Studieordning for kandidatuddannelsen i politik og administration, 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Politik og Samfund

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Politik, Samfund og Globale Forhold

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelsen i Politik og Administration, Aalborg Universitet.

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelsen i Samfundsfag, Aalborg Universitet
• Bacheloruddannelsen i Statskundskab, Syddansk Universitet
• Bacheloruddannelsen i Statskundskab, Århus Universitet
• Bacheloruddannelsen i Statskundskab, Københavns Universitet
• Bacheloruddannelsen i Politik og Administration, Roskilde Universitet
• Professionsbacheloruddannelsen i Offentlig Administration, Professionshøjskolerne

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.scient.adm.. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Public Administration.

Såfremt uddannelsen læses med en specialisering, giver uddannelsen ret til følgende betegnelser:

Specialiseringen i ledelse og forvaltning giver ret til betegnelsen Cand.scient.adm. med specialisering i ledelse i forvaltning. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Public Administration with specialisation in Management and Governance.

Specialiseringen i politik og analyse giver ret til betegnelsen Cand.scient.adm. med specialisering i politik og analyse. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Public Administration with specialisation in Politics and Analytics.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en to-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidatuddannelsen i politik og administration er et afrundende forløb, der udbygger og sammenknytter de kundskaber og den indsigt, de studerende har erhvervet på bacheloruddannelsen og bringer kundskaber og indsigt op til kandidatniveau. Kandidatuddannelsen indeholder to faglige specialiseringer, hvoraf den studerende skal vælge én, som er gennemgående på uddannelsens 1. og 2. semester. Gennem dette valg, i kombination med valg af projektemner og valgfag, er det muligt at tilrettelægge uddannelsen individuelt, hvilket indebærer, at de studerendes faglige profiler kan have forskellig toning.

Uddannelsens formål

Kandidatuddannelsen i politik og administration har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt og kritisk at kunne identificere, analysere og udarbejde løsninger i forhold til politiske og forvaltningsmæssige/administrative problemstillinger i den offentlige og private sektor. Det er centralt for uddannelsen, at den bibringer overblik over, og indsigt i, hvorledes man i en foranderlig verden tilvejebringer relevant viden, gennemfører kritisk refleksion og på det grundlag afdækker hensigtsmæssige handlemuligheder. Den studerende kvalificeres til varetagelse af akademiske funktioner inden for samfundsmæssige og politisk-administrative arbejdsfelter samt til deltagelse i videnskabeligt udviklingsarbejde, herunder forskeruddannelse.

Fælles kompetenceprofil

Kandidatuddannelsens identitet og overordnede kompetenceprofil konstitueres af en række moduler, der omhandler centrale videregående politiske og forvaltningsmæssige/administrative fag- og problemområder.

Den studerende opnår gennem uddannelsen viden, færdigheder og kompetencer, der sætter vedkommende i stand til at varetage akademiske funktioner som fordrer omfattende indsigt i, og kritisk refleksionsevne i forhold til, hvorledes relevant viden frembringes og udvikles samt i, hvorledes denne viden kan omsættes til hensigtsmæssig handling i relation til det relevante arbejdsfelt.

Kandidaten har

Viden

• Om videregående politiske og forvaltningsmæssige/administrative fag- og problemområder baseret på højeste akademiske, internationale niveau.
• Om særlige/supplerende politiske og administrative analyser og problemløsninger.
• Om praksisrelaterede politisk-administrative problemstillinger i organisationer og virksomheder.

Færdigheder

• I selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne tilrettelægge og gennemføre dybtgående undersøgelser af samfundsmæssige og politisk-administrative problemer samt at kunne forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag.
• I at anvende samfundsvidenskabelige teorier og metoder i analytisk sammenhæng og overføre viden og indsigt om politiske og administrative problemstillinger fra et område til et andet.
• I at udvælge og anvende relevante teorier og metoder fra uddannelsen i analyser af praksisrelaterede problemstillinger fra organisationer og virksomheder.
• I at formidle samfundsvidenskabelig viden på en systematisk og velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form.

Kompetencer

• Til at forstå samspillet mellem samfundsmæssige udviklingstendenser og den offentlige sektors udvikling samt evne til at gennemføre kvalificerede analyser af samspillet i forhold til udvalgte fag- og problemområder.
• Til at forstå, udarbejde, analysere og evaluere politikforslag og implementeringsprocesser i offentlige og private virksomheder og organisationer.
• Til at forstå og indgå i organisatoriske og institutionelle forandrings- og reformprocesser i den offentlige forvaltning samt evner til at gennemføre analyser af offentlig styring, organisation og ledelse i relation hertil.
• Til at deltage i fortløbende kommunikations-, udviklings- og projektarbejde og ledelse af projektarbejder i sammenhæng med interne og eksterne aktører.
• Til effektivt og målrettet at arbejde problemorienteret og tværfagligt samt indgå i projektorganiseringer.
• Til at tilegne sig ny viden og at kunne omstille og forny sig i forhold til nye udfordringer og behovet for nye faglige kompetencer.
• Til at samarbejde og arbejde i teams samt indgå i forskellige læringsmiljøer.

Komptenceprofil for specialiseringer

Afhængig af hvilken specialisering den studerende vælger vil kandidaten endvidere opnå nedenstående kompetencer som supplement og toning i forhold til uddannelsens generelle kompetencer.

Kompetenceprofil for specialisering i Politik og Analyse (I)

Viden

• Om udvalgte politikfelter og de hertil knyttede særlige problemfelter.
• Om samspil mellem forskellige beslutningstagere på den ene side og embedsværk og andre aktører der tilvejebringer viden og beslutningsgrundlag på den anden i relation til et eller flere politikfelter.
• Om muligheder og begrænsninger i tilknytning til forskellige analysestrategier og disses anvendelse i offentlige og private institutioners praksis.

Færdigheder

• I selvstændigt og i samarbejde med andre at udvælge hensigtsmæssige analysestrategier i relation til forskellige kontekster.
• I at formidle viden og beslutningsgrundlag til forskellige aktører.

Kompetencer

• Til selvstændigt og i samarbejde med andre kritisk at udvælge og udvikle hensigtsmæssige strategier for at analysere forskellige politikfelter og tilvejebringe viden og beslutningsgrundlag i den forbindelse.
• Til at udvikle de opnåede kompetencer i samspil med foranderlige omgivelser.

Kompetenceprofil for specialisering i Ledelse og Forvaltning (II)

Viden 

• Om forskellige former for organisering af styring, politik og forvaltning (governance), herunder samspillet mellem forskellige aktører og sektorer.
• Om udviklings- og forandringsprocesser, herunder digitalisering og innovation i den offentlige sektor.
• Om organisatoriske- og ledelsesmæssige strategier og udfordringer i tilknytning til forskelige udviklings- og forandringsperspektiver.
• Om fordele og ulemper ved forskellige styringsformer og ledelsesmæssige strategier til håndtering af forandring og udvikling.

Færdigheder

• I at forstå og analysere aktuelle udfordringer og muligheder for styring og evaluering af udviklings- og forandringsprocesser.
• I at håndtere udfordringer og muligheder i udviklings- og forandringsprocesser inden for rammerne af et projekt.

Kompetencer 

• Til selvstændigt og i samarbejde med andre at analysere, forstå og formidle indsigt i løbende udviklings- og forandringsprocesser i tilknytning til governance, politik og forvaltning.
• Til selvstændigt og i samarbejde med andre at deltage i udvælgelse, organisering og ledelse af hensigtsmæssige handlingsalternativer i medfør af såvel deliberative som ikke-deliberative forandrings- og udviklingsprocesser.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• forelæsninger
• klasseundervisning
• projektarbejde
• workshops
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• lærerfeedback
• faglig refleksion
• porteføljearbejde

De 120 ECTS-point fordeler sig således:

Obligatoriske moduler (1., 2. og 4. semester)

• Specialiseret modul: 20 ECTS
• Fagmoduler: 10 ECTS
• Projektarbejde: 30 ECTS
• Speciale: 30 ECTS

Valgfrie moduler (3. semester)

• Projektorienteret forløb eller valgfag: 30 ECTS

Kandidatuddannelsens 3. semester er defineret som et praksis- og valgfagssemester. Det samlede omfang af valgfag er 30 ECTS. Der er følgende ligeværdige og valgfrie muligheder, som eventuelt også kan kombineres:

• Projektorienterede forløb i private og offentlige organisationer og virksomheder i ind- eller udland (10, 20 eller 30 ECTS)
• Valgfag udbudt af kandidatuddannelsen i politik og administration eller i samarbejde med andre studienævn på Aalborg Universitet

Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

Supplerende prøvebestemmelser

Det normerede omfang af projekter og opgaver fremgår af ”formalia vedr. eksamen” på studiets intranet, Moodle. "Eksamensordning for prøver ved Aalborg Universitet" samt "Kandidatspecialeregler for Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet" fremgår ligeledes af studiets intranet, Moodle. 

En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum mv. udgør alle et anslag).

Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indreg­nes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang.

Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang, kan opgaven/projektet afvises.

18: Uddannelsesoversigt

19: Henvisninger til uddybende information

Information om tilrettelæggelsen af de enkelte moduler, eksamensformer, etc. fremgår af Moodle. På studienævnets hjemmeside vil du kunne finde oplysninger om kvalitetssikring af uddannelserne, studienævnets sammensætning, møder, etc. 

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2013 efter sommereksamen 2021.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

XX