I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Kommunikation og Digitale Medier
Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Kommunikation og oplevelsesdesign
Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en gennemført relevant dansk eller international bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse. En relevant bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse defineres som relevant, hvis centrale fagområder giver kompetence i et omfang svarende til mindst 60 ECTS-point inden for det kommunikationsvidenskabelige fagområde: (kommunikationsteori, videnskabsteori, teori, metode og analyse i forhold til interpersonel kommunikation, medier og ikt samt organisationskommunikation, kommunikationsplanlægning og -intervention).
Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse
Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse
Adgangskrav til kandidatsidefaget i Mediefag
Adgangskravet til kandidatsidefaget i Mediefag er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse med Mediefag som sidefag.
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.mag. i kommunikation. Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in Communication.
Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.
Kandidatuddannelsen i kommunikation er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner inden for det kommunikationsfaglige område og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse.
Det overordnede mål for kandidatuddannelsen i kommunikation er at uddanne kandidater, som på baggrund af en kritisk udredning og analyse af kommunikationsfaglige problemkomplekser i deres kontekst kan iværksætte, gennemføre og evaluere kommunikationsindsatser i og fra private virksomheder og offentlige organisationer samt i relation til civilsamfundet. Den studerende skal opnå kompetence til selvstændigt at planlægge og gennemføre undersøgelser, udviklingsarbejde og intervention på et medie- og kommunikationsfagligt grundlag i samarbejde med forskellige aktører. Den studerende skal hermed kunne varetage arbejdsfunktioner inden for medie- og kommunikationsområdet samt inden for arbejdsområder, hvor kommunikation spiller en afgørende rolle som strategisk forandrings- og udviklingsredskab. Kandidatuddannelsen i kommunikation bygger videre på og supplerer de færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af den forudgående bacheloruddannelse.
Igennem kandidatuddannelsen har den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse via valg af projekt- og specialeemne samt valgfag. Uddannelsen lægger samtidig vægt på, at den studerende er i stand til at inddrage og håndtere et bredt spektrum af kommunikationsformer i private virksomheder, offentlige institutioner og civilsamfundet.
Den studerende skal gennem kandidatuddannelsen i kommunikation opnå:
Viden om
teori og metode på højeste internationale niveau vedrørende analyse og forståelse af kommunikative praksisser af interpersonel og mediemæssig karakter i og fra private virksomheder og offentlige institutioner samt relateret til civilsamfundet
teori og metode på højeste internationale niveau vedrørende kommunikative indsatser som interventioner og forandringer af interpersonel og mediemæssig karakter relateret til problemstillinger i private virksomheder, offentlige institutioner og civilsamfundet
teori og metode på højeste internationale niveau vedrørende vurdering, evaluering og dokumentation af kommunikative praksisser og indsatser i forskellige kulturelle, organisatoriske og mediemæssige sammenhænge
udfordringer og muligheder ved at agere professionelt, strategisk, kreativt og etisk ansvarligt i forbindelse med professionelle kommunikationsindsatser
sammenhænge mellem videnskabsteori, teori og metode i videnskabelige undersøgelser inden for det kommunikationsfaglige område
Færdigheder i
at tilrettelægge og gennemføre videnskabelige undersøgelser af kommunikationsfaglige problemkomplekser
på et videnskabeligt, teoretisk grundlag at mestre beskrivelse, analyse og vurdering af kommunikative praksisser og indsatser i forhold til problemstillinger i private virksomheder, offentlige institutioner og civilsamfund
at arbejde såvel teoretisk som empirisk med henblik på kontekstuel forståelse af kommunikative praksisser, herunder målgruppers forståelseshorisonter eller deltageres perspektiver
kritisk og etisk at vurdere professionelle kommunikationspraksissers konsekvenser for og indvirkning på forskellige aktører
at facilitere kommunikative praksisser og indsatser, der fremmer forandringsprocesser
at evaluere og/eller dokumentere effekter af forskellige kommunikationsindsatser, herunder forstå og kritisk reflektere over egen rolle i forbindelse med konkrete professionelle kommunikationsindsatser
at formidle kommunikationsvidenskabeligt funderede indsigter og løsninger og indgå i kritisk dialog herom med fagfæller og lægfolk
at arbejde selvstændigt, kritisk reflekteret og problemorienteret inden for det kommunikationsfaglige område
at reflektere over fagets viden, identificere videnskabelige problemstillinger og gøre det med høj grad af bevidsthed om hvilke problemstillinger, der kan gøres til genstand for videnskabelig undersøgelse
at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde om undersøgelse af kommunikative problemstillinger
at begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere kommunikationsindsatser i forhold til problemstillinger i private virksomheder, offentlige institutioner og civilsamfund
at indgå i og styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller inden for det kommunikationsfaglige område
at identificere egne læringsbehov og tage ansvar for egen faglig udvikling i relation til det kommunikationsvidenskabelige fagområde
KANDIDATSIDEFAGSUDDANNELSEN I MEDIEFAG
Sidefaget i mediefag er tilrettelagt med 45 ECTS-point på bacheloruddannelsen og 45 ECTS-point på kandidatuddannelsen.
Det overordnede formål med sidefaget, at den studerende sammen med studier i hovedfaget skal opnå faglig kompetence til at undervise i to fag inden for fagrækken i de gymnasiale uddannelser. Sidefaget giver endvidere den studerende kompetencer til at udfylde teoretiske, analytiske og produktionsorienterede erhvervsfunktioner i mediebranchen.
Den studerende skal gennem sidefagsuddannelsen i mediefag opnå:
Viden om
film- og medievidenskabelige teorier, metodik og redskaber som på udvalgte områder er baseret på forskning på højeste internationale niveau
og overblik over filmens, tv-mediets og de interaktive, digitale mediers historie, såvel nationalt som internationalt, som på udvalgte områder er baseret på forskning på højeste internationale niveau
og overblik over centrale genrer og programtyper inden for dokumentar, fiktion og blandinger af disse to former
og forståelse for film- og medievidenskabelige problemstillinger samt evne til selvstændigt at identificere videnskabelige problemstillinger inden for fagområdet
faserne i en medieproduktions produktionsforløb
medieindustriers strukturelle opbygning, produktionspraksisser og professionel indholdsproduktion
Færdigheder i
at kunne vurdere og vælge blandt film- og medievidenskabelige teorier, metoder, redskaber samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller
at mestre analyse af film og mediers produktion, distribution og reception i relation til historiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekster
at kunne formidle forskningsbaseret viden i undervisningssammenhænge og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister
at kunne anvende principper og arbejdsmetoder knyttet til faserne i en medieproduktion
at kunne benytte IT i forbindelse med såvel teoretiske som praktiske/produktionsmæssige og distributionsmæssige aktiviteter
Kompetencer til
selvstændigt og professionelt at kunne styre film- og medievidenskabelige arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller
selvstændigt at kunne identificere og arbejde med medieindustrielle og produktionsmæssige problemstillinger
selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling i relation til det film- og medievidenskabelige felt
Kandidatuddannelsen i kommunikation varer 2 år, svarende til 120 ECTS-point.
Kandidatuddannelsen løber over fire semestre (1.-4. semester). Igennem kandidatuddannelsen har den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse via valg af projekt- og specialeemner samt valgfag. På 4. semester skrives kandidatspeciale. I uddannelsen kan indgå et udlandsophold.
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et overvejende projektorganiseret, problembaseret studium bestående af obligatoriske projektmoduler, obligatoriske studiefagsmoduler og et obligatorisk speciale. Hertil kommer valgfagsmoduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Obligatoriske moduler i kandidatuddannelsen i kommunikation, med visse valgmuligheder:
Forskningsmetodologi (Studiefagsmodul) | 1. semester | 5 ECTS |
Analyse af kommunikativ praksis (Projektmodul) | 1. semester | 15 ECTS |
Kommunikationsfagligt emnestudie (Studiefagsmodul) | 1. semester | 10 ECTS |
Forandring og intervention gennem kommunikation (Projektmodul) | 2. semester | 20 ECTS |
Kommunikation i praksis (Projektmodul) Valgmulighed 1 af 2 | 3. semester | 30 ECTS |
Kommunikationsteori og metode (Projektmodul) Valgmulighed 2 af 2 | 3. semester | 30 ECTS |
Kandidatspeciale | 4. semester | 30 ECTS |
Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge et på 2. semester*
Valgfag | 2. semester | 10 ECTS |
* Den studerende kan vælge valgfag udbudt af Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier. De angivne valgfrie moduler udbydes og oprettes efter studienævnets beslutning. Valgfagsmoduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point af hele kandidatuddannelsen.
Uddannelsens 1. semester er forankret i et 5 ECTS-point studiefagsmodul i ”Forskningsmetodologi”, et 15 ECTS-point projektmodul i ”Analyse af kommunikativ praksis” samt et 10 ECTS-point studiefagsmodul i ”Kommunikationsfagligt emnestudie”
Uddannelsens 2. semester er forankret i et 20 ECTS-point projektmodul i ”Forandring og intervention gennem kommunikation” samt et 10 ECTS-point valgfagsmodul.
Uddannelsens 3. semester er forankret i et 30 ECTS-point projektmodul i ”Kommunikation i praksis” eller et 30 ECTS-point projektmodul i ”Kommunikationsteori og metode”.
Uddannelsens 4. semester indeholder, under vejledning af den studerende, udarbejdelsen af et kandidatspeciale indenfor uddannelsens faglige område.
Sidefagsuddannelsen i Mediefag
Kandidatsidefagets 1. og 2. semester består af fem moduler. Kandidatsidefagene i mediefag svarer til 45 ECTS-point, og strækker sig over to semestre. Kandidatsidefaget læses på 1.-2. semester af den studerendes kandidatuddannelse.
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og overvejende projektorganiseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
På den studerendes 1. semester består kandidatsidefaget af tre obligatoriske moduler på tilsammen 30 ECTS-point. På den studerendes 2. semester er der et obligatorisk modul på 5 ECTS-point og ét valgfagsmodul på 10 ECTS point.
Obligatoriske moduler
Værkanalyse | 1. semester | 10 ECTS |
Medie- og markedskommunikation | 1. semester | 10 ECTS |
Medievidenskabelige undersøgelsesmetoder | 1. semester | 10 ECTS |
Mediehistorie | 2. semester | 5 ECTS |
Valgfag | 2. semester | 10 ECTS |
Sidefagsforlængelse
Kombinerer du fag på tværs af hovedområderne humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab, skal din uddannelse og SU i de fleste tilfælde forlænges med et semester (30 ECTS). Vi henviser til informationen på den fælles side under AAU Studievejledningen https://www.aau.dk/uddannelser/bliv-gymnasielaerer/gymnasielaereruddannelser/.
Sidefagsforlængelsen består af 2 moduler svarende til i alt 15 ECTS placeret på 2. semester og 1 projektmodul svarende til i alt 15 ECTS placeret på 3. semester (i alt 30 ECTS):
Valgfag med medierelevans (BA) | 2. semester | 5 ECTS |
Valgfag med medierelevans (KA) | 2. semester | 10 ECTS |
Kommunikation KA: Analyse af kommunikative praksisser | 3. semester | 15 ECTS |
Generelle prøvebestemmelser
Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Kandidatspecialer kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter gælder normalt følgende prøveform:
En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig projektprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen § 4, stk.2.
Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og intern medbedømmer med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport.
Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord.
Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Hvor intet andet er anført, er prøven på dansk.
De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.
For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.
Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (af eksaminator og evt. intern medbedømmer ).
Nedenstående er obligatoriske moduler i kandidatuddannelsen i kommunikation samt sporet kommunikation og kulturpsykologi med visse valgmuligheder. Kommunikation og kulturpsykologi oprettes kun såfremt studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilslutning til den.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Forskningsmetodologi | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Analyse af kommunikativ praksis | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Kommunikationsfagligt Emnestudium | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
2. Semester
| ||||||
Forandring og intervention gennem kommunikation | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Valgfrie moduler
Vælg 10 ECTS
| Kursus | 10 | ||||
3. Semester
Valgmulighed 1 af 2: Kommunikation i praksis
| ||||||
Kommunikation i praksis | Projekt | 30 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
3. Semester
Valgmulighed 2 af 2: Kommunikationsteori og metode
| ||||||
Kommunikationsteori og metode | Projekt | 30 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Kandidatspeciale | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Valgfrie moduler
Den studerende kan vælge valgfag udbudt af Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier. Valgfagsmoduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point af hele kandidatuddannelsen. De angivne valgfrie moduler udbydes og oprettes efter studienævnets beslutning.
Valgfrie moduler Vælg 10 ECTS | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Konsulentrollen i teori og praksis | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Medieproducer | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
IT i sundhed – implementering, ibrugtagning og evaluering | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Dialog- og Kommunikationsfilosofi i praksis og som innovativt værktøj | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Digital læring i professionelle kontekster | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Mennesker i loopet: Menneskecentreret forskning i robotter og AI | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
Event, kultur og kritik | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Kommunikation og formidling i et æstetiseret samfund | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Mobilitet | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Organisatorisk rekonfiguration | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Spildesign & Gamification | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Sidefag i mediefag
Udbydes som:
Sidefag | ||||||
Linje: Mediefag | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Værkanalyse | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Medie- og markedskommunikation | Kursus | 10 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Medievidenskabelige undersøgelsesmetoder | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Mediehistorie | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Valgfrie moduler
Vælg 10 ECTS
| Kursus | 10 | ||||
Centralt fag | 15 | |||||
3. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 | |||||
4. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 |
Sidefag i mediefag med studietidsforlængelse
Udbydes som:
Sidefag | ||||||
Linje: Mediefag med studietidsforlængelse | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Værkanalyse | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Medie- og markedskommunikation | Kursus | 10 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Medievidenskabelige undersøgelsesmetoder | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Kommunikationsplanlægning og medier | Kursus | 10 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Mediehistorie | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
BA valgfrie moduler | Kursus | 5 | ||||
Valgfrie moduler
Vælg 10 ECTS
| Kursus | 10 | ||||
3. Semester
Dansk: Sidefagsforlængelsen af mediefag
| ||||||
Analyse af kommunikativ praksis | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Centralt fag | 15 | |||||
4. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 | |||||
5. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 |
Sidefagsforlængelsen består af 3 moduler svarende til i alt 15 ECTS placeret på 2. semester og 1 projektmodul svarende til i alt 15 ECTS placeret på 3. semester (i alt 30 ECTS).
BA valgfrie moduler | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Æstetik og digitale medier | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Mundtlig kommunikation: Retorik i praksis | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Informationspraksis og informationsadfærd | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk og Engelsk |
Effekt og evaluering | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Avanceret webdesign og analyse | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Virksomhedsledelse | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Skriftlig kommunikation og retorik i praksis | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Valgfrie moduler Vælg 10 ECTS | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Konsulentrollen i teori og praksis | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Medieproducer | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
IT i sundhed – implementering, ibrugtagning og evaluering | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Dialog- og Kommunikationsfilosofi i praksis og som innovativt værktøj | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Digital læring i professionelle kontekster | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Mennesker i loopet: Menneskecentreret forskning i robotter og AI | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
Event, kultur og kritik | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Kommunikation og formidling i et æstetiseret samfund | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Mobilitet | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Organisatorisk rekonfiguration | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Spildesign & Gamification | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Eftervidereuddannelsesforløb: Facilitering af undringsbaserede dialoger og forundringsværksteder i professionelle sammenhænge
Modulerne i "Facilitering af undringsbaserede dialoger og forundringsværksteder i professionelle sammenhænge" hører under studieordningen for kandidatuddannelsen i Kommunikation, Aalborg.
Facilitering af undringsbaserede dialoger og forundringsværksteder i professionelle sammenhænge | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Dialog- og Kommunikationsfilosofi i praksis og som innovativt værktøj | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. Du kan læse mere om uddannelsen på www.aau.dk/uddannelser/kandidat/kommunikation
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2020. Studieordningen er gældende for studerende, der påbegynder uddannelsen efter 1. september 2020.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2019 efter sommereksamen 2021.
Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.
Prodekanen for uddannelse har d. 30. november 2020 godkendt dispensation til følgende:
Ændringer vedrørende adgangskrav (angivelse af uddannelsesinstitutioner)
Dispensationen er gældende fra foråret 2021
Prodekanen for uddannelse har d. 17. marts 2021 godkendt dispensation til følgende:
Ændringer af modulbeskrivelsen i modulet "Mediehistorie"
Dispensationen er gældende fra foråret 2021
Prodekanen for uddannelse har den 8. juni 2021 godkendt, at prøveformen i modulet "Medievidenskabelige undersøgelsesmetoder" ændres til "Skriftlig" gældende fra efteråret 2021.