Studieordning for kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser, 2020 København

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Læring, IT og Organisation (LIO)

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Uddannelsesvidenskab, Gymnasiepædagogik og Læring

7: Adgangskrav

Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en relevant akademisk bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse. En relevant bacheloruddannelse defineres som en bacheloruddannelse, hvis centrale fagområder, ud over videnskabsteori og metode, giver kompetencer inden for mindst to af kandidatuddannelsens følgende centrale områder:

1. Pædagogik og læringsteori
2. Didaktik og evaluering
3. Kultur og multikulturelle kontekster
4. Organisatorisk læring.
 

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse:

• Uddannelsesvidenskab (AU)
• Idræt (AAU)
• Sociologi (AAU)
• Organisatorisk læring (AAU)
• Kommunikation og digitale medier (AAU) - (tidl. Humanistisk Informatik)
• Psykologi (AAU)
• Language and International Studies, English / Sprog og Internationale Studier, Engelsk (AAU)
• International Virksomhedskommunikation i Engelsk, Tysk, Spansk (AAU)
• Pædagogik (KU)
• Antropologi (KU)
• Anvendt Filosofi (AAU) *)
• Politik og Administration (AAU)
• Lærer
• Offentlig administration - valgfag HR eller Uddannelses- og erhvervsvejledning*)
• Pædagog*)
• Socialrådgiver*)
• Sygeplejerske*)
• Ernæring og sundhed*)

*) For de med stjerne markerede uddannelser gælder, at det afsluttende BA-projekt skal ligge inden for (mindst) et af adgangskravets 4 fagområder.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.mag. i læring og forandringsprocesser. Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in Learning and Innovative Change.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse.

Stk. 2
Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af sin forudgående bacheloruddannelse. Formålet med kandidatuddannelsen er, at den studerende skal opnå kompetence til at formidle, vejlede og lede læring- og forandringsprocesser samt undervise i private og offentlige virksomheder, idet kandidaten skal være i stand til at anlægge et videnskabeligt forankret og nuanceret analytisk-konstruktivt perspektiv på læring og forandringsprocesser i en række forskellige praksissammenhænge i uddannelse og erhverv. I løbet af uddannelsen skal den studerende oparbejde identitet, bevidsthed og erfaring som praksisorienteret forandringsagent og formidler. Kandidaten vil kunne fungere som fx underviser, uddannelsesmedarbejder, personale-(udviklings)medarbejder, uddannelseskonsulent, læremiddelproducent, projektleder, proceskonsulent, og evalueringskonsulent i såvel nationale som internationale sammenhænge.

Stk. 3
De overordnede mål for den studerendes udvikling af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse har tilegnet sig viden om nedenstående centrale fagområder samt inden for videnskabsteori, metode og formidling:

• Problembaseret læring og projektarbejde
• Læringsteori
• Pædagogik og didaktik
• Teknologiunderstøttet læring og digitalisering
• Organisatorisk læring
• Forandringsprocesser
• Evaluering
• Kultur, interkulturelle kontekster og globalisering

Stk.4

De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne:

• mestre fagområdets teorier og videnskabelige metoder og undervise i og formidle uddannelsens centrale fagområder og rådgive om læring og forandringsprocesser i uddannelse og erhverv
• reflektere over og forstå uddannelsens fagområders viden på et videnskabeligt grundlag, samt identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for videnskabelig behandling
• foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt fagområdernes teorier, metoder og redskaber samt designe videnskabeligt underbyggede analyse- og løsningsmodeller
• formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og andre målgrupper.

Stk. 5

De overordnede mål for den studerendes udvikling af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne:

• styre arbejds- og udviklingsprocesser i situationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter analytiske og praktiske tilgange og tillige forudsætter, at man kan iværksætte analytiske og praktiske tilgange, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces og samtidig overholder almene videnskabelige principper.
• igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar på en selvstændig måde
• tage selvstændigt ansvar for egen faglig kompetenceudvikling og specialisering

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen løber over fire semestre (1. - 4. semester). På 2. semester har den studerende mulighed for at tone uddannelsen ved hjælp af valgmoduler med særlig fokus på følgende områder:

• Læring og forandring i uddannelseskontekster (valgmodulet ”Uddannelse, pædagogik og didaktik”)
• Læring og forandring i forskellige organisationskontekster (valgmodulet ”Læring og forandring i organisationer”)

På 4. semester skrives Kandidatspeciale.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret, projektorganiseret studium. På

2. semester skal den studerende vælge et valgfag à 10 ECTS-point, jf. stk. 3.

Stk. 2
Nedenstående moduler er obligatoriske:

Stk. 3
Nedenstående moduler er valgmoduler, idet den studerende vælger et af de to anførte moduler. Valgmodulerne udbydes i det omfang der er tilstrækkelig tilslutning til dem. Valgfaget prøves i kombination med modulet ”Design af Læring og Forandringsprocesser” ved en projekteksamen på 20 ECTS.

Valgmodulerne kan følges af studerede fra andre uddannelser. Prøveformen vil enten være skriftlig eller mundtlig.

Stk. 4
De i §16 formulerede mål opnås gennem aktiv deltagelse i undervisning, projektarbejde og øvrige studieaktiviteter, herunder løbende studieintern vidensdeling og vidensformidling til målgrupper uden for universitetet, refleksion over individuelle og kollaborative læreprocesser samt ved deltagelse i studenterudviklingssamtaler (SUS) på 1. og 2. semester.

Stk. 5

Uddannelsens 1. semester er centreret omkring temaet ”Viden om læring og forandringsprocesser” Semestret består af to moduler samt en studenterudviklingssamtale (SUS).

Modulet ”Problem Baseret Læring og videnskabelig metode” (10 ECTS) giver en introduktion til problemorientering og undersøgelsesdesign, samt introducerer til humanistisk og samfundsvidenskabelig videnskabsteori og metoder relateret til læring og forandringsprocesser. Formålet med modulet er at skabe et fælles afsæt for studerendes udarbejdelse af problemorienteret undersøgelsesdesign og kritisk refleksion over eget forskningsdesign. Modulet har endvidere fokus på gruppe-interne samarbejds- og videnskabende processer. Der skrives miniprojekt inden for modulets tema, inklusiv procesbeskrivelse.

Modulet ”Viden om læring og forandringsprocesser” (20 ECTS) omfatter læringsteori, organisationsteori og teori om forandringsprocesser, didaktik og evaluering samt videnskabsteori og metoder i lærings-, uddannelses- og praksisforskning. Der skrives projekt inden for semesterets tema med afsæt i eksisterende studier af allerede gennemførte og dokumenterede lærings- og forandringsforløb, og der udarbejdes et refleksions-dokument over projekt- og gruppesamarbejde, herunder hvilke metoder og teknologier der har understøttet processerne.

På uddannelsens 1. semester deltager den studerende i en studenterudviklingssamtale (SUS) med sigte på at understøtte den studerendes metarefleksive kompetencer vedrørende egen læring og udvikling af faglig identitet.

Stk. 6
Uddannelsens 2. semester er centreret omkring temaet ”Design af læring og forandringsprocesser” og omfatter modulerne ”Læring i interkulturelle kontekster” (10 ECTS) og ”Design af læring og forandringsprocesser” (10 ECTS), samt valgmodulerne

• ”Uddannelse, pædagogik og didaktik” der omfatter uddannelsespolitik, pædagogisk filosofi samt uddannelses- og undervisningsevaluering.
• ”Læring og forandring i organisationer”, der omfatter organisationsudvikling og forandringsledelse samt læreprocesser i organisationer

Det obligatoriske modul, ”Læring i interkulturelle kontekster” afsluttes med en intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve. Der skrives en artikel, der følger videnskabelige standarder.

Modulet ”Design af læring og forandringsprocesser” afsluttes med en ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve, der gennemføres i kombination med ét af de udbudte valgfagsmoduler. Der skrives et projekt inden for disse to modulers område med en samlet vægtning svarende til 20 ECTS.

På uddannelsens 2. semester deltager den studerende i en studenterudviklingssamtale (SUS) med sigte på at understøtte den studerendes metarefleksive kompetencer vedrørende egen læring og udvikling af faglig identitet.

Stk. 7
Uddannelsens 3. semester er centreret omkring temaet ”Læring og forandring i praksis”. Den studerende gennemfører et praksisorienteret forløb i ind- eller udland, som dokumenteres gennem udarbejdelse af projektrapport (20 ECTS) over empirisk arbejde med læring og forandring i praksiskontekster samt refleksion over egen rolle og kompetencer. I tillæg til rapporten indgår desuden en formidlingsartikel om forløbets fund, der rettes mod værtsvirksomhedens- eller organisationens kontekst.

Minimumskrav for varigheden af praksisforløbet er, hvad der svarer til 4 ugers fuldtidspraksis. Forløbet må gerne deles over flere måneder, men må ikke strække sig ud over semesterets afslutning.

Semestret omfatter desuden modulet ”Entreprenørskab, kreativitet og innovation” (10 ECTS). Gennem modulet tilegner den studerende sig teoretisk viden om og metoder til at tematisere, udforske, reflektere over og vurdere entreprenørskabs-, kreativitets- og innovationspotentialet ift. praksisrelationen.

Stk. 8
Uddannelsens 4. semester er centreret omkring udarbejdelse af en specialeafhandling (30 ECTS) inden for et selvvalgt emne inden for uddannelsens område. Specialet skal endvidere indeholde en formidlende artikel over specialets emne.

§17.2: ØVRIGE GENERELLE PRØVEBESTEMMELSER:

Stk. 1
Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Hvert modul afsluttes med en eksamen, der afprøver den studerendes kompetencer inden for det pågældende moduls læringsmål. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

Stk. 2
Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern bedømmer eller en ekstern censor.

Stk. 3
Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver.

Stk. 4

Projektet på 1. semester og projektet på 2. semester udarbejdes i fællesskab af 4-6 studerende. Ved øvrige opgaver og projekter kan gruppestørrelsen frit vælges inden for modulets ramme, med mindre det fremgår af modulbeskrivelsen, at opgaven skal udarbejdes individuelt. Kandidatspecialet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder, hvor intet andet er bestemt, følgende prøveformer:

En projektprøve tager udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar.

Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig projektprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen (bek.nr. 670 af 19. juni 2014 § 4 stk. 2).

Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. I givet fald dette ønskes meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse.

Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i et mundtligt oplæg og projektrapporten.

Prøvetiden er, hvor intet andet er bestemt, normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højest i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusive tid til votering og karaktergivning.

Stk. 5

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Opgaver som ikke holder sig inden for det angivne sidetal i modulbeskrivelsen er ikke afleveringsberettigede. Opgaven vil blive registreret som ”Ej bedømt”, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.

Stk.6
De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Stk.7
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Stk. 8
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

Kandidatspecialet skal indeholde et resume på engelsk. Resuméet skal være på mindst én og må højst være på to sider (indgår ikke i de for specialet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resuméet indgår i helhedsvurderingen af specialet.

Stk. 9
Ved omprøve henvises til bestemmelser i gældende eksamensordning.

Stk. 10
Det er en betingelse for at gå til mundtlig eksamen i kandidatspecialet, at samtlige forudgående prøver, inkl. prøver i valgfrie moduler i det foreskrevne omfang, er bestået.

Stk. 11
De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

Stk. 12
For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Stk. 13
Studieordningens prøvebestemmelser, herunder bestemmelser vedr. kandidatspecialet, er underordnet den enhver tid gældende eksamensordning og de til enhver tid gældende kandidatspecialeregler.

Stk 14
Såfremt der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder i en projektgruppe, kontakter gruppen projektvejlederen med henblik på en afklarende samtale. Det er dernæst op til semesterkoordinatoren eller studienævnet at vurdere, om der er grund til ændringer. Såfremt gruppen ender med en opsplitning fordeles de resterende af gruppens vejledningstimer forholdsmæssigt. Som hovedregel gælder desuden, at alle medlemmer af gruppen har ret til det materiale, der indtil bruddet er indsamlet.

Vedr. PBL progression gennem uddannelsen

Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser er baseret på principperne for Problem Baseret Læring (PBL) og de fire PBL-kompetencefelter, der er knyttet hertil, det vil sige 1) Refleksive kompetencer 2) Problemorienterede kompetencer 3) Interpersonelle kompetencer og 4) Strukturelle kompetencer.

Hver af de fire områder indeholder en række kompetencer. I det følgende listes de mest fremtrædende kompetenceområder, der indgår i uddannelsen. De resterende indgår også, men ikke med samme kontinuerlige fokus.

Refleksiv kompetence omfatter:

• Personlig kompetence profil
• Samarbejde
• Projektkompetence
• Karriere og læringsmål
• Individuelle og kollektive læringsstrategier
• Optimering af individuel læring
• Motivation for læring
• Strategier for forandring

Problemorienterede kompetencer:

• Problemidentifikation, metoder til problemanalyse, problemformulering samt kriterier for problemløsning
• Forståelse af forskellige problemtyper
• Kreativitet, innovation og entreprenørskab
• Brugerinddragelse
• Forståelse af kulturel kontekst
• Bæredygtighed
• Globale verdensmål
• Etik

Interpersonelle kompetencer omfatter:

• Gruppekultur og teamroller
• Samarbejde i gruppen
• Kommunikationsstrategier og konflikthåndtering
• Samarbejde med vejleder
• Samarbejde med eksterne parter

Strukturelle kompetencer omfatter:

• Project management
• Målsætning
• Tids- og aktivitetsstyring
• Rollefordeling
• Mødeledelse
• Videnskabelig formidling
• Eksternt samarbejde

Igennem studieordningen er der hen over semestrene eksplicit indarbejdet en progression i PBL-kompetencerne. Eksempelvis er der på 1. semester et 10 ECTS PBL-modul (”Problem Baseret Læring og videnskabelig metode”), hvor der arbejdes intensivt med PBL-principper og -metoder i relation til uddannelsens område.

På 1. og 2. semester afholdes der Studenterudviklingssamtaler (SUS), hvor den enkelte studerende arbejder med at fastholde og reflektere over egen læring og udvikling.

På alle projekt-modulerne arbejdes der systematisk med, at de studerende på et stadig højere niveau arbejder med at tilegne sig viden og forståelse af, samt færdigheder i og kompetencer til at håndtere det komplekse projektarbejde i samarbejde med andre studerende.

Alle fire PBL-kompetencefelter indgår på uddannelsens fire semestre. Af modulbeskrivelserne og de dertil hørende læringsmål fremgår det eksplicit, hvilke PBL-kompetencer der indgår.

18: Uddannelsesoversigt

Prøverne i uddannelsens moduler kan enten være interne eller eksterne og bedømmes enten efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået.

De enkelte modulers indhold og undervisningsformer:

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet formidler løbende mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2020. 

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2017 efter sommereksamen 2021.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 9. november 2021 godkendt, at prøverne i "Design af læring og forandringsprocesser" sammen med et valgt modul på 2. semester kan eksamineres sammen, på den betingelse, at der er en opdeling af eksamen. Dispensationen er gældende fra foråret 2022.