Studieordning for masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde, 2014, Aalborg

1: Forord

Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde er en forskningsbaseret videregående uddannelse, der henvender sig til medarbejdere, der udfører socialt arbejde i offentligt, privat og frivilligt regi. Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende til at udvikle og styrke egen såvel som arbejdspladsens vidensbaserede praksis samt til løbende at gennemføre og formidle praksisnære faglige udviklings- og forandringsprocesser på et forskningsbaseret grundlag og med et særligt fokus på det borgernære sociale arbejde.

I medfør af bekendtgørelse af lov nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde.

Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse BEK nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne samt bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 2. juli 2018 (masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 (deltidsbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg men kan tilrettelægges med undervisinger på campus København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde hører under Det Samfundsvidenkabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde hører under Studienævnet for Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde. 

6: Censorkorpstilhørsforhold

Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde hører under censorkorpset for Kandidatuddannelsen i socialt arbejde og Masteruddannelsen i udsatte børn og unge.

7: Adgangskrav

Stk. 1

Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgere enten har gennemført

1) en professionsbacheloruddannelse i socialrådgivning (BA in Social Work)

2) en mellemlang videregående uddannelse som socialrådgiver

3) en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb, eller

4) en relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau

Stk. 2

Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring er mindst 2 års dokumenteret ansættelse inden for det sociale område med selvstændige funktioner knyttet til udførelsen af socialt arbejde eller praksisnære funktioner.

Stk 3

Ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan optages på dispensation ud fra en konkret vurdering af, hvorvidt deres uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige forudsætninger kan sidestilles hermed. Dette kan f.eks. dreje sig om ansøgere med en relevant professionsbacheloruddannelse som f.eks. pædagog, lærer, sundhedsplejerske, sygeplejerske, ergoterapeut m.v. og med mindst 2 års relevant erhvervserfaring (jf. stk. 2). I forbindelse med denne vurdering kan uddannelsen stille krav om, at disse ansøgere, senest inden studiestart, skal bestå supplerende prøver.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Gennemført uddannelse giver ret til betegnelsen master i vidensbaseret socialt arbejde. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Knowledge Based Social Work. 

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde er normeret til 1 årsværk, svarende til 60 ECTSpoint.

Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie.

Uddannelsen er opdelt i 3 fagmoduler på 15 ECTS hver og et masterprojekt på 15 ECTS.

Den studerende skal have afsluttet uddannelsen senest 5 år efter, at vedkommende har påbegyndt den.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Undervisningen foregår på dansk og hovedparten af litteraturen er dansk. Der kan forekomme en afgrænset mængde tekster i pensum på norsk og svensk samt på engelsk. 
 

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

En master har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring.
En master kan gennem videnskabeligt grundlagte personlige og faglige kompetencer varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer, der gør dem i stand til selvstændigt og systematisk at tage initiativ til og gennemføre udvikling og forandring med det formål udvikle vidensbaseret socialt arbejde. Det sker på et forskningsbaseret grundlag, hvor teori og empiri integreres med erfaringsbaseret viden om og i praksis, og med et særligt fokus på det borgernære sociale arbejde.

De studerende vil under uddannelsen opnå

Viden om

Teoretiske perspektiver og forskningsmæssige tilgange, herunder forskningsmetoder, inden for en række vidensområder med relevans for forståelsen og udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde baseret på international forskning af højeste kvalitet.

Færdigheder i at

Gennemføre projekter, der er relevante for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde, på et teoretisk og forskningsmetodisk grundlag, hvilket forudsætter evne til at identificere videnskabelige problemstillinger, at kunne reflektere over vidensformer i socialt arbejde, at kunne styre og udvikle komplekse udviklings- og forandringsprocesser, samt kunne opstille nye analyse og løsningsmodeller til brug for udvikling af det sociale arbejde med borgere og/eller klienter. Sidstnævnte involverer også inddragelsen af borgere og/eller klienters viden.

Kompetencer til at

Udvikle og styrke et fagligt og tværfagligt vidensbaseret socialt arbejde baseret på selvstændig anvendelse og formidling af forskningsbaseret teoretisk og empirisk viden til både fagfæller og borger og/eller klienter, samt at tage et professionelt ansvar ved at omstille og forny sig i forhold til de løbende behov for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde.

Ovenstående kompetenceprofil lægger op til, at de studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer, der understøtter evnen til at analysere betingelserne for såvel som de praktiske muligheder for at styrke og udvikle vidensbaseret socialt arbejde. På uddannelsen er der et tæt samspil mellem forskningsviden, uddannelse og den studerendes egen praksis, samt et særligt fokus på forandring og forbedring af de områder i socialt arbejde, der har betydning for borgere og/eller klienter. Uddannelsen giver viden, færdigheder og kompetencer, der understøtter evnen til at inddrage og gå i dialog med fagfæller såvel som borgere og/eller klienter om faglige problemer og løsninger i praksis. Uddannelsen lægger vægt på, at de studerende bliver i stand til at analysere, reflektere over og udvikle vidensgrundlaget i socialt arbejde. Uddannelsen lægger desuden vægt på den enkelte studerendes eget ansvar for egen faglige udvikling samt den studerendes evne til at arbejde selvstændigt med denne udvikling gennem problembaseret læring og projektarbejde. Samlet set opnår de studerende viden, færdigheder og kompetencer til selvstændigt at påtage sig et professionelt ansvar for at igangsætte, styre, udvikle og formidle komplekse og uforudsigelige faglige og tværfaglige projekter samt nye løsningsmodeller, der knytter sig til udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde er et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, den studerende har erhvervet i adgangsgrundlaget.

Uddannelsen består af fire moduler, hvor det sidste udgør masterprojektet. Et modul er et fagelement bestående af en gruppe af fagfelter, der til sammen giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng således, at de studerende opnår kompetenceprofilen.

På uddannelsen moduler lægges der vægt på at skabe samspil mellem forskning, uddannelse og praksis. Fra studiestart til og med det afsluttede masterprojekt, tilstræbes et dialektisk forhold mellem den forskningsbaserede undervisning, de studerendes selvstændige opgaver/projekter, samt de studerendes egen praksis. Konkret sker det ved, at de studerende arbejder problembaseret med konkrete problemstillinger fra praksis i deres opgaver/projekter.

Undervisningen i fagfelterne tilrettelægges, således at den forskningsbaserede undervisning løbende sættes i spil med de studerendes praksisviden. De studerende arbejder desuden selvstændigt med at sætte forskningsviden, herunder teorier og metoder, i relation til egen praksis samt at anvende denne viden i egne opgaver/projekter.

Gennem disse samspil mellem forskning, uddannelse og praksis understøttes de studerende i at opnå viden, færdigheder og kompetencer, der gør dem i stand til at kunne undersøge, analysere, reflektere over og udvikle vidensbaseret socialt arbejde på et forskningsmæssigt grundlag. Kravene til at kunne dette forøges gradvist gennem uddannelsens fire moduler.

18: Uddannelsesoversigt

Hvert modul består af en række fagelementer fra uddannelsens ialt 9 fagfelter (ialt 34 ECTS) samt en skriftlig opgave/projekt (Ialt 26 ECTS). Den nærmere beskrivelse af fagelementerne fremgår af modulbeskrivelsen for det enkelte modul.

Modul 1: Vidensbaseret socialt arbejde i det faglige miljø og i det borgernære sociale arbejde (15 ECTS)

• Fagfelt 1 Professionelt socialt arbejde 3,5 ECTS
• Fagfelt 2 Sociale problemer 1,5 ECTS
• Fagfelt 3 Lovgivning og retssociologi 1,0 ECTS
• Fagfelt 4 Kommunikation, rådgivning og samtaler 1,5 ECTS
• Fagfelt 5 Det faglige miljø og dets udvikling 1,5 ECTS
• Fagfelt 6 Viden, praksis og forskningsmetoder 2,0 ECTS
• Skriftlig opgave: Udvikling af socialt arbejde i samarbejde med fagfæller og borgere og/eller klienter 4,0 ECTS

Modul 2: Vidensbaseret socialt arbejde i en organisatorisk og juridisk kontekst (15 ECTS)

• Fagfelt 1 Professionelt socialt arbejde 2,0 ECTS
• Fagfelt 3 Lovgivning og retssociologi 1,0 ECTS
• Fagfelt 6 Viden, praksis og forskningsmetoder 2,0 ECTS
• Fagfelt 7 Organisation og organisatoriske forandringsprocesser 3,0 ECTS
• Fagfelt 8 Formidling, læring og kommunikation 2,0 ECTS
• Projektopgave: Udvikling af socialt arbejde i en tværfaglig og kompleks organisatorisk kontekst 5,0 ECTS

Modul 3: Vidensbaseret socialt arbejde i en samfundsmæssig kontekst (15 ECTS)

• Fagfelt 2 Sociale problemer 3,0 ECTS
• Fagfelt 3 Lovgivning og retssociologi 1,0 ECTS
• Fagfelt 6 Viden, praksis og forskningsmetoder 3,0 ECTS
• Fagfelt 9 Velfærdssamfund, velfærdsstat og politik 3,0 ECTS
• Projektopgave: Udvikling af socialt arbejde i en samfundsmæssig kontekst 5,0 ECTS

Modul 4: Masterprojekt  (15 ECTS)

• Tværfaglige projektseminarer 3,0 ECTS
•  Masterprojektarbejde 12,0 ECTS

Generelle prøvebestemmelser

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives karakter efter 7-trinsskalaen.

Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor.

Individuelle opgaver udarbejdes individuelt. Projekter udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Masterprojekter kan udarbejdes individuelt eller i fællesskab af indtil 3 studerende. De studerende, som vælger at arbejde i projektgrupper, kan ikke vælge at gå til eksamen individuelt. Ved prøver i opgaver og projekter gælder det, at der gennemføres en kombineret skriftlig og mundtlig prøve. Den skriftlige og mundtlige prøve gennemføres som én af følgende prøveformer:

1) en individuel skriftlig opgave efterfulgt af en individuel mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i det samlede skriftlige arbejde

2) et skriftlig projekt lavet af flere studerende i fællesskab efterfulgt af en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i det samlede skriftlige arbejde

3) et skriftlig projekt lavet af flere studerende i fællesskab efterfulgt af en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i det samlede skriftlige arbejde, men hvor det i det skriftlige arbejde er angivet, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet

Prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Alle prøver aflægges på dansk. Ønske om afvigelse herfra skal fremsendes til behandling i studienævnet.

Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i masterprojektet, at samtlige forudgående prøver i det foreskrevne omfang er bestået. 

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal

19: Henvisninger til uddybende information

Uddybende information om uddannelsens tilrettelæggelse fremgår af semesterbeskrivelser samt Moodle (intranet).

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Masteruddannelser på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2014 og gælder for alle studerende, der påbegynder masteruddannelsen på denne dato eller senere.

21: Ændringer til studieordningen