I medfør af Lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar af 2018 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere tilhørende eksamensordning ved fakultetet.
Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Kommunikation og Digitale Medier.
Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Kommunikation og oplevelsesdesign.
Adgangskravet til kandidatuddannelsen i interaktive digitale medier er en gennemført relevant bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse. En bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse defineres som relevant hvis det centrale fagområde giver kompetence inden for interaktive digitale medier (medier, medieteori, medieteknologi, informationssystemer, IKT, interaktionsteori, menneske-maskine interaktion, kommunikationsteori, kulturteori, organisationsteori, design, videnskabsteori) i et omfang svarende til mindst 60 ECTS-points.
Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse
Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse
Ansøgere som ikke opfylder de anførte optagelseskrav kan optages, såfremt studienævnet efter en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, som kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i den forbindelse indkalde ansøgeren til en samtale.
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.it. i interaktive digitale medier. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Information Technology (Interactive Digital Media).
Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.
Kandidatuddannelsen i interaktive digitale medier ved Aalborg Universitet er en forskningsbaseret, eksperimentel heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på ph.d.-uddannelser.
Den overordnede målsætning med kandidatuddannelsen i interaktive digitale medier er at uddanne kandidater med kompetence til at indgå i virksomheder, organisationer, uddannelsesog forskningsinstitutioner for her at analysere, designe, planlægge, implementere, evaluere og formidle interaktive digitale medier. Uddannelsens genstandsfelt er interaktive digitale medier, deres teoretiske baggrund samt deres design, produktion, distribution, brug og betydning. Kandidaten lærer at beherske feltet teoretisk, metodisk, analytisk og praktisk-designmæssigt. Kandidaten skal dermed kunne udføre erhvervsfunktioner inden for arbejdsmarkedet, hvor interaktive digitale medier spiller en afgørende rolle for formidling af viden. Kandidaten skal være i stand til at anlægge et informeret, nuanceret, kritisk, konstruktivt og kreativt perspektiv på kommunikative, mediemæssige, formidlingsmæssige, æstetiske og teknologiske problemstillinger med relation til interaktive digitale medier og deres anvendelse i arbejde og i fritid. Kandidatuddannelsen i interaktive digitale medier videreudvikler og supplerer de teoretiske og metodiske kundskaber og de analytiske og praktiske færdigheder med henblik på studiet og konstruktionen af interaktive digitale medier, den studerende har opnået i løbet af den forudgående bacheloruddannelse. Kandidaten vil bl.a. kunne arbejde med projektledelse og strategisk design, produktion og produktionstilrettelæggelse, design af interaktive digitale medier, software-design, indholdsproduktion, konsulentydelser, undervisning og uddannelsesudvikling, analyse, rådgivning og evaluering, iværksætteri i forbindelse med egen virksomhed m.m.
Gennem kandidatuddannelsen har den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse ved valg af projekt- og specialeemner, deltagelse i valgfag og ved at deltage i modulet Computerspil ved Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning (DADIU). Trods muligheden for specialiseringer lægger uddannelsen vægt på, at den studerende er i stand til at kunne inddrage og håndtere alle typer af interaktive digitale medier i forhold til de konkrete opgaver og kontekster.
Kandidaten opnår følgende:
Viden
Den studerende skal gennem kandidatuddannelsen i interaktive digitale medier opnå viden om:
Færdigheder
Den studerende skal gennem kandidatuddannelsen i interaktive digitale medier opnå færdigheder i:
Kompetencer
Den studerende skal gennem kandidatuddannelsen i interaktive digitale medier opnå kompetencer til:
Kandidatuddannelsen løber over fire semestre (1.-4. semester). På 1. og 2. semester har den studerende mulighed for at tone sin uddannelse ved hjælp af valgfagsmoduler. På 3. semester vælges mellem enten a) et projektorienteret forløb i en relevant virksomhed eller organisation i en national eller international kontekst eller b) et forløb i computerspil ved Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning (DADIU). Deltagelse på DADIU forudsætter optagelse ved samme. Den studerende skal selv søge om optagelse. Studienævnet er ikke forpligtet til at optage alle ansøgere. På 4. semester skrives kandidatspeciale. I uddannelsen kan indgå et studieophold i udlandet.
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et overvejende projektorganiseret, problembaseret studium bestående af obligatoriske projektmoduler, obligatoriske studiefagsmoduler og et obligatorisk speciale. Hertil kommer to valgfagsmoduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Obligatoriske moduler, med visse valgmuligheder
Agil konceptudvikling i et designforskningsperspektiv | 1. semester | 5 ECTS |
Konceptudvikling af interaktive digitale medier (projektmodul) | 1. semester | 15 ECTS |
Digital narratologi (studiefagsmodul) | 1. semester | 5 ECTS |
Projektledelse og strategisk design (projektmodul) | 2. semester | 20 ECTS |
Undersøgelsesdesign til digitale medier (studiefagsmodul) | 2. semester | 5 ECTS |
Interaktive digitale medier i praksis (projektmodul) valgmulighed 1 af 2 | 3. semester | 25 ECTS |
Computerspil ved Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning DADIU) (projektmodul) valgmulighed 2 af 2 | 3. semester | 25 ECTS |
Forskningsmetodologi (studiefagsmodul) | 3. semester | 5 ECTS |
Kandidatspeciale | 4. semester | 30 ECTS |
Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge et på 1. semester og et på 2. semester
Valgfag A | 1. semester | 5 ECTS |
Valgfag B | 2. semester | 5 ECTS |
Uddannelsens 1. semester er forankret i et 5 ECTS-point modul i ”Agil konceptudvikling i et designforskningsperspektiv”, et 15 ECTS-point projektmodul i "Konceptudvikling af interaktive digitale medier", et 5 ECTS-point studiefagsmodul "Digital narratologi" og et 5 ECTS-point valgfagsmodul.
Uddannelsens 2. semester udgøres af et 20 ECTS-point projektmodul i "Projektledelse og strategisk design", et 5 ECTS-point studiefagsmodul "Undersøgelsesdesign til digitale medier" og et valgfagsmodul på 5 ECTS-point.
Uddannelsens 3. semester indeholder valgmulighed mellem et 25 ECTS-point projektmodul i "Interaktive digitale medier i praksis" eller et 25 ECTS-point projektmodul i "Computerspil ved Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning (DADIU)", og hertil kommer et 5 ECTS-point studiefagsmodul i "Forskningsmetodologi".
Uddannelsens 4. semester indeholder, under vejledning af den studerende, udarbejdelsen af et kandidatspeciale indenfor uddannelsens faglige område
Generelle prøvebestemmelser
Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Kandidatspecialer kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt følgende prøveform:
En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/der skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen § 4, stk.2.
Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i projektrapporten.
Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord.
De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.
Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk.
Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i kandidatspecialet, at samtlige forudgående prøver inkl. prøver i valgfag i det foreskrevne omfang er bestået.
De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.
For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.
Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.
Kandidatuddannelsen i interaktive digtitale medier består af en række obligatoriske moduler og valfrie moduler som kan ses nedenfor.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Agil konceptudvikling i et designforskningsperspektiv
(KAIDM20181) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Konceptudvikling af interaktive digitale medier
(KAIDM20182) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Digital narratologi
(KAIDM20193) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Valgfrie moduler
Vælg 5 ECTS
| Kursus | 5 | ||||
2. Semester
| ||||||
Projektledelse og strategisk design
(KAIDM20184) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Undersøgelsesdesign til digitale medier
(KAIDM20195) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Valgfrie moduler
Vælg 5 ECTS
| Kursus | 5 | ||||
3. Semester
Version A: Interaktive digitale medier i praksis
| ||||||
Interaktive digitale medier i praksis
(KAIDM20186) | Projekt | 25 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Forskningsmetodologi
(KAIDM20188) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
3. Semester
Version B: DADIU
| ||||||
Computerspil ved Det Danske Akademi for Digital Interaktiv Underholdning (DADIU)
(KAIDM20187) | Projekt | 25 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Engelsk |
Forskningsmetodologi
(KAIDM20188) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Kandidatspeciale
(KAIDM20189) | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Valgfrie moduler Vælg 5 ECTS | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Medieproduceren
(KAKDMVM1816) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk og Engelsk |
Humans in the Loop: Robots, Automation and Humanities Research
(KAKDMVM1820) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Engelsk |
Sociale medier
(KAKDMVM1828) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Oplevelsesbegrebet i interaktionsdesign
(KAKDMVM1825) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Engelsk |
Konsulentrollen i praksis
(KAKDMVM187) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk og Engelsk |
Valgfrie moduler
Den studerende kan vælge et valgfag udbudt af Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier eller søge studienævnet om tilladelse til at erstatte et af eller begge valgfrie fag med valgfag udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter. De angivne valgfrie moduler oprettes efter studienævnsbeslutning. Det betyder at ikke alle valgfagsmoduler oprettes hvert år.
Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. Du kan læse mere om uddannelsen på www.aau.dk/uddannelser/kandidat/interaktive-digitale-medier
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2019. Studieordningen træder i kraft for studerende, der pr. 1. september 2019 påbegynder deres 1. og 3. semester.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2018 efter sommereksamen 2021.