Studieordning for bacheloruddannelsen i musik, 2022

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Kunst, Sundhed og Teknologi.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Musikvidenskab, -didaktik og -terapi.

7: Adgangskrav

Adgangskrav for bacheloruddannelsen i musik

Optagelse på bacheloruddannelsen i musik forudsætter en gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx eller hf). I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

• Dansk A
• Engelsk B
• Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
• Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B), medmindre det opfyldes via faget Kommunikation/it A

Inden påbegyndelsen af bacheloruddannelsen skal den studerende have bestået en adgangsprøve, der afholdes af universitetet. Der henvises til særskilte regler herom, der oplyses på studiets hjemmeside.

Adgangskrav til tilvalgsfag i Musik, Lyddesign og Entreprenørskab

For at blive optaget på tilvalgsfaget skal ansøgeren opfylde de specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen i musik, der fremgår ovenfor.

Ansøgere til tilvalgsfaget skal ikke bestå en adgangsprøve for at blive optaget på tilvalgsfaget.

Adgangskrav for bachelorsidefaget i musik

For at blive optaget på sidefaget skal den studerende opfylde de specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen i musik, der fremgår ovenfor. Adgang til bachelorsidefaget i musik forudsætter endvidere, at den studerende har gennemført de første to årsværk af et centralt fag inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække. Studienævnet kan dispensere fra dette.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til følgende betegnelser afhængig af valg af specialisering:

Specialisering i Almen musik:

• Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i musik med specialisering i Almen Musik. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in Music with specialisation in Musicology.

Specialisering i Populærmusik og lydproduktion:

• Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i musik med specialisering i Populærmusik og lydproduktion. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in Music with specialisation in Popular Music and Sound Production.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Bacheloruddannelsen i musik og et sidefag er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse.

Det overordnede formål med bacheloruddannelsen i musik og et sidefag er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder.

Bacheloruddannelsens opbygning, moduler og valgfag giver den studerende mulighed for dels at vælge mellem to specialiseringer: ’almen’ og ’populærmusik og lydproduktion’, dels at opnå individuel prægning af uddannelsen inden for de to specialiseringer. 

Bacheloren

Uddannelsens overordnede specifikke læringsmål er, at den studerende opnår:

Viden om:

• musikvidenskabelige problemstillinger, herunder deres erkendelsesmæssige og videnskabsteoretiske grundlag • musikhistoriske hovedlinjer og musikhistoriografiske teorier
• musikanalytiske teorier og metoder
• satstekniske principper og musikteoretiske forhold
• musikalske fænomener i musikteoretisk, kritisk og konstruktiv belysning
• musikvidenskabelige dimensioner inden for tværfaglige problemstillinger
• musik i kulturelle, mediemæssige, sociologiske og teknologiske kontekster.

Færdigheder

• at analysere og beskrive musikalske fænomener i kulturel, historisk og flermodal kontekst
• at formidle viden om og forståelse af musikalske fænomener
• at anvende musikanalytiske teorier og metoder
• at udarbejde satser og arrangementer på afgrænsede stilgrundlag
• at anvende digital teknologi i musikalske, musikfaglige, medierelaterede og formidlingsmæssige kontekster

Kompetencer

• at afgrænse og udrede musikvidenskabelige og musikfaglige problemstillinger samt systematisk at opsøge, indsamle og organisere informationer og kilder til sådanne problemstillinger
• at reflektere over metodeproblemer og i et velfungerende og korrekt sprog at fremstille og formidle indsigter på baggrund heraf • at afgrænse og analysere musik og musikalske virkemidler i flermodale kontekster
• at profilere sin egen uddannelse gennem de valgmuligheder og emnekurser, som er indeholdt i uddannelsen.

Særskilt for den specialiseringen i Almen musik gælder desuden følgende overordnede færdighedsmæssige læringsmål:

• at tilrettelægge, indgå i og lede praktisk musikalske og musikformidlende forløb
• at udføre solospil og ensemblespil på et selvvalgt instrument eller vokalt
• at demonstrere og formidle musikteoretiske, musikhistoriske og musikanalytiske emner og problemstillinger
• at deltage i tilrettelæggelse og realisering af tværfaglige forløb og projekter.

Særskilt for specialiseringen i Populærmusik og lydproduktion gælder desuden følgende overordnede færdighedsmæssige læringsmål:

• at udføre solospil og ensemblespil på et selvvalgt instrument eller vokalt
• at tilrettelægge, udføre, indgå i og lede praktisk musikalske forløb og lydproduktioner i alle faser
• at anvende digitale redskaber til arrangering, komposition og produktion af populærmusik samt til generering og bearbejdning af lyd.

Mål for og indhold af tilvalgsfaget i Musik, Lyddesign og Entreprenørskab

Bachelortilvalget i Musik, Lyddesign og Entreprenørskab har til formål at give den studerende kvalifikationer til at iværksætte, udvikle, udføre og lede musik- og lydrelaterede projekter. Målet er at give den studerende kompetencer til at drive selvstændig virksomhed eller til at opnå ansættelse i privat eller offentligt regi indenfor lyd-/musikproduktions- og designområdet. Tilvalgsfaget giver ligeledes kompetencer til fortsatte studier på kandidatuddannelsen i Musik

Sidefaget i musik

Den studerende skal gennem sidefagsuddannelsen i musik opnå:

Viden om:

• musikvidenskabelige problemstillinger herunder deres erkendelsesmæssige og videnskabsteoretiske grundlag
• musikhistoriske hovedlinjer og musikhistoriografiske teorier
• musikanalytiske teorier og metoder
• satstekniske principper og musikteoretiske forhold
• musikalske fænomener i musikteoretisk, kritisk og konstruktiv belysning
• musikvidenskabelige dimensioner inden for tværfaglige problemstillinger
• musik i kulturelle, mediemæssige, sociologiske og teknologiske kontekster.

Færdigheder i:

• at analysere og beskrive musikalske fænomener i kulturel, historisk og flermodal kontekst
• at formidle viden om og forståelse af musikalske fænomener
• at anvende musikanalytiske teorier og metoder
• at demonstrere og formidle musikteoretiske, musikhistoriske og musikanalytiske emner og problemstillinger
• at tilrettelægge, indgå i og lede praktisk musikalske og musikformidlende forløb • at udarbejde satser og arrangementer på afgrænsede stilgrundlag
• at anvende digital teknologi i musikalske, musikfaglige, medierelaterede og formidlingsmæssige kontekster.

Kompetencer til:

• at afgrænse og udrede musikvidenskabelige og musikfaglige problemstillinger samt systematisk at opsøge, indsamle og organisere informationer og kilder til sådanne problemstillinger
• at reflektere over metodeproblemer og i et velfungerende og korrekt sprog at fremstille og formidle indsigter på baggrund heraf
• at afgrænse og analysere musik og musikalske virkemidler i flermodale kontekster
• at deltage i tilrettelæggelse og realisering af tværfaglige forløb og projekter.
• at profilere sin egen uddannelse gennem de valgmuligheder og emnekurser, som er indeholdt i uddannelsen.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Tilrettelæggelse af bacheloruddannelsen i musik:

Uddannelsens 1.-4 semester studeres inden for musik, 5. semester studeres inden for både musik og det pågældende BA-tilvalg, og 6. semester studeres inden for BA-tilvalget. Uddannelsen er modulopbygget og består inden for det centrale fag af obligatoriske basismoduler og obligatoriske specialiseringsmoduler. Desuden indgår valgfrie moduler. Den studerende følger ud over de obligatoriske basismoduler de obligatoriske specialiseringsmoduler på den almene specialisering eller de obligatoriske specialiseringsmoduler på specialiseringen i populærmusik og lydproduktion. Desuden vælger den studerende valgfrie moduler på tilsammen 10 ECTS-point. 

De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang Studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilslutning til dem. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder. Valgfag/valgfrie moduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point.

Studerende på specialiseringen i Almen musik vælger valgfag svarende til 5 ECTS-point på 3. semester og valgfag svarende til 5 ECTS-point på 4. semester. Studerende på specialiseringen i Almen musik kan ikke vælge modulet Lyd i digitale medier.

Studerende på specialiseringeni Populærmusik og lydproduktion vælger valgfag svarende til 5 ECTS-point på 3. semester og valgfag svarende til 5 ECTS-point på 4. semester. Studerende på specialiseringen i Populærmusik og lydproduktion kan ikke vælge modulet Grundlæggende indspilnings- og lydstudieteknik.

Uddannelsens 1. semester omfatter studier inden for musikhistorie, musikteori, problembaseret læring og projekt samt i arrangementsteknik, sammenspil og musikteknologi. For specialiseringen i almen musik indgår endvidere klaver, sang og korledelse og for specialiseringen i populærmusik og lydproduktion indgår performancefag 1.

Uddannelsens 2. semester omfatter studier i analyse og videnskabsteori samt fortsatte studier i arrangementsteknik og sammenspil. For specialiseringen i Almen musik indgår desuden kurser i musikteori, satsteknik, stemmeteori, samt fortsatte studier i klaver, sang, korsang og korledelse. For specialiseringen i Populærmusik og lydproduktion indgår kurser i akustik og psykoakustik, lydstudieteknik og performancefag 2.

Studerende på specialiseringen i Almen musik skal have bestået modulet Færdighed og Performance 1 for at kunne deltage i undervisningen og tilmelde sig prøven i Færdighed og Performance 2. Studerende på specialiseringen Populærmusik og lydproduktion skal have bestået modulet Performancefag 1 for at kunne deltage i undervisningen og tilmelde sig prøven i Performancefag 2.

Uddannelsens 3. semester omfatter arbejde med metode og empiri. For specialiseringen i Almen musik indgår desuden videregående studier i musikhistorie, satsteknik, klaver, sang, korsang og korledelse samt to valgfag. For specialiseringen i Populærmusik og lydproduktion indgår desuden studier i komposition, lydproduktion, musik og lydprogrammering, samt performancefag 3 og et valgfag.

Studerende på specialiseringen i Almen musik skal have bestået modulet Færdighed og Performance 2 for at kunne deltage i undervisningen og tilmelde sig prøven i Færdighed og Performance 3. Studerende på specialiseringen i Populærmusik og Lydproduktion skal have bestået modulet Performancefag 2 for at kunne deltage i undervisningen og tilmelde sig prøven i Performancefag 3.

Uddannelsens 4. semester omfatter studier i kultur og teknologi. For specialiseringen i Almen musik indgår desuden fortsatte studier i sang, klaver, korsang og korledelse samt et valgfag. For specialiseringen i populærmusik og lydproduktion indgår desuden studier i performance og produktion samt et valgfag.

Studerende på specialiseringen i Almen musik skal have bestået modulet Færdighed og Performance 3 for at kunne deltage i undervisningen og tilmelde sig prøverne i Sang, Klaver og Korledelse.

Uddannelsens 5. semester omfatter bachelorprojektet samt studieaktiviteter inden for tilvalget eller sidefaget.

Uddannelsens 6. semester omfatter alene studieaktiviteter inden for tilvalget eller sidefaget.

Tilrettelæggelse af BA-tilvalget i Musik, Lyddesign og Entreprenørskab:

Tilvalget i musik, lyddesign og entreprenørskab er tilrettelagt, som det beskrives i uddannelsesoversigten § 18.

Tilrettelæggelse af sidefaget i musik: 

Bachelorsidefaget består af tre moduler på tilsammen 15 ECTS-point på den studerendes 5. semester og fire moduler på tilsammen 30 ECTS-point på den studerendes 6. semester. På 5. semester kombineres bachelorsidefaget med bachelorprojektet på den studerendes centrale fag.

Bachelorsidefaget i musik er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og overvejende projektorganiseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Bachelorsidefaget består af 7 moduler i form af kurser og emnestudier. Modulerne består af hhv. et musikvidenskabeligt niveau inden for bl.a. musikteori, satsteknik og analyse, samt et færdighedsrettet niveau. Disse discipliner udgør det faglige grundlag for de videre studier på kandidatsidefaget, som primært indeholder musikhistorie, musikæstetik, digital musikteknologi samt performancefag.

Uddannelsens 5. semester etablerer grundlæggende akademiske, musikteoretiske og praktiske forudsætninger for musikstudiet i relation til musikfagets faglige mindstekrav.

Uddannelsens 6. semester udgøres af videregående moduler inden for de samme områder samt et modul i moderne indspilnings- og musikproduktionsteknologi.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.

Generelle prøvebestemmelser

Projekter mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Bachelorprojekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter mv. gælder denne prøveform:

En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig projektprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen § 4, stk.2.

Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport.

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn inklusiv mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord.

De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med få eller uvæsentlige mangler.

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusive ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen "Bestået". Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Undervisningsform

Undervisningsformen på bacheloruddannelsen varierer imellem forelæsninger, workshops og færdighedsundervisning, som tilrettelægges afhængigt af det enkelte moduls læringsmål.

18: Uddannelsesoversigt

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedøm­melsen bestået/ikke bestået. Prøverne er enten interne eller eksterne.

Tilvalget i musik, lyddesign og entreprenørskab

Sidefaget i musik

Videnskabsteori og videnskabelig metode

Videnskabsteori og videnskabelig metode indlæres gennem modulerne Analyse og Videnskabsteori (2. sem) og modulet Metode og Empiri (3. sem.)

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter sommereksamen 2024.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 16. marts 2022 godkendt, at der tilføjes en tekst vedrørende reeksamen i følgende moduler gældende fra efteråret 2022:

• "Musikhistorie og problembaseret læring"
• "Musikteori og grundlæggende satsteknik 1"

Prodekanen for uddannelse har den 15. november 2022 godkendt, at modulet "Markedsanalyse og dokumentation" udskiftes med modulet "Musik og innovation" gældende fra foråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 16. november 2022 godkendt en revision af modulerne ”Korledelse”, ”sang”, ”Klaver”, ”Performancefag 1”, ”Performancefag 2”, ”Performancefag 3”, ”Musikæstetik”, ”Musik, lyd og entreprenørskab i teori og praksis” og ”Performance og produktion”. Dispensationen er gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 21. december 2022 godkendt en revision af modultypen i modulerne ”Musikhistorie og Problembaseret læring”, ”Analyse og Videnskabsteori” og ”Metode og empiri”.