Studieordning for Masteruddannelsen i IT, interaktionsdesign og multimedier 2020

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministerietbekendtgørelse nr. 19 af 9. januar 2020 (masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 24 af 9. januar 2020(deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Uddannelsen udbydes i it-vest samarbejdet af Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Masteruddannelsen i IT, linjen Interaktionsdesign og Multimedier ved Aalborg Universitet hører under Studienævn for Kommunikation & Digitale Medier (KDM).

6: Censorkorpstilhørsforhold

Masteruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Information Studies and Interactive Media Studies.

7: Adgangskrav

Ansøger til linjen i organisation og linjen i interaktionsdesign og multimedier skal have gennemført mindst:

• en akademisk bacheloruddannelse eller
• en professionsbacheloruddannelse eller
• en mellemlang videregående uddannelse eller
• en diplomuddannelse gennemført som et regulært forløb

Ønsker den studerende, at en fagpakke (valgfagspakke) fra en anden linje end den linje, vedkommende er optaget på, skal indgå i den samlede masteruddannelse, skal den studerende opfylde adgangskravene for fagpakken og den linje fagpakken hører til.

Adgangskrav (Erhvervsmæssige)

Ansøger skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Der kan ikke dispenseres fra dette krav.

Relevant erhvervserfaring betyder for linjen Interaktionsdesign og multimedier:

• Beskæftigelse med udvikling eller implementering af it eller undervisning i it.

Indskrivning
Indskrivning sker til den institution, der udbyder den pågældende uddannelsesaktivitet (enkeltfag, fagpakke eller masterprojekt).

Udvælgelse af studerende og ansøgere

Ved eventuel adgangsbegrænsning på en fagpakke indgår følgende kriterier i udvælgelsen blandt de studerende og kvalificerede ansøgere, i prioriteret rækkefølge:

• studerende der er indskrevet på masteruddannelsen og har gennemført andre fagpakker har første prioritet
• relevansen af ansøgerens erhvervserfaring inden for fagpakkens emne
• relevansen af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund for fagpakkens emne

Betaling

Deltagerbetaling dækker undervisning i den periode, den studerende er indskrevet på fagpakken/enkeltfaget, vejledning og tre eksamensforsøg.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Den, der har bestået uddannelsen, har ret til at betegne sig ”Master i it, interaktionsdesign og multimedier”. På engelsk anvendes titlen ”Master of IT, Interaction Design and Multimedia”.

Hvis der er valgt specialisering, tilføjes specialiseringsområdet til titlen.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Masteruddannelsen er normeret til et årsværk (60 ECTS-point). Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudium, dvs. en fagpakke (15 ECTS) vil normalt kunne gennemføres på et halvt til et helt år og hele uddannelsen i løbet af to til tre år.

Den studerende skal senest have afsluttet uddannelsen seks år efter at have påbegyndt den.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Masteruddannelsen i it har tre linjer: linjen i softwarekonstruktion, linjen i organisation og linjen i interaktionsdesign og multimedier. Det fælles og overordnede formål for alle tre linjer er at efter- og videreuddanne personer, der arbejder med it på professionelt plan, og som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante it-faglige områder. Uddannelsen kvalificerer den studerende til på et videnskabeligt grundlag at beskæftige sig med ledelse af it, udvikling af it, implementering af it eller undervisning i it inden for den faglige linje.

Masteruddannelsen i it giver den studerende nedenstående viden, færdigheder og kompetencer.

Viden og forståelse

En Master i it har:

• forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for den valgte linje
• dyb forståelse for it-problemstillinger baseret på højeste internationale forskning inden for linjen
• forståelse for teorier og metoder inden for linjen og evne til at reflektere over disses anvendelse i forbindelse med informationsteknologiske problemstillinger

Færdigheder

En Master i it kan vælge og på et videnskabeligt grundlag anvende relevante teorier fra faget til at:

• planlægge, gennemføre og forestå ledelse af it, udvikling af it, implementering af it eller undervisning i it
• identificere, analysere og vurdere it-problemstillinger med anvendelse af relevante forskningsbaserede teorier og metoder fra den valgte linje eller tilgrænsende områder
• på et videnskabeligt grundlag kunne opstille nye analyse- og løsningsmodeller, der knytter sig til ledelse af it, udvikling af it, implementering af it eller undervisning i it
• kommunikere om informationsteknologiske problemstillinger og løsningsmodeller med såvel specialister som brugere og beslutningstagere,
• vurdere relevansen af og anvende relevante teorier og metoder, der knytter sig til informationsteknologiske problemstillinger
• vurdere og evaluere informationsteknologiens betydning for de sammenhænge, den anvendes i.

Kompetencer

En Master i it har kompetencer til at:

• skabe og videreudvikle egen it-faglige profil med udgangspunkt i egen uddannelsesmæssige og professionelle baggrund,
• reflektere over og udvikle egen praksis i relation til ledelse, udvikling eller implementering af it,
• indgå i et tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar for at styre og udvikle komplekse arbejdssituationer, der forudsætter nye løsningsmodeller.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Masteruddannelsen i it vil give kompetencer, som gør it-professionelle i stand til opnå specialiserede kompetencer inden for ledelse af it, udvikling af it, implementering af it eller undervisning i it-fagligheden.

Foruden de generelle kompetencer for uddannelsen supplerer linjen interaktionsdesign og multimedier ved at give den studerende nedenstående viden, færdigheder og kompetencer:

Viden og forståelse

En Master i it, interaktionsdesign og multimedier

• har bred viden om interaktionsdesign
• har på centrale, udvalgte områder detaljeret viden om hvordan it gøres anvendeligt, når interaktive
• systemer og produkter skal bringes i anvendelse
• kan på et videnskabeligt grundlag reflektere over og vurdere anvendeligheden af teknologier, metoder og teknikker i forbindelse med eksempelvis
  • vurdering af anvendelighed, når interaktive systemer og produkter identificeres, beskrives og analyseres 
  • planlægning, realisering og afprøvning af interaktive systemer og produkter, med det formål at give værdi
  • samspillet mellem produkt, proces og teknologi
  • funktionelle, æstetiske og symbolske kvaliteter
  • anskuelse af interaktionsdesign i forhold til brugssituation.

Hver af linjens fagpakker dækker et obligatorisk indhold i forhold til brugsoplevelsen.

Færdigheder og kompetencer

En Master i it, interaktionsdesign og multimedier kan vælge og på et videnskabeligt grundlag anvende relevante teorier fra faget til at:

• analysere og vurdere interaktionsformers kvaliteter, muligheder og begrænsninger
• vurdere metoder og teknikker til udvikling og implementering af forskellige typer af interaktionsformer
• udvikle interaktive systemer og produkter under anvendelse af forskellige typer af interaktion.

Fagpakken "User Experience Design"

Mål

Fagpakken giver deltagerne teoretisk viden, metodisk indsigt og praktiske færdigheder til at arbejde professionelt og systematisk med design og evaluering og brugeroplevelsen af it-produkter og –systemer. Målet er at designe digitale produkter og systemer, der er tilrettelagt med henblik på at øge brugernes mulighed for at få en oplevelsesmæssig (mer)værdi

Fagpakken henvender sig til it-produkt, software og service-udviklere og designere, der ønsker at tilføje brugeroplevelse til deres produkter og services.

Gennem fagpakken opnår deltagerne:

• viden om oplevelsesøkonomi og oplevelsesdesign
• viden om it-baserede oplevelsesteknologier
• viden om design og evaluering af brugeroplevelser
• velbegrundet forståelse af, hvordan oplevelser tilvejebringes og kan understøttes digitalt
• velbegrundet forståelse af, hvilken betydning teknologisk understøttede oplevelser har for den enkelte og for samfundet

Gennem fagpakken opnår deltagerne kompetencer til:

• at tilrettelægge, realisere og evaluere design og test af oplevelsesorienterede digitale produkter
• at identificere områder, hvor digitalt understøttede oplevelser vil være hensigtsmæssige og , realisable
• selvstændigt, systematisk og kritisk at kunne formulere, evaluere og analysere problemstillinger i relation til afprøvningen af oplevelsesdesign samt tage stilling til brugbarheden af metoder inden for brugerdreven innovation i forhold til oplevelsesdesign
• kritisk og refleksivt at tage stilling til det individuelle og sociale brugermæssige udbytte af digitale oplevelsesprodukter

Gennem fagpakken opnår deltagerne færdigheder i:

• selvstændigt, systematisk og kritisk at tilegne sig og anvende teori og metode knyttet til oplevelsesøkonomi og design af brugeroplevelser
• selvstændigt, systematisk og kritisk at formulere og gennem anvendelse af videnskabelig metode analysere problemstillinger i forhold til design, implementering og evaluering af digitalt understøttede oplevelsesprodukter og bruger-oplevelser
• at kunne tilrettelægge og organisere designprocesser såvel som test- og evalueringsprocesser af digitalt understøttede oplevelsesprodukter og bruger-oplevelser
• at kommunikere med både specialister og almenkyndige om faglige og praktiske problemstillinger i relation til oplevelsesøkonomi og design af bruger-oplevelser

Indhold

Fagpakken opøver deltagernes evne til at designe, realisere, implementere, teste og evaluere digitale teknologier til at understøtte oplevelser, så produkterne får et nyt og/eller forøget oplevelsespotentiale. Fagpakken omhandler:

• Teorier om oplevelsesøkonomi og oplevelsesdesign
• Teorier om digital æstetik, digitale teknologier og narratologi
• Interaktionsdesign i tilknytning til oplevelser
• Metoder til design af oplevelsesorienterede digitale produkter
• Metoder til evaluering af oplevelsesorienterede digitale produkter

Fagpakken er bygget op af tre enkeltfag, der hver på sin måde fokuserer på emnet: design evaluering af IT-baserede brugeroplevelser:

• Oplevelser og oplevelsesdesign. Faget er primært teoretisk-analytisk orienteret.
• Brugercentrerede metoder i design og evaluering af oplevelser. Faget er primært metodisk orienteret
• Anvendt oplevelsesdesign. Faget er primært praktisk-konstruktivt orienteret.

Fagpakken "Informationsarkitektur"

Mål

Faglige kompetencer: Deltagerne opnår fortrolighed med centrale begreber og problemstillinger inden for organisering, kategorisering, formalisering og søgning i informations-økologier, samt teknikker til analyse, design og evaluering af de praksisser, som udgør genrerne i en informationsarkitektur.

Praksisorienterede kompetencer: Fortrolighed med design og kommunikation i relation til analyse, evaluering og udvikling af informationsarkitektur. Der vil blive arbejdet med konkrete metoder og teknikker til dokumentation og evaluering af informationsarkitektur, samt design med vægt på brugerinvolvering.

Akademiske kompetencer: Der vil blive lagt vægt på analytiske aspekter, metodik og formidlingsevner.

Indhold

Viden præsenteres ved hjælp af computer teknologi, i diverse papirmedier og i mundtlig form. I alle tilfælde forudsætter præsentationen bevidsthed om formål med og kontekst for præsentationen. Ofte bygger videnspræsentation på erfaringer gjort i en anden praksis, så oversættelse er nødvendig. Uanset om computermediet, papirmediet eller den mundtlige fremstilling er i front, trækker præsentation af viden på alle tre medie-modaliteter, ligesom den betjener sig af struktur, klassifikation, søge- og lagringsmedier hentet fra forskellige steder og traditioner.

Fagpakken informationsarkitektur giver teoretisk og metodisk baggrund for, samt praktisk færdighed i at designe samspil mellem computermediet, papirmediet og den mundtlige formulering i en præsentation, så denne opfylder sit vidensformidlingsformål.

Deltagerne undervises i informationsarkitekturs tre hovedkomponenter: Content management, vidensorganisering og informationsøkologi.

Gennem undervisningen vil deltagerne blive fortrolige med væsentlige metoder, teknikker samt dokumentations- og evalueringsformer inden for de tre hovedkomponenter til brug i analyse, udvikling og evaluering af informationsarkitektur. Det drejer sig fx om forretningsmodel, benchmarks, design brief, projektplan, kravsspecifikation, storyboards for design events, og formativ evaluering.  Deltagerne vil desuden lære at bruge guidelines, checklister og paradigmatiske eksempler som værktøj såvel til analyse som til design og evaluering.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Struktur

Masteruddannelsen i it består af fire moduler: tre fagpakker og et masterprojekt.

Hver fagpakke er på 15 ECTS-point og består af op til tre enkeltfag af et omfang på 5, 10 eller 15 ECTS-point.

Masteruddannelsen i it har tre linjer: ”softwarekonstruktion”, ”interaktionsdesign og multimedier” samt ”organisation”. To fagpakker skal gennemføres inden for linjen, hvilket konstituerer den obligatoriske del af uddannelsen i overensstemmelse med de specificerede kompetencer for linjen; den tredje fagpakke (valgfagpakke) kan vælges frit inden for uddannelsen.

Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt, som udarbejdes inden for linjen.

Hvis der er valgt en specialisering, kan der være yderligere krav til obligatoriske fagpakker, og masterprojektet skal skrives på baggrund af specialiseringens fagpakker.

Det gældende studienævn har ansvar for at sikre, at uddannelsen og dens fagpakker opfylder masteruddannelsens sammensætningskrav for linjen.

Der henvises til §18 for en beskrivelse af fagpakken og prøvedetaljer.

Undervisnings- og arbejdsformer

Fagpakken "User Experience Design"

Undervisningen gennemføres som en kombination af holdundervisning på og seminarer og projektvejledning. Undervisningen er problembaseret og procesorienteret og rettet mod, at deltagerne relaterer den teoretiske og analytiske forståelse af it-baseret oplevelsesdesign til konkrete anvendelsessituationer gennem dialogundervisning, workshops, øvelser, feedback og projektskrivning og -vejledning.

Øvrige bestemmelser

De tidligere udbudte fagpakker: Oplevelsesdesign og Digital Storytelling kan ikke indgå sammen med denne fagpakke i en studerendes master studieprogram.

Fagpakker

Med mindre andet er anført, kan en fagpakke kun benyttes som linjefagpakke under den linje, hvor den er anført. Hvor intet andet er anført, kan en fagpakke benyttes som valgfagpakke inden for en vilkårlig linje.

Med mindre andet er anført skal en fagpakkes enkeltfag tages i rækkefølge for at understøtte progression i fagpakken.

Ud over de listede fagpakker kan der undtagelsesvist indgå valgfri fagpakker så længe de overordnede mål og kompetencer på uddannelsen opfyldes. Valgfri fagpakker kan kun indgå efter individuel vurdering og godkendelse i studienævnet.

I studiets pensum indgår bøger og artikler forfattet på engelsk, og den studerende kan komme til at møde engelsktalende undervisere. Deltagelse på studiet forudsætter derfor, at den studerende er i stand til at læse og forstå faglitteratur og fagsprog på engelsk.

I studieordningen for "Interaktionsdesign og multimedier" indgår følgende fagpakker:

Generelle eksamensbestemmelser

En fagpakke består af et antal enkeltfag, der hver afsluttes med en prøve. Hver prøve bestås for sig. De enkelte prøvers formål og eksamensform er beskrevet i studieordningens fagbilag. Beståede prøver kan ikke tages om.

Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(er) ved institutio-nen, eller af eksaminator(er) og censor(er) udpeget af institutionen blandt lærerne på universitetet eller uni-versiteter med samme uddannelse. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censo-rer, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter gældende karakterskala eller bedømmelsen bestået/ikke-bestået.

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 anslag. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrati-oner.

De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Ved indskrivning af en studerende til et enkeltfag eller en fagpakke er den studerende automatisk tilmeldt prøven eller prøverne hørende til det pågældende enkeltfag eller fagpakke. Den institution, der ud-byder faget fastsætter en frist for rettidig framelding til faget og orienterer den studerende om fristen.

Studerende der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne eller som har været forhindret i at deltage på grund af sygdom, har mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Har den studerende ikke bestået en omprøve eller sygeprøve, som afholdes efter reglerne i stk 7, skal den studerende have mulighed for at deltage i en omprøve inden 6 måneder.

18: Uddannelsesoversigt

Fagpakken: User Experience design

Fagpakken: Informationsarkitektur

Fagpakken: Masterprojekt på linjen i "Interaktionsdesign og Multimedier"

19: Henvisninger til uddybende information

Specielt for masterprojektet:

Målbeskrivelse
Ved udarbejdelse af masterprojektet skal den studerende demonstrere fortrolighed med almindelige principper for videnskabelig metode og færdighed i at anvende metoder og teorier til selvstændigt at afgrænse og behandle problemstillinger inden for linjen.

Gennemførelse
Masterprojektet gennemføres under vejledning. Et masterprojekt har et omfang på 15 ECTS og dermed normalt en varighed på mellem et halvt og et helt år. Projektet kan gennemføres i grupper (maksimalt tre personer). Ved starten på masterprojektet aftaler vejleder og studerende i fællesskab emneområde, titel samt tidspunkt for aflevering med videre. Masterprojektet kan efter aftale afvikles på fuld tid.

Eksamensform, censur og bedømmelse
Masterprojektet består af et skriftligt arbejde og en mundtlig prøve af 45 minutters varighed (pr. person i gruppen).

Prøven for masterprojektet er ekstern og bedømmes individuelt efter den gældende karakterskala (der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og den mundtlige prøve). Vejleder fungerer som eksaminator.

Masterprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resuméet indgår i helhedsvurderingen af masterprojektet. I bedømmelsen af det skriftlige arbejde indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne; til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges der vægt på ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen.

Generelle regler

Hjemmel

Denne studieordning er udstedt i medfør af Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 1187 af 07/12/2009 om masteruddannelser ved universiteterne. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=127798

Der fastsættes nærværende studieordning for masteruddannelsen i it (MIT) ved <<institutionsnavn>> i It-vest samarbejdet.

Der henvises i øvrigt til deltidsuddannelsesbekendtgørelsen, eksamensbekendtgørelsen og karakterskalabekendtgørelsen.

Love og bekendtgørelser samt universiteternes regler på uddannelsesområdet kan findes i universiteternes elektroniske regelsamlinger.

Uddannelsen udbydes af Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet i regi af It-vest – samarbejdende universiteter.

Masteruddannelsen i it, linjen i <<linje>> ved <<institution>> hører under <<studienævn>>.

Studieordningen består af studieordningen og et fagbilag.

Merit og fleksibilitet

Studienævnet har mulighed for at godkende, at beståede uddannelseselementer efter masterbekendtgørelsen eller tilsvarende udenlandsk uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden masteruddannelse. Mulighed for merit afgøres efter en faglig bedømmelse og godkendelse i studienævnet.

Der kan ikke gives merit for enkeltfag i kandidatuddannelser, og et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse. Se masterbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen.

Tilmelding og afmelding af prøver

Indskrivning sker ved den institution, der udbyder den pågældende uddannelsesaktivitet (enkeltfag, fagpakke eller masterprojekt). For tilmeldings- og afmeldingsregler se universiteternes regler om placering af tilmelding til, deltagelse i og afmelding af fag og prøver.

Hvis der er tilmelding til et undervisningsforløb, som har tilknyttet en eller flere prøver, vil tilmelding til undervisningen medføre tilmelding til prøve jf. Eksamensbekendtgørelsen. Det er den studerendes pligt at kontrollere, at tilmeldinger til prøver er korrekte. Kontrol af egne tilmeldinger sker via studerendes selvbetjening senest umiddelbart før afmeldingsfristens udløb.

Stave og formuleringsevne

Ved bedømmelsen af masterprojektet og andre større skriftlige opgaver vil der ud over det faglige indhold også blive lagt vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges der vægt på ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen.

Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan formidle en faglig problemstilling og disponere en akademisk opgave herunder opfylde formelle akademiske krav (referencer, citathåndtering mv.) Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan præsentere et fagligt stof, strukturere en mundlig præsentation og indgå i en faglig konstruktiv dialog.

Regler for større skriftlige afleveringer

Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement i fagbilaget. Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 anslag (tegn plus mellemrum). Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling aflevering, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer.  Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse.

Regler for brug af computer ved prøver

De fleste af de skriftlige eksamener på universiteterne bliver afviklet i digitale eksamenssystemer. Der henvises til universiteternes studieportaler for yderligere information herom.

Der henvises i øvrigt til universiteternes gældende regler for tilsynsprøver.

Dispensationer

Institutionen kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis gælder for det pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give dispensation. Ansøgning om dispensation indgives til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.

Anke og klage

Klage over prøver indgives til universitetet, der har afviklet prøven. Forudsætningen for, at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet. Det skal fremgå af klagen, hvad der klages over, og hvad der ønskes opnået med klagen. Klager over prøver skal indgives senest 14 dage efter fristen for offentliggørelse af prøvens resultat jf. eksamensbekendtgørelsen. Der henvises til universiteternes studieportaler for yderligere information om eksamensklager.

Prøver

En fagpakke består af et antal enkeltfag, der hver afsluttes med en prøve. Hver prøve bestås for sig. De enkelte prøvers formål og eksamensform er beskrevet i studieordningens fagbilag.

Prøverne er enten interne eller eksterne:

• Interne prøver bedømmes af eksaminator(er) ved institutionen, eller af eksaminator(er) og censor(er) udpeget af institutionen blandt lærerne på universitetet eller universiteter med samme uddannelse.
• Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer.

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter gældende karakterskala eller bedømmelsen bestået/ikke-bestået.

De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Ved indskrivning af en studerende til et enkeltfag eller en fagpakke er den studerende automatisk tilmeldt prøven eller prøverne hørende til det pågældende enkeltfag eller fagpakke. Den institution, der udbyder faget fastsætter en frist for rettidig framelding til faget og orienterer den studerende om fristen.

Har den studerende ikke bestået en omprøve eller sygeprøve, som afholdes efter reglerne beskrevet i dette afsnit, skal den studerende have mulighed for at deltage i en omprøve inden 6 måneder.

De nærmere bestemmelser om hvordan, og i hvilket omfang, den studerende skal have deltaget i undervisningen ved prøveformen undervisningsdeltagelse, fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement i fagbilaget.

Alle prøvers resultater fremgår af eksamensbeviset med deres ECTS-vægt. Hver bedømmelse indgår i beregningen med sin ECTS-vægt.

Eksamenssprog: Der undervises som hovedregel på dansk, men ved enkelte fag kan undervisningen foregå på engelsk. Hvis undervisningen i et fag har været meddelt på engelsk, aflægges prøven ligeledes på engelsk.

Udveksling

Der er ikke mulighed for udveksling.

Eksamensbevis

Den institution, hvor den enkelte uddannelsesaktivitet (enkeltfag, fagpakke eller masterprojekt) er gennemført, udsteder dokumentation for beståede prøver. Samlet eksamensbevis for gennemført masteruddannelse udstedes af den institution, hvor den studerende har gennemført masterprojektet.

Af eksamensbeviset fremgår

• uddannelsens betegnelse (med linje og evt. specialisering) på dansk og engelsk
• de enkeltfag, der er aflagt prøver i med angivelse af hver enkelt prøves omfang i ECTS-point
• eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog
• de opnåede bedømmelser
• eventuelle meritoverførte prøver
• institutionens logo.

Ved indskrivning til masterprojekt har den studerende ansvar for at fremvise dokumentation for prøver bestået ved andre institutioner i samarbejdet.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen træder i kraft den 1. august 2020.

21: Ændringer til studieordningen