I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.
Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb).
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Politik og Samfund
Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Politik, Samfund og Globale Forhold
Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse
Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse
Adgangskrav for optagelse på uddannelsen som sidefag
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.soc. i samfundsfag og (tilvalg). Den engelske betegnelse er Master of Social Sciences in Social Science and (tilvalg ENG-titel).
Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.
Uddannelsens formål
Kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag (sammen med sidefaget) kvalificerer kandidatdaten til at undervise i gymnasieskolen og tilsvarende ungdomsuddannelser.
Kandidaten kvalificeres til selvstændigt og kritisk at kunne identificere, analysere og udarbejde løsninger i forhold til samfundsmæssige problemstillinger og inden for samfundsfagsområder at kunne arbejde med udrednings-, analyse-, kommunikations- og undervisningsopgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer.
En kandidatuddannelse med samfundsfag som sidefag giver brede faglige såvel som flerfaglige samfundsvidenskabelige kompetencer inden for samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske og internationalt orienterede fag- og problemområder, der kan anvendes ved analyser af samfundets dynamiske udvikling og kompleksitet. Samtidigt gør uddannelsen de studerende i stand til inden for de enkelte faglige områder at anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemstillinger.
Uddannelsens fag
Kandidatuddannelsen til gymnasielærer i samfundsfag som centralt fag består af det centrale fag på 75 ECTS og et sidefag på 45 ECTS. For at opnå kompetence til at undervise i to fag inden for gymnasieområdet skal sidefaget være et fag inden for gymnasieskolens fagrække.
Den studerende kan vælge andre sidefag, hvis den studerende sigter på undervisnings-, formidlings- og analyseopgaver uden for gymnasieområdet.
Af det centrale fags 75 ECTS udgør de konstituerende fagelementer i alt 65 ECTS, hvoraf specialet udgør 30 ECTS. Valgfag udgør 10 ECTS.
Kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt omfatter følgende faglige områder:
Kandidatuddannelsen i samfundsfag som sidefag omfatter følgende faglige områder:
Uddannelsens indhold er tilrettelagt via en række moduler, som består af forskellige undervisningsformer, herunder problembaseret projektarbejde, forelæsninger, øvelser, seminarer, workshops, m.m.
De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse
Kompetenceprofil i kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag
| Kandidatuddannelsens kompetenceprofil |
---|---|
Viden | Videregående viden baseret på højeste internationale niveau inden for visse af samfundsfags hovedområder (International politik og Sociologi) Videregående viden baseret på højeste internationale niveau inden for Videregående forskningsdesign Viden om og forståelse for pædagogiske og didaktiske problemstillinger i relation til samfundsfag som gymnasiefag |
Færdigheder | Færdighed i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af samfundsrelevante problemstillinger ud fra et flerfagligt perspektiv og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag Færdighed i at anvende samfundsvidenskabelige teorier og metoder på en systematisk måde Færdighed i at formidle en samfundsvidenskabelig viden på en systematisk og velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form |
Kompetencer | Evne til på kvalificeret vis at løse udrednings-, analyse-, kommunikations- og undervisningsopgaver inden for samfundsfags områder i offentlige og private virksomheder og organisationer Evne til at deltage i fortløbende kommunikations-, udviklings- og projektarbejde i sammenhæng med interne og eksterne aktører Evne til at samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorganiserede læringsmiljøer Analytiske og videnskabelige kompetencer, der kvalificerer til videre uddannelse, herunder forskeruddannelse. |
Kompetenceprofil i kandidatuddannelsen i samfundsfag som sidefag
| Kandidatuddannelsens kompetenceprofil |
---|---|
Viden | Videregående viden baseret på højeste internationale niveau inden for visse af samfundsfags hovedområder (International politik, Samfundsøkonomi og Sociologi) Viden om og forståelse for pædagogiske og didaktiske problemstillinger i relation til samfundsfag som gymnasiefag |
Færdigheder | Færdighed i inden for visse af samfundsfags hovedområder at vurdere og anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer Færdighed i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af samfundsrelevante problemstillinger og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag Formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form |
Kompetencer | Evne til at samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorganiserede læringsmiljøer Evne til på kvalificeret vis at løse udrednings-, analyse- og undervisnings-opgaver inden for samfundsfags områder i offentlige og private virksomheder |
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
- forelæsninger
- klasseundervisning
- projektarbejde
- workshops
- opgaveløsning (individuelt og i grupper)
- lærerfeedback
- faglig refleksion
- porteføljearbejde
Samfundsfag som centralt fag
Uddannelsens 75 ECTS-point fordeler sig således:
Obligatoriske moduler (2., 3. og 4. semester)
Valgfrie moduler (3. semester)
Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.
Samfundsfag som sidefag
Uddannelsens 45 ECTS-point fordeler sig således:
Obligatoriske moduler
Sidefagssupplering
Hvis den studerendes centrale fag ligger på et andet hovedområde end samfundsvidenskab, forlænges sidefaget i samfundsfag på kandidatdelen med 30 ECTS til i alt 75 ECTS. De 30 ECTS placeres efter den studerende har bestået specialet på sit centrale fag.
Uddannelsen udbyder et 30 ECTS forløb med særligt fokus på gymnasial undervisning. Forløbet består af:
Supplerende prøvebestemmelser
Det normerede omfang af projekter og opgaver fremgår af ”formalia vedr. eksamen” på studiets intranet moodle. "Eksamensordning for prøver ved Aalborg Universitet" fremgår ligeledes af studiets intranet moodle.
En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag).
Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang.
Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang, afvises opgaven/projektet.
Oversigt over kandidatuddannelsen med samfundsfag som centralt fag
Udbydes som:
2-faglig | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Sidefag | 30 | |||||
2. Semester
| ||||||
Sidefag | 15 | |||||
Nyere sociologisk begrebsdannelse og problemstillinger
(KASAM20201) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Projektarbejde: Nyere sociologisk begrebsdannelse og problemstillinger
(KASAM20202) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Pædagogik og samfundsdidaktik
(KASAM20203) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
International politik
(BAPAS201721) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Valgfag
Vælg 10 ECTS
| Kursus | 10 | ||||
Aktuelt videregående undersøgelsesdesign
(KAPAS20201) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Speciale
(KASAM20205) | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Valgfag Vælg 10 ECTS | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Flerfaglige perspektiver på samfundsrelevante problemstillinger
(KASAM20204) | Kursus | 10 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Projektorienteret forløb
(KASAM20209) | Projekt | 10 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Oversigt for kandidatuddannelsen med samfundsfag som sidefag
Udbydes som:
Sidefag | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Samfundsvidenskabelig metode: Forskningsdesign, indsamling og analyse af kvalitative data
(BAPAS201710) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
EU og europæisering af politisk styring og politikdannelse
(BAPAS201719) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
International politik
(KASAM20206) | Kursus | Dansk | ||||
Semesterprojekt: International politik
(KASAM20207) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Pædagogik og samfundsdidaktik
(KASAM20203) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Centralt fag | 15 | |||||
Samfundsøkonomi og økonomisk politik
(BAPAS201715) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Sociologi
(BASAM201717) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 | |||||
4. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 |
Der skal ske studietidsforlængelse, hvis det centrale fag ligger uden for sidefagets hovedområde. Studietidsforlængelsen tilknyttes sidefaget, og uddannelsesforløbet for sidefaget i samfundsfag med studietidsforlængelse er tilrettelagt som følger:
Udbydes som:
Sidefag | ||||||
Linje: Studietidsforlængelse | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Samfundsvidenskabelig metode: Forskningsdesign, indsamling og analyse af kvalitative data
(BAPAS201710) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
EU og europæisering af politisk styring og politikdannelse
(BAPAS201719) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
International politik
(KASAM20206) | Kursus | Dansk | ||||
Semesterprojekt: International politik
(KASAM20207) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Pædagogik og samfundsdidaktik
(KASAM20203) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Centralt fag | 15 | |||||
Samfundsøkonomi og økonomisk politik
(BAPAS201715) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Sociologi
(BASAM201717) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 | |||||
4. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 | |||||
5. Semester
| ||||||
Flerfaglige perspektiver på samfundsrelevante problemstillinger
(KASAM20204) | Kursus | 10 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Projektorienteret forløb
(KASAM20208) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Studienævnet offentliggør på studiets intranet, Moodle, mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2018 efter sommereksamen 2021.
Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.
Prodekanen for uddannelse har den 11. februar 2021 godkendt, at modulerne "Nyere sociologisk begrebsdannelse og problemstillinger" og "Projektarbejde: Nyere sociologisk begrebsdannelse og problemstillinger" udprøves sammen gældende fra foråret 2021.
Prodekanen for uddannelse har den 20. december 2021 godkendt, at modulet "Politisk sociologi" udskiftes med modulet "Sociologi" på 2. semester af kandidat-sidefaget gældende fra foråret 2022.