Studieordning for kandidatuddannelse i anvendt filosofi, 2021

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Anvendt Filosofi.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for filosofi.

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

• bacheloruddannelsen i anvendt filosofi 

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

• bacheloruddannelsen i dansk
• bacheloruddannelsen i engelsk
• bacheloruddannelsen i tysk
• bacheloruddannelsen i idræt
• bacheloruddannelsen i musik
• bacheloruddannelsen i matematik
• bacheloruddannelsen i samfundsfag
• bacheloruddannelsen i filosofi
• bacheloruddannelsen i filosofi og videnskabsteori
• bacheloruddannelsen i antropologi
• bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring
• bacheloruddannelsen i fysik (AU) 
• bacheloruddannelsen i arkitektur og design
• bacheloruddannelsen i organisatorisk læring
• bacheloruddannelsen i teknoantropologi
• bacheloruddannelsen i kommunikation og digitale medier
• bacheloruddannelsen i design og innovation
• bacheloruddannelsen i teologi
• bacheloruddannelsen i idéhistorie
• bacheloruddannelsen i historie
• bacheloruddannelsen i æstetik og kultur
• bacheloruddannelsen i statskundskab
• bacheloruddannelsen i psykologi
• bacheloruddannelsen i informationsvidenskab
• by-, energi- og miljøplanlægning
• europæisk etnologi
• sprog og europæiske studier
• ernæring og sundhed
• sygeplejeske
• fysioterapeut
• ergoterapeut
• litteraturvidenskab
• kunsthistorie
• lingvistik
• økonomi
• sustainable biotechnology
• medievidenskab
• musikterapi
• sociologi
• sociologi og kulturanalyse
• sprog og internationale studier
• politik og administration
• miljøvidenskab
• biologi
• pædagog og pædagogik
• lærer
• socialrådgiver
• journalist
• landskabsarkitektur .
• byggeri og anlæg med speciale i veje og trafik
• fødevarer og ernæring
• kristendom, kultur og kommunikation
• socialvidenskab
• bæredygtig design
• datalogi erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation

Adgangskrav for optagelse på uddannelsen som sidefag:

• Adgangsbetingelserne til kandidatsidefaget i anvendt filosofi er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse, med anvendt filosofi som bachelorsidefag. Kandidatsidefaget ligger på 1. og 2. semester af den studerendes kandidatuddannelse. Placeringen af 30 ETCS i studietidsforlængelse for sidefagsstuderende er som udgangspunkt på 3. semester, medmindre andet aftales.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.mag. i anvendt filosofi. Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in Applied Philosophy.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Det overordnede formål for kandidatuddannelsen i anvendt filosofi, herunder også kandidatuddannelsen med anvendt filosofi som centralt fag, er at den studerende skal bygge videre på og supplere sin indsigt i fagområdet og derigennem opnå en nuanceret viden om teorier, metoder og kernefelter i anvendt filosofi. Herudover skal den studerende arbejde på at skabe sin egen kompetenceprofil i samspillet mellem det filosofiske og andre fagområder og/eller professioner. Den studerende skal både kunne forholde sig kritisk til filosofi som fagområde og selvstændigt kunne anvende filosofiske principper og arbejdsmetoder i samspil med andre faglige perspektiver i forhold til teoretiske og praktiske problemstillinger.

De overordnede mål for tilegnelsen af viden og forståelse er, at den studerende opnår:

• filosofifaglig viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for området
• viden om forskellige teoretiske tilgange til den problemorienterede tilgang til forskning og samarbejde.
• viden om selvvalgte teorispor inden for den anvendte filosofi
• indsigt i filosofiens anvendelsesmuligheder og samfundsmæssige betydning.

De overordnede mål for tilegnelsen af færdigheder er, at den studerende opnår:

• evne til at vurdere og vælge blandt det filosofifaglige områdes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder til løsning og formidling af alsidige problemstillinger
• evne til at arbejde problemorienteret og kreativt med det filosofifaglige fagområde
• evne til selvstændig og kritisk anvendelse af vidensressourcer
• evne til at forholde sig kritisk reflekterende til egen viden og herudfra tilrettelægge egen og andres læreprocesser.

De overordnede mål for tilegnelsen af kompetencer er, at den studerende opnår:

• faglig kompetence til at formidle filosofifaglige emner og problemstillinger inden for rammerne af undervisning og andre formidlingskontekster, herunder at undervise i filosofi på gymnasialt niveau
• faglig kompetence til i uddannelses- og organisationskontekster at kunne styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer via den problemorienterede tilgang og under relevant inddragelse af filosofiens metoder og redskaber
• kompetence til selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde i uddannelses-, organisations- og forskningskontekster
• selvstændigt at kunne tilrettelægge og tage ansvar for egen videre kompetenceudvikling

KA-sidefaget i anvendt filosofi er et forskningsbaseret heltidstilvalg, som udgør det ene af to fag (centralt fag og sidefag) i en bachelor- og kandidatuddannelse, som er tilrettelagt med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser.

Stk. 2

Målet med  KA-sidefaget er, at den studerende gennem studier inden for de i studieordningen beskrevne fagområder, opnår kvalifikationer inden for filosofifagets hovedområder, som opfylder de kompetencemål, der er gældende inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække. Ved at gennemføre BA- og KA-sidefaget i anvendt filosofi vil den studerende således opnå kompetence til at varetage undervisning i filosofi på de gymnasiale uddannelser.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Det modul, hvor også de sidefagsstuderende er tilbage på uddannelsen, bærer titlen ”Specialisering i Anvendt Filosofi” (15 ECTS). Modulet er organiseret i en matrix med fire forskellige spor inden for den anvendte filosofis områder samt 3 metodeblokke. Sat op skemaform ser modulet ud som følger:

Den studerende har mulighed for at følge alle sporene (undervisningen udbydes forskudt), men samtidig opfordres den studerende til at vælge et eller to spor som ’sine’ spor, både for at læsemængden bliver realistisk og for at understøtte udviklingen af den studerendes faglige identitet.

På 3. semester skal den studerende ud i et praksisophold, hvor målet bl.a. er at prøve den teori og metode af, som den studerende har arbejdet med det foregående semester. I forbindelse med praksisopholdet opfordres den studerende til så vidt muligt at finde et praksisophold, som ligger i tematisk forlængelse af det eller de spor, den studerende fulgte det foregående semester. Målet med praksisopholdet er dels at den studerende gør sig erfaringer med at tilføre filosofisk værdi til et givent praksisfelt, dels at den studerende bliver mere afklaret omkring egne arbejdsmæssige præferencer og styrkesider.

De tre moduler giver som helhed den studerende mulighed for at tilegne sig de elementer, der kan sammenfattes og gennemarbejdes i en helhed i specialet.

Stk. 2
På 1. og 2. semester kan den studerendes sidefag indgå, hvilket svarer til 45 ECTS-point i den samlede kandidatuddannelse.

Stk. 3
Som et integreret element i undervisningen på hele kandidatuddannelsen understøttes en faglig kompetenceafklaringsproces hos den enkelte studerende gennem valg af linje på 2. semester og et projektorienteret forløb på 3. semester, hvor eksamen tillige skal indeholde en eksplicit reflektion over egne kompetencer.

Stk.7
For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Tilrettelæggelse af kandidatuddannelsen i anvendt filosofi (1-faglig)

Uddannelsens 1. semester udgøres af det obligatoriske modul ”Sprogfilosofi”. Der udbydes valgfag i ”Filosofihistorisk oversigt” og ”Værklæsning”.

Valgfaget ”Filosofihistorisk oversigt” henvender sig til studerende med en ikke-filosofisk BA-grad. Valgfaget ”Værklæsning” henvender sig til studerende med en BA-grad i anvendt filosofi. Hvis man ikke har en BA-grad i filosofi, anvendt filosofi eller idehistorie skal man tage modulet ”Filosofihistorisk oversigt”.

På uddannelsens 2. semester udbydes dels faget ”filosofisk undersøgelse”, dels faget ”specialisering i anvendt filosofi”. Begge fag er på 15 ECTS:

Inden for faget ”Filosofisk undersøgelse” udbydes to selvstændige spor, og den studerende skal i løbet af semesteret beslutte, inden for hvilket spor den studerende ønsker at skrive opgave.

Inden for faget ”Specialisering i anvendt filosofi" udbydes fire selvstændige spor, og den studerende skal i løbet af semesteret beslutte, inden for hvilket spor den studerende ønsker at skrive opgave.

Uddannelsens 3. semester består af linjefaget ”Anvendt filosofi i praksis” samt linjefaget ”den anvendte filosof i praksis”. Forskellen på og forholdet mellem de to fag kan forklares på den måde, at ”anvendt filosofi i praksis” handler om, at den studerende på baggrund af sit praksisophold redegør for, hvordan og hvilken filosofisk værdi den studerende skabte for praksisstedet, mens ”den anvendte filosof i praksis” handler om, at den studerende på baggrund af praksisopholdet reflekterer over egne faglige og personlige kompetencer.

På uddannelsens 4. semester udarbejder den studerende enten alene eller i gruppe et kandidatspeciale om et selvvalgt emne og/eller problem inden for uddannelsens faglige område.

Tilrettelæggelse af kandidatuddannelsen i anvendt filosofi (2-faglig)

Uddannelsens 1. semester udgøres af studieaktiviteter på den studerendes side- eller tilvalgsfag.

Uddannelsens 2. semester udgøres dels af 15 ECTS aktiviteter på side- eller tilvalgsfag, dels af et valgfag på 15 ECTS i form af et af linjefagene.

Uddannelsens 3. semester består af linjefaget ”Anvendt filosofi i praksis” samt linjefaget ”filosoffen i praksis”. Forskellen på og forholdet mellem de to fag kan forklares på den måde, at ”anvendt filosofi i praksis” handler om, at den studerende på baggrund af sit praksisophold redegør for, hvordan og hvilken filosofisk værdi den studerende skabte for praksisstedet, mens ”den anvendte filosof i praksis” handler om, at den studerende på baggrund af praksisopholdet reflekterer over egne faglige og personlige kompetencer.

På uddannelsens 4. semester udarbejder den studerende under vejledning et kandidatspeciale om et selvvalgt emne inden for uddannelsens faglige område.

KA-sidefagets tilrettelæggelse

KA-sidefaget består af obligatoriske og valgfrie moduler på tilsammen 45 ECTS-point.

KA-sidefaget, med studieforlængelse grundet skift af fagområde mellem hovedfag og sidefag, består af obligatoriske og valgfrie moduler på tilsammen 75 ECTS-point. Heraf er 45 ECTS fra 1. og 2. semester og 30 ECTS fra 3. semester.

18: Uddannelsesoversigt

Prøverne i uddannelsens moduler kan enten være interne eller eksterne og bedømmes enten efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået.

Uddannelsesforløb for den 1-faglige kandidatuddannelse i Anvendt Filosofi

Uddannelsesforløb for den 2-faglige kandidatuddannelse i Anvendt Filosofi

Uddannelsesforløb for kandidatsidefaget i Anvendt Filosofi

Uddannelsesforløb for kandidatsidefaget i Anvendt Filosofi med studietidsforlængelse

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet formidler og vedligeholder i uddannelsens virtuelle læringsmiljø mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder afleveringsfrister og eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2021.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2017 og 2020 efter hhv. sommereksamen 2021 og sommeren 2022.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen