Studieordning for bacheloruddannelsen i miljøvidenskab, 2024

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 69 af 26. januar 2023 (universitetsadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Kemi og Biovidenskab.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Civilingeniøruddannelsernes censorkorps.

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i miljøvidenskab forudsætter en gymnasial uddannelse.

Adgangskravene er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Mindst 6,0 i Matematik A

og ét af følgende sæt krav:

  • Fysik B og Kemi B
  • Fysik B og Bioteknologi A
  • Geovidenskab A og Kemi B

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (miljøvidenskab). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Environmental Science).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Viden

En bachelor i miljøvidenskab har forskningsbaseret viden om natur og miljø, væsentlige miljøproblemer samt tekniske løsninger indenfor miljøområdet, som bygger på teori og principper samt metode og praksis inden for grundlæggende fysik, kemi og biologi samt praksis inden for de natur- og teknisk videnskabelige områder; matematik, statistik og datahåndtering, organisk og fysisk kemi, analysemetoder, mikrobiologi, økologi og økotoksikologi, kemiske enhedsoperationer, vandforsyning, hydraulik og hydrologi, spildevandsrensning samt recipienter

Færdigheder

En bachelor i miljøvidenskab kana nvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder til identificering og analyse af komplekse problemstillinger og varetage analyse-, vurderings- og procesopgaver inden for det miljøteknologiske område, i særlig grad inden for mikrobiologi og stofomsætning, samt fortolke miljøteknologiske problemer, der inddrager og identificerer udførelse af målinger, eksperimenter, modellering og design.

En bachelor i miljøvidenskab kan vurdere teoretiske og praktiske miljøteknologiske problemstillinger samt foretage begrundede valg af løsningsmuligheder.

En bachelor i miljøvidenskab kan formidle miljøvidenskabelige problemstillinger og løsninger til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere gennem diskussion samt skriftlig og mundtlig afrapportering.

Kompetencer

En bachelor i miljøvidenskab kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede opgaver i erhvervsmæssige sammenhænge herunder rådgivning, produktion og undervisning.

En bachelor i miljøvidenskab kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med andre professionelle faggrupper herunder ingeniører og teknikere fra miljøvidenskabelige og beslægtede områder ved anvendelse af en problembaseret fremgangsmetode.

En bachelor i miljøvidenskab kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

En bachelor i miljøvidenskab kan analysere, identificere og formulere relevante problemer og efterfølgende arbejde problemorienteret på at forstå og finde løsninger både individuelt og i samarbejde med andre fagpersoner.

En bachelor i miljøvidenskab kan udnytte digitale løsninger til at opsamling og lagring af data, statistisk dataanalyse, datavisualisering, modellering og simulering, til præsentation af teorier, hypoteser og resultater skriftligt såvel som mundtlig, samt til organisering og udmøntning af samarbejdet internt i projektgrupper samt med eksterne partnere.

En bachelor i miljøvidenskab kan udføre digital søgning af relevant faglitteratur og viden i databaser samt vurdere validiteten af digitale kilder og benytte digitale platforme til selvstudium og videndeling.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • Forelæsninger
  • Klasseundervisning
  • Projektarbejde
  • Workshops
  • Opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • Lærerfeedback

Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Studienævnet kan i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

AAU Micro

I løbet af uddannelsen udbydes en række AAU micro moduler, som er læringsmoduler inden for et afgrænset emne. AAU micro kan understøtte projekter og indgå i kurser.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Byens forurening 1
(K-BIO-B1-37A)
Projekt 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig Dansk
Byens forurening 2
(K-BIO-B1-36B)
Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Problembaseret læring
(TECHENGPBL20)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Calculus
(MAT1CALC1358)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Almen Kemi
(K-KEM-B1-1A)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
2. Semester
Klima og bæredygtighed
(K-BIO-B2-54B)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Lineær algebra
(MAT2LIAL1257)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Anvendt statistik
(K-BT-B4-15A)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Almen biologi
(K-BT-B2-B1A)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
3. Semester
Eksperimentel miljømikrobiologi
(K-BIO-B3-68A)
Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Afløbsteknik og hydraulik
(B-BA-B3-11)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Grundlæggende organisk og fysisk kemi
(K-KEM-B3-14C)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
5Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Mikrobiologi
(K-BIO-B3-23A)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
4. Semester
Valgfag 4. semester Projekt 15
Økologi og økotoksikologi
(K-BIO-B4-24A)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Data Science
(K-BT-B4-50)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Danske Naturtyper – evaluering og forvaltning
(K-BIO-K2-7)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk og Engelsk
5. Semester
Vandforsyning og vandbehandling
(K-BIO-B5-47)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Vandbehandling og distribution
(B-VM-B5-4)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Kemiske enhedsoperationer
(K-KEM-B5-17A)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Valgfag 5. semester Kursus 5
6. Semester
Bachelorprojekt
(K-KMB-B6-1A)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk
Integreret procesmodellering
(K-KEM-B6-8A)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Afstrømning af regn- og spildevand
(B-VM-B6-6)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Grundlæggende spildevandsrensning
(B-VM-B6-7)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk

 
Valgfag 4. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Eksperimentel økotoksikologi
(K-BIO-B4-56A)
Projekt 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Eksperimentel økologi
(K-BIO-B4-57B)
Projekt 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk

 
Valgfag 5. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Hydrologi
(B-VM-B5-2)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk
Kort og planer for det åbne land
(B-VM-B5-7)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk

Videnskabsteori og videnskabelig metode

Videnskabsteori og videnskabelig metode undervises i kursusmodulet Problembaseret læring på 1. semester og indgår som grundlagsgivende elementer i projektmodulerne på 1.-6. semester.

Valgfag

Bacheloruddannelsen giver den studerende valgfrihed til individuel profilering af sin uddannelse.

På 4. semester vælges 1 projektmodul à 15 ECTS og på 5. semester vælges 1 kursusmodul à 5 ects.

Specialiseringsmuligheder

Studerende som på 5. semester og i deres bachelorprojekt på 6 semester ønsker at specialisere sig indenfor afledning af regn og spildevand anbefales på 5. semester at følge det valgfrie kursus Hydrologi.

Studiestartsprøve

Studiestartsprøven er ikke ECTS-givende og vil ikke fremgå af eksamensbeviset.

Mål:
Studiestartsprøvens formål er at fastslå, om de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. De studerende skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen. Hvis de studerende ikke deltager i og består den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, bliver de udmeldt af studiet umiddelbart efter afholdelsen af reeksamen. Studiestartsprøven vil blive afholdt i løbet af de første uger af semesteret.

Indhold:
Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet og indeholder eksempelvis en række generelle spørgsmål om den studerendes forventninger til studiet og grundlaget for studievalget.

Reeksamen:
Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedrørende studiestartsprøven, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

Prøveform:
Skriftlig prøve

Bedømmelse:
Intern censur. De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

Klageadgang:
De studerende kan klage over studiestartsprøven til Universitetet. Klagen skal indgives til Universitetet senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

19: Henvisninger til uddybende information

Mere information om uddannelsen, herunder eksamen og litteratur, er publiceret på Moodle

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2024.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2022 efter sommereksamen 2026.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen