Studieordning for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Idræt og Folkesundhedsvidenskab

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Folkesundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

Aalborg Universitet udbyder ingen bacheloruddannelser med retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen.
 

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

Adgangsgivende uddannelser:

• Bachelor i Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
• Bachelor i Folkesundhedsvidenskab, Syddansk Universitet
• Bachelor i Folkesundhedsvidenskab, Aarhus Universitet
• Bachelor i Idræt, Aalborg Universitet
• Bachelor i Idræt, Københavns Universitet
• Bachelor i Idræt og Sundhed, Syddansk Universitet
• Bachelor i Idræt, Aarhus Universitet
• Bachelor i Medicin, Aalborg Universitet
• Bachelor i Medicin, Københavns Universitet
• Bachelor i Medicin/Lægevidenskab, Syddansk Universitet 
• Bachelor i Medicin, Aarhus Universitet
• Bachelor i Medicin med Industriel Specialisering, Aalborg Universitet

Ansøgere som skal supplere med hhv. 5 og 10 ECTS Epidemiologi og Statistik:

• Professionsbachelor i Sygepleje (10 ECTS)
• Professionsbachelor i Ergoterapi (10 ECTS)
• Professionsbachelor,  Bioanalytiker (10 ECTS)
• Professionsbachelor, Tandplejer (10 ECTS)
• Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed (5 ECTS)
• Professionsbachelor, Global Nutrition and Health (5 ECTS)
• Professionsbachelor i Fysioterapi (5 ECTS)
• Professionsbachelor i Jordemoderkundskab (5 ECTS)
• Professionsbachelor i Radiografi (5 ECTS)
• Bachelor i Psykologi (10 ECTS)
• Bachelor i Sociologi (10 ECTS)
• Bachelor i Politik og Administration (10 ECTS)
• Bachelor i Psykomotorik (10 ECTS)

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.scient.san.publ.. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Public Health.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Viden 

Har på baggrund af såvel sundheds-, natur-, samfunds- som humanvidenskabelige teorier dybtgående viden om og forståelse af:

• centrale begreber som sundhed, sygdom, risiko, forebyggelse, sundhedsfremme, information mv.
• risikofaktorer og sociale determinanter for sygdom i et både nationalt og internationalt perspektiv
• strukturelle forholds betydning for udviklingen af sygdom
• forandringsprocesser i såvel et individ- som et organisatorisk perspektiv
• forskningsmetodologi og evidens
• centrale sundhedspolitiske og sundhedsøkonomiske begreber og de enkleste metoder til økonomisk evaluering

Færdigheder

• Kan anvende relevant sundheds-, natur-, samfunds- og humanvidenskabelig forskningsmetodologi, herunder programteori og basale statistiske metoder
• Kan identificere centrale problemstillinger indenfor forebyggelse og sundhedsfremme på baggrund af relevante teorier og begreber
• Besidder informationskompetence på højt niveau 
• Kan dokumentere systematisk litteraturgennemgang og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller 
• Kan analysere, diskutere, vurdere, tilrettelægge, gennemføre og evaluere projekter, interventioner, indsatser, strategier og programmer indenfor sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme
• Kan udarbejde beslutningsgrundlag for forebyggelsesindsatser på grundlag af analyser af viden og videnskabelige studier fra relevante fagområder
• Kan formidle forskningsbaseret viden om forebyggelse og sundhedsfremme og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med såvel specialister som ikke-specialister

Kompetencer

• Kan drive forandringsprocesser
• Kan samarbejde i faglige fællesskaber på tværs af fag og videnskabelige discipliner
• Kan vurdere et eksisterende vidensgrundlag for forebyggende og 5 sundhedsfremmende indsatser
• Kan analysere og vurdere sundhedsmæssige konsekvenser af politikker og indsatser
• Kan udvikle forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på et flervidenskabeligt grundlag og vurdere resultaterne heraf 
• Kan selvstændigt udføre udviklings-, implementerings- og evalueringsarbejde indenfor sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i befolkninger

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøveformen er angivet i studieordningen og i henhold til bestemmelserne i Fællesbestemmelserne.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• projektarbejde (i grupper med vejledning)
• forelæsninger
• workshops
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• feedback på oplæg (skriftlige og mundtlige)
• faglig refleksion

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020. 

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2019 efter sommereksamen 2021.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen. 

21: Ændringer til studieordningen