Studieordning for Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring, 2024

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 69 af 26. januar 2023 (universitetsadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Læring, IT og Organisation (LIO)

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Uddannelsesvidenskab, Gymnasiepædagogik og Læring.

7: Adgangskrav

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i organisatorisk læring. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in Organizational Learning.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som sigter mod at give de studerende en indføring i samfundsvidenskabelige fag og metoder, der giver grundlag for at forstå, analysere, understøtte og styre læring og vidensbaseret udvikling i private og offentlige organisationer. Typiske erhvervsfunktioner vil være udviklingskonsulent, projekt- og kvalitetsmedarbejder, innovationsmedarbejder, arbejdsmiljøkonsulent, jobkonsulent og HR-konsulent. Uddannelsen tilrettelægges tværfagligt, problembaseret og praksisorienteret med udgangspunkt i organisatorisk læringsteori, organisationsteori, læringsteori, videnssociologi, innovationsteori og tilgrænsende fagområder samt videnskabsteori, metode og evaluering.

Uddannelsens formål
Bacheloruddannelsen i organisatorisk læring har til formål at give bachelorerne en række samfundsvidenskabelige og tværfaglige kompetencer, som kvalificerer til at arbejde med organisatorisk læring, organisationsudvikling og kompetenceudvikling i private og offentlige virksomheder samt til videreuddannelse på kandidatniveau. 

Uddannelsens fag
Bacheloruddannelsen i organisatorisk læring består af en række fag samt valgfag. Fagene er organiseret i moduler. Bacheloruddannelsens konstituerende fag udgør 170 ECTS og valgfag udgør 10 ECTS.

Bacheloruddannelsens fag omfatter:

• Organisationsteori
• Læringsteori
• Videnssociologi
• Samfundsteori
• Organisatorisk læring
• Samfundsvidenskabelig metode
• Organisatorisk interventionsmetode
• Evaluering af læreprocesser
• Organisationspsykologi

Den studerende opnår efter afsluttet uddannelse følgende faglige og erhvervsrelevante kompetencer: 

Viden om og forståelse af

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende skal:

• Opnå forskningsbaseret viden om teori og praksis inden for organisatorisk læring, herunder faglige bidrag fra organisationsteori, læringsteori, videnssociologi og innovationsteori
• Opnå viden om videnskabsteori, samfundsvidenskabelige undersøgelses- og analysemetoder og evaluering samt om problembaseret projektarbejde som videnskabelig undersøgelsesmetode, arbejds- og samarbejdsform
• Opnå viden om og grundlæggende forståelse af betydningen af digitale metoder i videnstilegnelse og i løsningen af organisatoriske problemstillinger
• Opnå viden om og forståelse af, hvordan den digitale udvikling påvirker samfundet og dets institutioner, virksomheder og mennesker
• Opnå viden om felter af og former for organisatorisk læring, herunder uddannelse og oplæring, dialogiske og eksperimentelle læringsformer, tilrettelæggelse af læringsforløb, projekt og forandringsledelse, samspil mellem deltagerinvolvering og innovation
• Opnå en forståelse af, hvordan teoretisk viden om organisatorisk læring danner grundlag for hensigtsmæssige forandringer i organisationer.

Færdigheder i

De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne:

• Identificere og fremanalysere en afgrænset organisatorisk problemstilling
• Vælge og anvende samfundsvidenskabelige undersøgelses- og analysemetoder til at undersøge, dokumentere og evaluere behov for og resultater af læring i forbindelse med konkrete problemstillinger i private og offentlige organisationer
• Vælge og anvende de til enhver tid relevante digitale teknologier i tilegnelsen af viden og i løsningen af organisatoriske problemstillinger og i den forbindelse kunne reflektere og agere etisk forsvarligt i forhold til mennesket, organisationen og samfundet
• Vurdere, kritisere og formidle faglig viden om problemstillinger og løsningsmodeller vedrørende organisatorisk læring til fagfæller og ikke-fagfæller.

Kompetencer

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne:

• Identificere, afgrænse og planlægge undersøgelsesprocesser omhandlende organisatoriske problemstillinger
• Håndtere og styre komplekse og udviklingsorienterede projektforløb og opgaver inden for organisatorisk læring
• Vælge og anvende analytiske og praktiske tilgange til organisatorisk læring, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces, der samtidig overholder gængse videnskabelige principper
• Indgå i og kvalificere samarbejde om læring og vidensbaseret udvikling i en organisatorisk kontekst på tværs af organisatoriske grænser, professioner, discipliner og fag
• Anvende digitale redskaber – under hensyn til gældende etiske regler og udfordringer – i forbindelse med identificering og løsning af problemstillinger i forskellige organisatoriske kontekster samt i kommunikationen og udviklingen af informationer
• Identificere og dokumentere egne læringsbehov samt strukturere og dokumentere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring er opbygget af 16 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng.

De valgfrie moduler oprettes efter studienævnets beslutning.

I tilfælde af ønske om at erstatte et af uddannelsens valgfrie moduler med valgfag fra en anden uddannelse, skal dette ske via skriftlig ansøgning herom til Studienævnet for Læring, IT og Organisation.
 

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første  studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Studienævnet kan i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.

ØVRIGE GENERELLE PRØVEBESTEMMELSER:

Stk. 1
Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Hvert modul afsluttes med en eksamen, der afprøver den studerendes kompetencer inden for det pågældende moduls læringsmål. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

Stk. 2
Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern bedømmer eller en ekstern censor.

Stk. 3
Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver.

Stk. 4

Projekter udarbejdes som udgangspunkt i grupper af studerende, hvor intet andet er angivet. Mht. et bestemt moduls krav til gruppestørrelse og eventuel individuel aflevering henvises til modulbeskrivelserne.

Bachelorprojektet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende.

Ved mundtlige prøver med baggrund i projekter, emnestudier mv. gælder , hvor intet andet er bestemt, følgende prøveformer:

En projektprøve tager udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar.

Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig projektprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen (bek.nr. 670 af 19. juni 2014 § 4 stk. 2).

Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. I givet fald dette ønskes meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse.

Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor/intern medbedømmer med udgangspunkt i et mundtligt oplæg og projektrapporten.

Prøvetiden er, hvor intet andet er bestemt, normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højest i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusive tid til votering og karaktergivning.

Stk. 5
Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Opgaver som ikke holder sig inden for det angivne sidetal i modulbeskrivelsen er ikke afleveringsberettigede. Opgaven vil blive registreret som ”Ej bedømt”, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.

Stk. 6
De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Stk. 7

Ved omprøve henvises til bestemmelser i gældende eksamensordning.

Stk. 8
De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

Stk. 9
For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Stk. 10
Såfremt der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder i en projektgruppe, kontakter gruppen projektvejlederen med henblik på en afklarende samtale. Det er dernæst op til semesterkoordinatoren eller studienævnet at vurdere, om der er grund til ændringer. Såfremt gruppen ender med en opsplitning fordeles de resterende af gruppens vejledningstimer forholdsmæssigt. Som hovedregel gælder desuden, at alle medlemmer af gruppen har ret til det materiale, der indtil bruddet er indsamlet. 

Vedr. PBL progression gennem uddannelsen:

Bachelor i Organisatorisk Læring er baseret på principperne for Problem Baseret Læring (PBL) og de fire PBL-kompetencefelter der er knyttet her til, det vil sige 1) Refleksive kompetencer 2) Problemorienterede kompetencer 3) Interpersonelle kompetencer og 4) Strukturelle kompetencer.

Hver af de fire områder indeholder en række kompetencer. I det følgende listes de mest fremtrædende kompetence-områder, der indgår i uddannelsen.

Refleksive kompetence omfatter:

• Personlig kompetence profil
  • Samarbejde
  • Projektkompetence
• Individuelle og kollektive læringsstrategier

Problemorienterede kompetencer:

• Problem identifikation, metoder til problemanalyse, problemformulering samt kriterier for problemløsning
• Kreativitet
• Bæredygtighed

Interpersonelle kompetencer omfatter:

• Samarbejde i gruppen
• Kommunikationsstrategier og konflikthåndtering
• Samarbejde med eksterne partnere

Strukturelle kompetencer omfatter:

• Project management
• Målsætninger
• Videnskabelig formidling

Igennem studieordningen er der hen over semestrene eksplicit indarbejdet en progression i PBL-kompetencerne. Eksempelvis er der på 1. semester et 10 ECTS PBL modul (modul 1), hvor der arbejdes intensivt med PBL principper og metodikker. Samtidig arbejder de studerende også med en portfolio på 1. semester, hvor den enkelte studerende arbejder med at fastholde og reflektere over egen læring. På alle projektmodulerne fokuseres der systematisk på, at de studerende på et stadig højere niveau arbejder med at tilegne sig viden og forståelse af, samt færdigheder og kompetencer til at håndtere det komplekse projektarbejde i samarbejde med andre studerende. Endelig skal den studerende på bachelorprojektet på 6. semester arbejde systematisk med refleksion over egen læring   opnået gennem bacheloruddannelsen, hvilket dokumentres i portfolio eller lignende dokumentationsform. Alle fire PBL-kompetencefelter indgår således især på 1. 2. 5. og 6. semester, mens der på de øvrige semestre er fokus på udvalgte områder af PBL-kompetencerne. Af modulbeskrivelserne og de dertilhørende læringsmål fremgår det eksplicit, hvilke af PBL-kompetencerne der indgår.

18: Uddannelsesoversigt

Prøverne i uddannelsens moduler kan enten være interne eller eksterne og bedømmes enten efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået.

De enkelte modulers indhold og undervisningsformer:

Videnskabsteori og metode indgår specifikt på uddannelsens 2. semester ("Videnskabsteori og kvalitativ metode") og på 3. semester ("Videnskabsteori og kvantitativ metode").

Hvis valgfaget Introduktion til dataintensive digitale metoder i humanistiske projekter vælges, skal der tilvælges endnu et valgfag på 5 ects for at opnå kravet om 10 ects valgfag.

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør på Moodle mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2024. Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2022 efter sommereksamen 2026.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 30. september 2024 godkendt, at prøveformen ændres fra en 24-timers skriftlig eksamen til en 48-timers skriftlig eksamen i modulet "Videnskabsteori og kvantitativ metode" gældende fra efteråret 2024.