Studieordning for bacheloruddannelsen i interaktionsdesign, 2022

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Datalogi

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Datalogi.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik B

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i interaktionsdesign. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Interaction Design.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Bacheloren

Viden

• Har viden om teori, metode og praksis inden for interaktionsdesign og de hertil relaterede fagligheder indenfor datalogi og industriel design.
• Har viden om usability, menneskelig kognition, designprincipper for visuelt design, forskellige interaktionsformer, og principper for brugeroplevelse ift. interaktionsdesign
• Har viden om visualiseringsmetoder i arbejdet med interaktionsdesign og anvendelsen af prototyper i udvikling af designkoncepter.
• Har viden om udarbejdelse af interaktionsdesignforslag og –alternativer til konkrete cases
• Har viden om design af interaktive fysiske og digitale produkter.
• Har viden om konstruktion af interaktive systemer gennem imperativ og objekt-orienteret programmering.
• Har viden om kvalitative og kvantitative metoder og deres anvendelse i interaktionsdesign.
• Har viden om brugerinddragelse og samarbejde med brugere og virksomheder i alle faser af en interaktionsdesignproces.
• Har viden om tilrettelæggelse af interaktionsdesignprocesser der integrerer information fra forskellige fagområder og stimulerer tværfagligt samarbejde.
• Har viden om metoder og teorier i relation til problembaseret projektarbejde
• Kan forstå og reflektere over teorier, metode og praksis.

Færdigheder

• Kan gennemføre interaktionsdesignprocesser i overensstemmelse med konkrete metoder
• Kan anvende metoder og redskaber indenfor interaktionsdesign til at angribe, strukturere og gennemføre aktiviteterne i en interaktionsdesignproces
• Kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger indenfor interaktionsdesign samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller.
• Kan analysere og udfolde et interaktionsdesignproblem, samt evaluere og vurdere kvaliteten af et interaktionsdesign og dets alternativer.
• Kan illustrere og kommunikere mulige interaktionsdesignløsninger på konceptniveau og gennem konkrete designløsninger.
• Kan gennemføre kvantitative og kvalitative undersøgelser, brugerorienterede og integrerede designprocesser, og samarbejde med virksomheder.
• Kan formidle faglige problemstillinger og løsninger til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere.

Kompetencer

• Kan analysere, designe, realisere og vurdere komplekse interaktionsdesigns gennem anvendelse af fagets centrale metoder og teorier.
• Kan redegøre præcist for centrale principper og retningslinjer for interaktionsdesign ift. både fysiske og digitale interaktive produkter og systemer.
• Kan anvende forskellige visualiseringsteknikker i en designproces, og vurdere kulturelle, markedsmæssige, brugsmæssige, æstetiske og tekniske forhold ved et interaktionsdesign.
• Kan omsætte interaktionsdesignkrav til et funktionelt interaktivt system.
• Kan planlægge og gennemføre kvalitative og kvantitative undersøgelser, og begrunde og vurdere metodiske valg i en interaktionsdesignproces
• Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.
• Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• forelæsninger
• klasseundervisning
• projektarbejde
• workshops
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• lærerfeedback
• faglig refleksion
• porteføljearbejde

Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Som det fremgår af titlerne, indeholder en række kursusmoduler videnskabsteori og videnskabelig metode. Det gælder navnlig kursusmodulerne Kvalitativ metode og Kvantitativ metode.

Studiestartsprøve
Studiestartsprøven er ikke ECTS-givende og vil ikke fremgå af eksamensbeviset.

Mål:                         
Studiestartsprøvens formål er at fastslå, om de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. De studerende skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen. Hvis de studerende ikke deltager i og består den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, bliver de udmeldt af studiet umiddelbart efter afholdelsen af reeksamen.

Studiestartsprøven vil blive afholdt i løbet af de første uger af semesteret.

Indhold:                   
Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet og indeholder eksempelvis en række generelle spørgsmål om den studerendes forventninger til studiet og grundlaget for studievalget.

Reeksamen:            
Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedrørende studiestartsprøven, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

Prøveform:             
Skriftlig prøve

Bedømmelse:           
Intern censur. De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

Klageadgang:           
De studerende kan klage over studiestartsprøven til Universitetet. Klagen skal indgives til Universitetet på sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

19: Henvisninger til uddybende information

Mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen, er offentliggjort på studienævnets hjemmeside

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022 for studerende, der påbegynder deres 1. og 3. semester.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2021 efter sommereksamen 2022.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 15. november 2022 godkendt, at modulet "Grundlæggende objektorienteret programmering" ændrer prøveform fra mundtlig til skriftlig eller mundtlig gældende fra efteråret 2023. 

Prodekanen for uddannelse har den 7. december 2022 godkendt, at læringsmålene for modulet "Anvendt grundlæggede programmering" på 2. semester revideres, så de korrekte læringsmål fremgår. Dispensationen er gældende fra foråret 2023.