I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 35 af 13. januar 2022(adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterbekendtgørelsen).
Uddannelsen udbydes i København.
Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Teknoantropologi og Bæredygtigt Design.
Bacheloruddannelsen er tilknyttet Civilingeniøruddannelsernes censorkorps.
Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.
I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:
og ét af følgende sæt krav:
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (bæredygtigt design). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Sustainable Design).
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
En færdiguddannet bachelor i Bæredygtigt Design vil have opnået kompetencer inden for følgende områder:
Viden
Har forskningsbaseret viden om teori, metoder og praksis inden for følgende områder:
Teknologiforståelse
Bæredygtighedsforståelser
Design
Færdigheder
Kompetencer
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.
Hvert semester har et dedikeret semesterprojekt samt et direkte understøttende tematisk kursus der leverer metoder og analyseværktøjer til anvendelse i projektet. Projektet og temakurset sameksamineres men vurderes individuelt. Derudover forefindes der tekniske og sociotekniske kurser på hvert semester, som yderligere bidrager med fagspecifikke indsigter, der ligeledes informerer projektarbejdet.
Undervisningsformer
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Uddannelsens indhold
Uddannelsen er en ingeniøruddannelse med særlig vægt på design og udvikling af bæredygtige løsninger. Den er tilrettelagt, så den udvikler de studerendes evner til at gennemføre tværfagligt udviklings- og designarbejde i såvel design studios og værksteder. Uddannelsen lægger vægt på teknologisk indsigt og metode, hvor en socio-materiel analytisk tilgang og en synteseorienteret kreativ designtilgang er væsentlige for at kunne udvikle innovative bæredygtige løsninger.
Uddannelsen gør de studerende i stand til at forstå, iscenesætte og gennemføre innovative processer, der leder frem til design og realisering af bæredygtige produkter, services og socio-materielle systemløsninger ved involvering af relevante aktører. Dette samlende formål gennemsyrer valget af kursus- og projektemner samt de personlige kompetencer, som den enkelte vil få udviklet gennem det samlede forløb af aktiviteter, som uddannelsen er bygget op omkring.
Uddannelsens fokus på bæredygtighed afspejler de udfordringer, som udvikling, produktion, forbrug og bortskaffelse af teknologier indebærer for ressourceforbrug og klima. Vægten i uddannelsen lægges på det brede bæredygtighedsbegreb, som omfatter alle tre sider, som må indgå i skabelsen af fremadrettede løsninger: det miljømæssige, det sociale og det økonomiske.
Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Nedenstående oversigt viser samtlige projekt- og kursusmoduler på bacheloruddannelsen, deres vægtning og bedømmelse.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Brugerorienteret produktdesign
(TBBD23101) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Engineering design
(TBBD23102) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Matematiske modeller
(TBBD23103) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Mekanik I: statik og styrkelære
(TBBD23104) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Problembaseret læring
(TECHENGPBL20) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Bæredygtigt re-design af tekniske produkter
(TBBD23201) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Produkters miljøaftryk
(TBBD23202) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Produkters virkemåde og interaktion
(TBBD23203) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Mekanik II: Dynamik og svingninger
(TBBD23204) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Energiomsætning og termodynamik
(TBBD23205) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Konceptdesign med prototyper
(TBBD23301) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Prototyping
(TBBD23302) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Co-design og gamification
(TBBD23303) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Bæredygtige materialer
(TBBD23304) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Signalprogrammering og simuleringer
(TBBD23305) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
4. Semester
| ||||||
Design af bæredygtige produkt-/servicesystemer
(TBBD23401) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Cirkulær økonomi og værdikæder
(TBBD23402) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Systemmobilisering
(TBBD23403) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Livscyklusvurdering (LCA)
(TBBD23404) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
5. Semester
| ||||||
Valgfag 5. semester
Vælg 1 projekt
| Projekt | 10 | ||||
Systemteori
(TBBD23503) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Modeller for bæredygtighed og økonomi
(TBBD23504) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Systemmodellering og simulering
(TBBD23505) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Digital systemvisualisering
(TBBD23506) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
6. Semester
| ||||||
Bachelorprojekt
(TBBD23601) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Innovationsledelse
(TBBD23602) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Datahåndtering og statistiske metoder
(22BMATASTA2) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Valgfag 5. semester Vælg 1 projekt | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Systemisk omstilling af infrastruktur
(TBBD23501) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Systemisk omstilling af ressourcestrømme
(TBBD23502) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Uddannelsens indhold og progression er sikret gennem koordinering af aktiviteterne inden for hvert enkelt semester ved et fælles tema og en fortsat udvikling af disse temaers kompleksitet fra semester til semester.
1. semester – Brugercentreret produktdesign
På første semester er udgangspunktet for projekterne 'Aktørorienteret design' og 'Designprocesser og visualisering’ at undersøge konkrete behov. De studerende får en basal indsigt i gennemførelsen af felt- og brugerstudier, kendskab til materialer og produkters konstruktion, samt erfaring med at arbejde med modeller i værksted. De studerende gennemfører et projekt, hvorved de får kendskab til problembaseret projektarbejde. Via projektmodulerne vil de studerende udvikle deres første koncept under hensynstagen til observerede brugerbehov og teknisk realiserbarhed.
2. semester – Bæredygtigt re-design af tekniske produkter
På 'Re-design for bæredygtighed' introduceres bæredygtighedsbegrebet. Fokus dette semester er primært på den miljømæssige bæredygtighed, og de studerende får redskaber til at re-designe et produkt i forhold til materialevalg og konstruktion, samt til at designe mere bæredygtige brugssituationer.
3. semester – Konceptdesign med prototyper
På tredje semesters 'Design og anvendelse af prototyper' er der fokus på at udvikle og teste prototyper sammen med en række forskellige aktører i løbet af designprocessen. De studerende skal arbejde med, hvordan prototyperne kan bruges til at teste væsentlige funktioner samt fungere som grænseobjekter i dialogen med forskellige aktører. I valg af tematikker for projektarbejde lukkes bæredygtighedsbegrebet op, således at de studerende også får en forståelse for social bæredygtighed.
4. semester – Bæredygtige produkt-/servicesystemer
På fjerde semesters 'Design af produkt-/servicesystemer' udvides fokus fra produkter, således at produkter nu ses i relation til services, altså såkaldte produkt/service-systemer. De studerende lærer at undersøge et produkt eller et system ud fra et livscyklusbaseret perspektiv, samt at udvikle produkt/service-systemer for optimeret bæredygtighed.
5. semester – Systemisk omstilling (infrastruktur/ressourcestrømme)
På femte semester med temaet 'Systemdesign' bliver systembegrebet introduceret. De studerende lærer at se problemstillinger ud fra et holistisk perspektiv, og et produkt bliver således en del af et samlet og komplekst system. De studerende kan vælge mellem at arbejde med forskellige typer af samfundsmæssige systemer, såsom infrastruktur eller ressourcestrømme, for at udvikle bæredygtige løsninger til en af disse fokuseringer.
6. semester – Bæredygtigt design
På sjette semester skal de studerende via deres bachelorprojekt udvikle et bæredygtigt design, hvilket enten kan være et produkt, et produkt/service-system eller et system. På dette semester introduceres desuden den kontekst, innovation foregår i, ved at de studerende skal anskue deres udviklingsprojekt ud fra en strategisk synsvinkel.
Videnskabsteori
Uddannelsen rummer en række moduler med fokus på videnskabsteori og videnskabelig metode. Det drejer sig om:
Studiestartsprøve
Studiestartsprøven er ikke ECTS-givende og vil ikke fremgå af eksamensbeviset.
Mål
Studiestartsprøvens formål er at fastslå, om de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. De studerende skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen. Hvis de studerende ikke deltager i og består den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, bliver de udmeldt af studiet umiddelbart efter afholdelsen af reeksamen.
Studiestartsprøven vil blive afholdt i løbet af de første uger af semesteret.
Indhold
Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet og indeholder eksempelvis en række generelle spørgsmål om den studerendes forventninger til studiet og grundlaget for studievalget.
Reeksamen
Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedrørende studiestartsprøven, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.
Prøveform
Skriftlig prøve
Bedømmelse
Intern censur. De studerende modtager bedømmelsen ”godkendt” eller ”Ikke godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.
Klageadgang
De studerende kan klage over studiestartsprøven til Universitetet. Klagen skal indgives til Universitetet på sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2023.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2022 efter sommereksamen 2025.
Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.
Prodekanen for uddannelse har den 1. november 2023 godkendt, at læringsmålene i modulet "Mekanik I: statistik og styrkelære" ændres. Dispenstionen er gældende fra efteråret 2023.