I medfør af Lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar af 2018 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.
Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Erhvervsøkonomi.
Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for De Erhvervsøkonomiske Censorkorps.
Optagelse på kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (økonomistyring) forudsætter en bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi (HA-almen linje) eller anden uddannelse, hvor tilsvarende forudsætninger er erhververet.
Der kan optages ansøgere, der ikke opfylder ovenstående betingelser under forudsætning af, at de efter optagelse på kandidatuddannelsen gennemfører en supplerende uddannelsesaktivitet ved Universitetet svarende til højst 30 ECTS-point. Den supplerende uddannelsesaktivitet skal være bestået senest 12 måneder efter studiestart.
Den studerende har tre prøveforsøg til at bestå den eller de prøver, der indgår i den supplerende uddannelsesaktivitet.
Den supplerende uddannelsesaktivitet består efter studienævnets bestemmelse i gennemførelse af en eller flere prøver fastlagt i ”Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA), 2.del, Aalborg Universitet, september 2013” (eller nyere). Reglerne for prøverne, læringsmål mv. følger bestemmelserne i bachelorstudieordningen.
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi, cand.merc. (økonomistyring). Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Economics and Business Administration (Management Accounting & Control).
Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.
Uddannelsens formål
Formålet med kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (økonomistyring) er, at den studerende:
De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse
Formålet med kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (økonomistyring) er, at den studerende efter endt uddannelse kan:
Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (økonomistyring) giver herudover den enkelte studerende særlige muligheder for en individuel kompetenceprofil som en følge af friheden til sammensætning af valgfag på 3. semester, samt gennemførelsen af projektarbejder i alle semestre.
Regler om moduler, fagelementer og valgfag
Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (økonomistyring) består af konstituerende fagelementer på 90 ECTS, inklusive speciale på 30 ECTS. Der eksamineres i alt 30 ECTS pr. semester.
Projektarbejde indgår som selvstændige fagelementer, men typisk i tilknytning til et eller flere moduler på samme semester om end dette ikke er et krav. Der er således knyttet selvstændige læringsmål til projekterne. Et konstituerende fag ligger indenfor uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet.
Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (økonomistyring) rummer muligheder for valgfag svarende til 30 ECTS. Valgfag fra andre uddannelsesinstitutioner skal godkendes af studienævnet. Valgfagene på 3. semester giver mulighed for en individuel kompetenceprofil og rækker dermed ud over uddannelsens ’kernefaglighed’. Valgfagene oprettes kun i det omfang, at der er tilstrækkelige tilmeldinger. Alternativt kan de oprettes som studiegrupper. Der oprettes dog minimum tre valgfag, og disse offentliggøres senest 1. maj.
Når der eksamineres fag sammen med projektet gives der ikke en særskilt karakter for det skriftlige arbejde og for de fag, der omfattes af eksaminationen. Eksaminationen sker på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for alle de fag, der eksamineres sammen med projektet. I det omfang projektrapporten ikke giver mulighed for at vurdere de faglige mål i fag, som projektet eksamineres sammen med, vil der blive stillet spørgsmål i disse fag til eksamen.
Sameksamination af fagmoduler og projektarbejde forekommer på uddannelsens 1. semester i modulerne 1 og 5 samt på uddannelsens 2. semester i modulerne 6 og 10.
Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og dettes omfang
Der indgås en specialekontrakt mellem den studerende, vejleder og studieleder/repræsentant for studieleder. I forbindelse hermed godkendes opgaveformuleringen og der fastsættes en afleveringsfrist for specialet.
Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender vejleder og studieleder en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder.
Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg.
En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag).
Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, litteratur- og kildefortegnelser, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang.
Kandidatspecialets omfang må maksimalt være 100 sider excl. bilag for en individuel aflevering. For hver yderligere medlem af gruppen kan der tillægges 10 sider til maksimum grænsen.
Max. 5 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige gruppeprojekter.
Gruppeprojekternes rapport udgør sammen med bagvedliggende teori fundamentet for en mundtlig gruppeeksamen. Der gives ikke en selvstændig karakter for rapporten.
Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Videnskabelig metode
(KAØKO20161) | Kursus | Dansk | ||||
Management Control Systems
(KAØKO20162) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Managerial Accounting 1
(KAØKO20163) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Eksternt regnskab
(KAØKO20164) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Dansk |
Projekt inkl. videnskabelig metode
(KAØKO20165A) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Accounting Information Systems
(KAØKO20166) | Kursus | Dansk | ||||
Financial Management & Control
(KAØKO20167) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Managerial Accounting 2
(KAØKO20168) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Økonomistyring i supply chains
(KAØKO20169) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Projekt inkl. Accounting Information Systems
(KAØKO201610) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
3. Semester
1. version
| ||||||
Valgfag
Vælg 30 ECTS
| 30 | |||||
3. Semester
2. version
| ||||||
Videregående strategi
(KAORS20201) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Analyse af organisationer
(KAORS20202) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Valgfag
Vælg 10 ECTS
| Kursus | 10 | ||||
3. Semester
3. version (Social Data Science)
| ||||||
M1: Applied Data Science and Machine Learning
(KASDC20181) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig og mundtlig | Engelsk |
M2: Network Analysis and Natural Language Processing
(KASDC20182) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig og mundtlig | Engelsk |
M3: Deep Learning and Artificial Intelligence for Analytics
(KASDC20183) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig og mundtlig | Engelsk |
M4: Applied Social Data Science Capstone Project
(KASDC20184) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Engelsk |
4. Semester
| ||||||
Speciale
(KAORS201618) | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk og Engelsk |
Valgfag Vælg 30 ECTS | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Projekt eller virksomhedssamarbejde
(KAØKO201611) | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Fagtilknyttet projekt
(KAØKO201612) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Budgetlægningsdesign og incitamentsbaseret styring
(KAØKO201613) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Managerial Accounting 3
(KAORS201614) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Dansk |
Business Models
(KAORS201615) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Engelsk |
Effektbaseret økonomistyring i kommuner og regioner
(KAØKO201616) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Dansk |
New venture creation/corporate entrepreneurship
(KAORS201617A) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Engelsk |
New venture creation/corporate entrepreneurship inkl. projekt
(KAORS201617B) | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Råvareøkonomi
(KAORS201620) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Engelsk |
Råvareøkonomi inkl. projekt
(KAORS201621) | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Engelsk |
Valgfag Vælg 10 ECTS | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Bæredygtighed i organisationer
(KAORS20209) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig og mundtlig | Engelsk |
Business design
(KAORS202010) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Strategisk brandledelse
(KAMAR202011) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Ledelse af kunderejser og værdisamarbejde
(KAMAR202012) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Eksternt regnskab
(KAØKS20204) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Accounting Information Systems
(KAØKS20205) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Porteføljeteori og dens anvendelser
(KAFIN20203) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Finansieringsteori i en international kontekst
(KAFIN20204) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Internationalisering af forskellige organisatoriske former
(KAINB202013) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
Multinationale selskaber og økosystemer: Innovation og værdiskabelse for bæredygtig udvikling
(KAINB202014) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Videregående innovationsledelse
(KAINB202022) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: http://www.mac.aau.dk/education mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2019.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2016 efter sommereksamen 2020.
Følgende er ændret i forhold til studieordningen af september 2016, J.nr. 2016-422-00011:
Prodekanen for uddannelse har den 26. maj 2020 godkendt, at der tilføjes yderligere valgmuligheder på 3. semester gældende for efteråret 2020.
Prodekanen for uddannelse har den 11. juni 2020 godkendt, at der tilføjes yderligere valgmuligheder på 3. semester gældende for efteråret 2020.