi.
Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse (karakterkrav på minimum 4,0).
I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:
Adgangskrav for optagelse på uddannelsen som sidefag:
Optagelse på bachelorsidefaget i Psykologi forudsætter, at den studerende har bestået de første to årsværk (120 ECTS-point) af et centralt fag inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække eller et andet fag efter studienævnets godkendelse. Studienævnet kan dispensere fra dette krav, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen BSc i psykologi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Psychology.
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
Bacheloruddannelsens kompetenceprofil:
Bacheloruddannelsen i psykologi er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner af primært formidlingsmæssig, konsultativ eller assisterende karakter inden for fagområder med psykologisk indhold samt kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse i psykologi og andre kandidatuddannelser.
Det overordnede formål med bacheloruddannelsen i Psykologi er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder.
VIDEN
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse, skal:
FÆRDIGHEDER
De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne:
KOMPETENCER
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne
PBL-relaterede kompetencer:
De PBL-relaterede kompetenceområder samt deres progression.
Bachelorstudiet giver den studerende grundlæggende, almenpsykologiske kompetencer, der på Aalborg Universitet hænger uløseligt sammen med bærende PBL- kompetencer, som hhv. understøttes og udspringer af studiets problembaserede og projektorganiserede pædagogik. Den almenpsykologiske kompetencetilegnelse under studiet forstås som et samspil mellem to former for progression: horisontal progression (udbygning af det faglige indhold) og vertikal progression (udvikling mod et højere og mere integreret niveau af kompetencer samt øgning af selvstændighed). Den vertikale progression indbefatter endvidere udvikling af de studerendes almene studiekompetencer, herunder øget samarbejdskompetencer inklusive fortrolighed med anvendelsen af digitale redskaber til dette formål. Progressionen i studiet går på tværs af bachelor- og kandidatuddannelsen, idet bacheloruddannelsen giver grundlæggende almenpsykologiske kompetencer, mens kandidatuddannelsen på et forskningsbaseret grundlag introducerer til mere anvendelsesorienterede kompetenceområder inden for psykologien.
Bachelorsidefagets kompetenceprofil:
Bachelorsidefag i Psykologi er en forskningsbaseret uddannelse, som udgør det ene af to fag (centralt fag og sidefag) i en bacheloruddannelse, som er tilrettelagt med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser og andre specialiserede erhvervsfunktioner.
Det overordnede formål med bachelorsidefaget i psykologi er, at den studerende gennem studier inden for bachelorsidefaget i Psykologi opnår den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og kompetencer inden for psykologis discipliner og metoder på et niveau, der lever op til nationale og internationale standarder, og som opfylder de kompetencemål, der er gældende inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække.
En kandidat med sidefag i Psykologi har nedenstående specifikke psykologfaglige kompetencer. Derudover har kandidaten fagspecifikke kompetencer opnået gennem sit centrale fag og generelle akademiske kompetencer opnået gennem både centralfaget og sidefaget.
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter afsluttet sidefag skal have:
De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt sidefagsuddannelse skal kunne:
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt sidefagsuddannelse skal kunne:
Bacheloruddannelsen i Psykologi
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et delvist problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
En oversigt over bacheloruddannelsens fagelementer findes under §18.
Uddannelsen løber over seks semestre (1.-6. semester).
Uddannelsens 1. år (1. og 2. semester) er forankret i social- og personlighedspsykologi samt kvalitativ forskningsmetodologi.
Uddannelsens 2. år (3. og 4. semester) år er forankret i kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi samt kvantitativ forskningsmetodologi og statistik.
Uddannelsens 5. semester er forankret i anvendt psykologi: Klinisk Psykologi, arbejds- og organisationspsykologi og pædagogisk psykologi.
På uddannelsens 6. semester udarbejdes et almenpsykologisk bachelorprojekt, der forbinder social- og personlighedspsykologien med kognitions- og udviklingspsykologien samt inddrager psykologihistorie og videnskabsteori.
Uddannelsens valgfrie moduler er placeret på 4. og 6. semester. De angivne valgfrie moduler udbydes og oprettes efter studienævnsbeslutning.Hvis et valgfag ikke oprettes, tilbydes de studerende andre valgfag.
I uddannelsen kan indgå et ophold i udlandet. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra en kombination af følgende arbejds- og evalueringsformer:
Bachelorsidefaget i Psykologi
Sidefagene består af et bachelorsidefag, som læses på 5. og 6. semester af den studerendes bacheloruddannelse, og et kandidatsidefag, som læses på 1. og 2. semester af den studerendes kandidatuddannelse.
For en oversigt over bachelorsidefagets fagelementer se §18.
Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.
Generelle prøvebestemmelser
De generelle prøvebestemmelser er fastlagt i AAUs eksamensordning
Supplerende prøvebestemmelser:
1) Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Bachelorprojekter/projektet Almenpsykologi med psykologiens historie kan udarbejdes i fællesskab af indtil 4 studerende.
2) Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal og antal skrifttegn inkl. mellemrum medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord.
3) Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for deltidsstuderende.
Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået.Prøverne er enten interne eller eksterne.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Problembaseret læring
(BAPSY20221) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Socialpsykologi med samfundsteori
(BAPSY20202) | Kursus | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Personlighedspsykologi
(BAPSY20203) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Kvalitativ forskningsmetodologi
(BAPSY20222) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Psykologiens videnskabsteori
(BAPSY20241) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Videregående social- og personlighedspsykologi
(BAPSY20223) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Kognitionspsykologi
(BAPSY20207) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Udviklingspsykologi
(BAPSY20208) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Biologisk Psykologi
(BAPSY20209) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Kvantitativ forskningsmetodologi med statistik
(BAPSY20224) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Videregående kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi
(BAPSY20225) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Valgfag | Kursus | 5 | ||||
5. Semester
| ||||||
Klinisk Psykologi
(BAPSY202012) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Arbejds- og organisationspsykologi
(BAPSY202013) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Pædagogisk psykologi
(BAPSY202014) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
6. Semester
| ||||||
Bachelorprojekt
(BAPSY20226) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Psykiatri
(BAPSY202015) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Valgfag | Kursus | 5 |
Undervisning i videnskabelig metode foregår primært i modulerne ”Kvalitativ forskningsmetodologi”, ”Kvantitativ forskningsmetodologi med statistik”, ”Videregående social- og personlighedspsykologi”, ”Videregående kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi” og ”Bachelorprojekt”, men indgår i øvrigt i samtlige moduler i forhold til modulernes faglige indhold.
Undervisning i videnskabsteori foregår primært i modulet ”Videnskabsteori”, men indgår i øvrigt i samtlige moduler i forhold til modulernes faglige indhold.
Valgfag | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Sundhedspsykologi
(BAPSY2020VM5) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Informationsvisualisering: Visuel perception af viden, information og data
(BAPSY2021VM6) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Køn og feminisme i Psykologi
(BAPSY2021VM7) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Ungdommen og præstationskultur
(BAPSY2022VM1) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Flersprogethed i uddannelsessystemet
(BAPSY2022VM2) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Formidling af psykologisk viden
(BAPSY2022VM3) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Religionspsykologi
(KAPSY2023VM3) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Udbydes som:
Sidefag | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 | |||||
2. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 | |||||
3. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 | |||||
4. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 | |||||
5. Semester
| ||||||
Socialpsykologi med samfundsteori
(SIPSY20206) | Kursus | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Centralt fag | 15 | |||||
6. Semester
| ||||||
Personlighedspsykologi
(SIPSY20207) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Sundhedspsykologi
(SIPSY20208) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Introduktion til psykologisk forskningsmetodologi
(SIPSY20231) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Formidling af psykologisk viden
(SIPSY20224) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder semesterplaner. Du kan læse mere om uddannelsen på www.psykologi.aau.dk
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2024.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2022 efter sommereksamen 2026.
Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning i det omfang, der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.