Studieordning for bacheloruddannelsen i historie, 2024

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 69 af 26. januar 2023 (universitetsadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).
For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Politik og Samfund

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Historie.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens områdespecifikke adgangskrav:

• Dansk A
• Engelsk B
• Yderligere et sprog (begyndersprog A/fortsættersprog B)

Derudover forudsætter optagelse én af følgende uddannelsesspecifikke kombinationer:

• Historie A eller
• Samfundsfag B og Historie B eller
• Samfundsfag B og Idehistorie B eller
• Samfundsfag B og Samtidshistorie B eller
• Historie B, Samfundsfag C og Religion C

Adgangskrav for optagelse på uddannelsen som sidefag:

Optagelse på historie som sidefag forudsætter følgende områdespecifikke adgangskrav:

• Dansk A
• Engelsk B
• Yderligere et sprog (begyndersprog A/fortsættersprog B)

Derudover forudsætter optagelse én følgende uddannelsesspecifikke kombinationer:

• Historie A eller
• Samfundsfag B og Historie B eller
• Samfundsfag B og Idehistorie B eller
• Samfundsfag B og Samtidshistorie B eller
• Historie B, Samfundsfag C og Religion C

Adgangsbetingelserne til bachelorsidefaget i Historie er desuden, at den studerende har bestået de første to årsværk (120 ECTS-point) af et centralt fag inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække. Studienævnet kan dispensere fra dette. 

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i historie. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in History.

Bacheloruddannelsen med specialisering i offentlig forvaltning giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i historie med specialisering i offentlig forvaltning. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in History with specialisation in Public Governance.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Faglig profil

Bacheloruddannelsen i historie er en selvstændig, afrundet, forskningsbaseret uddannelse, hvorigennem den studerende opnår en række alsidige analytiske kompetencer inden for studiet af kultur- og samfundsforhold.

Uddannelsens formål

Formålet med uddannelsen er, at den studerende opnår en bred grundlæggende viden om fagets genstandsfelter, teorier og metoder – analoge såvel som digitale – og om historiske kultur- og samfundsforhold, der sætter den studerende i stand til at identificere, formulere, analysere og konkludere på videnskabelige problemstillinger. Bacheloruddannelsen kvalificerer til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium og til at arbejde med undervisning og kulturformidling samt udrednings- og udviklingsarbejde i såvel offentlige som private institutioner, organisationer og virksomheder.

Uddannelsens fag

En 2-faglig bacheloruddannelse i historie består af et centralt fag (historie) på 135 ECTS og et sidefag på 45 ECTS.

En 2-faglig bacheloruddannelse med historie som sidefag består af et centralt fag på 135 ECTS og sidefaget i historie på 45 ECTS.

Bacheloruddannelsen i almen historie består af konstituerende fagelementer på 180 ECTS.

Der sker studietidsforlængelse for studerende, der læser historie som sidefag, når det centrale fag ligger uden for sidefagets fagområde. Studietidsforlængelsen tilknyttes sidefaget i historie på kandidatuddannelsen. Det betyder, at de studerende skal følge et ekstra semester på i historie på deres kandidatuddannelse. Se studieordning for kandidatuddannelsen med historie som centralt fag og sidefag.

Efter afsluttet uddannelse har den studerende erhvervet sig faglige og erhvervsrelevante kompetencer i at:

VIDEN

• demonstrere grundlæggende viden om og indsigt i historiefagets genstandsfelter, teorier og metoder, såvel analoge som digitale.

FÆRDIGHEDER

• anvende metoder, redskaber og færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for historiefaget specifikt og til et akademisk arbejdsmarked generelt.
• vurdere og formulere historiefaglige problemstillinger, samt vælge, begrunde og anvende relevante analysemodeller.
• identificere, tilgå og anvende digitale såvel som analoge redskaber, der er relevante for analyse og formidling af historiefaglige problemstillinger og forskningsresultater.
• formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, herunder digitalt, til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere.

KOMPETENCER

• håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge,
• identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer, herunder arbejde i projektgrupper.
• identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring m. h. p. at kunne træffe valg af betydning for egen uddannelse og karriere.
• reflektere over, hvordan den viden og de færdigheder, den studerende har tilegnet sig i løbet af uddannelsen, kan nyttiggøres i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge.
• indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.

For bacheloruddannelsen i historie med specialisering i offentlig forvaltning gælder derudover følgende kompetencemål:

VIDEN

• demonstrere viden om grundtræk i offentlig forvaltning og om offentlige forvaltninger som politisk styrede organisationer

FÆRDIGHEDER

• anvende centrale forvaltningsmæssige begreber, teorier og metoder ved analyse af samfundsmæssige problemstillinger inden for uddannelsens fagområder
• gennemføre en samfundsvidenskabelig undersøgelse af en forvaltningsmæssig problemstilling

KOMPETENCER

• tilegne sig videnskabelig viden indenfor specialiseringens fagområde (offentlig forvaltning) og vurdere denne videns udsagnskraft og rækkevidde
• arbejde problemorienteret indenfor specialiseringens fagområde (offentlig forvaltning)
• identificere praksisnære udfordringer og problemer indenfor specialiseringens fagområde (offentlig forvaltning)

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Regler om moduler og fagelementer

En bacheloruddannelse er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse.

Bacheloruddannelsen i historie er opbygget af moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng.

Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium, og 1 ECTS-point svarer til ca. 27 timers arbejde.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.

Udbud af valgfag

Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

Spredningskrav

Den studerende skal i løbet af uddannelsen arbejde med projekter inden for forskellige historiske perioder og geografiske områder:

Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioderne før ca. 1550.
Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden ca. 1550-1900.
Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden efter ca. 1900.

Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på dansk/nordisk historie.
Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på europæisk/global historie.

Studerende i almen historie skal opfylde alle spredningskrav på bacheloruddannelsen. Studerende med historie som centralt fag eller sidefag skal opfylde spredningskravene på den samlede bachelor- og kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen i almen Historie (1-faglig), Bacheloruddannelsen i almen historie med specialisering i offentlig forvaltning (1-faglig) og Bacheloruddannelsen med historie som centralt fag (2-faglig)

¹Hvis ikke andet er anført, er modulet konstituerende.

²V = valgfag.

Bacheloruddannelsen med historie som sidefag

18: Uddannelsesoversigt

Følgende moduler indeholder videnskabsteori og videnskabelig metode.

Almen historie og historie som centralfag

• Introduktion til problemorienteret projektarbejde (1. semester)
• Historisk videnskabsteori og metode (kildeanalyse) (2. semester)
• Historisk videnskabsteori og fremstilling (analyse) (3. semester)

Historie som sidefag

• Historiefagets udvikling og metode (5. semester)

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør på Moodle mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2024.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2021 efter sommereksamen 2026.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 18. januar 2024 godkendt, at der tilføjes et adgangskrav til sidefaget på historie gældende fra efteråret 2024.

Prodekanen for uddannelse har den 30. september 2024 godkendt, at prøveformen ændres fra skriftlig til mundtlig på modulet "Politologi, økonomi og sociologi" gældende fra efteråret 2024.