Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation, 2020, Aalborg

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Informationsstudier, kommunikation og digitale medier

7: Adgangskrav

Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en gennemført relevant dansk eller international bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse. En relevant bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse defineres som relevant, hvis centrale fagområder giver kompetence i et omfang svarende til mindst 60 ECTS-point inden for det kommunikationsvidenskabelige fagområde: (kommunikationsteori, videnskabsteori, teori, metode og analyse i forhold til interpersonel kommunikation, medier og ikt samt organisationskommunikation, kommunikationsplanlægning og -intervention). 

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

  • En bacheloruddannelse i kommunikation og digitale medier med specialisering i kommunikation fra Aalborg Universitet  (campus Aalborg) giver ret til optag på kandidatuddannelsen i kommunikation. 

 

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

  • Bachelor i Kommunikation og digitale medier – Informationsvidenskab (campus Aalborg), Aalborg Universitet  
  • Bachelor i Kommunikation og digitale medier – Kommunikation (campus København), Aalborg Universitet 
  • Bachelor i Kommunikation og digitale medier – Interaktive digitale medier (campus Aalborg), Aalborg Universitet 
  • Bachelor i Kommunikation og digitale medier – Informationsvidenskab (campus København), Aalborg Universitet 
  • Bachelor i Dansk, Aalborg Universitet 
  • Bachelor i international virksomhedskommunikation – Engelsk, Aalborg Universitet 
  • Bachelor i international virksomhedskommunikation – Spansk, Aalborg Universitet 
  • Bachelor i international virksomhedskommunikation – Tysk, Aalborg Universitet 
  • Bachelor i Sprog og internationale studier – Engelsk, Aalborg Universitet 
  • Bachelor i Sprog og internationale studier – Spansk, Aalborg Universitet 
  • Humanistisk Bachelor – kommunikation, Roskilde Universitet 
  • Bachelor i International virksomhedskommunikation - Engelsk og International marketing, Syddansk Universitet 
  • Bachelor i International virksomhedskommunikation - Engelsk og kommunikation, Syddansk Universitet 
  • Bachelor i International virksomhedskommunikation - engelsk og medier, Syddansk Universitet 
  • Bachelor i International virksomhedskommunikation - engelsk, it og web, Syddansk Universitet 
  • Bachelor i International virksomhedskommunikation - To fremmedsprog, Syddansk Universitet 
  • Bachelor i International virksomhedskommunikation med tysk, Syddansk Universitet 
  • Bachelor i Medievidenskab, Syddansk Universitet 
  • Professionsbachelor i engelsk og digital markedskommunikation, Syddansk Universitet 
  • Bachelor i Dansk, Københavns Universitet 
  • Bachelor i Film og Medievidenskab, Københavns Universitet 
  • Bachelor i Kommunikation og IT, Københavns Universitet 
  • Bachelor i Informationsstudier, Københavns Universitet 
  • Bachelor i International virksomhedskommunikation i engelsk, Aarhus Universitet 
  • Bachelor i International virksomhedskommunikation i fransk, Aarhus Universitet 
  • Bachelor i International virksomhedskommunikation i spansk, Aarhus Universitet 
  • Bachelor i International virksomhedskommunikation i tysk, Aarhus Universitet 
  • Bachelor i Nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet 
  • Bachelor i Medievidenskab, Aarhus Universitet 
  • Professionsbachelor i Kommunikation, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 

Adgangskrav til kandidatsidefaget i Mediefag

Adgangskravet til kandidatsidefaget i Mediefag er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse med Mediefag som sidefag.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.mag. i kommunikation. Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in Communication.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidatuddannelsen i kommunikation er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner inden for det kommunikationsfaglige område og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse.   

Det overordnede mål for kandidatuddannelsen i kommunikation er at uddanne kandidater, som på baggrund af en kritisk udredning og analyse af kommunikationsfaglige problemkomplekser i deres kontekst kan iværksætte, gennemføre og evaluere kommunikationsindsatser i og fra private virksomheder og offentlige organisationer samt i relation til civilsamfundet. Den studerende skal opnå kompetence til selvstændigt at planlægge og gennemføre undersøgelser, udviklingsarbejde og intervention på et medie- og kommunikationsfagligt grundlag i samarbejde med forskellige aktører. Den studerende skal hermed kunne varetage arbejdsfunktioner inden for medie- og kommunikationsområdet samt inden for arbejdsområder, hvor kommunikation spiller en afgørende rolle som strategisk forandrings- og udviklingsredskab. Kandidatuddannelsen i kommunikation bygger videre på og supplerer de færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af den forudgående bacheloruddannelse.  

Igennem kandidatuddannelsen har den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse via valg af projekt- og specialeemne samt valgfag. Uddannelsen lægger samtidig vægt på, at den studerende er i stand til at inddrage og håndtere et bredt spektrum af kommunikationsformer i private virksomheder, offentlige institutioner og civilsamfundet.

Den studerende skal gennem kandidatuddannelsen i kommunikation opnå: 

Viden om

  • teori og metode på højeste internationale niveau vedrørende analyse og forståelse af kommunikative praksisser af interpersonel og mediemæssig karakter i og fra private virksomheder og offentlige institutioner samt relateret til civilsamfundet  

  • teori og metode på højeste internationale niveau vedrørende kommunikative indsatser som interventioner og forandringer af interpersonel og mediemæssig karakter relateret til problemstillinger i private virksomheder, offentlige institutioner og civilsamfundet  

  • teori og metode på højeste internationale niveau vedrørende vurdering, evaluering og dokumentation af kommunikative praksisser og indsatser i forskellige kulturelle, organisatoriske og mediemæssige sammenhænge  

  • udfordringer og muligheder ved at agere professionelt, strategisk, kreativt og etisk ansvarligt i forbindelse med professionelle kommunikationsindsatser  

  • sammenhænge mellem videnskabsteori, teori og metode i videnskabelige undersøgelser inden for det kommunikationsfaglige område

Færdigheder i

  • at tilrettelægge og gennemføre videnskabelige undersøgelser af kommunikationsfaglige problemkomplekser  

  • på et videnskabeligt, teoretisk grundlag at mestre beskrivelse, analyse og vurdering af kommunikative praksisser og indsatser i forhold til problemstillinger i private virksomheder, offentlige institutioner og civilsamfund  

  • at arbejde såvel teoretisk som empirisk med henblik på kontekstuel forståelse af kommunikative praksisser, herunder målgruppers forståelseshorisonter eller deltageres perspektiver  

  • kritisk og etisk at vurdere professionelle kommunikationspraksissers konsekvenser for og indvirkning på forskellige aktører  

  • at facilitere kommunikative praksisser og indsatser, der fremmer forandringsprocesser  

  • at evaluere og/eller dokumentere effekter af forskellige kommunikationsindsatser, herunder forstå og kritisk reflektere over egen rolle i forbindelse med konkrete professionelle kommunikationsindsatser  

  • at formidle kommunikationsvidenskabeligt funderede indsigter og løsninger og indgå i kritisk dialog herom med fagfæller og lægfolk  

Kompetencer til
  • at arbejde selvstændigt, kritisk reflekteret og problemorienteret inden for det kommunikationsfaglige område  

  • at reflektere over fagets viden, identificere videnskabelige problemstillinger og gøre det med høj grad af bevidsthed om hvilke problemstillinger, der kan gøres til genstand for videnskabelig undersøgelse  

  • at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde om undersøgelse af kommunikative problemstillinger  

  • at begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere kommunikationsindsatser i forhold til problemstillinger i private virksomheder, offentlige institutioner og civilsamfund  

  • at indgå i og styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller inden for det kommunikationsfaglige område  

  • at identificere egne læringsbehov og tage ansvar for egen faglig udvikling i relation til det kommunikationsvidenskabelige fagområde

KANDIDATSIDEFAGSUDDANNELSEN I MEDIEFAG

Sidefaget i mediefag er tilrettelagt med 45 ECTS-point på bacheloruddannelsen og 45 ECTS-point på kandidatuddannelsen.

Det overordnede formål med sidefaget, at den studerende sammen med studier i hovedfaget skal opnå faglig kompetence til at undervise i to fag inden for fagrækken i de gymnasiale uddannelser. Sidefaget giver endvidere den studerende kompetencer til at udfylde teoretiske, analytiske og produktionsorienterede erhvervsfunktioner i mediebranchen. 

Den studerende skal gennem sidefagsuddannelsen i mediefag opnå:

Viden om

  • film- og medievidenskabelige teorier, metodik og redskaber som på udvalgte områder er baseret på forskning på højeste internationale niveau 

  • og overblik over filmens, tv-mediets og de interaktive, digitale mediers historie, såvel nationalt som internationalt, som på udvalgte områder er baseret på forskning på højeste internationale niveau 

  • og overblik over centrale genrer og programtyper inden for dokumentar, fiktion og blandinger af disse to former 

  • og forståelse for film- og medievidenskabelige problemstillinger samt evne til selvstændigt at identificere videnskabelige problemstillinger inden for fagområdet  

  • faserne i en medieproduktions produktionsforløb  

  • medieindustriers strukturelle opbygning, produktionspraksisser og professionel indholdsproduktion  

 

Færdigheder i

  • at kunne vurdere og vælge blandt film- og medievidenskabelige teorier, metoder, redskaber samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller 

  • at mestre analyse af film og mediers produktion, distribution og reception i relation til historiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekster 

  • at kunne formidle forskningsbaseret viden i undervisningssammenhænge og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister 

  • at kunne anvende principper og arbejdsmetoder knyttet til faserne i en medieproduktion 

  • at kunne benytte IT i forbindelse med såvel teoretiske som praktiske/produktionsmæssige og distributionsmæssige aktiviteter

 

Kompetencer til

  • selvstændigt og professionelt at kunne styre film- og medievidenskabelige arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller 

  • selvstændigt at kunne identificere og arbejde med medieindustrielle og produktionsmæssige problemstillinger 

  • selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling i relation til det film- og medievidenskabelige felt

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen i kommunikation varer 2 år, svarende til 120 ECTS-point.

Kandidatuddannelsen løber over fire semestre (1.-4. semester). Igennem kandidatuddannelsen har den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse via valg af projekt- og specialeemner samt valgfag. På 4. semester skrives kandidatspeciale. I uddannelsen kan indgå et udlandsophold.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et overvejende projektorganiseret, problembaseret studium bestående af obligatoriske projektmoduler, obligatoriske studiefagsmoduler og et obligatorisk speciale. Hertil kommer valgfagsmoduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 

Obligatoriske moduler i kandidatuddannelsen i kommunikation, med visse valgmuligheder:

 

Forskningsmetodologi (Studiefagsmodul) 

1. semester 

5 ECTS 

Analyse af kommunikativ praksis (Projektmodul) 

1. semester 

15 ECTS 

Kommunikationsfagligt emnestudie (Studiefagsmodul)  

1. semester 

10 ECTS 

Forandring og intervention gennem kommunikation (Projektmodul) 

2. semester 

20 ECTS 

Kommunikation i praksis (Projektmodul) Valgmulighed 1 af 2 

3. semester 

30 ECTS 

Kommunikationsteori og metode (Projektmodul) Valgmulighed 2 af 2 

3. semester 

30 ECTS 

Kandidatspeciale 

4. semester 

30 ECTS

 

Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge et på 2. semester*

Valgfag2. semester10 ECTS

 

* Den studerende kan vælge valgfag udbudt af Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier. De angivne valgfrie moduler udbydes og oprettes efter studienævnets beslutning. Valgfagsmoduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point af hele kandidatuddannelsen. 

Uddannelsens 1. semester er forankret i et 5 ECTS-point studiefagsmodul i ”Forskningsmetodologi”, et 15 ECTS-point projektmodul i ”Analyse af kommunikativ praksis” samt et 10 ECTS-point studiefagsmodul i ”Kommunikationsfagligt emnestudie” 

Uddannelsens 2. semester er forankret i et 20 ECTS-point projektmodul i ”Forandring og intervention gennem kommunikation” samt et 10 ECTS-point valgfagsmodul.

Uddannelsens 3. semester er forankret i et 30 ECTS-point projektmodul i ”Kommunikation i praksis” eller et 30 ECTS-point projektmodul i ”Kommunikationsteori og metode”.

Uddannelsens 4. semester indeholder, under vejledning af den studerende, udarbejdelsen af et kandidatspeciale indenfor uddannelsens faglige område. 

Sidefagsuddannelsen i Mediefag

Kandidatsidefagets 1. og 2. semester består af fem moduler. Kandidatsidefagene i mediefag svarer til 45 ECTS-point, og strækker sig over to semestre. Kandidatsidefaget læses på 1.-2. semester af den studerendes kandidatuddannelse. 

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og overvejende projektorganiseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 

På den studerendes 1. semester består kandidatsidefaget af tre obligatoriske moduler på tilsammen 30 ECTS-point. På den studerendes 2. semester er der et obligatorisk modul på 5 ECTS-point og ét valgfagsmodul på 10 ECTS point. 

Obligatoriske moduler

Værkanalyse 

1. semester 

10 ECTS 

Medie- og markedskommunikation 

1. semester 

10 ECTS 

Medievidenskabelige undersøgelsesmetoder 

1. semester 

10 ECTS 

Mediehistorie 

2. semester 

5 ECTS 

Valgfag  

2. semester 

10 ECTS 


Sidefagsforlængelse

Kombinerer du fag på tværs af hovedområderne humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab, skal din uddannelse og SU i de fleste tilfælde forlænges med et semester (30 ECTS). Vi henviser til informationen på den fælles side under AAU Studievejledningen https://www.aau.dk/uddannelser/bliv-gymnasielaerer/gymnasielaereruddannelser/.

Sidefagsforlængelsen består af 2 moduler svarende til i alt 15 ECTS placeret på 2. semester og 1 projektmodul svarende til i alt 15 ECTS placeret på 3. semester (i alt 30 ECTS):

Valgfag med medierelevans (BA) 

2. semester 

5 ECTS 

Valgfag med medierelevans (KA) 

2. semester 

10 ECTS 

Kommunikation KA: Analyse af kommunikative praksisser 

3. semester 

15 ECTS 

Generelle prøvebestemmelser

Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Kandidatspecialer kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter gælder normalt følgende prøveform:

En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig projektprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen § 4, stk.2.

Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og intern medbedømmer med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport.

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. 

Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Hvor intet andet er anført, er prøven på dansk.

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. 

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (af eksaminator og evt. intern medbedømmer ).

Nedenstående er obligatoriske moduler i kandidatuddannelsen i kommunikation samt sporet kommunikation og kulturpsykologi med visse valgmuligheder. Kommunikation og kulturpsykologi oprettes kun såfremt studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilslutning til den.

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Forskningsmetodologi Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
Analyse af kommunikativ praksis Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Kommunikationsfagligt Emnestudium Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
2. Semester
Forandring og intervention gennem kommunikation Projekt 20 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Valgfrie moduler
Vælg 10 ECTS
Kursus 10
3. Semester
Valgmulighed 1 af 2: Kommunikation i praksis
Kommunikation i praksis Projekt 30 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
3. Semester
Valgmulighed 2 af 2: Kommunikationsteori og metode
Kommunikationsteori og metode Projekt 30 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
4. Semester
Kandidatspeciale Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt

Valgfrie moduler

Den studerende kan vælge valgfag udbudt af Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier. Valgfagsmoduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point af hele kandidatuddannelsen. De angivne valgfrie moduler udbydes og oprettes efter studienævnets beslutning.  

 
Valgfrie moduler
Vælg 10 ECTS
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Konsulentrollen i teori og praksis Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Medieproducer Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt
IT i sundhed – implementering, ibrugtagning og evaluering Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Dialog- og Kommunikationsfilosofi i praksis og som innovativt værktøj Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Digital læring i professionelle kontekster Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Mennesker i loopet: Menneskecentreret forskning i robotter og AI Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Event, kultur og kritik Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Kommunikation og formidling i et æstetiseret samfund Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Mobilitet Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Organisatorisk rekonfiguration Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Spildesign & Gamification Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig

 

Sidefag i mediefag 

Udbydes som: Sidefag
Linje: Mediefag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Værkanalyse Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
Medie- og markedskommunikation Kursus 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
Medievidenskabelige undersøgelsesmetoder Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
2. Semester
Mediehistorie Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Valgfrie moduler
Vælg 10 ECTS
Kursus 10
Centralt fag 15
3. Semester
Centralt fag 30
4. Semester
Centralt fag 30

 

Sidefag i mediefag med studietidsforlængelse

Udbydes som: Sidefag
Linje: Mediefag med studietidsforlængelse
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Værkanalyse Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
Medie- og markedskommunikation Kursus 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
Medievidenskabelige undersøgelsesmetoder Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
2. Semester
Mediehistorie Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
BA valgfrie moduler Kursus 5
Valgfrie moduler
Vælg 10 ECTS
Kursus 10
3. Semester
Dansk: Sidefagsforlængelsen af mediefag
Analyse af kommunikativ praksis Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Centralt fag 15
4. Semester
Centralt fag 30
5. Semester
Centralt fag 30

Sidefagsforlængelsen består af 3 moduler svarende til i alt 15 ECTS placeret på 2. semester og 1 projektmodul svarende til i alt 15 ECTS placeret på 3. semester (i alt 30 ECTS).

 
BA valgfrie moduler
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Æstetik og digitale medier Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Mundtlig kommunikation: Retorik i praksis Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Informationspraksis og informationsadfærd Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Effekt og evaluering Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Avanceret webdesign og analyse Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Virksomhedsledelse Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Skriftlig kommunikation og retorik i praksis Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering

 
Valgfrie moduler
Vælg 10 ECTS
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Konsulentrollen i teori og praksis Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Medieproducer Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt
IT i sundhed – implementering, ibrugtagning og evaluering Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Dialog- og Kommunikationsfilosofi i praksis og som innovativt værktøj Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Digital læring i professionelle kontekster Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Mennesker i loopet: Menneskecentreret forskning i robotter og AI Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Event, kultur og kritik Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Kommunikation og formidling i et æstetiseret samfund Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Mobilitet Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Organisatorisk rekonfiguration Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Spildesign & Gamification Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig

Eftervidereuddannelsesforløb: Facilitering af undringsbaserede dialoger og forundringsværksteder i professionelle sammenhænge 

Modulerne i "Facilitering af undringsbaserede dialoger og forundringsværksteder i professionelle sammenhænge" hører under studieordningen for kandidatuddannelsen i Kommunikation, Aalborg.

 
Facilitering af undringsbaserede dialoger og forundringsværksteder i professionelle sammenhænge
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Dialog- og Kommunikationsfilosofi i praksis og som innovativt værktøj Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. Du kan læse mere om uddannelsen på www.aau.dk/uddannelser/kandidat/kommunikation

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2020. Studieordningen er gældende for studerende, der påbegynder uddannelsen efter 1. september 2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2019 efter sommereksamen 2021.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen