Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk, 2024

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen og fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 69 af 26. januar 2023 (universitetsadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Dansk, Engelsk, Kulturforståelse og Anvendt Filosofi

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Dansk.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse med en kvotient på minimum 4,0.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

• Dansk A
• Engelsk B
• Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
• Yderligere et fremmedsprog på A-niveau (dog kun B-niveau, hvis det er fortsættersprog).

Adgangskrav for optagelse på uddannelsen som sidefag:

For at blive optaget på bachelorsidefaget i dansk skal den studerende opfylde de samme adgangskrav, som gælder for optag på bacheloruddannelsen (se ovenfor). 

Adgangsbetingelserne til bachelorsidefaget i Dansk er desuden, at den studerende har bestået de første to årsværk (120 ECTS-point) af et centralt fag inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække eller et andet fag efter studienævnets godkendelse. Studienævnet kan dispensere fra dette.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i dansk. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in Danish.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: REGLER OM SKRIFTLIGE OPGAVER, HERUNDER BACHELORPROJEKTET

I bedømmelsen af alle skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, hvorimod en prøve, hvis formål angår sproglige færdigheder i et bestemt sprog, godt kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en meget ringe sproglig præstation.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på enten dansk eller engelsk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens formål
Bacheloruddannelsen i Dansk er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse.

Det overordnede formål med bacheloruddannelsen i Dansk er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder.

Målet med bacheloruddannelsen i Dansk er, at den studerende skal opnå en række almene kompetencer samt specifikke faglige kompetencer i Dansk og et andet fag (det pågældende bachelorsidefag).

Uddannelsen har som almene kompetencemål, at den studerende skal blive i stand til:

• selvstændigt at formulere, bearbejde og belyse faglige problemstillinger under anvendelse af anerkendte og relevante videnskabelige teorier og metoder samt digitale værktøjer til reflekteret informationssøgning
• at forholde sig analytisk og selvstændigt reflekterende til fagenes genstandsområder og deres teorier og metoder
• at anvende forskellige faglige arbejds- og evalueringsformer, herunder problemorienteret projektarbejde i grupper samt digitale teknologier, der understøtter problembaseret projektarbejde
• at indgå i projektsamarbejde og varetage projektledelse samt deltage i online fagfællesskaber og samarbejder på tværs af digitale platforme
• at strukturere egne læreprocesser og selvstændigt at fortsætte egen kompetenceudvikling
• at formidle sin faglige viden mundtligt og skriftligt til forskellige målgrupper, herunder målrette sin kommunikation til bestemte digitale kontekster
• at analysere praktiske problemstillinger i en professionel/erhvervsmæssig sammenhæng samt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger.

Uddannelsen har som specifikke danskfaglige kompetencemål, at den studerende skal opnå følgende kompetencer inden for danskuddannelsens faglige genstandsområder, litteratur, medier og sprog:

Viden

• den studerende skal opnå indsigt i forskellige sprogvidenskabelige teorier og metoder
• den studerende skal opnå indsigt i det danske sprogs struktur, historie og variation
• den studerende skal opnå indsigt i grundlæggende teorier og metoder inden for litterær tekstanalyse samt have viden om litteraturhistorieskrivningens teori og historie
• den studerende skal opnå overblik over og indsigt i den danske litteraturhistorie og kulturhistorie med udblik til verdenslitteraturen, bl.a. gennem læsning af et genremæssigt varieret udvalg af centrale danske tekster fra oldtiden til i dag
• den studerende skal opnå indsigt i grundlæggende teorier og metoder inden for medietekstanalyse
• den studerende skal opnå overblik over og indsigt i nyere dansk mediehistorie, bl.a. på baggrund af et kendskab til væsentlige mediegenrer og visuelle udtryksformer og deres funktion og udvikling
• den studerende skal opnå digital dannelse ved erhvervelse af kritisk refleksion over digitale/digitaliserede mediers rolle i samtidens mediekultur samt viden om praktisk medieproduktion
• den studerende skal opnå indsigt i humanistisk videnskabsteori samt kendskab til danskfagets historie, teori og metode
• den studerende skal opnå kendskab til norsk og svensk sprog og litteratur og/eller norske og svenske medier.

Færdigheder

• ud fra en sprogvidenskabelig indsigt skal den studerende opnå færdighed i analyse af tale- og skriftsprogligt materiale på dansk og andre nordiske sprog, herunder færdighed i retorisk analyse
• på baggrund af indsigt i den litterære tekstanalyses teorier og metoder skal den studerende opnå færdighed i at analysere tekster fra forskellige tider og genrer samt placere teksterne i deres kultur- og socialhistoriske sammenhæng
• på baggrund af medievidenskabelig indsigt skal den studerende opnå færdighed i at analysere forskellige medieprodukter og -typer ud fra et mediehistorisk, digitaliseret og tværmedielt perspektiv
• den studerende skal beherske dansk skrift- og talesprogsnorm på højt niveau.

Kompetencer

• den studerende skal opnå kompetence til at undervise i dansk på gymnasialt niveau og i andre sammenhænge kunne formidle et tilsvarende danskfagligt stof
• den studerende skal kunne videreudvikle egen kompetence inden for områderne litteratur, medier og sprog
• den studerende skal kunne iagttage og analysere forholdet mellem tekster og deres kulturhistoriske forankring
• den studerende skal kunne iagttage og analysere de gensidige kulturelle relationer, der betinger udviklingen af dansk sprog, litteratur og medier i en international sammenhæng
• den studerende skal kunne forholde sig til sproglige, kulturelle, digitale og æstetiske problemer i en global sammenhæng
• den studerende skal udvikle kompetencer til at identificere, afgrænse og analysere et danskfagligt problem samt til faglig kommunikation og formidling, herunder også gennem digitale redskaber
• den studerende skal kunne iagttage og analysere videreudviklingen af sin egen sproglige og kommunikative kompetence.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsens 1.- 4. semester studeres inden for Dansk, 5. semester studeres inden for både Dansk og det pågældende bachelorsidefag, og 6. semester studeres inden for bachelorsidefaget. 

Forud for hvert semester fastlægger studienævnet de valgfag, der vil blive udbudt i det kommende semester.
Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.
Studienævnet udbyder kun et begrænset antal valgkurser pr. semester.

Arbejds- og evalueringsformer

Uddannelsen bygger på en kombination af danskfaglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• forelæsninger
• holdundervisning
• projektarbejde
• workshops
• opgaveløsning
• feedback.

1. semester
Uddannelsens 1. semester omfatter projektarbejde inden for området tekstanalyse med problembaseret læring samt kurser inden for problembaseret læring, litterær tekstanalyse og litteraturhistorie I, medievidenskab I og sprogvidenskab I.

2. semester
Uddannelsens 2. semester omfatter projektarbejde inden for området medievidenskab samt kurser inden for medievidenskab II og medieanalyse i historisk kontekst, litterær tekstanalyse og litteraturhistorie II samt sprogvidenskab II og sprogvidenskab III.

3. semester
Uddannelsens 3. semester omfatter projektarbejde inden for området sprogvidenskab samt kurser inden for sprogvidenskab, medievidenskab III, norsk og svensk, litterær tekstanalyse III og litteraturhistorie III.

4. semester
Uddannelsens 4. semester omfatter projektarbejde inden for området litteraturvidenskab samt kurser inden for humanvidenskabelig teori og metode, litteraturvidenskab og litterær tekstanalyse IV samt valgfag valgt blandt de i § 18 anførte valgfag.

5. semester
Uddannelsens 5. semester omfatter bachelorprojektet med tilhørende undervisning samt studieaktiviteter inden for bachelorsidefaget.

6. semester
Uddannelsens 6. semester omfatter alene studieaktiviteter inden for bachelorsidefaget.

Generelle prøvebestemmelser

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedøm­melsen bestået/ikke bestået.

Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af ek­sa­minator og en intern eller ekstern censor.

Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver.

Projekt

Projekter udarbejdes i fællesskab i grupper af mindst 3 studerende. Ved prøver i projekter gælder følgende prøveform:

En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. De studerende, som i fællesskab har udarbejdet et projekt, går til eksamen som gruppe. Projektet eller det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektet udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige præstation. Projektprøven er mundtlig og den enkelte studerende skal eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation.

Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. Hvis den studerende ønsker dette, meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse.

Regler vedr. det skriftlige arbejdes omfang

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal og antal skrifttegn inkl. mellemrum medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres ved aflevering.

Mundtlige prøver

De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Følgende moduler indeholder videnskabsteori og videnskabelig metode:

1. semester

Tekstanalytisk projekt (med problembaseret læring)
Litterær tekstanalyse (Tekstanalytiske grundbegreber) og litteraturhistorie (Frem til 1800) I
Medievidenskab I (Medietekstanalyse)
Sprogvidenskab I (Sproglige grundbegreber og sproghistorie)

2. semester

Medievidenskabeligt projekt (Medieanalyse i historisk kontekst)
Litterær tekstanalyse (Litterære genrer) og litteraturhistorie (1800-1900) II
Medievidenskab II (Medieteknologier og digitalisering)
Sprogvidenskab II (Grammatik og stilistik)
Sprogvidenskab III (Retorik og argumentation)

3. semester

Sprogvidenskabeligt projekt (Problemorienteret sprogbrugsanalyse)
Litterær tekstanalyse III (Litteraturteoretiske retninger)
Medievidenskab III (Medieplatforme og serialitet)
Litteraturhistorie III (1900 til i dag)

4. semester

Litteraturvidenskabeligt projekt
Litterær tekstanalyse IV (Litteraturteoretiske tekster)
Humanvidenskabelig teori og metode

5. semester

Bachelorprojekt

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedøm­melsen bestået/ikke bestået. Prøverne er enten interne eller eksterne.

19: Henvisninger til uddybende information

For yderligere oplysninger se Studieguiden: https://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/dansk/

og studienævnets hjemmeside: https://www.kultur.aau.dk/uddannelser/studienaevn/studienaevn-for-dansk

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2024.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2022 efter sommereksamen 2026.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 16. juni 2024 godkendt, at teksten i § 17 vedrørende tilladte hjælpemidler og AI slettes. Dispensationen er gældende fra efteråret 2024.