Studieordning for masteruddannelsen i Læreprocesser, 2023

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministerietbekendtgørelse nr. 19 af 9. januar 2020 (masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 24 af 9. januar 2020(deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Studienævn for Efter- og videreuddannelse i Kultur og Læring.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Masteruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Uddannelsesvidenskab, Gymnasiepædagogik og Læring.

7: Adgangskrav

Masteruddannelsen i Læreprocesser er overordnet rettet mod følgende målgrupper:

  • Undervisere og medarbejdere med overordnede og/eller tværgående funktioner inden for forskellige typer uddannelsesinstitutioner
  • Ledere og konsulenter med ansvar for medarbejderuddannelse i private og offentlige organisationer og virksomheder.
  • Konsulenter, rådgivere mm. inden for områder som læring og kompetenceudvikling i offentlig og privat servicevirksomhed.

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren mindst har gennemført en akademisk bacheloruddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en mellemlang videregående uddannelse eller en diplomuddannelse inden for områder, som er relevante i forhold til studiet af læring og læreprocesser. Følgende videregående uddannelser giver direkte adgang til optagelse på uddannelsen:

  • Kandidatuddannelser og bacheloruddannelser, som er relevante for studiet af læring og læreprocesser. Det gælder fx uddannelser inden for psykologi, kommunikation, sociologi, organisation, pædagogik.
  • Professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen, professionsbacheloruddannelsen som pædagog, professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed.
  • Professionsbacheloruddannelsen som sygeplejerske, forudsat at ansøgeren har gennemført relevant, teoretisk efter-/videreuddannelse på diplomniveau (reguleret forløb) inden for det pædagogiske område svarende til 10 ECTS (9 ECTS på gammel diplomordning)
  • Uddannelsen til folkeskolelærer
  • Uddannelsen til pædagog, forudsat at ansøgeren, ud over bestået pædagogeksamen, har gennemført relevant, teoretisk efter-/videreuddannelse på diplomniveau (reguleret forløb) svarende til 10 ECTS (9 ECTS på gammel diplomordning)
  • Mellemlange, videregående uddannelser (fx uddannelser inden for sundhedsområdet) forudsat at ansøgeren har gennemført relevant efter-/videreuddannelse på diplomniveau (reguleret forløb) inden for det pædagogiske område svarende til 15 ECTS (18 ECTS på gammel diplomordning)
  • Diplomuddannelser, hvis indhold er relevant for studiet af læring og læreprocesser

Stk. 2
Adgangen til Masteruddannelsen i Læreprocesser forudsætter endvidere, at ansøgeren, efter endt, adgangsgivende uddannelse, har mindst to års relevant erhvervserfaring, eksempelvis pædagogisk og/eller ledelsesmæssig erfaring på forskellige niveauer i det formelle skole- og uddannelsessystem og på førskoleområdet; erfaring med udvikling af menneskelige ressourcer og videnledelse i organisationer og virksomheder; erfaring med uddannelsesdesign og –udvikling mm.

Stk. 3
Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Masteruddannelsen uden specialisering giver ret til betegnelsen Master i læreprocesser (MLP). Den engelske betegnelse er Master of Learning Processes (MLP). 

Masteruddannelsen med specialisering i Didaktik og professionsudvikling giver ret til betegnelsen Master i Læreprocesser, med specialisering i Didaktik og Professionsudvikling (MLP). Den engelske betegnelse er Master of Learning Processes, specializing in Didactics and Professionalisation (MLP).

Masteruddannelsen med specialisering i Evaluering og kvalitetsudvikling giver ret til betegnelsen Master i læreprocesser, med specialisering i evaluering og kvalitetsudvikling (MLP). Den engelske betegnelse er Master of Learning Processes, specializing in Evaluation, Assessment and Quality Development (MLP).

Masteruddannelsen med specialisering i Forandringsledelse og arbejdsmiljø giver ret til betegnelsen Master i læreprocesser, med specialisering i forandringsledelse og arbejdsmiljø (MLP) Den engelske betegnelse er Master of Learning Processes, specializing in Change Management and Work Environment (MLP).

Masteruddannelsen med specialisering i Innovation og kreativt læringsdesign giver ret til betegnelsen Master i læreprocesser med specialisering i innovation og kreativt læringsdesign (MLP). Den engelske betegnelse er Master of Learning Processes specializing in Innovative and Creative Learning Design (MLP).

Masteruddannelsen med specialisering i Ledelses- og organisationspsykologi giver ret til betegnelsen Masteruddannelse i læreprocesser, med specialisering i ledelses- og organisationspsykologi (MLP). Den engelske betegnelse er Master's Programme in Learning Processes, specializing in Leadership and Organizational Psychology (MLP).

Masteruddannelsen med specialisering i Matematik, naturvidenskab og teknologi i videnssamfundet giver ret til betegnelsen Masteruddannelse i læreprocesser, med specialisering i matematik, naturvidenskab og teknologi i videnssamfundet (MLP). Den engelske betegnelse er Master's Programme in Learning Processes, specializing in Mathematics, Science and Technology in the Knowledge Society (MLP).

Masteruddannelsen med specialisering i Offentlig kapacitetsopbygning og samskabelse giver ret til betegnelsen Master i læreprocesser med specialisering i offentlig kapacitetsopbygning og samskabelse. Den engelske betegnelse er Master of Learning Processes with specializations in Public Capacity Building and Co-creation.

Masteruddannelsen med specialisering i Pædagogisk ledelse giver ret til betegnelsen Master i læreprocesser med specialisering i pædagogisk ledelse. Den engelske betegnelse er Master of Learning Processes with specialization in Leadership of Pedagogical Institutions.

Masteruddannelsen med specialisering i Udvikling af virksomheders sociale ansvarlighed giver ret til betegnelsen Master i læreprocesser, med specialisering i udvikling af virksomheders sociale ansvarlighed (MLP). Den engelske betegnelse er Master of Learning Processes, specializing in Development of Corporate Social Responsibility (MLP).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Masteruddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

En master har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring.
En master kan gennem videnskabeligt grundlagte personlige og faglige kompetencer varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Masteruddannelsen tilbyder studerende med praktisk erhvervserfaring en forskningsbaseret videregående uddannelse inden for læring og læreprocesser. Uddannelsens overordnede formål er at give den studerende kompetence til at iværksætte, udvikle og vurdere læreprocesser i analoge og/eller digitale kontekster indenfor erhverv, uddannelse og samfund. Dette overordnede formål uddybes i nedenstående delmål.

Stk. 2
Målet for tilegnelsen af viden og forståelse er, at den studerende efter endt masteruddannelse skal have:

  • Viden om teorier om læring og læreprocesser, herunder læring i erhvervs- og arbejdssammenhæng.
  • Forståelse af og evne til teoretisk refleksion over udvalgte emner og problemstillinger inden for studiet af læreprocesser.

Stk. 3
Målet for tilegnelsen af færdigheder er, at den studerende efter endt masteruddannelse skal have opnået:

  • Færdigheder i at anvende fagområdets videnskabelige teorier og metoder til at planlægge, organisere og evaluere, læreprocesser i analoge og/eller digitale kontekster
  • Færdigheder i at identificere læringsmæssige problemstillinger samt opstille relevante løsnings- og analysemodeller til vurdering heraf
  • Færdigheder i at diskutere fagområdets problemstillinger og løsningsmodeller samt færdigheder i at reflektere over egen læring og arbejde med udviklingen af egne kompetencer i forbindelse med udførelsen af opgaver i relation til læring og læreprocesser.

Stk. 4
Målet for tilegnelsen af kompetencer er, at den studerende efter endt masteruddannelse skal have opnået:

  • Kompetencer til selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde inden for læring og læreprocesser i analoge og/eller digitale kontekster, samt at påtage sig et professionelt ansvar
  • Kompetencer til at styre og udvikle komplekse og uforudsigelige arbejdssituationer og udvikle nye løsningsmodeller til de aktuelle problemstillinger.
  • Kompetencer til selvstændigt at varetage egen faglig udvikling.

Stk. 5
Den studerende kan på uddannelsens 3. semester vælge at følge projektmodulet ’Læring og forandring’ eller vælge at følge et af følgende specialiseringsmoduler:

  • Evaluering og kvalitetsudvikling (Evaluation, Assessment and Quality Development)
  • Forandringsledelse og arbejdsmiljø (Change Management and Work Environment)
  • Didaktik og Professionsudvikling (Didactics and Professionalisation)
  • Offentlig kapacitetsopbygning og samskabelse (Public Capacity Building and Co-creation)

Nedenstående er specialiseringsområder, der indgår i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, som følges fra 1.-4. semester.

  • Specialisering i Ledelses- og Organisationspsykologi (Leadership and Organizational Psychology)
  • Specialisering i Pædagogisk Ledelse i Praksis (Educational Leadership)
  • Innovation og kreativt læringsdesign (Innovative and Creative Learning Design
  • Offentlig kapacitetsopbygning og Samskabelse (Public Capacity Building and Co-creation)

Det afsluttende masterprojekt på uddannelsens 4. semester udarbejdes inden for det valgte specialiseringsområde.

Stk. 6
De specifikke læringsmål og prøvebestemmelser for uddannelsens moduler, herunder specialiseringsmodulerne, fremgår under modulbeskrivelserne §18.

Stk. 7

AAU tilrettelægger uddannelser med didaktisk afsæt i problembaseret læring (PBL). Som en problembaseret læringsuddannelse støtter Studieordningen for Masteruddannelsen i Læreprocesser med specialiseringer masterstuderende i at udvikle kompetencer inden for fire PBL-kompetencefelter:

  1. Problemorienterede kompetencer, herunder kompetencer til at kunne identificere, analysere, formulere og behandle autentiske problemer på eksemplarisk vis (P)
  2. Interpersonelle kompetencer, der gør det muligt at arbejde med komplekse problemer og udføre professionel praksis i forskelligartede samarbejdsrelationer (I)
  3. Strukturelle kompetencer med særligt henblik på projektorganisering, da det problembaserede arbejde, i lighed med anden professionel praksis, skal organiseres (S)
  4. Refleksive/meta-kognitive kompetencer, der gør det muligt at reflektere over egen læring og arbejde med udviklingen af egne kompetencer i forbindelse med udførelsen af givne opgaver (R)

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen bygger på en tværfaglig, problemorienteret tilgang og vil i sin tilrettelæggelse inddrage deltagernes erfaring og praksis. Uddannelsen involverer en betydelig grad af samarbejde blandt de studerende. Uddannelsen vil være tilrettelagt som en kombination af forskellige undervisnings-, arbejds- og samarbejdsformer:

  • Seminarer bestående af blandt andet foredrag, workshops, gruppearbejde mm.
  • Fjernundervisning i form af elektroniske forelæsninger, læsning med opgaver, fremlæggelse af opgaver, diskussion mm.
  • Forskellige former for skriftlige opgaver og projektarbejde med tilknyttet faglig vejledning

Obligatoriske moduler:

Læringsteori1. sem.5 ECTS
Organisatorisk læring1. sem.5 ECTS
Videnskabsteori og metode1. sem.5 ECTS
Læring i praksis2. sem.10 ECTS
Evaluering af læreprocesser2. sem5 ECTS
Videnskabsteori og metode II3. sem.5 ECTS
Masterprojekt*4. sem.15 ECTS

* Studerende, der har valgt specialiseringsområde på 3. semester, skriver projektet inden for pågældende område.
Studerende, der på 3. semester har fulgt projektmodulet ‘Læring og forandring’ kan frit vælge en problemstilling inden for uddannelsens fagområder. (dog ikke de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, som følges fra 1.-4. semester).

Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge é

Evaluering og kvalitetsudvikling (specialiseringmodul)3. sem10 ECTS
Forandringsledelse og arbejdsmiljø (specialiseringsmodul)  
Didaktik og professionsudvikling (specialiseringsmodul)  
Læring og forandring (projektmodul)  
Ledelses- og organisationspsykologi (specialiseringsmodul – del af særligt tilrettelagt forløb)  
Pædagogisk ledelse (specialiseringsmodul – del af særligt tilrettelagt forløb)  
Innovation og kreativt læringsdesign (specialiseringsmodul – del af særligt tilrettelagt forløb  
Offentlig Kapacitetsopbygning & Samskabelse ((specialiseringsmodul – del af særligt tilrettelagt forløb)  

Stk. 2
De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang, studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilslutning til dem.
Fag, som under valgfrie moduler er fremhævet med fed, indgår sædvanligvis i særligt tilrettelagte masterforløb over 4 semestre. Fagene kan dermed ikke gennemføres som enkeltfag men udelukkende følges af studerende, der fra studiestart følger masteruddannelsen tilrettelagt i form af et af disse særligt tilrettelagte forløb. Studienævnet kan også udbyde enkeltfagene løsrevet – enten i semestre, hvor de naturligt er placeret i forhold til igangværende masterforløb eller helt særskilt som enkeltfag. Uanset hvordan enkeltfagene er udbudt, kan de indgå i samlet master med samme specialisering

Stk. 3
Studerende kan vælge at erstatte det valgfri modul fra ovenstående liste med valgfag af tilsvarende omfang fra Masteruddannelsen i it, specialiseringen i organisation, som udbydes som led i it-Vest samarbejdet. Vælger man dette, opnår man titlen Master i Læreprocesser med Specialisering i It, Organisation. Den studerende kan desuden ansøge studienævnet om lov til at erstatte et valgfag fra ovenstående liste med et relevant fag af tilsvarende omfang og niveau, som udbydes ved Aalborg Universitet eller af andre universiteter. Valgfag/valgfrie moduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point.

 

Generelle prøvebestemmelser

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået.


Stk. 2
Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern bedømmer eller en censor.

Stk. 3
Projekter, emnestudier mv. kan, hvor intet andet er bestemt, udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Masterspecialet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 4 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder, hvor intet andet er bestemt, følgende prøveform:

En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig projektprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse.

Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i projektrapporten.

Prøvetiden er, hvor intet andet er bestemt normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højest i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusive tid til votering og karaktergivning.

Stk. 4
Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord.
Opgaver som ikke holder sig inden for det angivne sidetal i studieordningen sendes ikke til bedømmlese. Opgaven vil blive registreret som ”ej bedømt" og giver ret til deltagelse i reeksamen i samme eksamenstermin.

Stk. 5
Uddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, at den er påbegyndt. Der kan ikke holdes orlov fra uddannelser under Lov om Åben Uddannelse.

Stk. 6
For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at
gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Stk. 7
Prøvebestemmelserne skal læses sammen med den til enhver tid gældende eksamensordning.

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som:
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Læringsteori, videnskabsteori og metode
(MAELF20231)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Organisatorisk læring
(MAELF20233)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
2. Semester
Læring i praksis
(MAELF20234)
Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Evaluering af læreprocesser
(MAELF20235)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
3. Semester
Videnskabsteori og metode II
(MAELF202319)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
Specialiseringsmoduler
Vælg 10 ECTS
4. Semester
Masterprojekt
(MAELF202320)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

 
Specialiseringsmoduler
Vælg 10 ECTS
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Læring og forandring
(MAELF20236)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Forandringsledelse og arbejdsmiljø
(MAELF20238)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Dansk
Evaluering og kvalitetsudvikling
(MAELF20237)
Projekt 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Dansk
Didaktik og professionsudvikling
(MAELF20239)
Projekt 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Dansk
Offentlig kapacitetsopbygning og samskabelse
(MAELF202318)
Projekt 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Dansk

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Ledelses- og organisationspsykologi
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Læringsteori, videnskabsteori og metode
(MAELF20231)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Organisatorisk læring
(MAELF20233)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
2. Semester
Læring i praksis
(MAELF20234)
Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Evaluering af læreprocesser
(MAELF20235)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
3. Semester
Videnskabsteori og metode II
(MAELF202319)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
Ledelses- og organisationspsykologi
(MAELF202312)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
4. Semester
Masterprojekt
(MAELF202320)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Pædagogisk ledelse
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Læringsteori, videnskabsteori og metode
(MAELF20231)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Organisatorisk læring
(MAELF20233)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
2. Semester
Læring i praksis
(MAELF20234)
Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Evaluering af læreprocesser
(MAELF20235)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
3. Semester
Videnskabsteori og metode II
(MAELF202319)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
Pædagogisk ledelse i praksis
(MAELF202313)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
4. Semester
Masterprojekt
(MAELF202320)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Offentlig kapacitetsopbygning og samskabelse
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Læringsteori, videnskabsteori og metode
(MAELF20231)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Organisatorisk læring
(MAELF20233)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
2. Semester
Læring i praksis
(MAELF20234)
Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Evaluering af læreprocesser
(MAELF20235)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
3. Semester
Videnskabsteori og metode II
(MAELF202319)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
Offentlig kapacitetsopbygning og samskabelse
(MAELF202318)
Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
4. Semester
Masterprojekt
(MAELF202320)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Innovation og kreativt læringsdesign
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Læringsteori, videnskabsteori og metode
(MAELF20231)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Organisatorisk læring
(MAELF20233)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
2. Semester
Læring i praksis
(MAELF20234)
Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Evaluering af læreprocesser
(MAELF20235)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
3. Semester
Videnskabsteori og metode II
(MAELF202319)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
Innovation og kreativt læringsdesign
(MAELF202315)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
4. Semester
Masterprojekt
(MAELF202320)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør og vedligeholder løbende mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen, via uddannelsens e-læring platform.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Efteruddanenlse i Læring og Filosofi og godkendt af dekanen. Studieordningen træder i kraft pr. 1. februar 2023 og gælder for alle studerende, der påbegynder masteruddannelsen på denne dato eller senere.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter vintereksamen 2024/25.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen