Cand.scient. i fysik, 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Mekanik og Fysik

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Fysik og Astronomi

7: Adgangskrav

Ansøgere med retskrav på optagelse

Ansøgere, der har bestået en af følgende uddannelser, har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i fysik:

  • Bacheloruddannelsen i fysik, Aalborg Universitet

Ansøgere uden retskrav på optagelse

  • Bacheloruddannelsen i fysik, Aarhus Universitet
  • Bacheloruddannelsen i fysik, Københavns Universitet
  • Bacheloruddannelsen i fysik, Syddansk Universitet

Optagelse på den to-faglige kandidatuddannelse kræver desuden en to-faglig bacheloruddannelse.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.scient. i fysik. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Physics.

Kandidatuddannelsen giver også ret til betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) i fysik og [sidefag], når fysik læses som centralt fag i en to-fags-kombination.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog, for uddannelser, der udbydes på dansk.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

En person, der dimitterer med en kandidatgrad i fysik, skal have følgende viden, færdigheder og kompetencer:

Viden

  • inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for fysik, herunder statistisk mekanik, kernefysik, relativitetsteori, elektronisk struktur af faste stoffer og strukturer på nanoskala, overfladefysik, kvantemekaniske metoder og optik
  • kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over viden inden for fysikken samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger

Færdigheder

  • mestre fysikkens videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse med problemstillinger inden for fysik
  • kunne vurdere og vælge blandt fysikkens videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller
  • kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer

  • kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller
  • selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar
  • selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • forelæsninger
  • klasseundervisning
  • projektarbejde
  • workshops
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • lærerfeedback
  • faglig refleksion
  • porteføljearbejde

Den to-faglige kandidatuddannelse i fysik er tilrettelagt i henhold til vejledningen om faglige mindstekrav for universitetsuddannelser rettet mod undervisning.

Uddannelsen opfylder de nedenfor beskrevne faglige mindstekrav:

Det er en forudsætning for, at en kandidat kan opnå faglig kompetence i faget fysik i de gymnasiale ud‐ dannelser, at kandidaten opfylder de nedenfor beskrevne faglige mindstekrav:

”Det er en forudsætning for, at en kandidat kan opnå faglig kompetence i faget fysik i de gymnasiale uddannelser, at kandidaten opfylder de nedenfor beskrevne faglige mindstekrav."

Kandidatens uddannelse skal omfatte studieaktiviteter med et samlet omfang på 120 ECTS-point, indeholdende:

  • obligatorisk kernestof på mindst 60 ECTS-point,
  • dybdestof på op til 30 ECTS-point,
  • breddestof på ca. 20 ECTS-point og
  • fagdidaktik og videnskabsteori med henblik på de naturvidenskabelige fag på ca. 10 ECTS-point.

Mål

Kandidaten skal selvstændigt kunne anvende faget i komplekse sammenhænge, herunder:

  • kunne analysere en naturvidenskabelig problemstilling ud fra en fysisk synsvinkel og kunne formulere spørgsmål, der kan løses eller belyses ved hjælp af fysik.
  • kende, kunne udvikle og kunne anvende kvalitative og kvantitative modeller for fysiske systemer og kritisk kunne diskutere deres gyldighed.
  • kunne analysere et fysikfagligt problem ud fra forskellige repræsentationer af data og kritisk diskutere mulige løsninger.
  • kunne gennemføre eksperimentelle undersøgelser af et komplekst fænomen og formidle resultaterne med inddragelse af relevante hjælpemidler, herunder IT-værktøjer.
  • kunne perspektivere faglige indsigter og belyse fysikkens samspil med den historiske, kulturelle og teknologiske udvikling.
  • kunne formidle fysikfaglige emner til en valgt målgruppe med inddragelse af såvel teoretiske som eksperimentelle elementer.

Fagligt stof

Obligatorisk kernestof

Kandidaten skal have et solidt kendskab til fagområderne:

  • klassisk mekanik og speciel relativitetsteori.
  • termodynamik med elementer af statistisk mekanik.
  • elektromagnetisme, herunder klassisk og moderne optik.
  • kvantemekanik.

Kandidaten skal have kendskab til grundtrækkene i:

  • stofs opbygning, herunder faste stoffer, molekyler, atomer og atomkerner samt standardmodellen for partikelfysik.
  • astrofysik og kosmologi.

Kandidaten skal desuden beherske:

  • fysiske eksperimenter med henblik på gymnasial undervisning.

Dybdestof

Kandidaten skal have indgående kendskab til udvalgte faglige områder af betydning for forskning, udvikling eller anvendelser. Stoffet skal perspektivere og videreføre progressionen af de faglige emner fra kernestoffet. Emnerne vælges inden for en af universitetet fastsat liste, der bør omfatte computational physics, anvendelser af faget inden for fagets grænseområder mod teknologi og de andre naturvidenskaber og fordybelse inden for faglige enkeltdiscipliner.

Breddestof

Kandidaten skal have et grundlæggende kendskab til:

  • calculus og lineær algebra.
  • statistik og sandsynlighedsregning.
  • anvendelse af IT i fysik til modellering og databehandling.
  • fysiks samspil med de øvrige naturvidenskabelige fag.”

Generel opbygning af de naturvidenskabelige gymnasiefaglige uddannelser

De naturvidenskabelige gymnasiefaglige uddannelser ved Aalborg Universitet omfatter Fysik, Geografi, Kemi, Biologi, Idræt og Matematik. Alle naturvidenskabelige gymnasiefaglige uddannelser kan opbygges af to fag, hvoraf det ene betegnes det ”centrale fag” og det andet ”sidefaget”. Ovenstående uddannelser kan også læses som ét-fagsuddannelser.

Tofags-uddannelsen i naturvidenskab kan opbygges af et centralt fag i naturvidenskab og et sidefag i enten naturvidenskab eller et fag fra den gymnasiale fagrække, der ligger uden for det naturvidenskabelige hovedområde.

For opnåelse af faglig kompetence i et fag fra den gymnasiale fagrække kræves mindst 90 ECTS-point (tre semestre) for naturvidenskabelige sidefag og mindst 120 ECTS-points (fire semestre) for sidefag uden for det naturvidenskabelige hovedområde. Det gælder desuden også, at studietiden forlænges med et semester (dvs. 4 semestre i alt på sidefaget), hvis idræt vælges som sidefag.

Opbygningen af kandidatuddannelsen i Fysik

Den to-faglige kandidatuddannelse læses med centralt fag på de første to semestre (Fys7 + Fys8) og sidefag på det 3. semester (også kaldet 9. semester). På 4. semester (Fys10) skrives speciale inden for det centrale fag.

Der er også mulighed for at læse en et-fag kandidatuddannelse i fysik. De første to semestre (Fys7 + Fys8) og det 4. semester (Fys10) er fælles for tofags og et-fag kandidatuddannelsen. På 3. semester (også kaldet 9. semester) følges et ekstra semester (Fys9) inden for fysik.

To-fags kandidatuddannelsen i fysik: Studiemoduler (kursus- og projektmoduler) hørende til det centrale fag er markeret med hvid baggrund, moduler hørende til sidefaget er markeret med rød baggrund.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Uddannelsesoversigt for etfags kandidatuddannelsen i fysik

Udbydes som: 1-faglig
Linje: Etfags fysik
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
FYS1 projekter Projekt 10
Statistisk mekanik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Faststoffysik II: Elektronisk struktur Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Moderne fysik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Fysiske undervisningsforsøg Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
2. Semester
FYS2 projekter Projekt 15
Kvantematerialer og optiske nanostrukturer Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Kvantemekanik II: metoder Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
FYS2 valgfag Kursus 5
3. Semester
Version A
Avanceret faststoffysik og optik Projekt 20 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Halvledere: fysik, komponenter og teknologi Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Karakterisering af Materialers Egenskaber Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
3. Semester
Version B
Avanceret faststoffysik og optik Projekt 25 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
FYS3 valgfag Kursus 5
3. Semester
Version C
Avanceret faststoffysik og optik Projekt 30 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
3. Semester
Version D
Projektorienteret forløb i en virksomhed Projekt 30 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
3-4. Semester
Version E
Kandidatspeciale Projekt 50 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt
Karakterisering af Materialers Egenskaber Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Halvledere: fysik, komponenter og teknologi Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
3-4. Semester
Version F
Kandidatspeciale Projekt 60 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt
4. Semester
Kandidatspeciale Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt

Projektet på 3. semester (Fys3) kan skrives som et særskilt projekt på 30 ECTS, men også som et projekt på 20 eller 25 ECTS således, at summen af kursusmoduler (valgfag) og projektet udgør 30 ECTS.

Den studerende kan også vælge at skrive et langt afgangsprojekt, når projektet har eksperimentel karakter. Et langt afgangsprojekt kan kombineres med to kursusmoduler fra 3. semester og være 50 ECTS eller 60 ECTS, hvis der ikke vælges nogen kursusmoduler.

Studerende på 3. semester har også mulighed for et studieophold på et dansk eller udenlandsk universitet eller et projektorienteret forløb i en virksomhed.

Studieophold, projektorienteret forløb og langt afgangsprojekt kræver forudgående ansøgning til og godkendelse af studienævnet. Ansøgning og godkendelse skal ske før semesterstart.

Tofags kandidatuddannelsen i fysik - centralt fag fysik

Udbydes som: 2-faglig
Linje: Centralt fag fysik
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
FYS1 projekter Projekt 10
Statistisk mekanik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Faststoffysik II: Elektronisk struktur Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Moderne fysik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Fysiske undervisningsforsøg Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
2. Semester
FYS2 projekter Projekt 15
Kvantematerialer og optiske nanostrukturer Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Kvantemekanik II: metoder Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
FYS2 valgfag Kursus 5
3. Semester
3. semester på sidefag 30
4. Semester
Kandidatspeciale Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt

Uddannelsesoversigt for tofags kandidatuddannelsen - sidefag i fysik og centralt fag i naturvidenskab (minus idræt) - vejledende

Udbydes som: 2-faglig
Linje: Sidefag fysik
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Centralt fag
2. Semester
Centralt fag
3. Semester
Sidefag i fysik
FYS1 projekter Projekt 10
Statistisk mekanik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Faststoffysik II: Elektronisk struktur Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Moderne fysik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Fysiske undervisningsforsøg Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
4. Semester
Centralt fag
Speciale på centralt fag Projekt 30

 
FYS1 projekter
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Fysikkens anvendelser: (A) Teoretisk faststoffysik Projekt 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt
Fysikkens anvendelser: (B) Eksperimentel faststoffysik Projekt 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt

 
FYS2 projekter
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Nanofysik: (A) Optik Projekt 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt
Nanofysik: (B) Overfladefysik Projekt 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt

 
FYS2 valgfag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Overfladefysik og -kemi (B) Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig
Computational Modeling Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering

 
FYS3 valgfag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Halvledere: fysik, komponenter og teknologi Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig
Karakterisering af Materialers Egenskaber Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig

19: Henvisninger til uddybende information

Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

Alle studerende som ikke har deltaget i Aalborg Universitets PBL-introduktionsforløb i løbet af deres bacheloruddannelse, skal følge og have godkendt introduktionsforløbet ”Problembaseret læring og projektledelse” inden de kan deltage i projekteksamen. For nærmere information omkring introduktionsforløbet, se kursusbeskrivelsen

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020. 

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2019 efter sommereksamen 2021.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen