Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet, 2017

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship).

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Erhvervsøkonomi.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Erhvervsøkonomi.

7: Adgangskrav

Optagelse på kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) forudsætter en bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi (HA-almen linje) eller anden uddannelse, hvor tilsvarende forudsætninger er erhvervet.

Stk. 2. Der kan optages ansøgere, der opfylder betingelserne i stk. 1, under forudsætning af, at de efter optagelse på kandidatuddannelsen gennemfører en supplerende uddannelsesaktivitet ved universitetet svarende til højst 15 ECTS-point. Den supplerende uddannelsesaktivitet skal være bestået senest 12 måneder efter studiestart.

Stk. 3. Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå den eller de prøver, der indgår i den supplerende uddannelsesaktivitet.

Stk. 4. Den supplerende uddannelsesaktivitet består efter studienævnets bestemmelse i gennemførelse af en eller flere prøver fastlagt i ”Studieordning for Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA), 2. del, Aalborg Universitet, september 2013” (eller nyere). Reglerne for prøverne, læringsmål mv. følger bestemmelserne i bachelorstudieordningen.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi, cand.merc. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Economics and Business Administration.

 

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Undervisningssproget er engelsk. Skriftlige opgaver, semesterprojekter og speciale skal udarbejdes på engelsk. Eksamenssproget er engelsk og dansk.

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster og anvende opslagsværker m.v. på engelsk.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Formålet med kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) er at sætte kandidaten i stand til at definere, analysere og implementere strategier for vidensledelse og innovation i private og offentlige virksomheder og organisationer, herunder at kvalificere til arbejde med videnskabeligt udviklingsarbejde bl.a. gennem deltagelse i videreuddannelse i form af ph.d.- uddannelse

Efter gennemførelse af kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) skal kandidaten have erhvervet følgende faglige og erhvervsrelevante kompetencer:

Viden

  • skal inden for et eller flere fagområder have viden om viden, innovation og entrepreneurship i innovationssystemer, som er baseret på højeste niveau af international forskning.
  • skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/-ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger.
  • skal have viden om teori og metode til praktisk arbejde i virksomheder og i politisk sammenhæng med innovation og forandring i virksomheder, iværksætteri og industriel udvikling.

Færdigheder

  • skal mestre fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det erhvervsøkonomiske fagområde.
  • skal kunne håndtere og forstå innovationsprocesser og innovationsledelse i virksomheder.
  • skal kunne varetage iværksætteri, herunder udvikle forretningsplaner samt forstå de relevante rammebetingelser.
  • skal kunne analysere og se perspektiverne i industriers udvikling, herunder geografisk spredning, klyngedannelse og betydningen af teknologisk forandring.
  • skal kunne håndtere organisatorisk forandring ved hjælp af analytisk funderet forandringsledelse.
  • skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille analyse- og løsningsmodeller. Som en del heraf skal kandidaten selvstændigt kunne bidrage med analyser med relevans for virksomheder, organisationer og myndigheders strategiske planlægning.
  • skal mundtligt og skriftligt kunne formidle forskningsbaseret viden inden for uddannelsens kerneområder og diskutere praktiske og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister, herunder kunne indgå i forskningsarbejde på området, og have indsigt i forskningens mulige praktiske og teoretiske implikationer.

Kompetencer

  • skal kunne arbejde problembaseret, herunder styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Skal kunne samarbejde i teams og varetage projektledelse.
  • skal selvstændigt kunne identificere problemstillinger, igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, herunder selvstændigt træffe og begrunde beslutninger om viden, innovation og entrepreneurship i innovationssystemer og udføre undersøgelser, der skaffer beslutningsgrundlag på området.
  • skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

De to første semestre er opbygget som en kombination af kursusblokke med forelæsninger, seminarer, øvelser og tilknyttede skriftlige opgaver samt semesterprojekt. Projektarbejdet i de to første semestre defineres indenfor semestrets tematiske ramme, henholdsvis ’Innovation og forretningsudvikling i virksomheder og organisationer’ og ’Dynamik i organisationer og innovationssystemer’. Det tilstræbes, at projekterne tager afsæt i aktuelle økonomiske problemstillinger, som har relevans for virksomheder, brancher og organisationer, og at de studerende arbejder kritisk og konstruktivt med teorier/metoder i relation til disse problemstillinger.

På tredje semester vælger den studerende efter forhåndsgodkendelse af Studienævnet for Erhvervsøkonomi mellem følgende studieaktiviteter med henblik på en individuelt tilrettelagt profil:

  • Projektorienteret studieforløb i eller uden for Danmark
  • Fortsatte studier ved Aalborg Universitet eller et andet dansk eller udenlandsk universitet
  • Semesterprojekt; Semester med specialisering i kreativitet og originalitet
  • Semester med specialisering i samspillet mellem viden, udvikling og globalisering

Fjerde semester udgøres af kandidatspecialet, som kan være teoretisk eller med integration af teori og empiri/praksis

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som:
Specialisering: Innovation og entrepreneurship
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Innovationssystemet som perspektiv - baggrund og anvendelse
(KAEØK201730)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Engelsk
Innovationsledelse
(KAEØK201731)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig og mundtlig Engelsk
Udførelsen af nye forretningsideer
(KAEØK201732)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig og mundtlig Engelsk
Forskningsmetode
(KAEØK201733)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig Engelsk
Semesterprojekt indenfor temaet: innovationssystemer og virksomheders forretningsudvikling
(KAEØK201734)
Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
2. Semester
Industriel dynamik - regioner, klynger og evolution
(KAEØK201735)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
Organisatorisk forandring og forandringsledelse
(KAEØK201736)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig Engelsk
Valgfag 5
Semesterprojekt indenfor temaet: Dynamik i organisationer og innovationssystemer
(KAEØK201738)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
3. Semester
1. version
Projekorienteret studieforløb
(KAEØK201711)
Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
3. Semester
2. version
Semesterprojekt
(KAEØK201712)
Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
3. Semester
3. version
Creative Genius Semester
(KAEØK201713)
Kursus 30 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
3. Semester
4. version
Viden, udvikling og globalisering
(KAEØK201714)
Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
4. Semester
Kandidatspeciale
(KAEØK201739)
Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Engelsk

Udover ovenstående valgmuligheder på uddannelsenes 3. semester kan den studerende vælge "specialiseringsfag inden for de faglige kerneområder". Modulet har til formål at udvide den studerendes kompetence inden for udvalgte økonomiske problemstillinger. Dette kan ske enten ved at tage nye faglige elementer ind eller ved at udbygge eksisterende. Den studerende kan vælge studieaktiviteter udbudt af det erhvervsøkonomiske studienævn ved Aalborg Universitet, andre studienævn ved den erhvervsøkonomiske skole, eller andre universiteter i Danmark eller udlandet. Specialiseringsfagene skal forhåndsgodkendes af Studienævnet for Erhvervsøkonomi og evalueres som angivet i den for faget gældende studievejledning.
Modulet svarer til 30 ECTS point. 

 
Valgfag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Globalisering, innovation og økonomisk udvikling
(KAEØK201724)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig Engelsk

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2017.

21: Ændringer til studieordningen