Studieordning for bacehoruddannelsen i innovation og digitalisering, 2022

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Politik og Samfund

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for De Erhvervsøkonomiske Censorkorps.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik B
• Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i innovation og digitalisering. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Innovation and e-Government.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

Derudover forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Bacheloruddannelsens formål er, at den studerende opnår en bred grundlæggende viden inden for:

• IT og digitalisering,
• Innovation og forandring
• Organisation og ledelse inden for den offentlige sektor.

Den studerende skal gennem uddannelsen opnå en bred grundlæggende viden om fagets teorier, metoder og praksis, så den studerende kan identificere, formulere, analysere og løse komplekse problemstillinger relateret til innovation og digitalisering i den offentlige sektor. Bacheloruddannelsen kvalificerer den studerende til videreuddannelse på en relevant kandidatuddannelse og til udøvelse af erhvervsfunktioner.

Bacheloruddannelsen er adgangsgivende til kandidatuddannelse i IT-ledelse (cand.it i it-ledelse).

Uddannelsens fag

Bacheloruddannelsen omfatter tre tværfaglige grundfag ”IT og digitalisering”, ”Organisation og ledelse”, samt ”Innovation og forandring”, inden for rammerne af disse grundfag er uddannelsen opbygget af 22 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer.

På hvert semester, undtagen det afsluttende semester, udbydes et kursusmodul inden for hvert af de tre grundfag: ”IT og digitalisering”, ”Organisation og ledelse”, samt ”Innovation og forandring”. De tre kursusmoduler understøtter det overordnede tema for semestret, og gennem udarbejdelse af et studie projekt (det 4. modul på et semester) anvender de studerende udvalgte teorier og metoder fra semestrets kursus moduler på en central problemstilling inden for semestrets tema.

De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse

acheloruddannelsen har et særligt fokus på den offentlige sektor, herunder hvordan man kan udvikle offentlig administration, organisationsformer og ydelser inden for de store velfærdsområder ved hjælp af innovativ brug af informationsteknologi, og bachelorerne opnår således kompetence til at:

• Arbejde med
  • IT-udvikling, digitalisering og organisations- og serviceudvikling i offentlige institutioner, som fx: Udvikling og implementering af selvbetjeningsløsninger til borgerservice, velfærdsteknologi inden for fx plejesektoren, eller digitale hjælpemidler i forbindelse med undervisning, samt effektivisering af forvaltnings- og ledelsesmæssige opgaver.
• Påbegynde en kandidatuddannelse inden for cand.it. i IT-ledelse eller andre relevante områder.

Bachelorer, som vælger at stoppe deres uddannelsesforløb efter endt bacheloruddannelse, forventes at finde ansættelse inden for IT-virksomheder (IT er kernen i forretningsgrundlaget), der udvikler IT-systemer i bred forstand (således også indlejrede systemer i fx robotter, IT systemer der understøtter pædagogiske processer og anden velfærdsteknologi), eller IT-intensive funktioner i offentlige institutioner, som arbejder med digitalisering og organisations- og serviceudvikling.

Kompetence profil

Viden:

• Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for a) ”IT og digitalisering”, ”organisation og ledelse”, samt ”innovation og forandring” og inden for b) væsentlige sektorer og områder inden for den offentlige sektor som fx sundheds- og plejesektoren. Formålet er, at de studerende skal kunne anvende den viden, der tilegnes under (a) til at og forbedre praksis under (b). Denne viden omfatter ikke kun, hvordan den offentlige sektor fungerer i Danmark, men også at man har viden om, og kan hente inspiration fra, hvordan tilsvarende problemstillinger håndteres i andre lande.
• Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis. Denne forståelse og refleksion omfatter både teori, metode og praksis, der indgår i de studerendes egen værktøjskasse  – analoge såvel som digitale værktøjer og metoder – (fx teorier, metoder og praksis, som kan bringes i anvendelse, når man skal digitalisere offentlige sagsgange eller serviceydelser) samt teori, metoder og praksis inden for den sektor eller område der konkret arbejdes med (fx metoder og praksis inden for sundheds- og plejesektoren).

Færdigheder: 

• Skal kunne anvende videnskabelige metoder og redskaber inden for ”IT og digitalisering”, ”organisation og ledelse”, og ”innovation og forandring” samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for disse områder, herunder fx at kunne medvirke ved planlægning og gennemførelse af innovative digitaliseringsprojekter i den offentlige sektor, eller evaluere nye teknologier før og efter de tages i brug.
• Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller – analoge såvel som digitale værktøjer og metoder – herunder fx gennemføre en analyse af arbejdspraksis og/eller serviceydelser inden for et specifikt velfærdsområde og deltage i udarbejdelse af forslag til, hvordan denne arbejdspraksis og/eller serviceydelse kan effektiviseres eller forbedres vha. innovative teknologianvendelser
• Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikkespecialister, herunder fx formidle problemstillinger, analyser og mulige løsninger til ledere, fremtidige brugere, borgere, politikere, leverandører og andre interessenter i forbindelse med digitaliseringsprojekter.

Kompetencer:

• Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge, herunder både teknisk, organisatorisk og politisk kompleksitet. Kandidaterne skal således kunne navigere i både politiske og administrative systemer og forstå de forskellige former for beslutningsprocesser der kendetegner de forskellige niveauer i den offentlige sektor som omgiver og skaber rammerne for, men også påvirkes af, digitaliserings og innovationsprojekter.
• Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Typisk vil kandidaterne skulle samarbejde med højt specialiserede faggrupper som fx fagprofessionelle inden for sundhedssektoren og IT specialister i forbindelse med udvikling og implementering af ny teknologi, men også borgere der påvirkes af teknologien.
• Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Denne læring omfatter både læring i forbindelse med at forbedre egen arbejdspraksis (fx det at forbedre egne kompetencer og praksis inden for digitalisering) og læring relateret til at forbedre andres arbejdspraksis (fx det at kunne forstå et nyt domæne eller en ny type arbejdspraksis inden for den offentlige sektor).

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse. Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering er opbygget af 22 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelemen­ter, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. 

Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium.

Nedenstående oversigt viser hele bacheloruddannelsens moduler med angivelse af deres place­ring på semester, ECTS-point og deres status som hhv. konstituerende fag og valgfag.

På hvert semester, undtagen det afsluttende semester, udbydes et modul inden for hvert af de tre grundfag: ” IT og digitalisering”, ”Organisation og ledelse”, samt ”Innovation og forandring”.

De tre kursus moduler understøtter det overordnede tema for semestret, og gennem udarbejdelse af et studieprojekt (det 4. modul på et semester) anvender de studerende udvalgte teorier og metoder fra semestrets kursus moduler på en central problemstilling inden for semestrets tema.

• Designkriteriet bag de enkelte moduler er, at de skal omfatte centrale generelle teorier og metoder der findes inden for området (fx generel organisationsteori), men også de specifikke omstændigheder, der knytter sig til anvendelsen af disse inden for en offentlig kontekst (fx hvordan produktion af offentlige serviceydelser organiseres).
• Alle semestre omfatter interaktion med praksis. Omfanget og kompleksiteten af denne interaktion er stigende gennem studiet. Interaktionen gør dels uddannelsen mere relevant, nærværende og spændende for de studerende, dels øger det læringsudbyttet. Interaktion med praksis omfatter, men er ikke begrænset til:
  • Udarbejdelse af studieprojekter i samarbejde med typiske aftagervirksomheder, dvs. primært offentlige virksomheder på alle niveauer, konsulentvirksomheder, der rådgiver offentlige virksomheder inden for de områder, som uddannelsen omfatter, samt IT leverandører der udvikler teknologier og applikationer fx til centrale velfærdsområder.
  • Anvendelse af praktikere som gæstelærere. På de semestre, hvor man arbejder med et specifikt velfærdsområde (fx sundhedssektoren), tilknyttes en eller flere praktikere med indsigt i de problemstillinger der knytter sig til digitalisering inden for det pågældende område.
  • Casebaseret undervisning, hvor de studerende får mulighed for at anvende de teorier og metoder, der undervises i på centrale problemstillinger.
• Der lægges vægt på internationalisering. Internationaliseringen omfatter, men er ikke begrænset til:
  • De studerende skal have mulighed for at blive tilknyttet et udenlandsk universitet i et semester.
• De studerende skal bibringes en forståelse for innovativ udvikling og brug af teknologi inden for de store velfærdsområder i Danmark, dvs. en forståelse, der rækker ud over den traditionelle opfattelse af IT som et administrativt redskab.
• Teknologi og innovation er ikke bare noget de studerende læser om – uddannelse skal i sig selv opfordrer til innovation fx i projektarbejdet, og de studerende skal opnå kompetence i at anvende og udvikle innovativ teknologi.
• Som en del af hvert semester introduceres de studerende til det (velfærds)område som det pågældende semester adresserer, herunder væsentlige teorier og metoder, der er centrale i forhold til arbejdspraksis, organisering og ledelse inden for det pågældende område.
• De studerende skal gradvist gennem de enkelte semestre blive bedre og bedre til selvstændigt at mestre projektarbejdsformen og tilegne sig en professionel og systematisk projektpraksis.

Regler omkring forløb og afslutning af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Til hvert projektmodul (jf. modul 4, 8, 12, 16 og 20)  på de enkelte semestre tilknyttes et metodekursus med varierende fokus, der giver de studerende en indføring i videnskabsteori og videnskabelig metode.  

19: Henvisninger til uddybende information

Uddybende information om uddannelsen fås via hjemmesiden for Uddannelser ved Institut for Politik og Samfund
AAU-studerende finder flere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen, kursusplaner m.m. i moodle.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter sommereksamen 2024.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

Regler om afslutning af bacheloruddannelsen
Bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering skal være afsluttet senest 5 år efter den er påbegyndt.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 15. september 2022 godkendt, at valgfaget "Professionelle, ledelse og etik i velfærdsstaten" udskiftes med valgfaget "Professionelle og ledelse i velfærdsstaten" gældende fra efteråret 2022.

Prodekanen for uddannelse har den 7. juni 2023 godkendt, at modulerne ”Modul 9: IT og digitalisering 3: Velfærds- og sundhedsteknologi” og ”Modul 10: Organisation og ledelse 3: Politikdannelse, -analyse, -implementering og evaluering” udskiftes med det nye modul ”Politik, implementering og evaluering” på 3. semester gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 11. november 2024 godkendt, at valgfaget ”Politisk psykologi” ikke længere udbydes samt en mindre revision af modulbeskrivelserne for valgfagene ”Udvikling, økologi og klimaforandringer” og ”Professionelle og ledelse i velfærdsstaten” gældende fra foråret 2024.