I medfør af lov 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i medicin. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer (uddannelsesbekendtgørelsen, ændringsbekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012) og Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 666 af 24/06/2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til karakterbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen.
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Kandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Medicin
Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Lægeuddannelsen
Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse i medicin eller besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse.
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.med. (candidatus/candidata). Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Medicine.
Kandidatuddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.
Efter endt kandidatuddannelse forventes den studerende at kunne:
Viden
Færdigheder
Kompetencer
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Den hele læge
Målet for uddannelsen er at kunne indtræde i en stilling som læge på den kliniske basisuddannelse. Uddannelsen lægger vægt på ideen om den ”hele læge”, som kan kombinere lægevidenskabens naturvidenskabelige fundament med et helhedssyn. Den hele læge skal kunne fungere selvstændigt i det kliniske arbejde samtidig med, at personen kan erkende begrænsninger i viden og kompetencer, således at der træffes korrekte kliniske beslutninger. Samtidigt kan man reflektere over egen læring og kontinuerligt forbedre sin viden, færdigheder og kompetencer inden for de relevante fagligeheder.
Kandidatuddannelsen i medicin på Aalborg Universitet er således målrettet de funktioner, der beskrives i de syv lægeroller. Uddannelsen bygger oven på det fundament, der er lagt i bacheloruddannelsen, og for at kunne operationalisere lægerollerne omsættes de her i studieordningen til syv akademiske søjler:
Lægerollerne Medicinsk ekspert og Akademiker knyttes til læringssøjlerne
Lægerollerne Kommunikator, Leder og Samarbejder knyttes til læringssøjlen
Lægerollen Sundhedsfremmer knyttes til læringssøjlen
Lægerollen Professionel knyttes til læringssøjlen
Denne proces med gradvist tiltagende sammenhæng mellem klinisk og teoretisk læring opnås gennem en kombination af klinisk læring ved integrering i det kliniske miljø og teoretiske undervisning på Aalborg Universitetshospital.
Det fundamentale i kandidatuddannelsen i medicin er samspillet mellem de studerendes daglige funktioner i dedikerede kliniske afdelinger, vekslende med teoretisk patientgennemgang ved klinisk funderet teoretisk undervisning. I denne udviklingsproces benyttes spiralmodellen, som de studerende kender fra bacheloruddannelsen i medicin.
Praktisk om undervisningen
De studerende undervises af læger, der indgår i Aalborg Universitetshospitals daglige arbejde. De studerende vil få tildelt kliniske funktioner undervejs og forpligtes således til klinisk integration i løbet af kandidatuddannelsen i medicin. De studerendes kliniske arbejde vil organiseres således, at det stimulerer til refleksion over egen læring. Dette vil yderligere støttes gennem regelmæssige temabaserede symposier, der ligeledes vil understøtte perspektivering af den kliniske og teoretiske læring.
Rent praktisk tilrettelægges undervisningen således, at kliniske ophold finder sted om formiddagen og den teoretiske undervisning om eftermiddagen og aftenen, mandag til fredag. Det forventes dog, at man som studerende deltager i aften-, natte- og weekendvagter for at kunne forstå hele den kliniske proces. For medicinske og kirurgiske afdelinger er der således mindst 5 ugentlige klinikophold. For andre fag, herunder almen medicin, kan antallet af klinikophold være af mindre omfang, afhængigt af afdelingernes kapacitet. Omfanget af klinikophold beskrives nærmere i semesterplanen for hvert semester.
Udgangspunktet er den basale viden, færdigheder og kompetencer opnået på bacheloruddannelsen, som udbygges og suppleres med klinisk videnskab, der gradvist udvikles til evidensbaseret medicin og naturvidenskab.
Som udgangspunkt foregår undervisningen på dansk og det forventes at den studerende kan kommunikere med patienter på dansk. Dele af den teoretiske undervisning kan dog være på engelsk.
Casebaseret PBL
Problembaseret læring er det bærende pædagogiske element på kandidatuddannelsen i medicin. I forhold til bacheloruddannelsen i medicin lægges der vægt på at kunne anvende de opnåede kompetencer til selvstændigt at kunne tilrettelægge egen læring i forhold til definition af læringsmål, indsamling af relevant viden og samarbejde med andre lægestuderende og det kliniske personale.
Den casebaserede læringsform er således stadig central og kan struktureres, således at både papircases og patientcases kan bruges simultant til at opnå det ønskede læringsniveau. Dette kombineres med skrivning af klinikjournaler på pensumrelevante patienter. Der lægges vægt på studentercentreret og studenterdrevet læring, som suppleres med forelæsninger og øvelser i kliniske færdigheder, der udføres i samspil med ophold i det kliniske læringsmiljø.
Klinisk undervisning, bedside
Bedside-undervisningen er essentiel for den kliniske læring og bør følge principperne om den studentercentrerede læring. De studerende bør arbejde i mindre grupper på 2 eller 3, med mindre praktiske eller læringsmæssige forhold kræver andet. Bedside-undervisning skal forberedes og planlægges i forhold til de studerendes læringstrin ved at sætte konkrete læringsmål for hver session. I læringssituationen skal de studerende være aktive og vejlederen observerende, således at fokus ligger på de studerendes arbejde og læring. Den aktive del følges op med opsummering og feedback, som efterfølgende indføres i de studerendes portfolio.
Portfolio
De studerende opbygger en portfolio, der har to formål:
Patologi
Patologien bygger videre på den almene patologi, der forudsættes lært på bacheloruddannelsen i medicin, således at der opnås indsigt i såvel klinisk relevant patologi som fagets metoder. Fremgangsmåden skal afspejle den karaktergivende eksamen, som semesteret afsluttes med. I alle fag undervises, således at relevante medicinske og kirurgiske sygdomme integreres med relevante praktiske og teknologiske emner samt parakliniske fagligheder, klinisk kemi, radiologi, nuklearmedicin, klinisk mikrobiologi og patologi. Sammenhængen mellem patologiske processer, diagnostiske metoder samt farmakologiske og andre behandlingsmuligheder skal således ses i en bred klinisk sammenhæng.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Klinisk introduktion, almen medicin og intern medicin
(MEDMN14K1_1) | Kursus | 15 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Klinisk introduktion, kirurgi
(MEDMN14K1_2) | Kursus | 10 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Klinisk introduktion, patologi
(MEDMN14K1_3) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Intern medicin I
(MEDMN14K2_1) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Dansk |
Kirurgi I
(MEDMN14K2_2) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Dansk |
Speciel patologi
(MEDMN14K2_3) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Gynækologi-obstetrik
(MEDMN14K3_1) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Dansk |
Pædiatri
(MEDMN14K3_2) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Dansk |
Dermato-venerologi
(MEDMN14K3_3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Socialmedicin og rehabilitering
(MEDMN14K3_4) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Neurologi og neurokirurgi
(MEDMN14K4_1) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Dansk |
Psykiatri
(MEDMN14K4_2) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Oto-rhino-laryngologi
(MEDMN14K4_3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Oftalmologi
(MEDMN14K4_4) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
5. Semester
| ||||||
Kandidatspeciale: Klinisk forskning
(MEDMN14K5_1) | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
6. Semester
| ||||||
Integreret klinik: Intern medicin II, kirurgi II og klinisk farmakologi
(MEDMN14K6_1) | Kursus | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Akutmedicin og traumatologi
(MEDMN14K6_2) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Retsmedicin
(MEDMN14K6_4) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Almen medicin og folkesundhed
(MEDMN14K6_3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Dansk |
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Til uddannelsesoversigten skal det bemærkes, at 3. og 4. semester afvikles parallelt, således at halvdelen af de studerende følger 3. semester efterfulgt af 4. semester, mens den anden halvdel af de studerende følger 4. semester efterfulgt af 3. semester. Uddannelsens faglige progression og opbygning er tilpasset denne struktur.
Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2013.
I henhold til Rammestudieordningen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.