Studieordning for kandidatuddannelsen i medicin 2020

1: Forord

I medfør af lov nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (Universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere Fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Medicin

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Lægeuddannelsen i Danmark.

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse:

• Bacheloruddannelsen i medicin, Aalborg Universitet

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse:

• Bacheloruddannelsen i Medicin, Aarhus Universitet
• Bacheloruddannelsen i Medicin, Syddansk Universitet
• Bacheloruddannelsen i Medicin, Københavns Universitet

Bacheloruddannelsen i medicin ikke må være afsluttet mere end fem år tidligere end kandidatuddannelsen påbegyndes.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.med. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Medicine.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Viden

• Forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over lægens rolle som medicinsk ekspert samt kunne identificere de nyeste videnskabelige problemstillinger
• Forklare kroppens normale funktion, opbygning og biologiske variation med relevans for kliniske problemstillinger
• Forklare sygdomsprocesser
• Forstå sygdom og sundhed i social, kulturel, global og økonomisk sammenhæng

Færdigheder

• Forebygge, diagnosticere og behandle sygdomme på et evidensbaseret grundlag
• Analysere en klinisk problemstilling, selvstændigt opsøge relevant viden og foreslå løsningsmodeller
• Arbejde problemorienteret, selvstændigt og videnskabeligt med forskningsmæssige problemstillinger
• Kommunikere og samarbejde med patienter, sundhedsprofessionelle og andre aktører i sundhedssektoren
• Formidle forskningsbaseret viden og diskutere kliniske og videnskabelige problemstillinger med sundhedsprofessionelle og lægfolk

Kompetencer

• Kunne håndtere mødet med den uvisiterede eller henviste patient og dermed være i stand til at fungere som læge
• Indgå i kliniske arbejdssituationer, der også kan være komplekse, uforudsigelige og forudsætte nye løsningsmodeller
• Handle ud fra patientens hele livssituation og forudsætninger og sammen med patienten træffe beslutning om behandling
• Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og forstå eget professionelle ansvar
• Selvstændigt tage ansvar for egen livslang faglig udvikling og specialisering
• Kunne indgå i forskningsprojekter og selvstændigt bidrage til forskningsprocessen
• Udvise empati i mødet med patienten og forstå at lindre og trøste
• Reflektere over egne begrænsninger og tage ansvar herfor
• Reflektere og handle i forhold til patienten, baseret på etiske overvejelser over muligheder i krydsfeltet mellem, hvad lægen skal, kan og bør gøre

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er opbygget efter spiralstrukturen hvilket betyder, at faglige områder belyses flere gange gennem uddannelsen med stadigt stigende kompleksitet.

Uddannelsen er modulopbygget. Den er tilrettelagt ud fra Aalborg Universitets principper for problembaseret læring med vægt på læring via virkelighedsnære og patientcentrerede problemstillinger, samarbejde og en vejledende undervisertilgang. Det betyder, at bærende elementer i problembaseret læring er problembaseret klinik, cases og kandidatspeciale som illustreret i figuren. Det indebærer også, at nogle læringsmål udprøves gennem kliniske ophold.

Uddannelsen er tillige klinisk orienteret med fokus på casebaseret, studentercentreret undervisning. I undervisningen anvendes således evidensbaseret teoretisk viden, der knyttes op på klinisk praksis. Læringskurven indledes i det simulerede miljø til fremme for patientsikkerhed og til støtte for de studerendes oplevelse af en større grad af tryghed over for de udfordringer, de møder i klinikken. Den kliniske praksis er problempræsenterende og danner udgangspunkt for problembaseret læring.

Undervisere inspirerer, støtter, involverer sig og kommunikerer med de studerende. En forudsætning for maksimalt læringsudbytte er, at studerende er aktive i tilegnelse og opbygning af viden gennem løbende evaluering af egen indsats og egne strategier for læring.

Et modul er et fag (speciale) eller en gruppe af fag (specialer), der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Omfanget af et modul er angivet ved ECTS- point og modulet afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøverne er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af problemorienterede, tværfaglige og interprofessionelle tilgange, som kan tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer:

• Klinisk integration med deltagelse i klinisk og paraklinisk praksis
• Kliniske færdighedsøvelser
• Casearbejde
• Forelæsninger
• Patientnær undervisning
• Symposier
• Projektarbejde
• Workshops
• Underviser-feedback
• Peer-læring og feedback
• Faglig refleksion
• Porteføljearbejde

Den hele læge

Målet for uddannelsen er at kunne indtræde i en stilling som læge på den kliniske basisuddannelse. Uddannelsen lægger vægt på idéen om den ”hele læge”, som kan kombinere lægevidenskabens naturvidenskabelige fundament med humanistiske og samfundsfaglige elementer til et helhedssyn. Den hele læge skal kunne fungere selvstændigt i det kliniske arbejde samtidig med at kunne erkende begrænsninger i viden, færdigheder og kompetencer.

Kandidatuddannelsen i medicin på Aalborg Universitet er målrettet funktionerne beskrevet ved de syv lægeroller. Fundamentet er lagt i bacheloruddannelsen og udbygges i kandidatuddannelsen. For at kunne operationalisere lægerollerne, omsættes de i studieordningen til syv akademiske søjler:

Lægerollerne Medicinsk ekspert/lægefaglig og Akademiker/forsker og underviser knyttes til læringssøjlerne

1. Kliniske færdigheder
2. Klinisk videnskab
3. Evidensbaseret medicin
4. Naturvidenskab

Lægerollerne Kommunikator, Samarbejder og Ledelse/administration/organisation knyttes til læringssøjlen

1. Kommunikation & ledelse

Lægerollen Sundhedsfremmer knyttes til søjlerne

1. Folkesundhed
2. Patientomsorg

Lægerollen Professionel understøttes i alle læringssøjlerne

Udgangspunktet er den studerendes viden og kliniske færdigheder, som udbygges og suppleres med klinisk videnskab, der gradvist udvikles til evidensbaseret medicin, hvor der trækkes på viden, færdigheder og kompetencer fra bacheloruddannelsen.

Denne proces med gradvist tiltagende sammenhæng mellem klinisk og teoretisk læring opnås gennem klinisk læring ved integrering i det kliniske miljø med udgangspunkt i Aalborg Universitetshospital og den teoretiske undervisning.

Det fundamentale i kandidatuddannelsen i medicin er samspillet mellem de studerendes daglige funktioner som lægens medhjælp i dedikerede kliniske afdelinger, vekslende med teoretisk patientgennemgang ved klinisk funderet teoretisk undervisning. I denne udviklingsproces benyttes spiralmodellen, som de studerende kender fra bacheloruddannelsen.

Struktur for undervisningen

Den overordnede struktur baseres på klinisk tilgang til læring. Derfor er de fire første semestre kliniske semestre, mens de sidste to semestre er videnskabeligt og teoretisk funderede. De første semestre vægter praktisk og teoretisk læring omkring de hyppige, akutte, alvorlige og livstruende kliniske tilstande i et tværfagligt og interprofessionelt miljø. De sidste to semestre vægter det akademiske, videnskabelige og teoretiske fundament.

Uddannelsen er tematisk opbygget. Første og andet semester bygger på temaet ”Medicin og kirurgi”. Tredje semester bygger på temaet ”Familie”, fjerde semester på temaet ”Hovedet”, femte semester på temaet ”Klinisk forskning” og sjette semester på temaet ”Integration af viden i relation til samfundet”.

• Medicin og kirurgi: Formålet er at opøve basale kliniske færdigheder og basal teoretisk viden
• Familie: Hovedvægten er på specialer med betydning for familielivet
• Hovedet: Vægten er på sindets, sansernes og nervesystemets sygdomme
• Forskning: Fokus er på fordybelse og selvstændighed i vejledt klinisk forskning
• Integration: Formålet er at mestre lægens roller i sundhedsvæsenet og samfundet

Klinisk undervisning - casebaseret PBL

Problembaseret læring er det bærende pædagogiske element på kandidatuddannelsen. Der lægges vægt på anvendelse af kompetencer til selvstændigt at tilrettelægge egen læring med definition af læringsmål ud fra kliniske problemstillinger, indsamling og behandling af viden i samarbejde med andre lægestuderende og det kliniske personale.

Den problembaserede case er central og kan struktureres med patientcases og teoretiske cases til at opnå det ønskede læringsniveau. Casebaseret læring accelereres over kandidatuddannelsen med henblik på at udfordre og tilskynde de studerende til anvendelse af tilgængelig viden og færdigheder. Der lægges vægt på studentercentreret og studenterdrevet læring.

I læringssituationer skal de studerende være aktive og vejlederen faciliterende således, at det studentercentrerede arbejde prioriteres.

Patientnær undervisning - klinik

Mødet med patienten er klinisk problembaseret læring og følger principperne om den studentercentrerede læring. De studerende arbejder selvstændigt eller i grupper. Den kliniske undervisning forberedes og planlægges i forhold til de studerendes læringstrin gennem konkrete læringsmål. Der indgår kommunikation med optagelse af anamnese, objektiv undersøgelse, udkast til plan, samt udfærdigelse af journalnotat.

Portfolio

De studerende opbygger selv en portfolio, der har til formål:

1. At dokumentere kliniske ophold, kliniske og teoretiske færdigheder og journalskrivning
2. At dokumentere den studerendes evne til at reflektere over egen læring
   • Sammenhæng mellem teori og praksis
   • Identificere og korrigere kliniske og akademiske svagheder

Paraklinisk læring

Patologien bygger videre på den almene patologi, der forudsættes lært på bacheloruddannelsen således, at der opnås indsigt i såvel klinisk relevant patologi som fagets metoder. Fremgangsmåden skal afspejle den karaktergivende eksamen, som semesteret afsluttes med.

I alle fag undervises således, at relevante medicinske og kirurgiske sygdomme integreres med relevante praktiske og teknologiske emner samt parakliniske fagligheder; klinisk biokemi, klinisk immunologi, radiologi, nuklearmedicin, klinisk mikrobiologi, klinisk genetik og patologi. Sammenhængen mellem patologiske processer, diagnostiske metoder og andre behandlingsmuligheder skal således ses i en bred klinisk sammenhæng.

Sprog

Undervisningen foregår på dansk og det forudsættes, at den studerende kan kommunikere med patienter på dansk eller skandinavisk. Elementer af den teoretiske undervisning kan være på engelsk.

18: Uddannelsesoversigt

Til uddannelsesoversigten skal det bemærkes, at 1. og 2. semester, samt 3. og 4. semester afvikles parallelt med ligelig fordeling af de studerende på hvert semester. Uddannelsens faglige progression og opbygning er tilpasset denne struktur.

De første fire semestre er der vægt på patientnær læring til fremme for klinisk tankegang, forståelse og beslutningsproces. De sidste to semestre arbejder med det teoretiske fundament for arbejdet som læge i de 7 lægeroller.

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2018 efter sommereksamen 2022.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning i det omfang, der er studerende, der har brugt prøveforsøg  et modul uden af bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen