Studieordning for kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab, 2020, Aalborg

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Informationsstudier, kommunikation og digitale medier

7: Adgangskrav

Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en gennemført relevant dansk eller international bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse. En relevant bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse defineres som relevant, hvis centrale fagområder giver kompetence i et omfang svarende til mindst 60 ECTS-point inden for det informationssvidenskabelige fagområde (kommunikationsteori, videnskabsfilosofi og epistemologi, ikt, læring og organisationsteori, programmeringsmetoder, design og humancomputer-interaktion).

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

  • En bacheloruddannelse i kommunikation og digitale medier med specialisering i Informationsvidenskab fra Aalborg Universitet giver ret til optag på kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab. 

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

  • Bachelor i Kommunikation og digitale medier – Informationsvidenskab (campus København), Aalborg Universitet
  • Bachelor i Kommunikation og digitale medier – Kommunikation, Aalborg Universitet
  • Bachelor i Kommunikation og digitale medier – Interaktive digitale medier, Aalborg Universitet
  • Bachelor i Informationsteknologi, Aalborg Universitet
  • Bachelor i Interaktionsdesign, Aalborg Universitet
  • Bachelor i Medialogi, Aalborg Universitet
  • Bachelor i Teknoantropologi, Aalborg Universitet
  • Bachelor i International virksomhedskommunikation - engelsk, it og web, Syddansk Universitet
  • Bachelor i International virksomhedskommunikation - engelsk og medier, Syddansk Universitet
  • Bachelor i Informationsvidenskab, it og interaktionsdesign, Syddansk Universitet
  • Bachelor i Kommunikation og IT, Københavns Universitet
  • Bachelor i Informationsstudier, Københavns Universitet
  • Bachelor i Informationsvidenskab, Aarhus Universitet
  • Bachelor i Digitalt design, Aarhus Universitet
  • Bachelor i Global Business Informatics, ITU
  • Bachelor I Digital design og interaktive teknologier, ITU
  • Humanistisk-Teknologisk Bachelor, Roskilde Universitet
  • Professionsbachelor i Digital konceptudvikling
  • Professionsbachelor i Webudvikling
  • Professionsbachelor i Produktudvikling og teknisk integration
  • Bachelor of Engineering in Global Business Engineering, VIA
  • Professionsbachelor i Økonomi og IT

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.it. i informationsvidenskab. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Information Science (Information Studies).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner inden for det informationsvidenskablige område og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse.  

Det overordnede formål med kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab er at uddanne de studerende til at kunne analysere informationsadfærd og -praksis med henblik på at forstå, designe, udvikle, evaluere, implementere og ibrugtage IKT-løsninger. De studerende bliver i stand til at vurdere og implementere IKT-løsninger ud fra et bredt spektrum af tilgange og variable med særlig fokus på brugere og brugskonteksten. Fokus er IKT-systemer, deres teoretiske grundlag og deres integration i arbejds- og hverdagsliv. Der er vægt på interaktionen mellem bruger og teknologi, herunder forståelse og tilrettelæggelse af sociale praksisser, politikker og kulturer omkring IKT-systemer. 

Den studerende skal gennem kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab opnå forskningsbasseret:

Viden om

  • teori, metode og praksis for fagområdet informationsvidenskab herunder fagets videnskabsteori på højeste internationale niveau 

  • teori og metode til forståelse og analyse af brugeradfærd og -praksis 

  • teori og metode til design og implementering af IKT-systemer 

  • Forståelse og refleksion over videnskabelige teorier og metoder i forbindelse med brugeradfærd og -praksis i relation til design og implementering af IKT-systemer 

Færdigheder i

  • at mestre informationsvidenskabelige metoder og redskaber i arbejdet med design og implementering IKT-systemer 

  • at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller i relation til forståelse, vurdering og implementering af IKT-systemer ud fra et bredt spektrum af tilgange og variable med særlig fokus på brugere og brugskonteksten 

  • at formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller vedrørende design og implementering af IKT-systemer til fagfæller og ikke-specialister 

Kompetencer til

  • at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge, der involverer forståelse og analyse af brugeradfærd og -praksis i relation til design og implementering af IKT-systemer 

  • at indgå samarbejdende, ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang 

  • at identificere egne læringsbehov i relation til design og implementering af IKT-systemer og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer på grundlag af et problembaseret og projektorienteret fundament 

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab varer 2 år, svarende til 120 ECTS-point.

De studerende bliver medskabere af deres akademiske profiler ved at følge deres særlige interesser inden for feltet
informationsvidenskab på følgende måder:

  • på 1. og 2. semester kan de studerende udforme specifikke problemformuleringer og vælge teori og metode inden for projektmodulernes tematiske ramme
  • på 2. semester kan de studerende vælge et valgfag ud fra en række muligheder
  • på 3. semester kan de studerende vælge mellem et fokus på ”Informationsvidenskab i praksis” eller ”Teoretisk forløb inden for Informationsvidenskab”
  • på 4. semester vælger de studerende fokus for deres kandidatspeciale.
  • I uddannelsen kan indgå et studieophold i udlandet.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et overvejende projektorganiseret, problembaseret studium bestående af obligatoriske projektmoduler, obligatoriske studiefagsmoduler og et obligatorisk kandidatspeciale. Hertil kommer valgfagsmoduler.

 

Obligatoriske moduler i kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab, med visse valgmuligheder:

Teorier og tilgange til informationsvidenskab (studiefagsmodul) 

1. semester 

10 ECTS 

Brugerstudier og informationspraksis (projektmodul) 

1. semester 

10 ECTS 

Undersøgelsesmetoder i Informationsvidenskab (studiefagsmodul) 

1. semester 

10 ECTS 

Design og udvikling af IKT (projektmodul) 

2. semester 

20 ECTS 

Informationsvidenskab i praksis (projektmodul), valgmulighed A

3. semester 30 ECTS 

Teoretisk forløb inden for Informationsvidenskab (projektmodul), valgmulighed B

3. semester 30 ECTS 

Kandidatspeciale

4. semester 

30 ECTS 

 

Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge et på 2. semester*

Valgfag2. semester10 ECTS

 

*Den studerende kan vælge valgfag udbudt af Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier. De angivne valgfrie moduler udbydes og oprettes efter studienævnets beslutning. Valgfagsmoduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point af hele kandidatuddannelsen. 

Uddannelsens 1. semester er forankret i et 10 ECTS-point studiefagsmodul i ”Teorier og tilgange til informationsvidenskab”, et 10 ECTS-point projektmodul i ”Brugerstudier og informationspraksis” samt et 10 ECTS-point studiefagsmodul i ”Undersøgelsesmetoder i informationsvidenskab”.

Uddannelsens 2. semester er forankret i et 20 ECTS-point projektmodul i ”Design og udvikling af IKT” samt et 10 ECTS-point valgfagsmodul.

Uddannelsens 3. semester tilbyder to valgmuligheder; hvor det ene er forankret i et 30 ECTS-point projektmodul i ”Informationsvidenskab i praksis” eller et 30 ECTS-point projektmodul i ”Teoretisk forløb inden for informationsvidenskab”.

Uddannelsens 4. semester indeholder, under vejledning af den studerende, udarbejdelsen af et kandidatspeciale indenfor uddannelsens faglige område. 

Generelle prøvebestemmelser

Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Kandidatspecialer kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter gælder normalt følgende prøveform:

En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig projektprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen § 4, stk.2.

Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og intern medbedømmer med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport.

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. 

De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Hvor intet andet er anført, er prøven på dansk.

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

18: Uddannelsesoversigt

Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab består af obligatoriske projektmoduler, obligatoriske studiefagsmoduler og det obligatoriske kandidatspeciale. De studerende har to muligheder på 3. semester. Derudover består programmet af et valgfrit modul på 2. semester.

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (af eksaminator og evt. intern medbedømmer ).

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Teorier og tilgange til informationsvidenskab Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
Brugerstudier og informationspraksis Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Undersøgelsesmetoder i Informationsvidenskab Kursus 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
2. Semester
Design og udvikling af IKT Projekt 20 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Valgfrie moduler
Vælg 10 ECTS
Kursus 10
3. Semester
Valgmulighed A
Informationsvidenskab i praksis Projekt 30 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
3. Semester
Valgmulighed B
Teoretisk forløb inden for Informationsvidenskab Projekt 30 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
4. Semester
Kandidatspeciale Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt

Valgfrie moduler

Den studerende kan vælge et valgfag udbudt af Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier eller søge studienævnet om tilladelse til at erstatte et af eller begge valgfrie fag med valgfag udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter. De angivne valgfrie moduler udbydes og oprettes efter studienævnsbeslutning. Det betyder, at ikke alle valgfagsmoduler oprettes hvert år. 

 
Valgfrie moduler
Vælg 10 ECTS
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Konsulentrollen i teori og praksis Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Medieproducer Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt
IT i sundhed – implementering, ibrugtagning og evaluering Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Dialog- og Kommunikationsfilosofi i praksis og som innovativt værktøj Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Digital læring i professionelle kontekster Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Mennesker i loopet: Menneskecentreret forskning i robotter og AI Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Event, kultur og kritik Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Kommunikation og formidling i et æstetiseret samfund Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Mobilitet Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Organisatorisk rekonfiguration Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Spildesign & Gamification Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. Du kan læse mere om uddannelsen på https://www.aau.dk/uddannelser/kandidat/informationsvidenskab

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2020

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2018 efter sommereksamen 2021.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen