Studieordning for bacheloruddannelsen i Anvendt filosofi, 2024

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne  for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 69 af 26. januar 2023 (universitetsadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).
For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Dansk, Engelsk, Kulturforståelse og Anvendt Filosofi.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Filosofi.

7: Adgangskrav

Adgang til bacheloruddannelsen i Anvendt filosofi forudsætter:

• Adgangsgivende eksamen med karaktergennemsnit på mindst 4,0 (stx, hf, hhx, htx eller tilsvarende)
• Dansk A
• Engelsk B
• Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
• Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller Kommunikation/it A

Adgang til sidefaget i Anvendt filosofi forudsætter:

• Adgangsgivende eksamen med karaktergennemsnit på mindst 4,0 (stx, hf, hhx, htx eller tilsvarende)
• Dansk A
• Engelsk B
• Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
• Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller Kommunikation/it A

Generelt adgangskrav for optagelse på sidefaget:

Adgangsbetingelserne til bachelorsidefaget i Anvendt filosofi er, at den studerende har bestået de første 2 år af et centralt fag (120 ECTS-point) inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække. Studienævnet kan dispensere fra dette. 

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i anvendt filosofi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in Applied Philosophy.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Det overordnede formål med bacheloruddannelsen i Anvendt filosofi er, at den studerende skal erhverve sig viden, færdigheder og kompetencer til at beherske filosofisk argumentation og til ved hjælp af filosofiske arbejdsmetoder at kunne bidrage til løsning af konkrete, praktiske problemstillinger i relation til forskellige arbejdskontekster og fagområder. Den studerende skal opnå en grundlæggende viden om og indsigt i den filosofiske fagtradition ved hjælp af fagets metoder.

Den studerende skal blive i stand til at arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder.

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden og forståelse er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse på videns-, forståelses- og refleksionsniveau skal:

• opnå forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for de filosofiske hoveddiscipliner
• opnå teoretisk viden om den problemorienterede tilgang til forskning og samarbejde
• opnå bred og varieret viden fra oldtid til nutid om filosofiens historiske udvikling
• kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for feltet ’anvendt filosofi’
• kunne forstå de filosofiske argumenters særkende og generelle betydning samt være i stand til at reflektere over deres samspil med andre fagområder
• have opnået viden om filosofiens betydning for og samspil med andre videnskaber, hverdagspraksis og professionel praksis

De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne:

• anvende filosofiens metoder og redskaber til analyse og argumentatorisk diskussion af relevante problemstillinger inden for fagområdet
• anvende den problemorienterede tilgang og praktisere det problembaserede projektarbejde (PBL) som arbejds- og samarbejdsform
• anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse med anvendt filosofi inden for relevante arbejdsområder i uddannelse og erhverv
• vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger ud fra et anvendelsesorienteret, filosofisk perspektiv
• begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller i en given praksissammenhæng
• analysere og fortolke tekster og cases fra forskellige perioder under inddragelse af relevante teorier og kontekst
• formidle filosofiske problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne:

• håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdsmæssige sammenhænge ud fra et kombineret filosofisk perspektiv og en problemorienteret tilgang
• indgå ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang med respekt for andre professioners tilgange
• identificere, afgrænse og analysere et filosofifagligt problem samt beherske faglig kommunikation og formidling herom
• identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer

For sidefagsstuderende:

BA-sidefaget i Anvendt filosofi er et forskningsbaseret heltidstilvalg, som udgør det ene af to fag (centralt fag og sidefag) i en bacheloruddannelse, som er tilrettelagt med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser.

Formålet med BA-sidefaget er, at den studerende gennem studier inden for de i studieordningen beskrevne fagområder, opnår kvalifikationer inden for filosofifagets hovedområder, som opfylder kompetencemål, der er gældende inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække. Ved at gennemføre BA-sidefag i Anvendt filosofi, vil den studerende således opnå kompetence til at varetage undervisning i filosofi på de gymnasiale uddannelser. 

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Indhold:
Bacheloruddannelsen løber over seks semestre (1.-6. semester). Bacheloruddannelsen i Anvendt filosofi læses som en to-faglig bacheloruddannelse og inkluderer den studerendes bachelor side- eller tilvalgsfag på 45 ECTS. Der afholdes en fælles side- og tilvalgsdag på AAU hvert år, hvor der informeres om den studerendes forskellige muligheder.

Der skrives bachelorprojekt på 5. semester.

I uddannelsen kan indgå et studieophold i udlandet.  Det anbefales at dette placeres på 4. semester.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og projektorganiseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

På 5. og 6. semester indgår den studerendes side- eller tilvalgsfag med 45 ECTS-point i den samlede bacheloruddannelse.

Tilrettelæggelse:
Uddannelsen tilrettelægges som en kombination af aktiviteter, der omfatter filosofifaglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange. På den måde sikres udviklingen af de studerendes færdigheder og kompetencer gennem en variation af arbejdsformer og læringsrum. Følgende er eksempler herpå:

• Forelæsninger og oplæg ved uddannelsens kerneundervisere
• Problemorienteret projektarbejde
• Workshops
• Gæsteforelæsninger med nationale og internationale oplægsholdere
• Opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• Feedback gennem individuel og gruppeorganiseret vejledning
• Skriftlig formidling af relevante filosofiske emner og problemstillinger

På uddannelsens 1. semester er der tilrettelagt studieaktiviteter til at understøtte de studerendes opøvelse af generelle studiekompetencer. Det gælder i særdeleshed modulet ”Akademisk og filosofisk introduktionskursus”. Dertil kommer en generel introduktion til filosofiens historie via modulet ”Filosofihistorie” samt en generel introduktion til etik som filosofisk disciplin i modulet ”Etik”.

På uddannelsens 2. semester arbejdes med to større moduler, henholdsvis ”Politisk filosofi” samt modulet ”Erkendelsesteori og metafysik”. Dertil kommer introduktion til den problemorienterede arbejdsform via modulet ”Problembaseret læring”, der indgår i et integreret forløb med modulet i "Politisk filosofi". Endelig skoles de studerende også via modulet ’Argumentationsteori” i, hvad et argument er og hvordan man undgår at begå uformelle fejlslutninger.

På uddannelsens 3. semester arbejdes med to moduler samt et eller to valgfrie moduler. Det første modul er ”Videnskabsfilosofi”, i hvilket de studerende også skriver projekt. Dernæst modulet ”Logik”, hvor de studerende introduceres til logikken som disciplin. Endelig vælger de studerende et eller to valgfrie moduler svarende til 10 ECTS som f.eks. "Dialogisk organisationsfilosofi", hvor de studerende via case- og øvelsesbaseret undervisning får prøvet kræfter med dialogfilosofi og dialogiske metoder, som kan anvendes i organisationer.

På uddannelsens 4. semester arbejder den studerende med at opøve sine kompetencer i direkte relation til to fag- og arbejdsområder. Det drejer sig om det sundhedsfaglige og det miljøfaglige område via modulerne i ”Sundhedsfilosofi” og ”Miljøfilosofi”. Semesterets moduler udbygger den studerendes indsigt i filosofiske problemstillinger inden for disse områder, samt understøtter kompetenceudviklingen i anvendelsen af filosofiske metoder i tilknytning hertil.

På uddannelsens 5. semester udarbejder den studerende et bachelorprojekt inden for anvendt filosofi. Projektet laves samtidig med, at den studerende er ude på sit bachelor side- eller tilvalgsfag. Bachelorprojektet kan skrives i gruppe eller individuelt og der tilknyttes projektvejledning.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.
 

§17. 1 GENERELLE PRØVEBESTEMMELSER

Ved bedømmelse af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået.

Prøverne er enten interne eller eksterne.

Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver.

Alle prøver er gruppeprøver, medmindre andet fremgår af studieordningen. Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af op til 6 studerende. Bachelorprojekter kan udarbejdes i fællesskab af op til 3 studerende.

Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt en af følgende tre prøveformer:

a) Mundtlig prøve. Ved denne prøveform er det alene den studerendes mundtlige eksamenspræstation, der ligger til grund for bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan f.eks. være en prøve, hvor de studerende møder op til eksamen og trækker et emne (evt. inkl. forberedelsestid), eller hvor de studerende afleverer en synopsis eller andet materiale, som den mundtlige eksamen tager afsæt i, men som ikke indgår i bedømmelsesgrundlaget.

b) Mundtlig pba. projekt. Ved denne prøveform har de studerende udarbejdet et projekt, der ligger til grund for den mundtlige eksamen, og projektet indgår som en del af det samlede bedømmelsesgrundlag.
Prøveformen ”Mundtlig pba. projekt” anvendes f.eks. hvis de studerende har udarbejdet et skriftligt projekt, som efterfølgende skal forsvares ved en mundtlig eksamen, og hvor både det skriftlige projekt og det mundtlige forsvar indgår i bedømmelsen. Et projekt kan udarbejdes individuelt eller i samarbejde med andre, hvor projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar.
Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål og sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten, fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål, dvs. alle aspekter skal demonstreres udført/opfyldt på tilfredsstillende vis. Projektrapporten, såfremt den også er tilfredsstillende hvad angår krav til formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår med andre ord i det samlede bedømmelsesgrundlag, men der gives ikke en selvstændig karakter for den. Prøven foregår som en samtale mellem de/den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i de/den studerendes udarbejdede projektrapport.
Den enkelte studerende har ved prøveform a og b mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enerum. Ønskes dette, meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse.

c) Skriftlig prøve. Hvis det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil).

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 (typografiske) tegn med mellemrum, også kaldet enheder. Det fastsatte sidetal opfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet f.eks. titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidehenvisninger anføres enten på forsiden eller i et forord.

De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inkl. ferie. Et årsværk er lig med 60 ECTS-point.

For at uddannelsen kan anses som bestået, skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen "bestået". Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til enhver tid gældende eksamensordning på AAU.

18: Uddannelsesoversigt

Prøverne i uddannelsens moduler kan enten være interne eller eksterne og bedømmes enten efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået.

I ovenstående moduler indgår fagets videnskabsteori og metoder i modulerne Akademisk og filosofisk introduktionskursus, Erkendelsesteori og Metafysik samt Videnskabsfilosofi. 

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet formidler og vedligeholder i uddannelsens virtuelle læringsmiljø mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder afleveringsfrister og eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2024.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2023 efter sommereksamen 2026.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 9. juli 2024 godkendt, at prøveformen i modulet "Miljøfilosofi" på 4. semester revideres. Dispensationen er gældende fra foråret 2025. 

Prodekanen for uddannelse har den 9. juli 2024 godkendt, at prøveformen i modulet "Sundhedsfilosofi" på 4. semester revideres. Dispensationen er gældende fra foråret 2025.