Studieordningen for master i it, Linjen i Organisation, 2021

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for Masteruddannelsen i it, Organisation (MIT) ved Aalborg Universitet i it-vest samarbejdet.
Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

Denne studieordning er udstedt i medfør af Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 1187 af 07/12/2009 om masteruddannelser ved universiteterne. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=127798

Der fastsættes nærværende studieordning for masteruddannelsen i it (MIT) ved Kultur og læring i It-vest samarbejdet.

Der henvises i øvrigt til deltidsuddannelsesbekendtgørelsen, eksamensbekendtgørelsen og karakterskalabekendtgørelsen.

Love og bekendtgørelser samt universiteternes regler på uddannelsesområdet kan findes i universiteternes elektroniske regelsamlinger.

Uddannelsen udbydes af Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet i regi af It-vest – samarbejdende universiteter.

Masteruddannelsen i it, linjen i Organisation ved Kultur og læring hører under Efteruddannelse i læring og filosofi

Studieordningen består af studieordningen og et fagbilag.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministerietbekendtgørelse nr. 19 af 9. januar 2020 (masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 24 af 9. januar 2020(deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet.

Uddannelsen udbydes i it-vest samarbejdet af Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.

4: Fakultetstilhørsforhold

Uddannelsen hører under det Humanistiske fakultet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Masteruddannelsen i it, linjen i Organisation ved Aalborg Universitet hører under Studienævnet for Efteruddannelse i Læring og Filosofi.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Master i it, linjen organisation hører under censorkorpset for informationsvidenskab og interaktive medier.

7: Adgangskrav

3 Adgangskrav og forudsætninger

Ansøger til linjen i organisation skal have gennemført mindst:

• en akademisk bacheloruddannelse eller
• en professionsbacheloruddannelse eller
• en mellemlang videregående uddannelse eller
• en diplomuddannelse gennemført som et regulært forløb.

Ønsker den studerende, at en fagpakke (valgfagspakke) fra en anden linje end den linje, vedkommende er optaget på, skal indgå i den samlede masteruddannelse, skal den studerende opfylde adgangskravene for fagpakken og den linje fagpakken hører til.

Adgangskrav (Erhvervsmæssige)

Ansøger skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Der kan ikke dispenseres fra dette krav.

Relevant erhvervserfaring betyder for linjen i Organisation:

• Beskæftigelse med it-faglige og organisatoriske problemstillinger, der ligger inden for linjens faglige område.

Udvælgelse af studerende og ansøgere

Ved eventuel adgangsbegrænsning på en fagpakke indgår følgende kriterier i udvælgelsen blandt de studerende og kvalificerede ansøgere, i prioriteret rækkefølge:

• studerende der er indskrevet på masteruddannelsen og har gennemført andre fagpakker har første prioritet
• relevansen af ansøgerens erhvervserfaring inden for fagpakkens emne
• relevansen af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund for fagpakkens emne

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Den, der har bestået uddannelsen, har ret til at betegne sig ”Master i it, organisation”.På engelsk anvendes titlen”Master of IT, Organisation”.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Masteruddannelsen er normeret til et årsværk (60 ECTS-point).

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

I studiets pensum indgår bøger og artikler forfattet på engelsk, og den studerende kan komme til at møde engelsktalende undervisere. Deltagelse på studiet forudsætter derfor, at den studerende er i stand til at læse og forstå faglitteratur og fagsprog på engelsk.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Kompetenceprofil for linjen organisation

Foruden de generelle kompetencer for uddannelsen supplerer linjen organisation ved at give den studerende nedenstående viden, færdigheder og kompetencer:

Viden og forståelse

En Master i it, organisation

• har bred viden om arbejdet med organisatoriske og forretningsmæssige problemstillinger i forbindelse med udvikling og implementering af it
• har på centrale, udvalgte områder inden for informationssystemer i organisationer dybe teoretiske såvel som praktiske kompetencer og overblik
• kan på et videnskabeligt grundlag reflektere over og vurdere anvendeligheden af teknologier og metoder i forbindelse med eksempelvis

• udvikling og implementering af it, herunder arbejdet med organisatoriske og forretningsmæssige problemstillinger
• styring og ledelse af forandringsprocesser, som involverer it-anvendelse
•  
• kommunikation, samarbejde, læring og vidensdeling
• it-strategier og sammenhængen mellem disse og forretningsstrategier
• it-anvendelse i forskellige kontekster – muligheder og konsekvenser.

Færdigheder og kompetencer

En Master i it, organisation kan vælge og på et videnskabeligt grundlag anvende relevante teorier fra faget til at:

• udvikle løsningsstrategier i tilknytning til komplekse organisatoriske og informationsteknologiske problemstillinger
• analysere og vurdere informationsteknologiens potentialer og konsekvenser samt udarbejde strategi og løsningsmodeller for it-anvendelse
• varetage ledelse af design-, udviklings- eller forandringsprocesser vedrørende it og navigere i den høje grad af kompleksitet, der findes i arbejdet.

Specialisering i informationssikkerhed

Den studerende kan på linjen organisation vælge at specialisere sig i informationssikkerhed.

En Master i it, organisation med specialiseringen i informationssikkerhed kan vælge og på et videnskabeligt grundlag reflektere over teorier, metoder, teknikker og værktøjer i forbindelse med:

• it-etik, adfærd og awareness eller
• ledelse af it-sikkerhed, herunder it-jura, risikoanalyse, styring og privacy eller
• it-sikkerhed i virksomhedsarkitektur eller
• detektering og forebyggelse af cyberangreb, herunder løsningsvurderinger eller
• supplere med en faglighed fra it-sikkerhedsspecialiseringen.

I fagbilaget er angivet hvilke fagpakker, der skal vælges for at opnå informationssikkerhedsspecialiseringen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kompetenceprofil for uddannelsen

Masteruddannelsen i it giver den studerende nedenstående viden, færdigheder og kompetencer.

Viden og forståelse

En Master i it har:

• Forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for den valgte linje
• Dyb forståelse for it-problemstillinger baseret på højeste internationale forskning inden for linjen
• Forståelse for teorier og metoder inden for linjen og evne til at reflektere over disses anvendelse i forbindelse med informationsteknologiske problemstillinger

Færdigheder

En Master i it kan vælge og på et videnskabeligt grundlag anvende relevante teorier fra faget til at:

• planlægge, gennemføre og forestå ledelse af it, udvikling af it, implementering af it eller undervisning i it
• identificere, analysere og vurdere it-problemstillinger med anvendelse af relevante forskningsbaserede teorier og metoder fra den valgte linje eller tilgrænsende områder
• på et videnskabeligt grundlag kunne opstille nye analyse- og løsningsmodeller, der knytter sig til ledelse af it, udvikling af it, implementering af it eller undervisning i it
• kommunikere om informationsteknologiske problemstillinger og løsningsmodeller med såvel specialister som brugere og beslutningstagere,
• vurdere relevansen af og anvende relevante teorier og metoder, der knytter sig til informationsteknologiske problemstillinger
• vurdere og evaluere informationsteknologiens betydning for de sammenhænge, den anvendes i.

Kompetencer

En Master i it har kompetencer til at:

• skabe og videreudvikle egen it-faglige profil med udgangspunkt i egen uddannelsesmæssige og professionelle baggrund,
• reflektere over og udvikle egen praksis i relation til ledelse, udvikling eller implementering af it,
• indgå i et tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar for at styre og udvikle komplekse arbejdssituationer, der forudsætter nye løsningsmodeller.

Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder

Masteruddannelsen i it vil give kompetencer, som gør it-professionelle i stand til opnå specialiserede kompetencer inden for ledelse af it, udvikling af it, implementering af it eller undervisning i it-fagligheden.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Struktur

Masteruddannelsen i it består af fire moduler: tre fagpakker og et masterprojekt.

Hver fagpakke er på 15 ECTS-point og består af op til tre enkeltfag af et omfang på 5, 10 eller 15 ECTS-

point.

Masteruddannelsen i it har tre linjer: ”softwarekonstruktion”, ”interaktionsdesign og multimedier” samt ”organisation”. To fagpakker skal gennemføres inden for linjen, hvilket konstituerer den obligatoriske del af uddannelsen i overensstemmelse med de specificerede kompetencer for linjen; den tredje fagpakke (valgfagpakke) kan vælges frit inden for uddannelsen.

Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt, som udarbejdes inden for linjen.

Hvis der er valgt en specialisering, kan der være yderligere krav til obligatoriske fagpakker, og masterprojektet skal skrives på baggrund af specialiseringens fagpakker.

Efteruddannelse i læring og filosofi har ansvar for at sikre, at uddannelsen og dens fagpakker opfylder masteruddannelsens sammensætningskrav for linjen.

Der henvises til fagbilaget for en beskrivelse af fagpakker og prøvedetaljer.

Ramme for uddannelsens færdiggørelse

Masteruddannelsen er normeret til et årsværk (60 ECTS-point). Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudium, dvs. en fagpakke (15 ECTS) vil normalt kunne gennemføres på et halvt til et helt år og hele uddannelsen i løbet af to til tre år.

Den studerende skal senest have afsluttet uddannelsen seks år efter at have påbegyndt den.

Betaling

Deltagerbetaling dækker undervisning i den periode, den studerende er indskrevet på fagpakken/enkeltfaget, vejledning og tre eksamensforsøg.

Generelle regler

Merit og fleksibilitet
Studienævnet har mulighed for at godkende, at beståede uddannelseselementer efter masterbekendtgørelsen eller tilsvarende udenlandsk uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden masteruddannelse. Mulighed for merit afgøres efter en faglig bedømmelse og godkendelse i studienævnet.

Der kan ikke gives merit for enkeltfag i kandidatuddannelser, og et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse. Se masterbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen.

Tilmelding og afmelding af prøver
Indskrivning sker ved den institution, der udbyder den pågældende uddannelsesaktivitet (enkeltfag, fagpakke eller masterprojekt). For tilmeldings- og afmeldingsregler se universiteternes regler om placering af tilmelding til, deltagelse i og afmelding af fag og prøver.

Hvis der er tilmelding til et undervisningsforløb, som har tilknyttet en eller flere prøver, vil tilmelding til undervisningen medføre tilmelding til prøve jf. eksamensbekendtgørelsen. Det er den studerendes pligt at kontrollere, at tilmeldinger til prøver er korrekte. Kontrol af egne tilmeldinger sker via studerendes selvbetjening senest umiddelbart før afmeldingsfristens udløb.

Stave og formuleringsevne
Ved bedømmelsen af masterprojektet og andre større skriftlige opgaver vil der ud over det faglige indhold også blive lagt vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges der vægt på ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen.

Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan formidle en faglig problemstilling og disponere en akademisk opgave herunder opfylde formelle akademiske krav (referencer, citathåndtering mv.) Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan præsentere et fagligt stof, strukturere en mundlig præsentation og indgå i en faglig konstruktiv dialog.

Regler for større skriftlige afleveringer
Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement i fagbilaget. Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 anslag (tegn plus mellemrum). Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling aflevering, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer.  Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse.

Regler for brug af computer ved prøver
De fleste af de skriftlige eksamener på universiteterne bliver afviklet i digitale eksamenssystemer. Der henvises til universiteternes studieportaler for yderligere information herom.

Der henvises i øvrigt til universiteternes gældende regler for tilsynsprøver.

Dispensationer
Institutionen kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis gælder for det pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give dispensation. Ansøgning om dispensation indgives til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.

Anke og klage
Klage over prøver indgives til universitetet, der har afviklet prøven. Forudsætningen for, at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet. Det skal fremgå af klagen, hvad der klages over, og hvad der ønskes opnået med klagen. Klager over prøver skal indgives senest 14 dage efter fristen for offentliggørelse af prøvens resultat jf. eksamensbekendtgørelsen. Der henvises til universiteternes studieportaler for yderligere information om eksamensklager.

Prøver
En fagpakke består af et antal enkeltfag, der hver afsluttes med en prøve. Hver prøve bestås for sig. De enkelte prøvers formål og eksamensform er beskrevet i studieordningens fagbilag.

Prøverne er enten interne eller eksterne.

• Interne prøver bedømmes af eksaminator(er) ved institutionen, eller af eksaminator(er) og censor(er) udpeget af institutionen blandt lærerne på universitetet eller universiteter med samme uddannelse.
• Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer.

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter gældende karakterskala eller bedømmelsen bestået/ikke-bestået.

De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Ved indskrivning af en studerende til et enkeltfag eller en fagpakke er den studerende automatisk tilmeldt prøven eller prøverne hørende til det pågældende enkeltfag eller fagpakke. Den institution, der udbyder faget fastsætter en frist for rettidig framelding til faget og orienterer den studerende om fristen.

Har den studerende ikke bestået en omprøve eller sygeprøve, som afholdes efter reglerne beskrevet i dette afsnit, skal den studerende have mulighed for at deltage i en omprøve inden 6 måneder.

De nærmere bestemmelser om hvordan, og i hvilket omfang, den studerende skal have deltaget i undervisningen ved prøveformen undervisningsdeltagelse, fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement i fagbilaget.

Alle prøvers resultater fremgår af eksamensbeviset med deres ECTS-vægt. Hver bedømmelse indgår i beregningen med sin ECTS-vægt.

Eksamenssprog: Der undervises som hovedregel på dansk, men ved enkelte fag kan undervisningen foregå på engelsk. Hvis undervisningen i et fag har været meddelt på engelsk, aflægges prøven ligeledes på engelsk.

Udveksling
Der er ikke mulighed for udveksling.

Eksamensbevis
Den institution, hvor den enkelte uddannelsesaktivitet (enkeltfag, fagpakke eller masterprojekt) er gennemført, udsteder dokumentation for beståede prøver. Samlet eksamensbevis for gennemført masteruddannelse udstedes af den institution, hvor den studerende har gennemført masterprojektet.

Af eksamensbeviset fremgår

• uddannelsens betegnelse (med linje og evt. specialisering) på dansk og engelsk
• de enkeltfag, der er aflagt prøver i med angivelse af hver enkelt prøves omfang i ECTS-point
• eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog
• de opnåede bedømmelser
• eventuelle meritoverførte prøver
• institutionens logo.

Ved indskrivning til masterprojekt har den studerende ansvar for at fremvise dokumentation for prøver bestået ved andre institutioner i samarbejdet.

Fagpakker
Med mindre andet er anført, kan en fagpakke kun benyttes som linjefagpakke under den linje, hvor den er anført. Hvor intet andet er anført, kan en fagpakke benyttes som valgfagpakke inden for en vilkårlig linje.

Med mindre andet er anført skal en fagpakkes enkeltfag tages i rækkefølge for at understøtte progression i fagpakken. 

Ud over de listede fagpakker kan der undtagelsesvist indgå valgfri fagpakker så længe de overordnede mål og kompetencer på uddannelsen opfyldes. Valgfri fagpakker kan kun indgå efter individuel vurdering og godkendelse i studienævnet.

18: Uddannelsesoversigt

Fagpakker og moduler

It-lederen
Engelsk titel
The IT manager

Mål

Viden

Gennem fagpakken opnår deltageren viden og forståelse for it-teorier, -metoder og -modeller inden for følgende områder:

• It-ledelsesteori.
• It gruppeledelse og gruppedynamik.
• Ledelse og coaching af it-medarbejdere.
• It-relateret kommunikation til bl.a. ledelsen, organisationen og egne medarbejdere.
• Forandringsledelse med fokus på ledelse af it-relaterede forandringer.

Færdigheder

Deltageren opnår gennem fagpakken færdighed i at anvende teorier, metoder og modeller fra ovennævnte områder til at analysere egen praksis, komme med forslag til løsning af egne konkrete ledelsesmæssige udfordringer i denne praksis samt til ændring af egen ledelsespraksis. Deltageren opnår desuden færdighed i at argumentere for valgte teorier, metoder og modeller til udarbejdelse af løsningsforslag samt den udøvede praksis. Endelig opnår deltageren gennem fagpakken at kunne reflektere over konsekvenser og begrænsninger af egen ledelsesmæssig praksis i forhold til konkrete udfordringer inden for fagets teoriområder.

Kompetencer

Som deltager i denne fagpakke lærer man at identificere, analysere og afprøve løsningsforslag til personlige ledelsesmæssige udfordringer. Det sker under inddragelse af de relevante dele af fagområdets teorier, metoder og modeller. Helt konkret forventes det, at deltageren efter gennemførelse af fagpakken er i stand til:

• at blive en bedre it-leder gennem tilegnelse af teori samt ved refleksion over egen praksis.
• at vælge og kunne argumentere for valget af teorier, metoder og modeller til ledelse af it-medarbejdere og grupper af medarbejdere.
• at tilrettelægge og gennemføre en effektfuld it-kommunikationspraksis.
• at udarbejde analyser af it-initierede forandringer samt reflektere over og gennemføre ledelsen heraf (it-forandringsledelse).

Igennem hele fagpakken skal deltagerne præsentere og redegøre for egne ledelsesmæssige overvejelser og egen praksis. De skal pege på forhold i egen praksis, som de specifikt ønsker en opkvalificering indenfor. Deltagerne modtager såvel faglig vejledning som personlig coaching i relation hertil. De deltager desuden i gruppearbejde med henblik på udvikling af egne personlige ledelsesmæssige kompetencer.

Indhold

Fagpakken ”It-lederen” tager sit afsæt i de udfordringer, som moderne it-organisationer og dermed også it-lederen står overfor i dag. Deltagerne på fagpakken opnår indsigt i de kompetencer, som moderne it-ledelse kræver samtidig med, at de gennem et personligt coachingforløb udbygger egne ledelseskompetencer.

It-lederens udfordringer i dag skal bl.a. ses i forhold til udnyttelsen af it overalt i organisationen i såvel produktudvikling, produktion som administration. Der er vedvarende udfordringer som følge af den øgede globalisering, og it-lederen udsættes for pres fra forretningen om it-dreven innovation, om bedre ledelse af medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, om at levere synlig forretningsmæssig værdi mv. It-lederen skal desuden være i stand til at kommunikere med forretningen og med eksterne interessenter som fx leverandører og outsourcing partnere. Endelig skal it-lederen besidde evnen til at forstå de organisatoriske forandringer, som implementering af it afstedkommer.

For at kunne håndtere disse udfordringer, kræver det, at it-lederen besidder generelle ledelsesmæssige kompetencer. Men det kræver også, at it-lederen besidder specifikke kompetencer inden for områderne kommunikation, forandringsledelse samt ledelse af it-medarbejdere og grupper af medarbejdere. Det er netop kompetencer som disse, som denne fagpakke vil udbygge. Deltagerne vil efter endt forløb have udbygget deres kompetencer, således at de bedre kan imødekomme og lede i forhold til de udfordringer, som it-ledere i moderne organisationer - såvel private som offentlige - står overfor. Gennem et coachingforløb får deltagerne desuden udbygget deres personlige ledelseskompetencer. Fagpakken er bygget op af tre enkeltfag. De to første enkeltfag giver en teoretisk indføring i emnerne. Det tredje enkeltfag kører sideløbende med de to teoretiske enkeltfag. Her skal deltagerne anvende teorierne i praksis i forhold til egne, konkrete ledelsesmæssige udfordringer og gennem et individuelt coachingforløb få opbygget og udviklet deres personlige ledelseskompetencer.

Akademisk metode

Jf. afsnittet Måbeskrivelse er der på fagpakken, foruden de faglige teorier og modeller som knytter sig til emnet, også et krav om at forholde sig til relevante akademiske metoder. Det forventes således, at de studerende i deres arbejde (fx rapportafleveringer) forholder sig både til faglige teorier, akademiske metoder og teknikker (fx ift valg af metode til indsamling af data og analyse af data) og til almen akademisk praksis (fx kritisk refleksion over litteratur og fund i egne data)”.

Forudsætninger

Tredje enkeltfag: ”It-lederen i praksis” forudsætter deltagelse i de to øvrige enkeltfag.

It-forandringsagenten – håndtering af den menneskelige faktor
Engelsk titel
The IT-Change Agent - Handling the Human Factor in IT-Change Projects

Mål

Fagpakken giver de studerende solide redskaber til håndtering af forandringer i it-projekter med særligt fokus på den menneskelige side af organisationen. De studerende vil opnå indsigt i og en række metoder til at skabe læring på individ-, gruppe- og organisatorisk niveau. Endvidere vil de studerende skabe en integreret, personlig stil som forandringsagent og læringsfacilitator.

Viden

Gennem fagpakken opnår de studerende viden om teorier, metoder og teknikker inden for følgende områder:

• Teorier om forandringsledelse med særligt fokus på den menneskelige faktor – og de metoder til at designe og drive forandringer, der ligger i hver forandringsteori.
• Participation og involvering af medarbejdergrupper med en ikke-it-baggrund i behovsafdækning og udvikling af it-understøttede processer
• Teorier om kommunikation i it-forandringsprojekter
• Teorier om motivation og modstand
• Adfærdsændring og forandring af arbejdsvaner
• Teorier og metoder til at analysere egen organisation som forandringskontekst, forandringskulturen og de igangværende it-relaterede forandringer i egen organisation
• Teorier og metoder til at analysere og arbejde med egen stil og præferencer som forandringsagent og facilitator for læring.

De studerende vil ydermere kunne forholde sig kritisk og refleksivt i forhold til disse emner.

Færdigheder

De studerende skal kunne anvende teorier, metoder og modeller fra ovennævnte områder til at identificere, analysere og vurdere konkrete forandringsudfordringer og problemer og komme med forslag til løsning af dem. Den studerende skal kunne argumentere for relevansen af de valgte teorier, metoder og modeller samt for det udarbejde løsningsforslag. Desuden skal den studerende kunne reflektere over betydningen for den sammenhæng løsningen indgår i.

Konkret forventes det, at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til:

• at træffe beslutning om og redegøre for hvilken/hvilke forandringstilgange, som vil være anvendelige i forhold til de mennesker, der er berørt af et forandringsprojekts særlige mål, vilkår og udfordringer.
• at analysere og forholde sig til aktørers og gruppers reaktioner overfor forandringer i forbindelse med it-projekter.
• at arbejde refleksivt med forståelser af motivation og ejerskab for forandringer – og tilgange til at skabe dette.
• at gennemføre en analyse af og arbejde med egen organisation som forandringskontekst.
• at udarbejde og gennemføre et personligt udviklingsprojekt, der styrker og udvikler egne færdigheder og egen rolleforståelse som forandringsagent og læringsskaber.

Kompetencer

Den studerende skal kunne reflektere over og udvikle egen praksis i relation til fagpakkens emne og påtage sig ansvar i udviklings- og forandringsprojekter i egen organisation. Konkret forventes det, at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til:

• at kunne anvende forandringstilgange i egne projekter med hensynstagen til det enkelte projekts særlige mål, vilkår og udfordringer.
• at kunne analysere et projekt for hvilke interessenter, der er særlig vigtige for projektet og hvad der er interessentgruppernes rationaler og interesser.
• at inddrage og forholde sig til interessenterne, så de kan blive konstruktive medspillere i forandringen eller i udviklingen af et arbejdsfelt.
• at tilrettelægge kommunikationen i it-forandringsprojektets enkelte faser - i forhold til relevante grupper og det enkelte organisationsmedlem.
• at kunne skabe motivation og ejerskab for forandringer i egen organisation.
• at kunne understøtte og motivere adfærdsændring og forandring af arbejdsvaner.
• at arbejde med egen stil og præferencer som forandringsagent og facilitator for læring.

Indhold

Fagpakken er bygget op af tre enkeltfag:

1. Forandring af arbejdsfællesskaber – it-medarbejderens håndtering af læring og forandring i organisationen
2. Forandringer af medarbejdere – den menneskelige faktor i arbejdet med it-projekter
3. It-forandringsagenten – den integrerede, personlige stil.

De to første fag har som mål at de studerende tilegner sig en række relevante teorier om og metoder til den kompetente forandringshåndtering af den menneskelige faktor relateret til it-projekter. I det tredje enkeltfag skal de studerende anvende og udfordre teorierne i praksis i forhold til egen rolle i projekter i egen organisation eller interesseområde for hermed at udvikle egen tilgang som forandringsagent.

Akademisk metode

Jf. afsnittet Måbeskrivelse er der på fagpakken, foruden de faglige teorier og modeller som knytter sig til emnet, også et krav om at forholde sig til relevante akademiske metoder. Det forventes således, at de studerende i deres arbejde (fx rapportafleveringer) forholder sig både til faglige teorier, akademiske metoder og teknikker (fx ift valg af metode til indsamling af data og analyse af data) og til almen akademisk praksis (fx kritisk refleksion over litteratur og fund i egne data)”.

Målgruppe

It-medarbejdere og it-konsulenter, der har it-baserede forandringer og ændringer af organisationsmedlemmers arbejdsvaner som del af deres arbejdsopgaver. 

Forudsætninger

Deltagelse i tredje enkeltfag forudsætter deltagelse i de to øvrige enkeltfag.

Online ledelse,samarbejde og læring
Engelsk titel
Online Leadership, collaboration and learning

Mål

Fagpakken giver den studerende indsigt i emnet online ledelse, samarbejde og læring, og den studerende opnår erfaring med digitale empiriindsamlings-, analyse- og designmetoder. Mange ansatte i IT branchen skal lede samarbejde eller lære online med kolleger på andre lokaliteter, med samarbejdspartnere i andre organisationer, med udenlandske partnere osv. Studerende på fagpakken får viden om og vil arbejde konkret med digitale og distribuerede samarbejdsformer, kommunikation og kulturelle aspekter, og med hvordan IT kan understøtte online IT-lederen og IT medarbejderen i online samarbejdet, videndeling og læring for at opnå effektiv og værdiskabende processer, ligesom der skabes et rum for at undersøge i teori og praksis, hvad det vil sige at organisere samarbejde og læring online. Der er fokus på it-strategiske og it-organisatoriske opgaver ift. både udvikling, implementering og drift.

Viden

Gennem fagpakken skal den studerende opnå viden om teorier, metoder og teknikker inden for følgende områder:

• Viden om forskellige teorier om lokale og globale organisationsperspektiver og om virksomhedskultur og (inter)kulturelle udfordringer set i perspektivet af online ledelse, samarbejde og læring, i relation til multinationale, nationale og lokale relationer.

• Kendskab til digitale metoder til at forstå, undersøge og analysere organisationer kan betragtes fra fire dimensioner, nemlig individ, gruppe, organisation og mellem organisationer, og hvordan disse dimensioner påvirker online-ledelse, samarbejde og læring

• Viden om forskellige teorier om digitalt forankret lederskab, samarbejde og læring, og kendskab til, hvordan online ledelse, samarbejde og læring kan forstås ud fra disse teorier med særligt fokus på roller, potentialer og udfordringer, fx i forhold til at skabe tillid online.
• Viden om sammenhænge mellem metode, teori og praksis, inden for ledelse, samarbejde og læring og konkrete udfordringer i online ledelse, samarbejde og læring

Den studerende skal desuden kunne forholde sig kritisk og refleksivt i forhold til disse teoretiske emner.

Færdigheder

Den studerende skal kunne anvende teorier, metoder og modeller om online ledelse, samarbejde og læring til at identificere, analysere, vurdere og komme med forslag til løsning af konkrete problemstillinger fra praksis. Den studerende skal kunne argumentere for relevansen af de valgte teorier, metoder og modeller samt for det udarbejdede løsningsforslag.

Det forventes, at den studerende efter gennemførelse af fagpakken har kompetencer til at:

• Udvikle og afprøve forskellige former for online ledelse, samarbejde og læring med udgangspunkt i digitale metoder, modeller og teorier fra feltet, og særligt i relation tilIT-afdelingers drift, implementerings- ogudviklingsopgaver.
• Forstå eget kulturelle udgangspunkt i mødet med medarbejdere med andre kulturelle udgangspunkter.
• Facilitere online møder i de fire organisatoriske dimensioner.
• Analysere og vurdere potentialer og konsekvenser af social software, når den bliver brugt til online ledelse, samarbejde og læring.
• Lede og kommunikere IT udviklings- og forandringsprocesser der indebærer online ledelse, samarbejde og læring.

Kompetencer

Konkret forventes det, at den studerende efter gennemførelse af fagpakken har kompetencer til at:

• Reflektere over og udvikle egen praksis i online ledelse, samarbejde og læring
• Påtage sig ansvar for at styre udvikling og implementering af online ledelse samarbejde og læring i egen organisation eller interesseområde, med særlige kompetencer inden for IT-afdelingens områder af udvikling, implementering og drift.
• Undersøge, afdække, analysere og håndtere udfordringer i online ledelse, samarbejde og læring i egen organisation eller interesseområde med udgangspunkt i fagets digitale metoder og faglige teorier.

Indhold og undervisningsform

Fagpakken er bygget op af tre faglige temaer, nemlig 1) det intra og inter-organisatoriske, 2) det globale, nationale og lokale, 3) Udfordringer og potentialer i online ledelse, samarbejde og læring.

De to første giver teoretisk indføring i fagpakkens emner. I det tredje tema skal deltagerne anvende teorierne i praksis i forhold til egen organisation eller interesseområde og herunder skabe ny viden inden for det valgte område. På tværs af disse temaer vil der være et gennemgående metodisk fokus, hvor særligt digitale tilgange til at undersøge, analysere og udvikle rammerne for online ledelse, samarbejde og læring er i fokus.

Undervisningen gennemføres som en kombination af online og tilstedeværelses undervisning.  Det supplerer og sikrer at fagets faglighed kommer i spil i praksis. Der afholdes 2 seminarer med hver én fysisk tilstedeværelsesdag (hel dag), og 3 online seminarer (halve dage),. Disse dage består af underviser-oplæg kombineret med gruppearbejde, øvelser og fælles diskussioner. Der tilknyttes en vejleder til projektet.

Mellem seminarerne er der online gruppearbejde, vejledning og obligatoriske opgavebesvarelser eller online indlæg, jf. beskrivelsen i eksamensformen. Det vil således på fagpakken være muligt at fokusere ens studiearbejde, via et problem-baserede lærings (PBL) projekt, som den/de studerende selv definerer og udfolder (oftest gennem egen erhvervspraksis). Studerende vil dermed kunne zoome specifikt ind på teori-praksis relationen på én eller flere problemstillinger inden for online ledelse, samarbejde og læring. Der tilknyttes en vejleder til projektet.

Meget litteratur vil være på engelsk.

Akademisk metode

Jf. afsnittet Måbeskrivelse er der på fagpakken, foruden de faglige teorier og modeller som knytter sig til emnet, også et krav om at forholde sig til relevante akademiske metoder. Det forventes således, at de studerende i deres arbejde (fx rapportafleveringer) forholder sig både til faglige teorier, akademiske metoder og teknikker (fx ift valg af metode til indsamling af data og analyse af data) og til almen akademisk praksis (fx kritisk refleksion over litteratur og fund i egne data)”.

Ønskede forudsætninger

Det vil være en fordel for den studerende at have erfaring med ledelse og/eller organisering af samarbejds- eller læringsprocesser i fx It-afdelinger. Desuden bør den studerende kunne læse og arbejde med faglige engelsksprogede tekster.

Særlige forhold

Fagpakken erstatter de tidligere udbudte fagpakker Globale projekter - håndtering af distribueret samarbejde og IT og Online distanceledelse. Derfor kan disse fagpakker ikke indgå i et masterprogram sammen med denne fagpakke.

It-sikkerhed i organisationer

Engelsk titel: IT Security in Organisations

Målgruppe

Fagpakken er rettet mod målgrupper, som ønsker at arbejde professionelt med it-sikkerhed i organisationer. Det kan fx være ledere eller medarbejdere med ansvar for udarbejdelse, implementering og evaluering af it-sikkerhedsprocedurer i organisationer eller teknikere der arbejder med netværkssikkerhed eller softwaresikkerhed og har brug for en helhedsforståelse af sikkerhed i organisationer. Målgruppen søger større viden om IT-sikkerhed i organisationer og efterspørger redskaber til grundige metoder til at analysere, beskrive og forstå organisationens IT-sikkerhedsløsninger i relation til organisationens medarbejdere, brugere og/eller kunder.

Mål

Den studerende opnår indsigt i områder af betydning for arbejdet med it-sikkerhed i organisationer, får et helhedsorienteret syn på it-sikkerhed og kan på et videnskabeligt grundlag arbejde med at identificere og analysere problemstillinger og udarbejde løsningsforslag.

Viden:

Gennem fagpakken skal den studerende opnå viden om:

• IKT etik, herunder specifikt i relation til it-sikkerhed
• IKT-jura i særlig tilknytning til IT-sikkerhed og IT-kriminalitet
• IT-sikkerhedsadfærd i en organisatorisk kontekst
• Metoder til kortlægning og analyse af IT-sikkerhedsadfærd i en organisatorisk kontekst.
• IT governance vedrørende IT-sikkerhed i organisationer
• Udarbejdelse af politikker og procedurer vedrørende IT-sikkerhed

Færdigheder:

Gennem fagpakken skal den studerende opnå færdigheder til at:

• Vurdere og beskrive problemstillinger af etisk og juridisk art, hvad angår virksomheders og organisationers IT-sikkerhed
• Indsamle og analysere data vedrørende IT-sikkerhedsadfærd
• Udarbejde, vurdere og beskrive IT-sikkerhedsprocedurer og politikker
• Planlægge implementering af IT-sikkerhedsløsninger i organisationer

Kompetencer:

Gennem fagpakken skal den studerende opnå kompetencer til:

• Anvende fagets teorier og metoder til iværksættelse af undersøgelser af it-sikkerhed
• Planlægge og gennemføre undersøgelser af IT-sikkerhedsadfærd
• Anvende fagets teorier og metoder til iværksættelse af tilrettelæge og undersøgelse af IT-sikkerhedsgovernance i organisationer
• Kommunikere med fagfæller og ikke-specialister om it-sikkerheds problemstillinger og løsninger
• Indgå i et tværfagligt samarbejde om at løse it-sikkerhedsmæssige problemstillinger
• Reflektere over og udvikle egen praksis

Indhold

Fagpakken består af 3 enkeltfag:

1. Sikker IT – etik og ret
2. IT-sikkerhedspraksis
3. IT-sikkerhedsgovernance

Akademisk metode

Jf. afsnittet Måbeskrivelse er der på fagpakken, foruden de faglige teorier og modeller som knytter sig til emnet, også et krav om at forholde sig til relevante akademiske metoder. Det forventes således, at de studerende i deres arbejde (fx rapportafleveringer) forholder sig både til faglige teorier, akademiske metoder og teknikker (fx ift valg af metode til indsamling af data og analyse af data) og til almen akademisk praksis (fx kritisk refleksion over litteratur og fund i egne data)”.

Forudsætninger

Deltagelse i 2. og 3. enkeltfag forudsætter deltagelse i forudgående enkeltfag.