Studieordning for Kandidatuddannelsen i Idræt 2020

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.

 

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb) med senere ændringer

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

Kandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Idræt og Folkesundhedsvidenskab

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Idræt

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

Ansøgere, der har bestået følgende bacheloruddannelse, har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i idræt:

  • Bacheloruddannelsen i Idræt, Aalborg Universitet

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

  • Bacheloruddannelsen i Idræt, AU
  • Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed, SDU
  • Bacheloruddannelsen i Idræt, KU

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse på den 2-faglige kandidatuddannelse i idræt (idræt som centralt fag)

Ansøgere, der har bestået følgende bacheloruddannelse, har retskrav på optagelse på den 2-faglige kandidatuddannelse i idræt (idræt som centralt fag):

  • 2-faglig bacheloruddannelse i idræt (med idræt som centralt fag), Aalborg Universitet

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse på den 2-faglige kandidatuddannelse i idræt (idræt som centralt fag)

  • Adgangsbetingelserne for optagelse på idræt som centralt fag er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse med idræt som centralt fag.

Adgangskrav for optagelse på uddannelsen som sidefag

Adgangsbetingelserne til kandidatsidefaget i idræt er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse, med idræt som bachelorsidefag.

 Et-fagsuddannelsen

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.scient. i idræt. Den engelske betegnelse Master of Science (MSc) in Sports Science.

To-fagsuddannelsen med idræt som centralt fag

Kandidatuddannelsen med sidefag i idræt giver ret til betegnelsen Cand.scient. i idræt og [sidefag].
Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Sports Science and [minor subject].

Et-fagsuddannelsen

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

To-fagsuddannelsen med idræt som centralt fag

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS, hvoraf 75 ECTS normalt læses på idræt (det centrale fag), og 45 ECTS normalt læses på sidefaget.

Hvis der kombineres med et sidefag fra det humanistiske/samfundsvidenskabelige hovedområde, studietidsforlænges kandidatuddannelsen med et semester på sidefaget, således at sidefaget fylder 75 ECTS, hvorved uddannelsen er normeret til 150 ECTS.

To-fagsuddannelsen med idræt som sidefag

Kandidatuddannelsen er en 2,5-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 150 ECTS, hvoraf 75 ECTS normalt læses på det centrale fag og 75 ECTS normalt læses på idræt (sidefaget).

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

KompetenceprofilEt-fags-uddannelsenTo-fags-uddannelsen med idræt som centralt fagTo-fags-uddannelsen med idræt som sidefag
Viden

Har viden på højeste niveau af international forskning indenfor flere af følgende fagområder:

Arbejds-/træningsfysiologi X (***) 
Motorisk kontrol i relation til træningXX (*) 
Læring, motivation og coachingXX (*)X (**)
Talentudvikling på differentierede niveauerXX (*) 
En kandidat med sidefag i idræt har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende humanistiske samt samfunds-, natur- og sundhedsvidenskabelige områder:
Anatomi og FysiologiX X
BiomekanikX X
Læringsteori og didaktikX X
Psykologi og coachingX X
Kulturelle og samfundsmæssige forholdX X
Neurofysiologi  X
FærdighederKan indenfor flere af ovenstående fagområder:
Anvende og integrere videnskabelige metoder og redskaber til forskningXXX
Evaluere og vælge videnskabelige teorier og metoder og identificere videnskabelige problemerXXX
Formidle problemer, metoder og resultater videnskabeligtXX 
En kandidat med sidefag i idræt kan anvende metoder, redskaber og generelle færdigheder fra ovennævnte fagområder til identificering og analyse af problemstillinger, der vedrører fysisk aktivitet og indlæring af motoriske færdigheder.X 

X

Desuden har en kandidat med sidefag i idræt en idrætsdidaktisk viden inden for følgende praksisområder: dans, gymnastik, boldspil, svømning, atletik og friluftsliv. Den idrætsdidaktiske viden gør det muligt at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisnings- og/eller træningsforløbX X
En kandidat med sidefag i idræt kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante tiltag med inddragelse af følgende humanistiske samt samfunds-, natur- og sundhedsvidenskabelige aspekter.X X
En kandidat med sidefag i idræt kan skriftligt og mundtligt formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister.X X
Kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisnings- og/ eller træningsforløb omhandlende fysisk aktivitet.XXX
KompetencerKan identificere problemstillinger og finde løsninger i komplekse situationer
Kan initiere og indgå i samarbejdsrelationer med interne og/eller eksterne samarbejdspartnere på tværs af fagområder med henblik på at udvikle innovative løsningerXX 
Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialiseringXX 
En kandidat med sidefag i idræt kan håndtere og indgå i trænings-, undervisnings- og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge.X X
En kandidat med sidefag i idræt kan tage ansvar for planlægning og afvikling af undervisning i gymnasier, højskoler, efterskoler mv.X X
En kandidat med sidefag i idræt kan selvstændigt indgå i fagligt samarbejde med uddannelses- og sundhedsfagligt personale i trænings-, undervisnings- og udviklingssituationer.X X
En kandidat med sidefag i idræt kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring inden for udvalgte idrætsfaglige læringsmiljøer.X X

(*) Kandidater vil enten opnå primært teknisk-naturvidenskabelig viden eller humanistisk viden alt efter hvilke valgfag de studerende vælger.
(**) undtagen coaching
(***) For tofagsuddannelsen med idræt som centralt fag er videnslæringsmålene inden for arbejds- og træningsfysiologi udelukkende fokuseret omkring effekter af styrke og powertræning

 

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studie. Et modul er et fagområde eller en gruppe af fagområder, der har som mål at give den studerende faglige kvalifikationer indenfor en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-pog som afsluttes med en eller flere prøver indenfor bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • projektarbejde
  • case-baseret arbejde
  • forelæsninger
  • workshops
  • opgaveløsning
  • feedback fra undervisere og medstuderende
  • faglig refleksion over egen praksis

Uddannelsens opbygning understøtter, at den enkelte studerende kan vælge at profilere sin kandidatuddannelse i henholdsvis en human/samfundsvidenskabelig eller en naturvidenskabelig retning gennem valg af projektmodul på første semester og kursusmodul på andet semester, men sikrer samtidig gennem obligatoriske kursusmoduler at alle idrætsstuderende opnår indsigt i begge videnskabelige retninger.

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).















Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2019.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2018 efter sommereksamen 2021.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.

View all fonts in this project