Studieordning for kandidatuddannelsen i Idrætsteknologi 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Idræt og Folkesundhedsvidenskab

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Idræt

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

Der er ingen adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse på uddannelsen.
 

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelsen i Idræt, AAU
• Bacheloruddannelsen i Idræt, AU
• Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed, SDU
• Bacheloruddannelsen i Idræt, KU

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.tech. i idrætsteknologi. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Technology (Sports Technology).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Teknologianvendelse er blevet et helt naturligt element i idræt, og eftersom idræts- og fritidsaktiviteter er alment tilgængelige, kan teknologierne ikke alene anvendes af eliteidrætsudøvere, men af enhver. Samtidig er der bred konsensus om, at idræt er et væsentligt element i befolkningens sundhed. I forlængelse heraf har idræt også fået bevågenhed som et interessant forretningsområde for erhvervslivet.

Integration af teknologi og idræt forudsætter grundlæggende viden om human biomekanik, fysiologi og psykologi. Desuden kræves færdigheder inden for bestemmelse af fysisk præstationsevne, teknologi, produktdesign og produktion.

Kandidaten

Viden

• Har viden om følgende nøgleområder inden for idrætsteknologi baseret på førende international forskning på områderne:
  • Anvendt teknologi og måleteknologi i idræt samt bevægelsesanalyse.
  • Modellering af kroppens funktioner
  • Digital behandling af biomekaniske signaler samt styrkelære
  • Produktionsprocesser
  • Numerisk modellering
  • Indlejrede/mobile systemer og deres anvendelse på idrætsområdet
• Har viden om videnskabelig kommunikation og metoder
• Har viden på udvalgte nøgleområder inden for idrætsteknologi og er i stand til på et videnskabeligt grundlag at reflektere over denne viden, og kan identificere videnskabelige problemstillinger med relation til både grundforskning, eksperimentel og klinisk forskning på området.

Færdigheder

• Behersker videnskabelige metoder og redskaber, som er relevante for idrætsteknologi og behersker almene færdigheder, der er relevante for idrætsteknologiske stillinger i offentligt regi eller i det private erhvervsliv,
• Kan vurdere og vælge blandt områdets videnskabelige teoretiske metoder, redskaber og almene færdigheder, og kan foreslå nye analysemodeller og problemløsning til brug på det idrætsteknologiske område,
• Kan videregive forskningsbaseret viden og diskutere faglige og videnskabelige problemstillinger med både ingeniører, designere og brugere.

Kompetencer

• Kan håndtere og administrere komplekse og uforudsigelige situationer, der kræver innovative løsninger
• Kan selvstændigt initiere og gennemføre samarbejder på området såvel som interdisciplinært, samt tage fagrelevant ansvar
• Kan tage selvstændigt ansvar for egen faglige udvikling og specialisering

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Idrætsteknologer skal kunne anvende teknologier til måling af præstationsevne og endvidere forstå det teknologiske grundlag for det sportsudstyr, som idrætsudøvere anvender eller kommer i kontakt med.

I første semester fokuseres der på at opbygge viden og færdigheder til måling af human præstationsevne samt dataanalyse. Projektet i første semester giver mulighed for at opbygge omfattende viden og færdigheder om en af de metoder, der anvendes til måling af human præstationsevne.

I andet semester fokuseres der på det udstyr og de teknologier, der omgiver idrætsudøvere. Gennem de uddannelsesmoduler, som den studerende gennemgår på andet semester, opnås viden og færdigheder, der giver grundlag for at vurdere udstyrets karakteristika samt relatere til produktionen af udstyret i erhvervslivet.

På tredje semester får den studerende mulighed for at opbygge erfaring i at anvende videnskabelige metoder og/eller gennemføre videnskabelige forsøg med relation til idrætsteknologi ved Aalborg Universitet eller hos en virksomhed eller et andet universitet i Danmark eller internationalt. På denne måde aktiveres de færdigheder, der er opbygget tidligere i forløbet gennem anvendelse på nye områder.

Endelig udgør kandidatafhandlingen det sidste element i den videnskabelige uddannelse af de studerende. Her er målet at integrere og/eller styrke tidligere tilegnede færdigheder og at demonstrere de studerendes evne til at arbejde videnskabeligt.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2015 efter sommereksamen 2021.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen