Studieordning for masteruddannelsen i udsatte børn og unge, 2019, Aalborg

1: Forord

I medfør af lov nr. 172 af 27. februar 2018 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 (masterbekendtgørelsen) med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 (deltidsbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Uddannelsen hører til Studienævn for Masteruddannelsen i Udsatte Børn og Unge (MBU).

6: Censorkorpstilhørsforhold

Masteruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Kandidatuddannelsen i Socialt arbejde.

7: Adgangskrav

Masteruddannelsen i udsatte børn og unge sigter mod faglig ledelse, udvikling, styring og uddannelse inden for området for udsatte børn og unge med udgangspunkt i en samfundsvidenskabelig vinkel. Målgruppen for uddannelsen er ledere, faglige ledere, teamledere, faglige konsulenter og erfarne sagsbehandlere, der fungerer som fyrtårne eller sparringpartnere i kommunerne og leverandører på børne- og ungeområdet (eksempelvis ledere af døgninstitutioner og opholdssteder).

Adgang til Masteruddannelsen i udsatte børn og unge er betinget af, at ansøgerne har gennemført enten:

• En relevant akademisk bacheloruddannelse
• En relevant professionsbacheloruddannelse
• En relevant mellemlang videregående uddannelse
• En relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb
• En relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau

Uddannelsesmæssig baggrund som socialrådgiver, pædagog, lærer, speciallærer, læge, sundhedsplejerske, sygeplejerske og jurist er adgangsgivende, forudsat at uddannelsen har været anvendt inden for arbejdet med udsatte børn og unge. Desuden er samfundsvidenskabelige uddannelser som psykolog, sociolog, cand.scient.adm. adgangsgivende, såfremt indehaverne har en praktisk baggrund indenfor det kommunale, private eller regionale børne- og ungeområde. Det vil sige, at ansøgere, der har en relevant uddannelse, med afgangseksamen fra en professions-bacheloruddannelse eller svarende hertil fra det sociale, sundhedsmæssige og pædagogiske område vil kunne optages på MBU, forudsat at kravet om erhververfaring også er opfyldt. Ansøgere med en relevant uddannelse fra et universitet vil ligeledes kunne optages, såfremt kravet om erhvervserfaring er opfyldt.

Ansøgerne skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring vil typisk være ledende jobfunktioner inden for det social- og sundhedsfaglige, det socialpædagogiske eller undervisningsfaglige arbejde med udsatte børn og unge. Med relevant erhvervserfaring menes socialt arbejde med udsatte børn og unge, hvor ansøgeren har arbejdet indenfor Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 om udsatte børn og unge, hvor der står i § 46. ”Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.” Erhvervserfaringen kan være opnået gennem forebyggende socialt arbejde i ansættelse på skoler, daginstitutioner, fritidsinstitutioner, forebyggende organisationer på sundhedsområdet mv. Eller erfaringen kan stammer fra socialt behandlingsarbejde og kan være opnået i den kommunale myndighedsafdeling eller behandlingstilbud rettet mod med udsatte børn og unge, såsom døgninstitutioner, opholdssteder, familiebehandlingssteder og lignende.

Ansøgere, der ikke opfylder ovenstående betingelser kan af Studienævnet blive optaget på dispensation. En sådan tilladelse forudsætter, at Studienævnet ud fra en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har forudsætninger, der kan sidestilles med de ovenfor nævnte betingelser.

Ansøgere kan indkaldes til samtale såfremt, der er tvivl om, hvorvidt de er i besiddelse af de nødvendige forudsætninger.

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end antallet af studiepladser, vil der ske en udvælgelse på baggrund af en faglig helhedsbedømmelse af hver enkelt ansøger. Ansøgere fra kommunernes myndighedsområde har fortrinsret. Udvælgelsen sker herefter blandt de kvalificerede ansøgere ud fra en samlet vurdering af ansøgernes aktuelle jobfunktion, erhvervserfaring og uddannelsesmæssige baggrund.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i udsatte børn og unge. Den engelske betegnelse er Master in Vulnerable Children and Young People.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Masteruddannelsen i udsatte børn og unge er normeret til et årsværk svarende til 60 ECTS. Uddannelsen tilrettelægges som et deltidsstudium over fire semestre, svarende til to år.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

En master har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring.
En master kan gennem videnskabeligt grundlagte personlige og faglige kompetencer varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Formålet med Masteruddannelsen i udsatte børn og unge er, at den studerende:

• oparbejder teoretisk, metodisk og praksisbaseret viden om udsatte børn og unge og den socialfaglige indsats over for denne gruppe i det danske samfund. Dette opnås gennem et varieret udbud af kursusaktiviteter, projektskrivning og tilknytning til praksisfelter.
• udvikler et fagligt fundament med henblik på fremtidig tværfaglig ledelse, udvikling, forskning og uddannelse inden for området med et samfundsvidenskabeligt afsæt.

Uddannelsen vil, for at imødekomme disse to målsætninger, tage afsæt i henholdsvis forskningsbaseret undervisning og undervisningsbaseret forskning. Hermed menes, at der undervises af aktive forskere inden for de for uddannelsen relevante fagfelter, samtidig med at undervisningen og projektskrivningen kan bidrage konstruktivt til udvikling af nuværende og fremtidige forsknings- og udviklingsindsatser.

Formålet med Masteruddannelsen i udsatte børn og unge er desuden specifikt:

• at udbygge de kundskaber, som den studerende har erhvervet ved andre læreanstalter samt i forbindelse med tidligere erhvervserfaring,
• at kvalificere den studerende til at videreudvikle sin nuværende erhvervspraksis og opkvalificere nuværende erhvervskompetencer,
• at sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende videregående elementer af teori og metode i relation til udsatte børn og unge i praksis, herunder med særlig vægtlægning af teori og metode fra det samfundsvidenskabelige område,
• at kvalificere den studerende til at tænke og arbejde tværfagligt,
• at kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde

De studerende vil under uddannelsen opnå:

Viden om:

• Socialt arbejdes perspektiver, teorier og metoder med fokus på udsatte børn og unge.
• Videnskabelige kernebegreber, teorier, empiri, lovgivning og modeller fra uddannelsens fagfelter.
• Centrale problemstillinger på tværs af fagfelterne.
• Karakteristika for god ledelse og ledelsesudfordringer på området for udsatte børn og unge.

Færdigheder i at:

• Gennemføre projekter, som er relevante for udviklingen af det sociale arbejde med udsatte børn og unge, og som er teoretisk og metodisk velfunderede, hvilket forudsætter evne til at kunne identificere og kritisk forholde sig til videnskabelige problemstillinger.
• Anvende, diskutere og analysere aktuelle problemstillinger i relation til udsatte børn og unge ved hjælp af videnskabelige teorier, begreber og forståelser fra fagfelterne.
• Analysere karakteristika for god ledelse og ledelsesudfordringer på området for udsatte børn og unge.
• Reflektere kritisk over et eller flere områder i relation til den socialfaglige indsats i forhold til udsatte børn og unge under anvendelse af relevant teori og metode.

Kompetencer til:

• Selvstændigt og i (tvær)fagligt samarbejde at udvikle et eller flere områder i relation til den socialfaglige indsats i forhold til udsatte børn og unge under anvendelse af relevant teori og metode.
• Selvstændigt og i (tvær)fagligt samarbejde tilrettelægge og gennemføre undersøgelser, analyser og udviklingsprojekter inden for et praksisrettet problemområde relateret til udsatte børn og unge.
• Kunne vurdere eget udviklings- og læringsbehov, planlægge udviklings- og læringsstrategier og iværksætte relevante tiltag.
• Samarbejde om problembaseret læring (PBL) i forbindelse med projektarbejde og projektledelse.
• Håndtere ledelsesudfordringer og udvikle ledelse og på området for udsatte børn og unge.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er opbygget af fire semestre, der hver svarer til 15 ECTS.

Uddannelsen er indholdsmæssigt bygget op omkring fem fagfelter, som går på tværs af semestrene.

Fagfelterne er følgende:

• Retsgrundlag (1)
• Levevilkår, trivsel og udvikling (2)
• Socialfaglig teori og praksis (3)
• Ledelse, organisationer og forandringsprocesser (4)
• Videnskabelig metode (5)

Henvisninger til fagfelterne markeres med parentes og fagfeltets nummer (x).

Der arbejdes gennem hele uddannelsen ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv, hvor monofaglig viden sættes i spil med uddannelsens øvrige viden. Det forventes således, at de studerende efter endt uddannelse kan analysere på tværs af de fem fagfelter.

Det er for studerende, der følger hele uddannelsen, et forudsætningskrav, at man først kan skrive sin masterafhandling, når alle øvrige semestre er bestået. Masterafhandlingen består af en større selvstændig afhandling inden for området udsatte børn og unge. Masterafhandlingen skal dokumentere de studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne og demonstrere analytiske færdigheder samt angive praktiske anvendelsesmuligheder og mulige konsekvenser af det videnskabelige fund.

Under hele uddannelsen er undervisningen tilrettelagt med henblik på at fremme den studerendes deltagelse, og projektarbejdsformen anvendes så vidt muligt. Undervisningen vil knytte an til den studerendes erfaringsgrundlag, således at man som studerende arbejder med undersøgelse samt forandring og udvikling af egen praksis på baggrund af undervisning og vejledning.

I perioderne mellem undervisningen arbejdes der både individuelt og i grupper med litteraturstudier, opgaver og projektarbejde. Her anvendes et IT-baseret læringsmiljø, hvor man som studerende kan være i dialog med både undervisere, vejledere og medstuderende.

18: Uddannelsesoversigt

1. semester

Formålet med dette semester er at sætte de studerende i stand til at skabe sig overblik over og se sammenhænge i de styrker og udfordringer i det sociale arbejde på børne- ungeområdet, som er forbundet med at få systemer og sektorer til at arbejde sammen på tværs. Herunder, hvorfor dette tværprofessionelle samarbejde er vigtigt, og hvad det kan bidrage med. Desuden er formålet, at de studerende får kompetencer til at medvirke til at etablere et stærkt samarbejde i kommuners forebyggende arbejde. Genstandsfeltet er de ca. 15 % børn og unge, der er i risiko og ikke er i tilstrækkelig trivsel, hvor det forebyggende arbejde skal bidrage til at løse problemerne for at modvirke at problemerne udvikler sig.

2. semester

Formålet med dette semester er at give de studerende mulighed for at arbejde med et kritisk fokus på indgangen til at få hjælp fra det sociale system (børnefaglige undersøgelser) og til de foranstaltninger, der efterfølgende tilbydes. Hvor genstandsfeltet på første semester var fokus på de 15 % børn og unge i risiko for mistrivsel, er genstandsfeltet på dette semester de ca. 5 % af gruppen af børn og unge, der har behov for særlig støtte og dermed har krav på hjælp efter Servicelovens kapitel 11.

3. semester

På tredje semester er der særlig fokus på ledelse af faglige praksisser. Formålet med semestret er dels at indkredse karakteristika for god ledelse og de særlige udfordringer i ledelse af det sociale arbejde med udsatte børn og unge samt redskaber til at håndtere disse udfordringer. Desuden er formålet at udvikle de studerendes kompetencer til at forstå organisation som ramme for udvikling og som baggrund for at lede systematiske arbejdsformer, herunder udvikle fælles faglige metoder, redskaber og retningslinjer for deres ledelsespraksis.

4. semester

Med udgangspunkt i forskellige aktuelle emner stilles på 4. semester skarpt på tidens udviklingstendenser, både inden for det sociale arbejde og i samfundet mere generelt. På semesteret fokuseres på: hvor disse udviklingstendenser kommer fra og hvilke rationaler, der ligger bag; hvordan de tilpasses og omsættes hensigtsmæssigt til en lokal og praktisk kontekst; og hvordan man som fagperson forholder sig kritisk reflekteret til disse tendenser, således at man på den ene side ikke ureflekteret godtager og implementerer nye tendenser, men på den anden side anvender ny viden i den udstrækning og sammenhæng, det er validt og bidrager konstruktivt ind i arbejdet med udsatte børn, unge og familier fremover. 

19: Henvisninger til uddybende information

Læs mere om master i udsatte børn og unge her: https://www.aau.dk/uddannelser/efteruddannelse/master/udsatte-boern-unge/

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2019.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2013 med ændringer i 2015 efter sommereksamen 2020.

21: Ændringer til studieordningen