Studieordning for kandidatuddannelsen i It-ledelse, 2015

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Politik og Samfund

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for De Erhvervsøkonomiske Censorkorps

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

• Bachelorer i offentlig innovation og digitalisering optages direkte på uddannelsen såfremt ansøgningen hertil sker i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen.

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

• Karaktergennemsnit på adgangsgivende bachelor uddannelse baseret på de karakterer der er kendt på ansøgnings-tidspunktet.
• Ansøgers motivation for gennemførelse af studiet. Dokumenteres gennem en skriftlig ansøgning

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.it. i it-ledelse. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Information Technology (IT Management).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens faglige profil

Stk. 1. Uddannelsens formål
Generelt har kandidatuddannelser følgende formål:
1. at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selv-stændigheden i forhold til bachelorniveauet,
2. give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområ-dets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreud-vikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i vi-denskabeligt udviklingsarbejde, og
3. kvalificerer den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen).

Kandidatuddannelser i informationsteknologi har generelt følgende formål:
1. Kandidatuddannelsen i informationsteknologi har til formål at kvalificere den studerende til at formulere og løse komplekse informationsteknologiske problemer. På basis af den forudgående bacheloruddannelse skal kandidat-uddannelsen give den studerende en individuel it-faglig profil.

Indenfor ovennævnte rammer har cand.it. uddannelsen i it-ledelse til formål at:
1. tilgodese arbejdsmarkedets behov for højtuddannede it-ledere og -specialister, som kan styre komplekse it-udviklingsorganisationer og -projekter ud fra et organisatorisk og forretningsorienteret perspektiv.
Cand.it. uddannelsen i it-ledelse uddanner således kandidater til it-udviklingsafdelinger i både offentlige og private virksomheder. Kandidatuddannelsen producerer tværfaglige kandidater. På selve kandidatuddannelsen undervises i informationssystemer og it-ledelse. Ved at kombinere de it-ledelsesmæssige kompetencer der erhverves her, med den primære målgruppes (samfundsvidenskabelige bachelorer) tidligere erhvervede kompetencer indenfor f.eks. økono-mi, organisation og/eller forvaltning, opnås den tværfaglighed som især efterspørges på arbejdsmarkedet: Kombinati-onen af IT, ledelse og forretningsforståelse.

Kandidaterne skal primært kunne varetage følgende jobfunktioner:
1. it-ledere i offentlige og private virksomheder.
2. Forretningsanalytikere og konsulenter som arbejder med it-baseret forretningsudvikling, teknisk innovation og design af informationssystemer.
3. it-projektchefer og -projektledere med ansvar for gennemførsel af komplekse og omfattende it-udviklingsprojekter.
4. Forskning i informationssystemer og it-ledelse.
Stk. 2. Uddannelsens fag
Kandidatuddannelser i informationsteknologi består generelt af moduler inden for de teknisk-videnskabelige, naturvi-denskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske områder, herunder udvikling og implementering af ny infor-mationsteknologi.
Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse
De primære erhvervsrettede kompetencer uddannelsen bibringer de studerende er:
1. Kompetence til at lede it-udviklingsorganisationer og it-udviklingsprojekter.
2. Kompetence til at lede og udføre it-baseret organisatorisk udvikling.
3. Kompetence til at påbegynde en forskningskarriere indenfor for informationssystemer og it-ledelse.

Mere specifikt skal de studerende kunne:
1. Tilegne sig viden der er baseret på højeste internationale forskning indenfor it-ledelse og informationssystemer, samt tilpasse, indarbejde og anvende denne viden som en integreret del af egen praksis (erhvervsrettet kompetence #1, #2 og #3).
2. Kunne forstå og reflektere over it-ledelse og informationssystemer på et videnskabeligt grundlag (erhvervsrettet kompetence #1, #2 og #3), samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger indenfor it-ledelse og in-formationssystemer (erhvervsrettet kompetence #3).
3. Mestre de videnskabelige metoder og redskaber der anvendes indenfor forskning i it-ledelse og informationssy-stemer (erhvervsrettet kompetence #3), samt de færdigheder der knytter sig til it-ledelse i praksis (erhvervsrettet kompetence #1, og #2).
4. Kritisk kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og færdigheder indenfor it-ledelse og informationssystemer, samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag (erhvervsrettet kompetence #1, #2 og #3).
5. Kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister, herunder fx andre ledere, kunder, leverandører, brugere samt tekniske specialister indenfor udvikling og drift af it-systemer (erhvervsrettet kompetence #1, #2 og #3).
6. Kunne lede og styre arbejds- og udviklingssituationer i it-udviklingsprojekter og it-udviklingsorganisationer, der er behæftet med stor politisk, organisatorisk og teknologisk kompleksitet, usikkerhed, uforudsigelighed og risici. Som en væsentlig del af dette skal kandidaterne kunne identificere, etablere og fastholde de forudsætninger og rammer der gør, at opgaverne kan gennemføres produktivt og med høj kvalitet, og de skal kunne arbejde i en in-ternational og flerkulturel kontekst. (især erhvervsrettet kompetence #1).
7. Kunne styre og gennemføre innovativ it-baseret forretningsudvikling og design af informationssystemer, herunder skabe sammenhæng mellem organisationers generelle mål og strategier og den it-baserede forretningsudvikling, samt selv kunne gennemføre udviklingsopgaver relateret til konfigurering og tilpasning af standard ERP-systemer (især erhvervsrettet kompetence #2).
8. Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde med de mange forskellige inte-ressenter der typisk indgår i, eller berøres af, it-udviklingsprojekter, samt påtage sig et professionelt ansvar for både processen og resultatet. Tværfagligheden skal blandt andet udmønte sig i, at de skal kunne anvende gene-relle samfundsvidenskabelige teorier og metoder til analyse af problemstillinger angående informationssystemer og ledelsen af disse, og drage nytte af deres generelle forståelse for hvordan både offentlige og private virksom-heder fungerer (erhvervsrettet kompetence #1 og #2).
9. Selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Dette omfatter både den mere langsig-tede faglige udvikling og specialisering (fx: vil jeg arbejde med it-linjeledelse, ledelse af it-udviklingsprojekter, eller it-baseret forretningsudvikling?), og den specifikke kortsigtede og afgrænsede faglige udvikling og specialisering som er nødvendig for at kunne løse en ny udviklingsopgave, som forudsætter ny viden, kompetence eller færdig-heder (erhvervsrettet kompetence #1, #2 og #3).

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen er opbygget af 12 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Modulopbygningen giver den studerende mulighed for at vælge mellem forskellige kompetenceprofiler.
Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudie.

Undervisningen på Aalborg Universitet er problemorienteret og projektorganiseret. Det faglige stof, der gennemgås på seminarer og i forelæsninger, tilegner den studerende sig aktivt gennem projektarbejdet, hvor man i grupper selv definerer relevante problemstillinger indenfor modulets faglige stofområde.

18: Uddannelsesoversigt

K = konstituerende fag
V= valgfag

19: Henvisninger til uddybende information

Uddybende information om uddannelsen fås via hjemmesiden for Uddannelser ved Institut for Politik og Samfund 

AAU-studerende finder flere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen, kursusplaner i moodle.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2015

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter gældende studieordning fra 2015, skal afslutte deres uddannelse senest 4 år efter den er påbegyndt.

21: Ændringer til studieordningen

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.

Prodekanen for uddannelse har den 20. juni 2019 godkendt, at modulet "Modul 1: Informationsteknologi, programmering og databasesystemer" på 1. semester fra efteråret 2019 ændrer prøveform fra "Mundtlig" til "Skriftlig".

Prodekanen for uddannelse har den 1. april 2020 godkendt, at valgfaget "Datadrevet forretningsudvikling" udbydes fra efteråret 2020.

Prodekanen for uddannelse har den 4. juni 2020 godkendt, at prøveformen på valgfaget "Datadrevet forretningsudvikling" ændres til "Mundtlig", samt at det er en forudsætning for indstilling til prøven, at en portfolio afleveres.

Prodekanen for uddannelse har den 18. november 2020 godkendt, at censurformen på modulet "Forskningsmetode og faglig fordybelse" ændres fra ekstern til intern gældende fra efteråret 2020.