Studieordning for bacheloruddannelsen i Psykologi, 2022

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg. 

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen og bachelorsidefag i psykologi hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen og bachelorsidefag i psykologi hører under Studienævn for Psykologi

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen og bachelorsidefag i psykologi er tilknyttet censorkorps for Psykologi.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Historie B, Idéhistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
  • Matematik B



Adgangskrav for optagelse på uddannelsen som sidefag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Historie B, Idéhistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
  • Matematik B

Optagelse på bachelorsidefaget i Psykologi forudsætter, at den studerende har bestået de første to årsværk (120 ECTS-point) af et centralt fag inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække eller et andet fag efter studienævnets godkendelse. Studienævnet kan dispensere fra dette krav, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen BSc i psykologi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Psychology.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Bacheloruddannelsens kompetenceprofil:

Bacheloruddannelsen i psykologi er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner af primært formidlingsmæssig, konsultativ eller assisterende karakter inden for fagområder med psykologisk indhold samt kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse i psykologi og andre kandidatuddannelser.

Det overordnede formål med bacheloruddannelsen i Psykologi er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder.

VIDEN

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse, skal:

  • have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for almenpsykologien og i begrænset omfang inden for den anvendte psykologi og
  • kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for almenpsykologien og inden for den anvendte psykologi.

FÆRDIGHEDER

De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne:

  • anvende almenpsykologiens og den anvendte psykologis videnskabelige metoder og redskaber samt anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområder med psykologisk indhold,
  • vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse og løsningsmodeller
  • kritisk reflekteret og ansvarligt anvende digitale værktøjer til tilegnelse, bearbejdning, deling og formidling af viden samt
  • formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister.

KOMPETENCER

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne

  • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge,
  • indgå ansvarligt, selvrefleksivt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang og
  • identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

PBL-relaterede kompetencer:

De PBL-relaterede kompetenceområder samt deres progression.

Bachelorstudiet giver den studerende grundlæggende, almenpsykologiske kompetencer, der på Aalborg Universitet hænger uløseligt sammen med bærende PBL- kompetencer, som hhv. understøttes og udspringer af studiets problembaserede og projektorganiserede pædagogik. Den almenpsykologiske kompetencetilegnelse under studiet forstås som et samspil mellem to former for progression: horisontal progression (udbygning af det faglige indhold) og vertikal progression (udvikling mod et højere og mere integreret niveau af kompetencer samt øgning af selvstændighed). Den vertikale progression indbefatter endvidere udvikling af de studerendes almene studiekompetencer, herunder øget samarbejdskompetencer inklusive fortrolighed med anvendelsen af digitale redskaber til dette formål. Progressionen i studiet går på tværs af bachelor- og kandidatuddannelsen, idet bacheloruddannelsen giver grundlæggende almenpsykologiske kompetencer, mens kandidatuddannelsen på et forskningsbaseret grundlag introducerer til mere anvendelsesorienterede kompetenceområder inden for psykologien.

Bachelorsidefagets kompetenceprofil:

Bachelorsidefag i Psykologi er en forskningsbaseret uddannelse, som udgør det ene af to fag (centralt fag og sidefag) i en bacheloruddannelse, som er tilrettelagt med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser og andre specialiserede erhvervsfunktioner. 

Det overordnede formål med bachelorsidefaget i psykologi er, at den studerende gennem studier inden for bachelorsidefaget i Psykologi opnår den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og kompetencer inden for psykologis discipliner og metoder på et niveau, der lever op til nationale og internationale standarder, og som opfylder de kompetencemål, der er gældende inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække.

En kandidat med sidefag i Psykologi har nedenstående specifikke psykologfaglige kompetencer. Derudover har kandidaten fagspecifikke kompetencer opnået gennem sit centrale fag og generelle akademiske kompetencer opnået gennem både centralfaget og sidefaget.

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter afsluttet sidefag skal have:

  • forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for centrale dele af almenpsykologien og i et begrænset omfang inden for den anvendte psykologi og kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for psykologien.

De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt sidefagsuddannelse skal kunne:

  • anvende psykologiens teorier og metoder til at analysere psykologfaglige problemstillinger i forskellige typer af kontekster
  • vurdere teoretiske og praktiske psykologfaglige problemstillinger
  • reflekteret og ansvarligt anvende digitale værktøjer til tilegnelse, bearbejdning, deling og formidling af viden og
  • formidle teoretisk og forskningsbaseret viden om psykologfaglige emner på en overskuelig og systematisk måde, under hensyntagen til målgruppe og kontekst.

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt sidefagsuddannelse skal kunne:

  • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge inden for det almenpsykologiske handlingsrum
  • indgå ansvarligt, selvrefleksivt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang,
  • identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bacheloruddannelsen i Psykologi

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et delvist problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

En oversigt over bacheloruddannelsens fagelementer findes under §18.

Uddannelsen løber over seks semestre (1.-6. semester).

Uddannelsens 1. år (1. og 2. semester) er forankret i social- og personlighedspsykologi samt kvalitativ forskningsmetodologi.

Uddannelsens 2. år (3. og 4. semester) år er forankret i kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi samt kvantitativ forskningsmetodologi og statistik.

Uddannelsens 5. semester er forankret i anvendt psykologi: Klinisk Psykologi, arbejds- og organisationspsykologi og pædagogisk psykologi.

På uddannelsens 6. semester udarbejdes et almenpsykologisk bachelorprojekt, der forbinder social- og personlighedspsykologien med kognitions- og udviklingspsykologien samt inddrager psykologihistorie og videnskabsteori.

Uddannelsens valgfrie moduler er placeret på 4. og 6. semester. De angivne valgfrie moduler udbydes og oprettes efter studienævnsbeslutning.Hvis et valgfag ikke oprettes, tilbydes de studerende andre valgfag.

I uddannelsen kan indgå et ophold i udlandet. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra en kombination af følgende arbejds- og evalueringsformer:

  • forelæsninger
  • seminarundervisning
  • projektarbejde
  • workshops
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper) 
  • underviserfeedback
  • casestudies
  • faglig refleksion
  • litteraturstudier (i gruppe og individuelt).

Bachelorsidefaget i Psykologi

Sidefagene består af et bachelorsidefag, som læses på 5. og 6. semester af den studerendes bacheloruddannelse, og et kandidatsidefag, som læses på 1. og 2. og evt. 3. semester af den studerendes kandidatuddannelse. 

For en oversigt over bachelorsidefagets fagelementer se §18.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

Generelle prøvebestemmelser 

1)

Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Bachelorprojekter/projektet Almenpsykologi med psykologiens historie kan udarbejdes i fællesskab af indtil 4 studerende. Ved prøver i projekter anvendes følgende prøveform:

En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten eller det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Projektprøven er mundtlig og den enkelte studerende skal eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 22 af 09/01/2020 § 4 stk. 2).

Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enerum. I tilfælde af, at dette ønskes, meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse.

2)

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal og antal skrifttegn inkl. mellemrum medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord.

3)

De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

4)

Det obligatoriske pensum for en given prøve skal bestå af lærebogslitteratur af en kvalitet og sværhedsgrad, der mindst svarer til standarden for anerkendte internationale lærebøger inden for faget på universitetsniveau samt af originallitteratur i form af artikler fra anerkendte, peerreviewede forskningstidsskrifter, bidrag til forskningsantologier eller forskningsmonografier.

5)

Det valgfrie pensum for en given prøve kan i begrænset omfang bestå af lærebogslitteratur og skal herudover bestå af originallitteratur i form af artikler fra anerkendte, peer-reviewede forskningstidsskrifter, bidrag til forskningsantologier eller forskningsmonografier.

6)

En væsentlig del af pensum for en given prøve skal være udgivet i andre nationer end Danmark. Omfanget af pensum for en given prøve er angivet i standardsider. En standardside svarer som udgangspunkt til én side af en anerkendt, international lærebog i psykologi. Studienævnet kan fastsætte nærmere bestemmelser vedr. definitionen af en standardside.

7)

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

8)

Ved omprøve henvises til bestemmelser i gældende eksamensordning ved Aalborg Universitet.

9)

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig med 60 ECTS-point.

10)

For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ’Bestået’. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

11)

Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til enhver tid gældende eksamensordning ved AAU.

12)

Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for deltidsstuderende.

18: Uddannelsesoversigt

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedøm­melsen bestået/ikke bestået.Prøverne er enten interne eller eksterne.

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Problembaseret læring
(BAPSY20221)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Socialpsykologi med samfundsteori
(BAPSY20202)
Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Personlighedspsykologi
(BAPSY20203)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
2. Semester
Kvalitativ forskningsmetodologi
(BAPSY20222)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Psykologiens videnskabsteori
(BAPSY20205)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
Videregående social- og personlighedspsykologi
(BAPSY20223)
Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
3. Semester
Kognitionspsykologi
(BAPSY20207)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Udviklingspsykologi
(BAPSY20208)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Biologisk Psykologi
(BAPSY20209)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
4. Semester
Kvantitativ forskningsmetodologi med statistik
(BAPSY20224)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Videregående kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi
(BAPSY20225)
Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Valgfag Kursus 5
5. Semester
Klinisk Psykologi
(BAPSY202012)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Arbejds- og organisationspsykologi
(BAPSY202013)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig Dansk
Pædagogisk psykologi
(BAPSY202014)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
6. Semester
Bachelorprojekt
(BAPSY20226)
Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk
Psykiatri
(BAPSY202015)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
Valgfag Kursus 5

Undervisning i videnskabelig metode foregår primært i modulerne ”Kvalitativ forskningsmetodologi”,  ”Kvantitativ forskningsmetodologi med statistik”, ”Videregående social- og personlighedspsykologi”, ”Videregående kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi” og ”Bachelorprojekt”, men indgår i øvrigt i samtlige moduler i forhold til modulernes faglige indhold.

Undervisning i videnskabsteori foregår primært i modulet ”Videnskabsteori”, men indgår i øvrigt i samtlige moduler i forhold til modulernes faglige indhold.

 
Valgfag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Lykke og livskvalitet - er det det samme?
(BAPSY2020VM2)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Sundhedspsykologi
(BAPSY2020VM5)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Almenpsykologiens styrke i psykologisk praksis
(BAPSY2021VM2)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Informationsvisualisering: Visuel perception af viden, information og data
(BAPSY2021VM6)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Køn og feminisme i Psykologi
(BAPSY2021VM7)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Ungdommen og præstationskultur
(BAPSY2022VM1)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Flersprogethed i uddannelsessystemet
(BAPSY2022VM2)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Formidling af psykologisk viden
(BAPSY2022VM3)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Familien
(KAPSY2023VM2)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Religionspsykologi
(KAPSY2023VM3)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk

Udbydes som: Sidefag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Centralt fag 30
2. Semester
Centralt fag 30
3. Semester
Centralt fag 30
4. Semester
Centralt fag 30
5. Semester
Socialpsykologi med samfundsteori
(SIPSY20206)
Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Centralt fag 15
6. Semester
Personlighedspsykologi
(SIPSY20207)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Sundhedspsykologi
(SIPSY20208)
Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig Dansk
Introduktion til psykologisk forskningsmetodologi
(SIPSY20231)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetEkstern prøveSkriftlig Dansk
Formidling af psykologisk viden
(SIPSY20224)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder semesterplaner. Du kan læse mere om uddannelsen på www.psykologi.aau.dk

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022. Studieordningen træder i kraft for studerende, der pr. 1. september 2022 påbegynder deres 1. semester, 3. semester og 5. semester.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning fra 2021, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 16. november 2022 godkendt en revision af modulet ”Introduktion til psykologiens forskningsmetodologi” gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 16. november 2022 godkendt, at valgfagene ”Familien” og ”Religionspsykologi” udbydes gældende fra efteråret 2023.