Studieordning for kandidatuddannelse i anvendt filosofi , 2020
1: Forord
I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.
2: Bekendtgørelsesgrundlag
Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb) med senere ændringer
3: Campus
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
4: Fakultetstilhørsforhold
Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
5: Studienævnstilhørsforhold
Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Dansk, Engelsk, Kulturforståelse og Anvendt Filosofi
6: Censorkorpstilhørsforhold
Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Filosofi
7: Adgangskrav
Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse
- bacheloruddannelsen i anvendt filosofi
Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse
- bacheloruddannelsen i dansk
- bacheloruddannelsen i engelsk
- bacheloruddannelsen i tysk
- bacheloruddannelsen i idræt
- bacheloruddannelsen i musik
- bacheloruddannelsen i matematik
- bacheloruddannelsen i samfundsfag
- bacheloruddannelsen i filosofi
- bacheloruddannelsen i filosofi og videnskabsteori
- bacheloruddannelsen i antropologi
- bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring
- bacheloruddannelsen i fysik (AU)
- bacheloruddannelsen i arkitektur og design
- bacheloruddannelsen i organisatorisk læring
- bacheloruddannelsen i teknoantropologi
- bacheloruddannelsen i kommunikation og digitale medier
- bacheloruddannelsen i design og innovation
- bacheloruddannelsen i teologi
- bacheloruddannelsen i idéhistorie
- bacheloruddannelsen i historie
- bacheloruddannelsen i æstetik og kultur
- bacheloruddannelsen i statskundskab
- bacheloruddannelsen i psykologi
- bacheloruddannelsen i informationsvidenskab
- by-, energi- og miljøplanlægning
- europæisk etnologi
- sprog og europæiske studier
- ernæring og sundhed
- sygeplejeske
- fysioterapeut
- ergoterapeut
- litteraturvidenskab
- kunsthistorie
- lingvistik
- økonomi
- sustainable biotechnology
- medievidenskab
- musikterapi
- sociologi
- sociologi og kulturanalyse
- sprog og internationale studier
- politik og administration
- miljøvidenskab
- biologi
- pædagog og pædagogik
- lærer
- socialrådgiver
- journalist
- landskabsarkitektur .
- byggeri og anlæg med speciale i veje og trafik
- fødevarer og ernæring
- kristendom, kultur og kommunikation
- socialvidenskab
- bæredygtig design
- datalogi erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation
Adgangskrav for optagelse på uddannelsen som sidefag:
Adgangsbetingelserne til kandidatsidefaget i anvendt filosofi er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse, med anvendt filosofi som bachelorsidefag. Kandidatsidefaget ligger på 1. og 2. semester af den studerendes kandidatuddannelse. Placeringen af 30 ETCS i studietidsforlængelse for sidefagsstuderende er som udgangspunkt på 3. semester, medmindre andet aftales.
8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.mag. i anvendt filosofi. Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in Applied Philosophy.
9: Uddannelsens normering angivet i ECTS
Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.
10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
11: Dispensationer
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
12: Eksamensregler
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
15: Eksamensbevisets kompetenceprofil
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.
16: Uddannelsens kompetenceprofil
Det overordnede formål for kandidatuddannelsen i anvendt filosofi, herunder også kandidatuddannelsen med anvendt filosofi som centralt fag, er at den studerende skal bygge videre på og supplere sin indsigt i fagområdet og derigennem opnå en nuanceret viden om teorier, metoder og kernefelter i anvendt filosofi. Herudover skal den studerende arbejde på at skabe sin egen kompetenceprofil i samspillet mellem det filosofiske og andre fagområder og/eller professioner. Den studerende skal både kunne forholde sig kritisk til filosofi som fagområde og selvstændigt kunne anvende filosofiske principper og arbejdsmetoder i samspil med andre faglige perspektiver i forhold til teoretiske og praktiske problemstillinger.
De overordnede mål for tilegnelsen af viden og forståelse er, at den studerende opnår:
- filosofifaglig viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for området
- viden om forskellige teoretiske tilgange til den problemorienterede tilgang til forskning og samarbejde.
- viden om selvvalgte teorispor inden for den anvendte filosofi
- indsigt i filosofiens anvendelsesmuligheder og samfundsmæssige betydning.
De overordnede mål for tilegnelsen af færdigheder er, at den studerende opnår:
- evne til at vurdere og vælge blandt det filosofifaglige områdes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder til løsning og formidling af alsidige problemstillinger
- evne til at arbejde problemorienteret og kreativt med det filosofifaglige fagområde
- evne til selvstændig og kritisk anvendelse af vidensressourcer
- evne til at forholde sig kritisk reflekterende til egen viden og herudfra tilrettelægge egen og andres læreprocesser.
De overordnede mål for tilegnelsen af kompetencer er, at den studerende opnår:
- faglig kompetence til at formidle filosofifaglige emner og problemstillinger inden for rammerne af undervisning og andre formidlingskontekster, herunder at undervise i filosofi på gymnasialt niveau
- faglig kompetence til i uddannelses- og organisationskontekster at kunne styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer via den problemorienterede tilgang og under relevant inddragelse af filosofiens metoder og redskaber
- kompetence til selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde i uddannelses-, organisations- og forskningskontekster
- selvstændigt at kunne tilrettelægge og tage ansvar for egen videre kompetenceudvikling
KA-sidefaget i anvendt filosofi er et forskningsbaseret heltidstilvalg, som udgør det ene af to fag (centralt fag og sidefag) i en bachelor- og kandidatuddannelse, som er tilrettelagt med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser.
Stk. 2
Målet med KA-sidefaget er, at den studerende gennem studier inden for de i studieordningen beskrevne fagområder, opnår kvalifikationer inden for filosofifagets hovedområder, som opfylder de kompetencemål, der er gældende inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække. Ved at gennemføre BA- og KA-sidefaget i anvendt filosofi vil den studerende således opnå kompetence til at varetage undervisning i filosofi på de gymnasiale uddannelser.
17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og overvejende projektorganiseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen kan enten gennemføres som kandidatuddannelse i anvendt filosofi (1-faglig) eller som en kandidatuddannelse med anvendt filosofi som centralt fag i kombination med et sidefag (2-faglig). Sidstnævnte forudsætter, at den studerende har gennemført et sidefag inden for det tilsvarende fagområde i sit bachelorstudie.
De et-faglige kandidater påbegynder uddannelsen på 1. semester, mens de to-faglige færdiggør deres sidefag. Fra sidste halvdel af 2. semester følger alle samme plan. Denne består i, at den studerende inden for rammerne af et matrixmodul typisk vælger et eller to spor, som den studerende specialiserer sig i (der udbydes fire forskellige spor, se nedenfor). På 3. semester skal den studerende ud i et praksisophold, gerne med afsæt i det eller de spor, den studerende har specialiseret sig i det foregående semester. Uddannelsen sluttes af på 4. semester med, at den studerende skriver sit afsluttende projektspeciale. Specialet kan enten skrives alene eller i gruppe.
Det modul, hvor også de sidefagsstuderende er tilbage på uddannelsen, bærer titlen ”Specialisering i Anvendt Filosofi” (15 ECTS). Modulet er organiseret i en matrix med fire forskellige spor inden for den anvendte filosofis områder samt 3 metodeblokke. Sat op skemaform ser modulet ud som følger:
Metode ↓ | Linje → | Kultur- og subjektivitetsfilosofi | Politisk og økonomisk filosofi | Bæredygtigheds- og teknologifilosofi | Organisations- og dialogfilosofi |
Observation i bredeste forstand |
|
|
|
| |
Analyse i bredeste forstand |
|
|
|
| |
Forandring i bredeste forstand |
|
|
|
| |
Den studerende har mulighed for at følge alle sporene (undervisningen udbydes forskudt), men samtidig opfordres den studerende til at vælge et eller to spor som ’sine’ spor, både for at læsemængden bliver realistisk og for at understøtte udviklingen af den studerendes faglige identitet.
På 3. semester skal den studerende ud i et praksisophold, hvor målet bl.a. er at prøve den teori og metode af, som den studerende har arbejdet med det foregående semester. I forbindelse med praksisopholdet opfordres den studerende til så vidt muligt at finde et praksisophold, som ligger i tematisk forlængelse af det eller de spor, den studerende fulgte det foregående semester. Målet med praksisopholdet er dels at den studerende gør sig erfaringer med at tilføre filosofisk værdi til et givent praksisfelt, dels at den studerende bliver mere afklaret omkring egne arbejdsmæssige præferencer og styrkesider.
Specialisering i anvendt filosofi: omhandler filosofisk teori og metode inden for de respektive spor | 2. semester | 15 ECTS |
Anvendt filosofi i praksis: forløb, der veksler undervisning med praksiskontakt eller praktikophold i relation til linjens område | 3. semester | 25 ECTS |
Den anvendte filosof i praksis: forløb, der veksler mellem oplæg, praksiskontakt samt den studerendes refleksion over egne faglige og personlige kompetencer | 3. semester | 5 ECTS |
De tre moduler giver som helhed den studerende mulighed for at tilegne sig de elementer, der kan sammenfattes og gennemarbejdes i en helhed i specialet.
Stk. 2
På 1. og 2. semester kan den studerendes sidefag indgå, hvilket svarer til 45 ECTS-point i den samlede kandidatuddannelse.
Stk. 3
Som et integreret element i undervisningen på hele kandidatuddannelsen understøttes en faglig og personlige kompetenceafklaringsproces hos den enkelte studerende, der begynder med forløbet i akademisk formidling på 1. semester, hvor der både er besøg fra karrierecenteret samt deltagelse i solution camp via AAU Matchmaking, over valget af spor på 2. semester og projektorienteret forløb på 3. semester til tilbud på 4. semester om en afklarende samtale vedr. den første jobansøgning o.l.
Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedøm- melsen bestået/ikke bestået. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.
Stk. 2
Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor.
Stk. 3
Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt en af følgende tre prøveformer:
En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre, skal det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. De/den studerende eksamineres som udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation; jf. eksamensbekendtgørelsen (bek. nr. 1518 af 16. december 2013 §4 stk.2) Der gives en karakter for den mundtlige præstation. Det skriftlige arbejde indgår således kun indirekte i bedømmelsen.
En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten/ det skriftlige arbejde udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten/det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation; jf. eksamensbekendtgørelsen (bek. nr. 1518 af 16. december 2013 §4 stk.2) Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål og sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten/det skriftlige arbejde, fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål, dvs. alle aspekter skal demonstreres udført/opfyldt på tilfredsstillende vis. Projektrapporten/det skriftlige arbejde, herunder at den også er tilfredsstillende hvad angår krav til formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår med andre ord i det samlede bedømmelses-grundlag, men der gives ikke en selvstændig karakter for den. Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af den/de studerendes udarbejdede projektrapport/det skriftlige arbejde.
Den enkelte studerende har ved prøveform a og b mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. I givet fald dette ønskes meddeles dette ved eksaminationens påbegyndelse.
En skriftlig prøve: Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil).
Stk. 4
Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 (typografiske) tegn med mellemrum, også kaldet enheder. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord.
Stk. 5
De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.
Stk. 6
De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS- point.
Stk.7
For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.
Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.
Tilrettelæggelse af kandidatuddannelsen i anvendt filosofi (1-faglig)
Uddannelsens 1. semester udgøres af to obligatoriske moduler ”Akademisk formidling” og ”Sprogfilosofi”. Der udbydes valgfag i ”Filosofihistorisk oversigt” og ”Værklæsning”.
Valgfaget ”Filosofihistorisk oversigt” henvender sig til studerende med en ikke-filosofisk BA-grad. Valgfaget ”Værklæsning” henvender sig til studerende med en BA-grad i anvendt filosofi. Hvis man ikke har en BA-grad i filosofi, anvendt filosofi eller idehistorie skal man tage modulet ”Filosofihistorisk oversigt”.
På uddannelsens 2. semester udbydes dels faget ”filosofisk undersøgelse”, dels faget ”specialisering i anvendt filosofi”. Begge fag er på 15 ECTS:
Inden for faget ”Filosofisk undersøgelse” udbydes to selvstændige spor, og den studerende skal i løbet af semesteret beslutte, inden for hvilket spor den studerende ønsker at skrive opgave.
Inden for faget ”Specialisering i anvendt filosofi" udbydes fire selvstændige spor, og den studerende skal i løbet af semesteret beslutte, inden for hvilket spor den studerende ønsker at skrive opgave.
Uddannelsens 3. semester består af linjefaget ”Anvendt filosofi i praksis” samt linjefaget ”den anvendte filosof i praksis”. Forskellen på og forholdet mellem de to fag kan forklares på den måde, at ”anvendt filosofi i praksis” handler om, at den studerende på baggrund af sit praksisophold redegør for, hvordan og hvilken filosofisk værdi den studerende skabte for praksisstedet, mens ”den anvendte filosof i praksis” handler om, at den studerende på baggrund af praksisopholdet reflekterer over egne faglige og personlige kompetencer.
På uddannelsens 4. semester udarbejder den studerende enten alene eller i gruppe et kandidatspeciale om et selvvalgt emne og/eller problem inden for uddannelsens faglige område.
Tilrettelæggelse af kandidatuddannelsen i anvendt filosofi (2-faglig)
Uddannelsens 1. semester udgøres af studieaktiviteter på den studerendes side- eller tilvalgsfag.
Uddannelsens 2. semester udgøres dels af 15 ECTS aktiviteter på side- eller tilvalgsfag, dels af et valgfag på 15 ECTS i form af et af linjefagene.
Uddannelsens 3. semester består af linjefaget ”Anvendt filosofi i praksis” samt linjefaget ”filosoffen i praksis”. Forskellen på og forholdet mellem de to fag kan forklares på den måde, at ”anvendt filosofi i praksis” handler om, at den studerende på baggrund af sit praksisophold redegør for, hvordan og hvilken filosofisk værdi den studerende skabte for praksisstedet, mens ”den anvendte filosof i praksis” handler om, at den studerende på baggrund af praksisopholdet reflekterer over egne faglige og personlige kompetencer.
På uddannelsens 4. semester udarbejder den studerende under vejledning et kandidatspeciale om et selvvalgt emne inden for uddannelsens faglige område.
KA-sidefagets tilrettelæggelse
KA-sidefaget består af obligatoriske og valgfrie moduler på tilsammen 45 ECTS-point.
KA-sidefaget, med studieforlængelse grundet skift af fagområde mellem hovedfag og sidefag, består af obligatoriske og valgfrie moduler på tilsammen 75 ECTS-point. Heraf er 45 ECTS fra 1. og 2. semester og 30 ECTS fra 3. semester.
18: Uddannelsesoversigt
Prøverne i uddannelsens moduler kan enten være interne eller eksterne og bedømmes enten efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået.
Uddannelsesforløb for den 1-faglige kandidatuddannelse i Anvendt Filosofi
Udbydes som:
| ||||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
| Akademisk formidling | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
| Sprogfilosofi | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
|
Valgfag
Vælg 10 ECTS
| Kursus | 10 | ||||
2. Semester
| ||||||
| Filosofisk undersøgelse | Kursus | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
| Specialisering i Anvendt filosofi | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
3. Semester
| ||||||
| Specialisering i Anvendt filosofi - filosoffen i praksis | Projekt | 25 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
| Specialisering i Anvendt filosofi - filosoffen i praksis | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
4. Semester
| ||||||
| Kandidatspeciale | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Valgfag Vælg 10 ECTS | ||||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
| Filosofihistorisk oversigt | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
| Værklæsning | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Uddannelsesforløb for den 2-faglige kandidatuddannelse i Anvendt Filosofi
Udbydes som:
2-faglig | ||||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
| Sidefag | 30 | |||||
2. Semester
| ||||||
| Sidefag | 15 | |||||
| Specialisering i Anvendt filosofi | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
3. Semester
| ||||||
| Specialisering i Anvendt filosofi - filosoffen i praksis | Projekt | 25 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
| Specialisering i Anvendt filosofi - filosoffen i praksis | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
4. Semester
| ||||||
| Kandidatspeciale | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Uddannelsesforløb for kandidatsidefaget i Anvendt Filosofi
Udbydes som:
Sidefag | ||||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
| Sprogfilosofi | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
| Akademisk formidling | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
|
Valgfag
Vælg 10 ECTS-point
| Kursus | 10 | ||||
2. Semester
| ||||||
| Filosofisk undersøgelse | Kursus | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
| Centralt fag | 15 | |||||
3. Semester
| ||||||
| Centralt fag | 30 | |||||
4. Semester
| ||||||
| Centralt fag | 30 | |||||
Valgfag Vælg 10 ECTS-point | ||||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
| Værklæsning | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
| Filosofihistorisk oversigt | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Uddannelsesforløb for kandidatsidefaget i Anvendt Filosofi med studietidsforlængelse
Udbydes som:
Sidefag | ||||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
| Sprogfilosofi | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
| Akademisk formidling | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
|
Valgfag
Vælg 10 ECTS-point
| Kursus | 10 | ||||
2. Semester
| ||||||
| Filosofisk undersøgelse | Kursus | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
| Centralt fag | 15 | |||||
3. Semester
| ||||||
| Specialisering i Anvendt filosofi - filosoffen i praksis | Projekt | 25 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
| Specialisering i Anvendt filosofi - filosoffen i praksis | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
4. Semester
| ||||||
| Centralt fag | 30 | |||||
5. Semester
| ||||||
| Centralt fag | 30 | |||||
Valgfag Vælg 10 ECTS-point | ||||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
| Værklæsning | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
| Filosofihistorisk oversigt | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
19: Henvisninger til uddybende information
Studienævnet formidler og vedligeholder i uddannelsens virtuelle læringsmiljø mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder afleveringsfrister og eksamen.
20: Ikrafttrædelse og overgangsregler
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2020.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2017 efter sommereksamen 2021.
Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.