Studieordning for uddannelsen master i læreprocesser med specialiseringer

1: Forord

Studieordning for uddannelsen i Master i Læreprocesser, herunder specialiseringerne i:

  • Evaluering og kvalitetsudvikling
  • Forandringsledelse og arbejdsmiljø
  • Didaktik og professionsudvikling
  • Matematik, naturvidenskab og teknologi i videnssamfundet
  • Udvikling af virksomheders sociale ansvarlighed
  • Ledelses- og organisationspsykologi
  • Pædagogisk ledelse
  • Socialpsykologi og læring
  • Innovation og kreativt læringsdesign
  • Læring og terapeutisk procesfacilitering
  • Neuropædagogik og læreprocesser
  • Offentlig Kapacitetsopbygning & Samskabelse

ved Aalborg Universitet Efter- og Videreuddannelse (med korrektioner)

I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for Masteruddannelsen i Læreprocesser.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 (masterbekendtgørelsen) med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 (deltidsbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Undtaget herfra er specialiseringerne i Pædagogisk Ledelse,Socialpsykologi og Læring og Offentlig Kapacitetsopbygning og Samskabelse som henhører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Studienævn for Efter- og videreuddannelse i Kultur og Læring.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Masteruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Uddannelsesvidenskab, Gymnasiepædagogik og Læring.

7: Adgangskrav

Optagelse er betinget af, at ansøgere har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse.

Masteruddannelsen i Læreprocesser er overordnet rettet mod følgende målgrupper:

  • Undervisere og medarbejdere med overordnede og/eller tværgående funktioner inden for forskellige typer uddannelsesinstitutioner
  • Ledere og konsulenter med ansvar for medarbejderuddannelse i private og offentlige organisationer og virksomheder.
  • Konsulenter, rådgivere mm. inden for områder som læring og kompetenceudvikling i offentlig og privat servicevirksomhed.

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren mindst har gennemført en akademisk bacheloruddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en mellemlang videregående uddannelse eller en diplomuddannelse inden for områder, som er relevante i forhold til studiet af læring og læreprocesser. Følgende videregående uddannelser giver direkte adgang til optagelse på uddannelsen:

  • Kandidatuddannelser og bacheloruddannelser, som er relevante for studiet af læring og læreprocesser. Det gælder fx uddannelser inden for psykologi, kommunikation, sociologi, organisation, pædagogik.
  • Professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen, professionsbacheloruddannelsen som pædagog, professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed.
  • Professionsbacheloruddannelsen som sygeplejerske, forudsat at ansøgeren har gennemført relevant, teoretisk efter-/videreuddannelse på diplomniveau (reguleret forløb) inden for det pædagogiske område svarende til 10 ECTS (9 ECTS på gammel diplomordning)
  • Uddannelsen til folkeskolelærer
  • Uddannelsen til pædagog, forudsat at ansøgeren, ud over bestået pædagogeksamen, har gennemført relevant, teoretisk efter-/videreuddannelse på diplomniveau (reguleret forløb) svarende til 10 ECTS (9 ECTS på gammel diplomordning)
  • Mellemlange, videregående uddannelser (fx uddannelser inden for sundhedsområdet) forudsat at ansøgeren har gennemført relevant efter-/videreuddannelse på diplomniveau (reguleret forløb) inden for det pædagogiske område svarende til 30 ECTS (27 ECTS på gammel diplomordning)
  • Diplomuddannelser, hvis indhold er relevant for studiet af læring og læreprocesser

Stk. 2
Adgangen til Masteruddannelsen i Læreprocesser forudsætter endvidere, at ansøgeren, efter endt, adgangsgivende uddannelse, har mindst to års relevant erhvervserfaring, eksempelvis pædagogisk og/eller ledelsesmæssig erfaring på forskellige niveauer i det formelle skole- og uddannelsessystem og på førskoleområdet; erfaring med udvikling af menneskelige ressourcer og videnledelse i organisationer og virksomheder; erfaring med uddannelsesdesign og –udvikling mm.

Stk. 3
Studienævnet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, eventuelt efter nærmere fastsat supplering. Universitetet kan beslutte, at ansøger skal aflægge supplerende prøve som led i studienævnets vurdering af den enkelte ansøgers forudsætninger.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i læreprocesser (MLP). Den engelske betegnelse er Master of Learning Processes (MLP).

Hvis der er valgt specialisering, tilføjes specialiseringsområdet til titlen. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Learning Processes (MLP) med efterfølgende specialiseringsbetegnelse jf. specialiseringsoversigten i §4 stk. 5. På engelsk Master in Learning Processes Specializing in (den valgte specialisering angives).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Uddannelsen er normeret til 60 ECTS.

Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

En master har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring.
En master kan gennem videnskabeligt grundlagte personlige og faglige kompetencer varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Masteruddannelsen tilbyder studerende med praktisk erhvervserfaring en forskningsbaseret videregående uddannelse inden for læring og læreprocesser. Uddannelsens overordnede formål er at give den studerende kompetence til at iværksætte, udvikle og vurdere læreprocesser i erhverv, uddannelse og samfund. Dette overordnede formål uddybes i nedenstående delmål.

Stk. 2
Målet for tilegnelsen af viden og forståelse er, at den studerende efter endt masteruddannelse skal have:

  • Viden om teorier om læring og læreprocesser, herunder læring i erhvervs- og arbejdssammenhæng.
  • Forståelse af og evne til teoretisk refleksion over udvalgte emner og problemstillinger inden for studiet af læreprocesser.

Stk. 3
Målet for tilegnelsen af færdigheder er, at den studerende efter endt masteruddannelse skal have opnået:

  • Færdigheder i at anvende fagområdets videnskabelige teorier og metoder til at planlægge, organisere og evaluere, læreprocesser.
  • Færdigheder i at identificere læringsmæssige problemstillinger samt opstille relevante løsnings- og analysemodeller til vurdering heraf.
  • Færdigheder i at diskutere fagområdets problemstillinger og løsningsmodeller samt færdigheder i at formidle egen faglig viden til både fagfæller og ikke-fagfæller.

Stk. 4
Målet for tilegnelsen af kompetencer er, at den studerende efter endt masteruddannelse skal have opnået:

  • Kompetencer til selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde inden for læring og læreprocesser samt at påtage sig et professionelt ansvar.
  • Kompetencer til at styre og udvikle komplekse og uforudsigelige arbejdssituationer og udvikle nye løsningsmodeller til de aktuelle problemstillinger.
  • Kompetencer til selvstændigt at varetage egen faglig udvikling.

Stk. 5
Den studerende kan på uddannelsens 3. semester vælge at følge projektmodulet ’Læring og forandring’ eller vælge at følge et af følgende specialiseringsmoduler:

  • Evaluering og kvalitetsudvikling (Evaluation, Assessment and Quality Development)
  • Forandringsledelse og arbejdsmiljø (Change Management and Work Environment)
  • Didaktik og Professionsudvikling (Didactics and Professionalisation)
  • Matematik, Naturvidenskab og Teknologi i Videnssamfundet (Mathematics, Science and Technology in the Knowledge Society)
  • Virksomheders sociale ansvarlighed (Development of Corporate Social Responsibility)

Nedenstående er specialiseringsområder, der indgår i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, som følges fra 1.-4. semester.

  • Specialisering i Ledelses- og Organisations Psykologi (Leadership and Organizational Psychology)
  • Specialisering i Pædagogisk Ledelse (Educational Leadership)
  • Specialisering i Socialpsykologi og Læring (Social Psychology and Learning)
  • Innovation og kreativt læringsdesign (Innovative and Creative Learning Design
  • Læring og terapeutisk procesfacilitering (Learning and Therapeutic Facilitation of Processes)
  • Neuropædagogik og læreprocesser (Neuropedagogy and Learning Processes)

Det afsluttende masterprojekt på uddannelsens 4. semester udarbejdes inden for det valgte specialiseringsområde.

Stk. 6
De specifikke læringsmål og prøvebestemmelser for uddannelsens moduler, herunder specialiseringsmodulerne, fremgår under modulbeskrivelserne §18.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen bygger på en tværfaglig, problemorienteret tilgang og vil i sin tilrettelæggelse inddrage deltagernes erfaring og praksis. Uddannelsen involverer en betydelig grad af samarbejde blandt de studerende. Uddannelsen vil være tilrettelagt som en kombination af forskellige undervisnings-, arbejds- og samarbejdsformer:

  • Seminarer bestående af blandt andet foredrag, workshops, gruppearbejde mm.
  • Fjernundervisning i form af elektroniske forelæsninger, læsning med opgaver, fremlæggelse af opgaver, diskussion mm.
  • Forskellige former for skriftlige opgaver og projektarbejde med tilknyttet faglig vejledning

Obligatoriske moduler:

Læringsteori1. sem.5 ECTS
Organisatorisk læring1. sem.5 ECTS
Videnskabsteori og metode I1. sem.5 ECTS
Læring i praksis2. sem.10 ECTS
Evaluering af læreprocesser2. sem5 ECTS
Videnskabsteori og metode II3. sem.5 ECTS
Masterprojekt*4. sem.15 ECTS

* Studerende, der har valgt specialiseringsområde på 3. semester, skriver projektet inden for pågældende område.
Studerende, der på 3. semester har fulgt projektmodulet ‘Læring og forandring’ kan frit vælge en problemstilling inden for uddannelsens fagområder. Dog ikke inden for de fag, der indgår som særligt tilrettelagte forløb.

Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge ét

Evaluering og kvalitetsudvikling (specialiseringmodul)3. sem.10 ECTS
Forandringsledelse og arbejdsmiljø (specialiseringsmodul)3. sem.10 ECTS
Didaktik og professionsudvikling (specialiseringsmodul)3. sem.10 ECTS
Matematik, naturvidenskab og teknologi i videnssamfundet
(specialiseringsmodul)
3. sem.10 ECTS
Udvikling af virksomheders sociale ansvarlighed
(specialiseringsmodul)
3. sem.10 ECTS
Læring og forandring (projektmodul)3. sem10 ECTS
Ledelses- og organisationspsykologi (specialiseringsmodul – del af særligt tilrettelagt forløb)3. sem.10 ECTS
Pædagogisk ledelse (specialiseringsmodul – del af særligt tilrettelagt forløb)3. sem.10 ECTS
Socialpsykologi og Læring (specialiseringsmodul – del af særligt tilrettelagt forløb)3. sem.10 ECTS
Innovation og kreativt læringsdesign (specialiseringsmodul – del af særligt tilrettelagt forløb3. sem.10 ECTS
Læring og terapeutisk procesfacilitering (specialiseringsmodul – del af særligt tilrettelagt forløb)3. sem.10 ECTS
Neuropædagogik og læreprocesser (specialiseringsmodul – del af særligt tilrettelagt forløb)3. sem.10 ECTS
Offentlig Kapacitetsopbygning & Samskabelse ((specialiseringsmodul – del af særligt tilrettelagt forløb)3. sem.10 ECTS

Stk. 2
De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang, studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilslutning til dem.
Moduler, som under valgfrie moduler er fremhævet med fed, indgår i særligt tilrettelagte masterforløb over 4 semestre. Modulerne kan dermed ikke gennemføres som enkeltfag men udelukkende følges af studerende, der fra studiestart følger masteruddannelsen tilrettelagt i form af et af disse særligt tilrettelagte forløb.

Stk. 3
Studerende kan vælge at erstatte det valgfri modul fra ovenstående liste med valgfag af tilsvarende omfang fra Masteruddannelsen i it, specialiseringen i organisation, som udbydes som led i it-Vest samarbejdet. Vælger man dette, opnår man titlen Master i Læreprocesser med Specialisering i It, Organisation. Den studerende kan desuden ansøge studienævnet om lov til at erstatte et valgfag fra ovenstående liste med et relevant fag af tilsvarende omfang og niveau, som udbydes ved Aalborg Universitet eller af andre universiteter. Valgfag/valgfrie moduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point.

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som: 1-faglig
Linje: Kursusoversigt
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Læringsteori, Videnskabsteori og Metode
(MAELF20191)
Kursus 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
10Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Organisatorisk læring
(MAELF20193)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
2. Semester
Læring i praksis
(MAELF20194)
Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Evaluering af læreprocesser
(MAELF20195)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
3. Semester
Videnskabsteori og metode II
(MAELF201919)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
Specialiseringer
Valgfrie specialiseringer, hvoraf den studerende skal vælge ét. Bemærk dog bestemmelserne i §17 stk. 2.
4. Semester
Masterprojekt
(MAELF201920)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk

 
Specialiseringer
Valgfrie specialiseringer, hvoraf den studerende skal vælge ét. Bemærk dog bestemmelserne i §17 stk. 2.
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
3. Semester
Didaktik og professionsudvikling
(MAELF20199)
Projekt 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Dansk
Evaluering og kvalitetsudvikling
(MAELF20197)
Projekt 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Dansk
Forandringsledelse og arbejdsmiljø
(MAELF20198)
Projekt 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Dansk
Socialpsykologi og læring
(MAELF201914)
Projekt 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Udvikling af virksomheders sociale ansvarlighed
(MAELF201911)
Projekt 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Dansk
Neuropædagogik og læreprocesser
(MAELF201917)
Projekt 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Dansk
Læring og forandring
(MAELF20196)
Projekt 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk

Udbydes som:
Specialisering: Ledelses- og organisationspsykologi
Linje: Specialisering: Ledelses- og organisationspsykologi
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Læringsteori, Videnskabsteori og Metode
(MAELF20191)
Kursus 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
10Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Organisatorisk læring
(MAELF20193)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
2. Semester
Læring i praksis
(MAELF20194)
Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Evaluering af læreprocesser
(MAELF20195)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
3. Semester
Ledelses- og organisationspsykologi
(MAELF201912)
Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Videnskabsteori og metode II
(MAELF201919)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
4. Semester
Masterprojekt
(MAELF201920)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk

Udbydes som:
Specialisering: Pædagogisk ledelse
Linje: Pædagogisk ledelse
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Læringsteori, Videnskabsteori og Metode
(MAELF20191)
Kursus 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
10Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Organisatorisk læring
(MAELF20193)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
2. Semester
Læring i praksis
(MAELF20194)
Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Evaluering af læreprocesser
(MAELF20195)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
3. Semester
Pædagogisk ledelse
(MAELF201913)
Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Videnskabsteori og metode II
(MAELF201919)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
4. Semester
Masterprojekt
(MAELF201920)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk

Udbydes som:
Specialisering: Offentlig kapacitetsopbygning og samskabelse
Linje: Offentlig kapacitetsopbygning og samskabelse
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Læringsteori, Videnskabsteori og Metode
(MAELF20191)
Kursus 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
10Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Organisatorisk læring
(MAELF20193)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
2. Semester
Læring i praksis
(MAELF20194)
Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Evaluering af læreprocesser
(MAELF20195)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
3. Semester
Offentlig kapacitetsopbygning og samskabelse
(MAELF201918)
Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Videnskabsteori og metode II
(MAELF201919)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
4. Semester
Masterprojekt
(MAELF201920)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk

Udbydes som:
Specialisering: Innovation og kreativt læringsdesign
Linje: Innovation og kreativt læringsdesign
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Læringsteori, Videnskabsteori og Metode
(MAELF20191)
Kursus 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
10Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Organisatorisk læring
(MAELF20193)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
2. Semester
Læring i praksis
(MAELF20194)
Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Evaluering af læreprocesser
(MAELF20195)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
3. Semester
Innovation og kreativt læringsdesign
(MAELF201915)
Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Videnskabsteori og metode II
(MAELF201919)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
4. Semester
Masterprojekt
(MAELF201920)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør og vedligeholder løbende mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen, via uddannelsens e-læring platform.

19.1 GENERELLE PRØVEBESTEMMELSER

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået.

Stk. 2
Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af ek- saminator og en intern eller ekstern censor.

Stk. 3
Projekter, emnestudier mv. kan, hvor intet andet er bestemt, udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Masterspecialet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder, hvor intet andet er bestemt, følgende prøveform:
En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig projektprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse.
Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i projektrapporten.
Prøvetiden er, hvor intet andet er bestemt normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højest i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusive tid til votering og karaktergivning.

Stk. 4
Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Opgaver som ikke holder sig inden for det angivne sidetal i studieordningen er ikke afleveringsberettigede. Opgaven vil blive registreret som ”ikke afleveret”, og den studerende har brugt et eksamensforsøg. Den studerende har i sådanne tilfælde ikke ret til reeksamen, men kan først eksamineres ved næste ordinære eksamen.

Stk. 5
De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Stk. 6
Uddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, at den er påbegyndt. Der kan ikke holdes orlov fra uddannelser under Lov om Åben Uddannelse.

Stk. 7
Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i masterprojektet, at samtlige forudgående prøver inkl. prøver i valgfag i det foreskrevne omfang er bestået.

Stk.8
For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at
gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Stk. 9
Prøvebestemmelserne skal læses sammen med den til enhver tid gældende eksamensordning ved fakultetet.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Uddannelse, Læring og Forandring og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2016 og gælder for alle studerende, der påbegynder masteruddannelsen på denne dato eller senere.

Der er pr. 1. juli 2016 foretaget korrektioner på baggrund af ændringer i den del af studieordningen, som vedrører specialiseringsmodulet i ’innovation og kreativt læringsdesign’. Specialiseringsmodulet erstatter specialiseringsmodulet ’kreativitet og entreprenørskab i uddannelseskontekster’, som udgår. Ændringerne vedrører studieordningens §23.

Der er pr. 1. februar 2017 foretaget korrektioner på baggrund af ændringer i den del af studieordningen, som vedrører modulet ’Læringsteori, videnskabsteori og metode 1’. Der er foretaget ændringer vedr. kravet til omfanget af den skriftlige opgave. Der er endvidere foretaget tekstmæssige ændringer, som vedrører modulet ’Ledelses- og organisationspsykologi’.

Der er pr. 1. juli 2017 tilføjet et specialiseringsmodul i ’Offentlig Kapacitetsopbygning & Samskabelse’. Ændringen vedrører studieordningens §27. Specialiseringsmodulet udbydes fra februar 2018.

Det besluttes af Studienævnet for Uddannelse, Læring og Forandring og/eller Det Humanistiske Fakultet hhv. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter nærværende studieordning.

21: Ændringer til studieordningen